Produktenergimærkningsloven § 2a

Den foreslåede § 2 er en videreførelse af bestemmelserne i § 12, stk. 1-5, og § 13, stk. 5, i energimærkningsloven.

Det fremgår af energimærkningsforordningens artikel 8, at artikel 16 til 29 i markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på produkter, der er omfattet af energimærkningsforordningen og relevante delegerede retsakter. De nævnte bestemmelser vedrører markedsovervågningsmyndighedernes kontrol med produkter, markedsovervågningsmyndighedernes krav på dokumentation og oplysninger, krav om at markedsovervågningsmyndighedernes foranstaltninger med henblik på at begrænse tilgængeliggørelse af produkter er proportionale m.v. ”Markedsovervågningsmyndighed” er i markedsovervågningsforordningens artikel 20, nr. 18, defineret som en myndighed i en medlemsstat, der har ansvaret for at gennemgøre markedsovervågning på dens område. I lovforslaget benævnes markedsovervågningsmyndigheden som ”tilsynsmyndigheden”, idet dette ses som værende mere i overensstemmelse med dansk sprogbrug for myndigheder, der overvåger og håndhæver bestemte regelsæt.

Efter energimærkningslovens § 12, stk. 1, skal erhvervsministeren føre tilsyn med, at energirelaterede produkter er i overensstemmelse med energietiketten (mærket) og databladet. Endvidere skal ministeren føre tilsyn med, at produktet er mærket korrekt.

Det fremgår af lovens § 12, stk. 2, at hvis erhvervsministeren i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får tilstrækkeligt belæg for at antage, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med loven eller regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, underrettes leverandøren eller forhandleren hurtigst muligt herom.

Leverandøren skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, jf. lovens § 12, stk. 3.

Forhandleren skal efter lovens § 12, stk. 4, efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har erhvervet et energirelateret produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt. Denne oplysningspligt er også pålagt slutbrugeren, når slutbrugeren er en juridisk person.

Af lovens § 12, stk. 5, følger det, at erhvervsministeren til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler med henblik på at kunne udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, om disse er i overensstemmelse med krav i loven og regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, hvis det skønnes nødvendigt.

Efter lovens § 13, stk. 1, skal erhvervsministeren endvidere føre tilsyn med overholdelse af loven og regler fastsat i medfør af loven eller delegerede retsakter. Erhvervsministeren kan efter lovens § 13, stk. 5, ved udførelsen af tilsyn efter loven lægge resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS-medlemslande til grund.

Den foreslåede stk. 1 viderefører energimærkningslovens § 12, stk. 1, og § 13, stk. 2. Ifølge den foreslåede bestemmelse skal erhvervsministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, føre tilsyn med, at energirelaterede produkter er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i energimærkningsforordningen, relevante delegerede retsakter og regler fastsat i medfør af denne lov. Som udgangspunkt skal tilsynsmyndigheden anse et produkt, for hvilket der foreligger et (energi) mærke, et produktdatablad og teknisk dokumentation, for at være i overensstemmelse med de fastsatte krav. Tilsynsmyndigheden kan dog iværksætte en stikprøvekontrol af, om kravene er opfyldt. Kontrollen kan iværksættes i forbindelse med, at det pågældende produkt bringes i omsætning eller senere. Beslutningen om at foretage en kontrol kan træffes på grundlag af myndighedens egen vurdering, meddelelser fra Europa-Kommissionen eller meddelelser fra andre medlemsstater.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at hvis tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får tilstrækkeligt belæg for at antage, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med energimærkningsforordningen eller en delegeret retsakt eller regler fastsat i medfør af denne lov, underrettes leverandøren eller forhandleren hurtigst muligt herom. Dette er en videreførelse af energimærkningslovens § 12, stk. 2. Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 21 om forbud mod eller begrænsning af tilgængeliggørelsen af et produkt eller tilbagekaldelse heraf.

Stk. 2 supplerer artikel 21 ved at præcisere, at de nævnte foranstaltninger i dansk ret kræver, at tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol af et energirelateret produkt vurderer at have fået tilstrækkeligt belæg for, at et produkt ikke er i overensstemmelse med krav i regler i en delegeret retsakt eller fastsat i medfør af loven. Begrebet ”tilstrækkeligt belæg” er videreføret fra energimærkningslovens § 12, stk. 2. Tilstrækkeligt belæg kan opnås ved at resultater fra kontrol af det tekniske dokumentationsmateriale udarbejdet af leverandøren eller butikskontrol hos forhandleren, kontrolmåling af energieffektivitet, oplysninger fra andre nationale eller internationale myndigheder m.v. dokumenterer overtrædelse af de omhandlede regler.

Den i stk. 2, nævnte underretning ledsages af oplysninger, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse udgør det tilstrækkelige belæg for, at kravene på området ikke er overholdt. Det fremgår af markedsovervågningsforordningens artikel 21, stk. 3, at den berørte erhvervsdrivende skal have lejlighed til at blive hørt inden for et passende tidsrum på mindst ti dage, med mindre foranstaltningen er så presserende, at en sådan høring umuliggøres på baggrund af hensynet til mennesker, sundhed og sikkerhed eller andre almene samfundshensyn.

