LBK nr 72 af 18/01/2024
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Oversvømmelsesloven § 5
Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt et kort over faren for oversvømmelse og et kort over oversvømmelsesrisikoen for hvert af de områder, der er udpeget efter § 3, stk. 1, jf. lovens bilag 1.
Stk. 2. Kortene skal koordineres med de basisanalyser, der er udarbejdet efter § 6, jf. § 39, stk. 4, i lov om vandplanlægning.
Stk. 3. Kortene skal revurderes senest hvert sjette år. Ved revurdering vurderes det, om kortene på baggrund af nye oplysninger helt eller delvis skal ændres.
Stk. 4. Miljøministeren offentliggør kortene og senere revurderinger heraf.