Pensionsafkastbeskatningsloven § 3

Den foreslåede bestemmelse svarer for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter i store træk til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1 og 2. Efter den gældende § 2, stk. 2, skal hele det årlige afkast af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige rente i pengeinstitutternes puljeordninger. Betingelsen om, at værdipapirerne er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer betyder bl.a., at indkomst fra de udskilte værdipapirer ikke indgår i opgørelsen af pengeinstituttets egen skattepligtige indkomst, herunder at pengeinstituttet ikke selv kan foretage lempelse for udenlandsk skat vedrørende de udskilte værdipapirer.

Ændringen i forhold til den gældende § 2, stk. 2, er, at det foreslås, at der ved opgørelsen af den skattepligtige rente i en puljeordning skal medregnes hele det årlige nettoafkast af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet. Den skattepligtige rente opgøres således på baggrund af det årlige afkast af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende pengeinstituttet, efter fradrag af pengeinstituttets udgift til udenlandsk skat vedrørende disse værdipapirer. Ændringen er en konsekvens af, at den særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5, ikke videreføres, jf. bemærkningerne til forslagets § 20. Der kan således ikke foretages lempelse for de indirekte skatter, som pengeinstituttet bliver pålagt vedrørende sine værdipapirer, men udgiften til disse skatter fragår i den rente, der tilskrives.

Pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere med puljeordninger oprettet i et udenlandsk pengeinstitut vil kunne få lempelse efter reglerne i § 20 for en eventuel kildeskat pålagt i pengeinstituttets hjemland af den rente, der tilskrives den skattepligtiges konto, da der i dette tilfælde er tale om lempelse for juridisk dobbeltbeskatning. Det bemærkes, at den kildeskat, der lempes for efter reglerne i § 20, ikke samtidigt kan fradrages i opgørelsen af den skattepligtige rente efter stk. 3.

Eksemplifikationen af skattepligtigt afkast, der fremgår af den gældende lovs § 2, stk. 1, er dog udeladt. I stedet bestemmes, at alt formueafkast er skattepligtigt. Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen for afkast af visse aktiver, jf. nedenfor, og de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 3 og 4, videreføres derfor ikke, jf. nedenfor. Beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeres efter de gældende regler på forskellig vis, betinget af politiske hensyn og lovens sammenhæng med det øvrige beskatningssystem.

Således friholder den gældende pensionsafkastbeskatningslov visse former for afkast fra skattepligten og skærper beskatningen for visse andre former for afkast. Friholdelserne er karakteriseret ved, at de retter sig imod bestemte former for afkast, der dermed ikke kommer til beskatning. Skærpelserne er omvendt karakteriserede ved at være bestemte beløb, for hvilke der ikke gives fradrag.

I det følgende gennemgås eksemplifikationen af det skattepligtige afkast, herunder de enkelte friholdelser og skærpelser, som det fremgår af de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 – 14, samt stk. 3 og 4.

Vedrørende beskatningen af ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser henvises til bemærkningerne til § 4.

§ 2, stk. 1, nr. 1: renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer

Omfattet af skattepligten er efter gældende regler renteindtægter af obligationer mv. Renteindtægter af obligationer mv. vil fortsat være skattepligtige.

§ 2, stk. 1, nr. 2, 10-11, og stk. 3, nr. 5 og 6: Kursgevinster og tab på fordringer og gæld

De ovenfor anførte bestemmelser overfører kursgevinstlovens regler om beskatning af selskaber og pengenæringsdrivende personer til også at finde anvendelse i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkast (med undtagelse af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 24 om gevinst på tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering).

---

Fordringer

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er de pensionsafkastskattepligtige generelt skattepligtige af kursgevinster, ligesom tab kan fradrages. Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 3 (selskaber) og § 13 (pengenæringsdrivende personer).

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, kan tab på fordringer i koncernforbundne selskaber dog ikke fradrages, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Vedrørende koncerndefinitionen henviser bestemmelsen til kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 4.

Kursgevinstlovens § 4 er bl.a. begrundet i hensynet til at hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer. Uden bestemmelsen kunne et koncernselskab således opnå fradrag ved tab på udlån til et andet koncernselskabs anlægsinvestering, hvis investeringen gik galt og opnå en skattefri aktiegevinst, hvis investeringen blev en succes.

