LBK nr 1093 af 20/08/2023
Kulturministeriet
Ophavsretsloven § 67a
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om ophavsret og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (Modernisering af regler om aftaleindgåelse m.v. og fastsættelse af nærmere regler om eksaminer, prøver og bedømmelser)
Overdrager en fremstiller af billedoptagelser sine rettigheder til en udbyder af en audiovisuel informationssamfundstjeneste, skal udbyderen på begæring med en regelmæssighed, der er passende for sektoren, og mindst en gang om året, give opdaterede, relevante og fyldestgørende oplysninger om udnyttelsen til fremstillere af billedoptagelser eller disses repræsentant, så længe værket udnyttes. Oplysningerne skal navnlig omfatte udnyttelsesmåder, udnyttelsesomfang, alle genererede indtægter og skyldige vederlag. Er den administrative byrde ved at give oplysningerne uforholdsmæssig stor, er forpligtelsen begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forventes.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges til skade for fremstillere af billedoptagelser.
Stk. 3. Tvister om oplysningspligten efter denne bestemmelse kan af enhver af parterne indbringes for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 47, stk. 2.