Ophavsretsloven § 33

Det følger af de gældende §§ 65 og 66, at udøvende kunstnere og musikproducenter har en eneret i form af en naboret, således at udøvende kunstnere og musikproducenter har samme økonomiske enerettigheder, som tilkommer ophavsmænd i henhold til ophavsretslovens § 2 ved at der i §§ 65 og 66 henvises til § 2.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 33, således at radio- og fjernsynsforetagender, onlineindholdsudbydere og godkendte kollektive forvaltningsorganisationer vil får mulighed for at indgå en samlet aftale vedrørende rettigheder til lydoptagelser i form af udøvende kunstneres rettigheder efter den gældende § 65 og musikproducenters rettigheder efter den gældende § 66.

Den foreslåede § 33, stk. 1, vil give adgang for radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere til at indgå aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation om brug af rettigheder til lydoptagelser, jf. § 65 om udøvende kunstnere og § 66 vedrørende fonogramproducenter.

Den foreslåede aftalelicensbestemmelse vil for det første omfatte tilrådighedsstillelse, som defineret i den foreslåede § 2, stk. 4, nr. 2, og dækker over, at almenheden kan få adgang til lydoptagelserne på et individuelt valgt sted og tidspunkt. For det andet vil bestemmelsen også omfatte eksemplarfremstilling, som er nødvendig for at kunne stille produktioner til rådighed for almenheden. Bestemmelsen vil ikke omfatte den første eksemplarfremstilling, der foretages ved sammenstilling af lyd og billede.

I lighed med den generelle aftalelicens i ophavsretslovens § 50, stk. 2, vil det i den foreslåede § 33, stk. 2, være muligt for den enkelte rettighedshaver at nedlægge forbud mod, at deres rettigheder indgår i aftalen med aftalelicensvirkning, hvis rettighedshaveren ikke ønsker at være omfattet af aftalen. Det vil også gælde i forbindelse med den foreslåede nye aftalelicens i § 33 vedrørende lydoptagelser, der stilles til rådighed on demand af radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere.

Den foreslåede § 33, stk. 3, indeholder en adgang til Ophavsretslicensnævnet i tilfælde af tvister. Ophavsretslicensnævnet får kompetence til at træffe afgørelser vedrørende de pågældende aftaler med aftalelicensvirkning i modsætning til individuelle aftaler. Det vil være alene aftalens parter, som får adgang til at forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet. På samme vis som efter gældende ret vil dette kunne gøres inden en aftale er opnået. Adgang til nævnet forudsætter således ikke, at der er indgået en (urimelig) aftale. Nævnet vil kunne fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør blive lagt vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn. Idet den foreslåede § 33 ikke er underlagt direktivmæssige krav, finder Kulturministeriet det ikke hensigtsmæssigt, at nævnet vil kunne meddele tilladelse i tilfælde af parternes uenighed. I lighed med de øvrige aftalelicensbestemmelser vil det være tilstrækkeligt, at nævnet kan træffe afgørelse om det rimelige vederlag og andre vilkår, men uden at have kompetence til at meddele selve tilladelsen, som det dermed fortsat vil være op til parterne at tage stilling til. Rimelighedsvurderingen bør foretages ud fra en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, idet der ved afgørelsen blandt andet bør lægges vægt på almene samfundsmæssige hensyn og konkurrenceretlige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1-3 vil betyde, at radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere vil kunne indgå aftale med aftalelicensvirkning på on demand-området for offentliggjorte lydoptagelser, og der vil være mulighed for mægling og nævnskompetence i tilfælde af tvister. Dette vil indebære, at radio- og fjernsynsforetagender og onlineindholdsudbydere, som benytter lydoptagelser, vil kunne indgå én aftale, som dækker alle rettigheder under forudsætning af, at betingelserne for aftalelicens er opfyldt. Aftalen vil kunne indgås med en organisation, som er tilstrækkelig repræsentativ for de rettigheder, som den påtænkte brug omfatter. Bestemmelsen vil også medføre, at en rettighedshaver forstået som et udeforstående musikselskab eller udøvende kunstner vil får mulighed for at vælge at stå uden for aftalen og hindre, at dennes rettigheder benyttes i henhold til den pågældende aftale, således at det står rettighedshaveren frit for at indgå individuelle aftaler.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.2.