Det følger af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden ”hurtigst muligt” skal underrette leverandøren eller forhandleren. Derved præciseres hvad der i artikel 21, stk. 2, skal forstås ved, at foranstaltninger med det formål at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt, eller trække det tilbage fra markedet, meddeles den relevante erhvervsdrivende straks.

Om det er leverandøren eller forhandleren, der skal underrettes, afhænger af hvilket krav, der ikke er overholdt. Hvis der f.eks. er fejl i mærkningen eller databladet, der er videregivet til forhandleren, vil underretningen henvende sig til leverandøren. Hvis der derimod mangler mærkning af et produkt på forhandlerens hjemmeside, vil det være forhandlere, der skal underrettes. I praksis underrettes den erhvervsdrivende som udgangspunkt skriftligt.

Hvis leverandøren eller forhandleren ikke på tilfredsstillende vis får rettet op på manglerne i henhold til underretningen, eventuelt efter yderligere kontrolmålinger, vil tilsynsmyndigheden kunne udstede forbud eller påbyde leverandøren at trække produktet tilbage fra markedet, jf. bestemmelsen i den foreslåede § 5, stk. 3. Forhandleren vil efter et opfølgende butikskontrolbesøg kunne blive pålagt bødestraf i henhold til de foreslåede strafbestemmelser i §§ 12-13.

Det foreslåede stk. 3, er en omskrivning af energimærkningslovens § 12, stk. 3. Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 19, stk. 1, 3. pkt., hvorefter markedsovervågningsmyndighederne kan forlange, at de erhvervsdrivende fremlægger det dokumentationsmateriale og de oplysninger, som myndighederne anser for nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at leverandøren efter anmodning skal give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynsmyndighedens tilsyn efter stk. 1. Herunder kan tilsynsmyndigheden kræve indsendt dokumentation i form af mærker, datablade og salgs- eller reklamemateriale. Oplysningerne kan endvidere blandt andet omfatte hvor mange eksemplarer af et produkt, der er bragt i omsætning på det danske marked. Oplysningerne skal indsendes elektronisk inden for en nærmere fastsat frist.

Oplysningerne efter stk. 3 skal gives inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.

Ifølge det foreslåede stk. 4 skal forhandlere efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har erhvervet et energirelateret produkt. Derved får tilsynsmyndigheden mulighed for at fastslå, hvem der er leverandør eller importør af produktet. Oplysningerne skal gives inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.

Ifølge det foreslåede stk. 5 skal kunden efter anmodning give tilsynsmyndigheden oplysninger om, hvorfra denne har erhvervet et energirelateret produkt, når kunden er et selskab (juridisk person). Med bestemmelsen er det således ikke hensigten, at tilsynsmyndigheden kan afkræve en kunde, der er en fysisk person, informationer om hvorfra den pågældende har erhvervet det energirelaterede produkt. Ved en kunde forstås en fysisk eller juridisk person, der køber, lejer eller modtager et produkt til eget brug, uanset om denne handler som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller sin profession, jf. energimærkningsforordningens artikel 2, nr. 16.

I energimærkningsloven er kunden benævnt ”slutbrugeren”. I lovforslaget skal ”kunde” forstås på samme måde som ”slutbruger” i energimærkningsloven, dvs. en fysisk eller juridisk person, der ibrugtager et energirelateret produkt. Oplysningerne efter stk. 5 skal gives inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.

Det foreslåede stk. 6 er en videreførelse af energimærkningslovens § 13, stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse kan tilsynsmyndigheden lægge resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS medlemslande til grund ved tilsyn efter stk. 1. En forudsætning herfor vil som udgangspunkt være, at det pågældende tilsyn er udført på baggrund af målemetoder og standarder i henhold til den for produktet delegerede retsakt. Med den foreslåede bestemmelse varetages fortsat dels hensynet til beskyttelse af slutbrugerne, dels hensynet til at spare ressourcer for staten.

Det fremgår af energimærkningsforordningens artikel 9, stk. 3, at hvis markedsovervågningsmyndigheden konstaterer, at et tilfælde af manglende overholdelse af kravene i forordningen eller delegerede retsakter ikke er begrænset til deres medlemsstat, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt leverandøren eller forhandlerem at træffe. Ved den foreslåede stk. 6 gives der udelukkende mulighed for at bruge resultater af tilsyn udført i andre EU/EØS medlemsstater. Der gives således ikke mulighed for, at andre medlemsstaters myndigheder kan føre tilsyn på dansk territorium.

Som konsekvens af ophævelsen af direktiv 2010/30/EU (energimærkningsdirektivet) og vedtagelse af energimærkningsforordningen, vil tilsynet i den foreslåede § 5 vedrøre tilsyn med de krav, der er fastsat i energimærkningsforordningen og i de relevante deleregerede retsakter.