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Bestemmelsen er modelleret over kursgevinstlovens §§ 5 (selskaber) og 18 (personer), men går dog videre end disse bestemmelser ved også at omfatte værdipapirer og ikke kun fordringer omfattet af kursgevinstloven. Udvidelsen er begrundet i pensionsafkastbeskatningslovens særlige bestemmelser om subjektiv skattepligt for indehavere af pengeinstitutordninger, der er videre end kildeskattelovens bestemmelser om subjektiv skattepligt.

Baggrunden for kursgevinstlovens regler var udbud af skattearbitrage-arrangementer, hvor en dansk investor kunne udnytte hyperinflation i Brasilien til at opnå fradrag for tab på hovedstolen i brasilianske obligationer, men omvendt ikke blev beskattet af renteindtægten på grund af den dansk-brasilianske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter lovforslaget videreføres bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, (fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber) ikke for ordninger i penge- og kreditinstitutter. Bestemmelsen har ingen betydning i disse tilfælde.

Den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, foreslås for pengeinstitutordninger videreført med den ændring, at den fremover alene skal gælde for tab på fordringer. Ændringen er begrundet i det forhold, at skattepligten fremover alene påhviler personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og at den asymmetri, der førhen kunne opstå vedrørende aktier, ikke længere er til stede.

Gæld

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, skal gevinst og tab på gæld medregnes til beskatningsgrundlaget, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen svarer således til kursgevinstlovens § 6 sammenholdt med §§ 7 og 8 (selskaber) samt § 19 (pengenæringsdrivende personer).

Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., kan der ikke ske fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån.

Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan der som hovedregel ikke ske fradrag for tab på gæld, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.

Bestemmelserne er i begge tilfælde begrundet i hensynet til symmetri i beskatningen, idet en kreditor, der er en fysisk person, normalt ikke er skattepligtig af den modsvarende gevinst.

Kursgevinstlovens § 8 begrænser skattepligten ved gevinst på gæld i koncernforhold. Efter bestemmelsen skal debitor ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditor efter lovens § 4, stk. 1, eller pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Henvisningen i den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, til kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt. (fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån), § 7, stk. 2, (fradrag for tab på gæld, hvor indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs) og § 8 videreføres heller ikke. Bestemmelserne om fradrag for gæld er uden betydning for ordninger i penge- og kreditinstitutter.

Efter lovforslaget ophæves skattepligten for livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.fl., jf. dog lovforslagets § 7 om »egenkapitalbeskatning« og § 8. Beskatningen af Arbejdsmarkedets Tillægspension, LD, Den Sociale Pensionsfond, og hjælpe- og understøttelsesfonde fortsætter efter lovforslaget uforandret, jf. lovforslagets § 6. De nævnte pensionsinstitutter er efter lovforslaget skattepligtige af alle gevinster efter kursgevinstloven og kan fratrække alle tab. Beskatningen svarer derfor til kursgevinstlovens §§ 3 og 6, og undtagelserne til kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 overføres efter lovforslaget til at gælde for de nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1: Indeksobligationer

Afkastet fra indeksobligationer kan deles op i tre dele: Renteindtægter, indekstillæg og kursgevinster.

Efter de gældende regler er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Indtil vedtagelsen af lov nr. 1294 af 20. december 2000 var gevinst og tab på sådanne indeksobligationer tillige skattefri. Skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg bortfalder ikke ved handel.

Renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt i 1999 eller senere (eller som er udstedt af andre end de nævnte institutter) er skattepligtig. Sådanne obligationer er imidlertid stort set ikke udstedt. Det har sammenhæng med ændringer i reglerne om finansiering af det almennyttige byggeri.

Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev der tillige indført en fælles skattesats på 15 pct. for alt skattepligtigt formueafkast i stedet for de indtil da gældende skattesatser på 26 pct. for afkast af obligationer og 5 pct. for aktieafkast.

Indeksobligationer prisfastsættes til at give samme efter-skat-afkast som nominalobligationer. Nedsættelsen af pensionsafkastskatten på almindelige obligationer som følge af lovændringen medførte derfor, at kursdannelsen på indeksobligationer blev påvirket negativt, selvom skattefritagelsen for renteindtægt og indekstillæg på de pågældende obligationer ikke blev ophævet.

I forbindelse med indførelsen af én fælles skattesats fik reglerne den udformning, som de har i dag. Overordnet set blev skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg fastholdt, og der blev givet fradrag for kurstabet, som opstod som følge af overgangen til den fælles skattesats. Fradraget blev udformet således, at netop dette kurstab genbeskattes i forbindelse med indfrielse mv.

