Personskatteloven § 19

Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger den procent, der er anført i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgør procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 52,07.

Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 pct. for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de overskydende procenter.

Gældende§ 19

Retsinformation

Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat)

Dato

23. maj 2024

Ministerium

Skatteministeriet

Kort navn

LOV nr 482 af 22/05/2024

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -1,13 +1,3 @@
-Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent
-henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger den procent, der er anført i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten
-svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter. For
-indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgør procenten
-52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten
-52,07.
-Stk. 2.
-Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis
-skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 pct. for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for
-indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i
-statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de
-overskydende procenter.


1	+ Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.





2
3	+ Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Ændringer

Nr 15:

§ 19 affattes således:

»§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten, svarende til at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.«

Forarbejder

Til nr. 15

Efter personskattelovens § 19 er der fastsat et loft over den samlede skatteprocent, man kan komme til at betale af sin indkomst. Dette loft benævnes skatteloftet. Skatteloftet er todelt. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, og et andet loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Af personskattelovens § 19, stk. 1, følger således, at hvis summen af skatteprocenterne efter personskattelovens §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten af den personlige indkomst med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 52,07. Satsen på 52,07 pct. gælder for indkomståret 2022 og følgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 6. pkt. Det bemærkes, at der fra og med indkomståret 2019 ikke længere betales sundhedsbidrag, da procentsatsen udgør 0 fra og med dette indkomstår. Sundhedsbidraget er dermed reelt ophørt.

For indkomstårene 2015-2017 udgjorde procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgjorde procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgjorde procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgjorde procenten 52,06. Det følger af personskattelovens § 19, stk. 1, 2.-5. pkt.

Af personskattelovens § 19, stk. 2, følger, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8, dvs. bundskat, topskat og sundhedsbidrag, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, dvs. begrænset skattepligtiges skat svarende til kommunal indkomstskat, tilsammen overstiger 42 pct., reduceres topskatten af kapitalindkomsten med en procentsats svarende til forskellen mellem summen af de nævnte skatteprocenter og 42. Som nævnt er sundhedsbidraget reelt ophørt.

For indkomståret 2010 udgjorde procenten 49,5. For indkomståret 2011 udgjorde procenten 47,5. For indkomståret 2012 udgjorde procenten 45,5 pct. For indkomståret 2013 udgjorde procenten 43,5.

Det foreslås, at nyaffatte personskattelovens § 19.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 1, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 44,57 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, vil der blive beregnet et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af personlig indkomst efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter.

Dette skal ses i lyset af, at nedsættelsen af satsen for den nuværende topskat, som foreslås omdøbt til mellemskat, isoleret set (dvs. eksklusive den nye topskat og den nye top-topskat) vil medføre en nedsættelse af marginalskattesatsen med 7,5 procentpoint. Uden en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst ville det medføre en afsvækkelse af virkningen af skatteloftet for den enkelte borger. Summen af bundskat, mellemskat og kommuneskat vil således ikke i nogen kommune overstige det eksisterende skatteloft for personlig indkomst på 52,07 pct. Dermed ville der ikke skulle foretages nedslag i skatten som følge af skatteloftet – samtidig med at der ikke desto mindre skulle betales 7,5 pct. i ny topskat for personer med personlig indkomst over 714.400 kr. (776.500 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Den ny topskat omfattes således ikke af skatteloftet.

Det bemærkes således, at det foreslåede skatteloft på 44,57 pct. vil ligge før den nye topskat og den nye top-topskat. Reelt betyder det et skatteloft på 52,07 pct. for den nye topskat, svarende til det gældende skatteloft, og på 57,07 pct. for top-topskat.

Den foreslåede nedsættelse af skatteloftet er dermed ikke et udtryk for, at effekten af skatteloftet ændres, men alene for, at effekten af skatteloftet fastholdes på gældende niveau.

Det foreslås i personskattelovens § 19, stk. 2, at hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6 og 7 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 42,0 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Det betyder, at hvis summen af skatteprocenterne for bundskatten, jf. personskattelovens § 6, og den nuværende topskat, jf. personskattelovens § 7, som med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås omdøbt til »mellemskat«, tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c, overstiger 42 pct., skal der beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af mellemskat af kapitalindkomst efter §§ 7, stk. 4 og 8-11, blev nedsat med de overskydende procenter.

Med den foreslåede affattelse udgår sundhedsbidraget af § 19, stk. 2, jf. den gældende § 8 i personskatteloven. Dette skal ses i lyset af, at sundhedsbidraget reelt er ophørt fra og med 2019, og af at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ophævet.