Oversvømmelsesloven § 6

Bestemmelsen i stk. 1, jf. lovens bilag 2 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 14, stk. 4 og direktivets bilag.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en risikostyringsplan for hvert af de risikoområder, der er udpeget efter § 3, stk. 1. Risikostyringsplanerne skal være i overensstemmelse med lovens bilag 2.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanerne inddrager relevante oplysninger, der er tilvejebragt af Kystdirektoratet vedrørende vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra havet og fjorde.

Risikostyringsplanerne skal indeholde mål for styring af oversvømmelsesrisikoen med henblik på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Planerne skal desuden omfatte foranstaltninger til opnåelse af de mål, der er opstillet i planerne. Risikostyringsplanerne skal tage relevante aspekter i betragtning, såsom: Omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, miljømålene i vandplanen, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring og sejlads.

Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande.

Forebyggende foranstaltninger kan bl.a. bestå af etablering af arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser opstrøms det område, der er truet af en oversvømmelsesrisiko samt fremme af en hensigtsmæssig fremtidig arealanvendelse ved inddragelse af oversvømmelsesrisikoen i kommuneplanlægningen.

Sikring imod oversvømmelser kan ske ved både anlægsmæssige foranstaltninger og foranstaltninger af anden art. Foranstaltningerne kan være rettet mod en formindskelse af sandsynligheden for oversvømmelser og/eller en formindskelse af oversvømmelsernes potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.

Beredskabet kan bestå af oplysning til befolkningen om oversvømmelsesrisikoen og om, hvordan befolkningen skal forholde sig i tilfælde af oversvømmelse. Endvidere vil beredskabet typisk omfatte beredskabsplaner til brug ved oversvømmelse.

Samarbejde på tværs af kommunegrænser vil ofte være vigtig i forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af forslag til risikostyringsplaner. Vandløb løber sædvanligvis gennem flere kommuner, og det er vigtigt, at en foranstaltning i en kommune ikke får negative konsekvenser i andre kommuner. Der kan også opstå den situation, at en kommunalbestyrelse via det planforberedende arbejde vurderer, at en oversvømmelsesrisiko inden for kommunens grænser bedst kan afhjælpes ved etablering af en foranstaltning i en anden kommune. I en sådan situation er det vigtigt, at kommunerne indleder samarbejde om en løsning så tidligt i planforløbet som muligt. Hvis der f.eks. er tale om at udlægge et vådområde opstrøms kommunen, som kan virke som overløb ved oversvømmelser, er det desuden også vigtigt at inddrage vandplanmyndigheden, så vådområdet etableres i overensstemmelse med målene for vandplanlægningen og med den størst mulige positive miljømæssige effekt. Størst mulig synenergieffekt mellem de to plantyper skal tilstræbes.

Det forventes ikke, at en risikostyringsplan har indflydelse på ejendomspriserne i det pågældende område. Dette skyldes, at risikostyringsplanen udarbejdes for et risikoområde, som er udpeget på grundlag af kendte data (f.eks. tidligere oversvømmelser). De foranstaltninger der oplistes i risikostyringsplanen, skal følge den almindelige procedure i de almindelige planlægningsprocedurer, jf. planloven. F.eks. skal der foreligge en lokalplan, før der kan gennemføres et projekt, der vil give væsentlige ændringer i det bestående miljø.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at risikostyringsplanerne samordnes med vandplanerne, der udarbejdes efter miljømålslovens § 3. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en foranstaltning til mindskelse af en oversvømmelsesrisiko skal være i overensstemmelse med de miljømål, som fastsættes i vandplanerne, samt at foranstaltningerne i videst muligt omfang skal bidrage til opnåelsen af disse mål.

Af oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1 fremgår det, at en koordinering af risikostyringsplanen og vandplanen fokuseres på mulighederne for at forbedre effektiviteten og udvekslingen af oplysninger samt for at opnå fælles synergier og fordele under hensyntagen til de miljømål, der fremgår af vandplanen.

Både risikostyringsplaner og vandplaner udarbejdes og offentliggøres på samme tidspunkt for at sikre størst mulig chance for koordinering, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at en risikostyringsplan kan ændres i løbet af den 6-årige planperiode, der går mellem, at kommunalbestyrelsen vedtager en ny risikostyringsplan, jf. § 8. En ændring kan være nødvendig, hvis de forhold, der er lagt til grund i risikostyringsplanen, ændres. Eksempelvis kan etablering af nye anlæg eller ændring af andre planer, som kommunerne skal tage højde for, føre til, at prioriteringen af foranstaltningerne i risikostyringsplanen skal ændres. Ved ændringer i risikostyringsplanen, skal proceduren for tilvejebringelse af en risikostyringsplan følges.

En evt. ændring i risikostyringsplanen i planperioden ændrer ikke i den tidsmæssige kadence for at revurdere risikostyringsplaner, da dette skal ske hvert sjette år.

En ændring i risikostyringsplanen har retsvirkning som risikostyringsplanen, jf. § 11.