LBK nr 151 af 08/02/2024
Transportministeriet
Postloven § 9
Postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget, har efter afgørelse fra de pågældendes kommune krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. 1. pkt. finder alene anvendelse på postmodtagerens folkeregisteradresse.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om levering af forsendelser direkte til boligen. Endvidere udarbejder transportministeren en vejledning herom.