Postloven § 19

Det foreslås i stk. 1, at der etableres en udligningsordning, der kan tages i brug, såfremt der ved udførelsen af den landsdækkende befordringspligt dokumenteres nettoomkostninger, som udgør en urimelig økonomisk byrde for den befordringspligtige postvirksomhed. Formålet hermed er, at eventuelle nettoomkostninger ved den landsdækkende befordringspligt kan fordeles mellem alle de postbefordrende virksomheder. Eksistensen af en landsdækkende befordring bidrager endvidere til at gøre det muligt for postvirksomheder at tilbyde ydelser inden for et begrænset geografisk område, idet forsendelser til modtagere uden for det af virksomheden dækkede område, kan overgives til den befordringspligtige postvirksomhed.

Ved nettoomkostninger for varetagelse af befordringspligten forstås forskellen mellem nettoomkostningerne inklusiv befordringspligten og nettoomkostningerne eksklusiv befordringspligten. Ved beregningen af nettoomkostningerne skal der tages hensyn til alle relevante elementer, for eksempel værdien af den momsfritagelse, som den befordringspligtige postvirksomhed har i medfør af momsloven. Hertil kommer de eventuelle immaterielle fordele, som kommer den befordringspligtige postvirksomhed til gode ved at varetage befordringspligten. Immaterielle fordele forstås som den goodwill eller markedsføringsværdi, som den befordringspligtige postvirksomhed kan opnå ved at varetage befordringspligten, herunder den centrale markedsposition som befordringspligten afstedkommer. Andre elementer er for eksempel retten til en rimelig fortjeneste, og at den befordringspligtige postvirksomhed opfører sig omkostningseffektivt.

Nettoomkostningerne og deres finansiering opgøres separat for de hovedposttjenester, som er omfattet af befordringspligten i § 15, stk. 3, nr. 1 og 3, idet § 15, stk. 3, nr. 2, - adresserede dag-, uge- og månedsblade og lignende, tidsskrifter samt adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, op til 2 kg - ikke er omfattet af udligningsordningen.

Det foreslås i stk. 2, at alle de postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligt, og som tilbyder de i § 15, stk. 3, nr. 1 eller 3, anførte tjenester, yder et økonomisk bidrag til udligningsordningen.

Opgørelsen af nettoomkostninger og deres finansiering i de nævnte hovedtjenester, jf. stk. 1, har som følge, at eventuelle nettoomkostninger inden for en af hovedtjenesterne vil skulle dækkes forholdsmæssigt af alle postvirksomheder, der opererer inden for den pågældende hovedtjeneste. Det vil sige, at den befordringspligtige postvirksomhed også skal bære sin forholdsmæssige andel af de opgjorte nettoomkostninger, idet det dog ikke er hensigten, at den befordringspligtige postvirksomhed skal indbetale eget bidrag til ordningen. Virksomheder, der derimod alene opererer inden for en eller flere af de øvrige hovedtjenester, skal ikke bidrage til ordningen for så vidt angår den pågældende hovedtjeneste.

I vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en urimelig økonomisk byrde, indgår om – og i givet fald i hvilket omfang – underskud inden for en af hovedtjenesterne opvejes af overskud på andre hovedtjenester.

Beregningseksempel

– Den befordringspligtige postvirksomhed har for regnskabsåret 2015 opgjort nettoomkostninger ved hovedtjenesten efter § 15, stk. 3, nr. 1, til 250 mio.kr.

– I foråret 2016 gennemfører Trafikstyrelsen kontrol af de modtagne økonomioplysninger, produktøkonomiregnskab m.v. Der gennemføres en beregning af nettoomkostningerne med og uden befordringspligt, og det vurderes, at nettoomkostningerne udgør en urimelig økonomisk byrde for den befordringspligtige postvirksomhed. Nettoomkostningerne fastsættes på dette grundlag til 200 mio.kr.

– Det samlede antal forsendelser i 2015 inden for hovedtjenesten efter § 15, stk. 3, nr. 1, udgør 1 mia. stk. Der opgøres således et bidrag pr. forsendelse på 20 øre pr. stk.

