Ophavsretsloven § 21

Det følger af ophavsretslovens § 21, stk. 1, nr. 1, at udgivne værker, som ikke er scene- eller filmværker, må fremføres offentligt ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, og hvor fremførelsen ikke er det væsentlige ved arrangementet. Derudover må arrangementet ikke finde sted i erhvervsøjemed.

Bestemmelsen gælder for offentlig fremførelse, hvilket både omfatter direkte fremførelse og overføring til almenheden, jf. den foreslåede § 2, stk. 4. Efter EU-retten er det ikke tilladt at have undtagelsesregler i national ret, som udgør en indskrænkning i retten til overføring til almenheden, medmindre reglen har hjemmel i en EU-undtagelsesregel. Det har § 21 ikke for så vidt angår gratisarrangementer.

Det foreslås, at der i § 21 indføres et nyt stk. 2, som angiver, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke gælder for overføring til almenheden, jf. § 2, stk. 4. Formålet er at tydeliggøre, at det alene er direkte fremførelse, som lovligt kan foretages uden samtykke og vederlagsbetaling. Baggrunden for ændringen er, at der efter EU-retten ikke må eksistere nationale undtagelser til overføringsretten uden EU-retlig hjemmel. Ændringen vil således bringe § 21 i overensstemmelse med EU-retten.

Forslaget vil bl.a. medføre, at foredragsholdere m.v., der holder oplæg til et gratisarrangement omfattet af stk. 1, nr. 1, ikke længere vil kunne afspille YouTube-klip og lignende for sit publikum, i det omfang, at det indebærer en overføring til almenheden, som ikke uden samtykke er tilladt efter EU-retten. Det vil fremover bero på en konkret vurdering efter de EU-retlige kriterier, om foredragsholderen vil skulle indhente tilladelse fra rettighedshaverne. Den foreslåede ændring vil også få betydning for adgangen til at afspille musik via streaming fra en musikstreamingtjeneste ved sådanne gratisarrangementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger for så vidt angår overføring til almenheden og afsnit 2.2.3 for så vidt angår undervisning.

Ophavsretslovens § 21, stk. 2, angiver, at undtagelsen om, at udgivne værker, som ikke er scene- eller filmværker, må fremføres offentligt, når det sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning i stk. 1, nr. 2, ikke gælder for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.

Det foreslås, at stk. 2, som bliver stk. 3 , jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ændres således, at sætningen »samt undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed« udgår. Ændringen er en konsekvens af, at undervisningsområdet udgår helt af § 21, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til de dertilhørende bemærkninger ovenfor.

Det foreslås desuden, at der i det nye stk. 3. efter »fremførelse i radio og fjernsyn« indsættes en henvisning til ophavsretslovens § 2, stk. 4. Ændringen vil medføre, at den foreslåede stk. 3 fremover kun vil regulere fremførelse til brug ved gudstjeneste, som der ikke ændres på gældende ret for.

Ophavsretslovens § 21 udgør en undtagelse til fremførelsesretten i forbindelse med visse gratisarrangementer, gudstjenester og undervisning. Undtagelsen om undervisning følger af § 21, stk. 1, nr. 2, og hviler på Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 3, litra a. Denne er for nyligt ændret således, at der skal være tale om anvendelse til anskueliggørelse i forbindelse med undervisning, jf. DSM-direktivets artikel 24, stk. 2, litra b. I forbindelse med implementeringen af DSM-direktivet blev den nye undtagelsesregel om undervisning indført i ophavsretslovens § 13 og § 13 a.

Det foreslås, at § 21, stk. 1, nr. 2, ændres således, at ordene »eller undervisning« undgår. Forslaget skyldes bl.a., at bestemmelsens anvendelsesområde ikke længere harmonerer med den EU-retlige undtagelse om undervisning. For at sikre dansk rets forenelighed med EU-retten og for at undgå overlap, foreslås det derfor, at undervisning udgår af bestemmelsen. Anvendelse af værker i undervisningsaktiviteter vil således fremover alene være reguleret af ophavsretslovens § 13 og § 13 a.