Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 7 af 08/01/2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Partistøtteloven § 4

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg, har ret til tilskud til kandidatlistens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt 4 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Der ydes alene tilskud til kandidatlister, der opfylder mindst én af følgende betingelser:

  1. Kandidatlisten har opnået repræsentation i kommunalbestyrelsen ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg.

  2. Kandidatlisten har ved det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg fået et antal stemmer, der mindst svarer til 4/5 af samtlige gyldige stemmer delt med kommunalbestyrelsens medlemstal, jf. § 5, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.