– På finansloven for 2017 fastsættes bidraget opregnet til finanslovens prisniveau til 20,4 øre pr. stk. (opregnet med 4,0 pct. svarende til den på finansloven forventede udvikling i nettoprisindekset fra 2015 til finanslov 2017).

– For 2017 indbetaler de ikke-befordringspligtige postvirksomheder et bidrag til staten på 20,4 øre pr. forsendelse, som de modtager til befordring i dette år.

– Den befordringspligtige postvirksomhed modtager for 2017 et udligningsbidrag svarende til indbetalingerne til udligningsordningen, dog højst 204 mio.kr.

Selv om udligningsordningen sættes i kraft, må den befordringspligtige postvirksomhed forventes selv at skulle dække hovedparten af nettoudgifterne ved befordringspligten. Hvis for eksempel de ikke- befordringspligtige virksomheder i ovennævnte eksempel har en markedsandel opgjort efter forsendelser på 20 pct. i 2017, vil deres bidrag til udligningsordningen udgøre 41 mio.kr., mens den befordringspligtige postvirksomhed selv må dække 163 mio.kr. af de for 2015 opgjorte nettoudgifter (opregnet til 2017 prisniveau).

Det foreslås også i stk. 2, at virksomheder, der tilbyder og udfører den pågældende hovedtjeneste på lignende vilkår som den befordringspligtige postvirksomhed, ikke skal betale bidrag til ordningen, idet de i praksis dermed varetager tjenester, som ordningen har til formål at medfinansiere.

Det foreslås i stk. 3, at såfremt den befordringspligtige postvirksomhed ønsker dækning fra udligningsordningen for nettoudgifter i et givet år, skal den senest samtidig med aflæggelsen af sit årsregnskab fremsætte og dokumentere dette ønske over for Trafikstyrelsen. Den befordringspligtige postvirksomhed skal således dokumentere, at der ved opfyldelsen af den landsdækkende befordringspligt findes særlige, ikke-kompenserede nettoomkostninger ved den pågældende posttjeneste, som udgør en urimelig økonomisk byrde.

Det foreslås i stk. 4, at Trafikstyrelsen på baggrund af opgørelsen af nettoomkostningerne beregner de øvrige postvirksomheders bidrag til ordningen. Grundlaget for beregningerne vil være den befordringspligtige postvirksomheds dokumenterede opgørelse af nettoomkostninger for det pågældende år, som efterprøves af Trafikstyrelsen.

Bidraget opgøres pr. forsendelse og beregnes på grundlag af den befordringspligtige postvirksomheds nettoomkostninger på den eller de pågældende hovedposttjenester i det foregående år og det samlede antal forsendelser inden for den eller de pågældende hovedtjenester i det foregående år.

Ved forslagets stk. 5 skal bidrag som nævnt i stk. 4 for det følgende år fastsættes på finansloven for det pågældende år opregnet med nettoprisindekset til finanslovens prisniveau. De ikke-befordringspligtige postvirksomheder indbetaler bidrag på baggrund af de forsendelser, som de modtager til befordring det pågældende år. Transportministeren fastsætter nærmere regler for betalingen og bidraget, herunder frister, jf. stk. 8.

Det foreslås i stk. 6, at den befordringspligtige postvirksomhed modtager et udligningsbidrag svarende til de faktiske indbetalinger til ordningen, dog højst de opgjorte og dokumenterede nettoomkostninger opregnet med nettoprisindekset til finanslovens prisniveau. Det medfører, at såfremt krav på et udligningsbidrag ikke kan inddrives, fragår beløbet i det samlede udligningsbidrag, som den befordringspligtige postvirksomhed modtager i det pågældende år.

Efter forslaget i stk. 7 skal den befordringspligtige postvirksomhed udarbejde særskilte regnskabsopgørelser for befordringspligtige tjenester og øvrige tjenester, hvis den ønsker bidrag fra udligningsordningen.

Det foreslås i stk. 8, at nærmere regler om udligningsordningen fastsættes i bekendtgørelsen om postbefordring og postvirksomheder.