Denne overgangsregel har været svær at håndtere for de skattepligtige livsforsikringsselskaber mv. Efter nærværende lovforslag afskaffes skattefriheden for såvel indeksobligationers rente og indekstillæg som det særlige fradrag (eller tillæg), der udligner den skattepligt på kursavancer og kurstab, der allerede er indført.

Afskaffelsen er begrundet i de ikke ubetydelige administrative vanskeligheder en fastholdelse af reglen må antages at ville betyde for de udenlandske forsikringsselskaber mv. i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkastskatten.

For ikke at forvride konkurrencen mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter foreslås skattefriheden for indeksobligationer i individuel pensionsopsparing i pengeinstitutter tillige ophævet. Herfor taler også hensynet til et velfungerende indeksobligationsmarked.

Ophævelsen af særreglen om skattefrihed betyder, at de skattepligtige fremover kommer til at svare mere i pensionsafkastskat som følge af afskaffelsen af skattefriheden.

§ 2, stk. 1, nr. 4: Gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte kontrakter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 5: Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte udbytter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 6 og 7: Gevinst og tab på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt tegningsrettigheder og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de nævnte værdipapirer

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte avancer. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 8, og stk. 3, nr. 2, og § 4: Udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, medregnes til beskatningsgrundlaget udbytte samt gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 2, og § 4 er en del af udbyttet fra investeringsforeningen og gevinst eller tab ved salg af investeringsforeningsbeviset dog skattefri, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelse på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer, for hvilke det gælder, at renteindtægt og indekstillæg er skattefri, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2, stk. 1, nr. 3, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og foreningens administrationsbygning.

Efter lovforslaget vil hele udbyttet fra investeringsforeningen fremover være skattepligtigt, ligesom gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser vil være skattepligtigt. Dette har sammenhæng med lovforslagets forslag om ophævelse af særreglen vedrørende indeksobligationer, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 2, stk. 1, nr. 9: Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 10, og stk. 3, nr. 4: Gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og –tab vedrørende skattepligtigt og skattefrit afkast

Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen vedrørende indeksobligationer og fast ejendom.

Det er for beskatningen uden betydning, hvorvidt værdipapirerne er i fremmed valuta eller ej. Valutakursgevinster vil også fremover være skattepligtige.

§ 2, stk. 1, nr. 12, samt stk. 3, nr. 7-10: Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 12, medregnes til beskatningsgrundlaget overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab herpå. Efter stk. 3, nr. 7-10, er formueafkastet af følgende ejendomme dog skattefri:

– Fast ejendom købt af forsikringsselskabet selv før den 12. marts 1986.

– Fast ejendom, hvis opførelse er påbegyndt i 1993 og 1994 og afsluttet inden 31. december 1997.

– Formueafkast er skattefrit, hvis det stammer fra byfornyelse efter lov om byfornyelse § 9, der er igangsat i 1993 og 1994.

– Fast ejendom, der er anskaffet før 2. juni 1998 og som var omfattet af den realrenteafgiftsfri byggekvote i realrenteafgiftslovens § 3 b i 1998. For at være afgiftsfri, skulle den faste ejendom være opført med forsikringsselskabet selv som bygherre. Det drejer sig om:

i.

Nyopført erhvervsbyggeri.

ii.

Ombygning af ejendomme, der omfattes af § 9 i byfornyelsesloven.

iii.

Privat byfornyelse efter kapitel 5 i lov om byfornyelse.

Fritagelserne for beskatning af afkast bortfalder efter gældende regler ved afståelse af den faste ejendom og kan således ikke overtages af et andet forsikringsselskab som køber af den faste ejendom.

Fast ejendom kan ikke anbringes i særskilt depot og bestemmelsen har derfor ingen betydning ved opgørelsen af afkast i ordninger i penge- og kreditinstitutter. Skattefritagelsen bortfalder også for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

§ 2, stk. 1, nr. 13: Overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf

Bestemmelsen har ingen betydning for pensionsopsparing i penge- og kreditinstitutter. De i §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter vil derimod fortsat være skattepligtige af nævnte over- og underskud mv.

§ 2, stk. 1, nr. 14: Skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning

Bestemmelsen har ingen betydning for de pensionsberettigede til pengeinstitutordninger og videreføres derfor ikke. Vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger henvises til bemærkningerne til § 4.