Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1040 af 13/09/2024

Skatteministeriet

Opkrævningsloven § 18

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Med hensyn til den tilkendegivelse, som er nævnt i stk. 1, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.