Privatvejsloven § 101

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2012. Der er tale om forholdsvis kompliceret og teknisk lovgivning, der berører mange borgere og virksomheder. Endvidere har loven stor betydning for kommunerne. Loven bør derfor ikke træde i kraft umiddelbart efter vedtagelsen. Med den foreslåede ikrafttræden vil de berørte få mulighed for at sætte sig ind i de nye lovregler i god tid, før de træder i kraft.

Det foreslås i stk. 2, at § 107 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden herfor er, at der hurtigst muligt ønskes hjemmel til, at vejmyndigheden kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 107 og § 59, stk. 5.

I stk. 3 foreslås, at lovforslagets § 105, nr. 1 og 4, der indeholder forslag om ændringer af § 4, stk. 2, og § 90 i lov om offentlige veje, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at veje, som kommuner efter § 90, stk. 1, i lov om offentlige veje, i tidsrummet fra lovforslagets fremsættelse til bestemmelserne i § 105, nr. 1 og 4, træder i kraft har besluttet opretholdt som private fællesveje eller private veje i forbindelse med, at de nedlægges som offentlige veje, optages som kommuneveje ved de nævnte bestemmelsers ikrafttræden.

Med de nævnte bestemmelser i forslagets § 105 foreslås i vejloven dels indført en række procedureregler i forbindelse med kommunernes behandling af sager om nedklassificering af offentlige veje til private. Disse procedureregler indebærer, at offentlige veje tidligst kan nedklassificeres 4 år efter offentliggørelse af en påtænkt beslutning herom, at der skal udfærdiges tilstandsrapporter til dokumentation for, at nedklassificerede veje er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige brug af vejene, og at grundejere, der får forpligtelsen til at vedligeholde nedklassificerede veje, får mulighed for at påklage kommunernes tilstandsvurderinger. Baggrunden for disse regler er først og fremmest et ønske om at sikre, at veje, som kommunerne nedklassificerer fra offentlige til private fællesveje, er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige brug af vejen, således at grundejerne ikke umiddelbart efter nedklassificeringen risikerer at blive mødt med et krav om istandsættelse.

Efter de gældende regler har de vedligeholdelsespligtige grundejere ikke kunnet kræve, at en vej har en bestemt stand ved nedklassificering til privat fællesvej. Dette har givet anledning til kritik fra grundejere samt forlydender om, at veje, der nedklassificeres, er i dårlig stand. En vejs stand ved nedklassificering fra offentlig vej til privat har afgørende betydning for størrelsen af de udgifter, som grundejerne vil få til istandsættelse og vedligeholdelse af vejen.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 105.

Med det foreslåede stk. 3, 2. pkt. er det hensigten at undgå, at kommuner - til skade for de pågældende grundejere - ved at fremskynde afgørelser om nedklassificering af offentlige veje til private undgår at skulle overholde de nye procedurekrav, der foreslås i § 105. Som det fremgår af forslaget til stk. 3, 2. pkt. vil konsekvensen af en sådan afgørelse for kommunen blive, at den pågældende vej på ny vil blive kommunevej ved de nævnte bestemmelsers ikrafttræden. For disse kommuner vil forslaget betyde, at der for at nedklassificere vejene må gennemføres ny sagsbehandling og træffes nye afgørelser efter de nye regler og procedurer. Sådanne veje vil således i perioden mellem afgørelsen og de nævnte bestemmelsers ikrafttræden være private med de retsvirkninger, dette indebærer.

Med det foreslåede stk. 3, 3. pkt., sikres, at grundejere - ved sådanne vejes (gen-)optagelse som offentlige - godtgøres rimelige udgifter, som de måtte have afholdt som følge af vejenes midlertidige status som private. Ved rimelige udgifter forstås udgifter til almindelig drift af vejene, som er nødvendige for, at de er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen. Udgifter afholdt som følge af pålæg fra kommunen vedrørende vejens drift vil altid kunne anses som rimelige.