I medfør af § 1, stk. 10, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september 2021, som ændret ved lov nr. 668 af 11. juni 2024, § 24, stk. 4, § 31, stk. 3, og § 35, stk. 4, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 2210 af 29. december 2020, og § 6, stk. 3, i lov nr. 2210 af 29. december 2020 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., lov om miljøbeskyttelse, vandsektorloven, lov om vandløb og lov om vandforsyning m.v. fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Denne bekendtgørelse fastsætter regler om:
Spildevandsforsyningsselskabers indregning i bidrag efter § 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (herefter spildevandsbetalingsloven) af omkostninger til klimatilpasning i forhold til spildevandsselskabets håndtering af tag- og overfladevand.
Spildevandsforsyningsselskabers indregning i bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, af omkostninger til aftaler med andre parter om etablering eller drift af spildevandsanlæg eller andre anlæg til brug for selskabets håndtering af spildevand.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Spildevand: Vand, der er omfattet af definitionen af spildevand i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Tag- og overfladevand: Vand, der er omfattet af definitionen af tag- og overfladevand i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Spildevandsanlæg: Anlæg, der er omfattet af definitionen af spildevandsanlæg i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab alene indregne udgifter til forhøjelse af det faktiske serviceniveau i forhold til håndtering af tag- og overfladevand, som er nødvendige for at opnå det serviceniveau, som selskabet er forpligtet til at opfylde eller fastsætte i medfør af § 32 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab ved kloakering af et område for tag- og overfladevand, der ikke tidligere har været kloakeret eller ikke har været kloakeret for tag- og overfladevand, alene indregne udgifter til håndtering af tag- og overfladevand, som er nødvendige for at opnå det serviceniveau, som selskabet er forpligtet til at opfylde eller fastsætte i medfør af § 32 b, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Selskabet skal dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opnåelse af serviceniveauet, jf. stk. 1 og 2. Dokumentationen skal opfylde kravene i bilag 1.
Stk. 4. I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab ud over de udgifter, der er nævnt i stk. 1 og 2, kun indregne yderligere udgifter til tiltag, som har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
Der skal være tale om et supplerende tiltag, der har til formål at reducere skadesomkostningerne fra tag- og overfladevand, som selskabet har ansvar for at håndtere, og ikke at øge serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand for området generelt.
Det skal fremgå af kommunens spildevandsplan, at spildevandsforsyningsselskabet generelt må udføre supplerende klimatilpasningstiltag som nævnt i dette stykke.
Det supplerende tiltag skal udføres i sammenhæng med et andet af spildevandsforsyningsselskabets anlægsprojekter (hovedprojektet), og anlægsomkostningerne til de supplerende tiltag må højst udgøre 5 pct. af anlægsomkostningerne til hovedprojektet.
Spildevandsforsyningsselskabet skal dokumentere, at det supplerende tiltag indebærer en samfundsøkonomisk nettogevinst ved anvendelse af de beregningsmetoder, som fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse om fastsættelse af serviceniveau m.v. for håndtering af tag- og overfladevand.
Spildevandsforsyningsselskabet skal dokumentere, at det supplerende tiltag er selskabsøkonomisk omkostningseffektivt, jf. bilag 1.
I bidrag efter spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., kan et spildevandsforsyningsselskab alene indregne udgifter til de projekter, der er nævnt i stk. 2, hvis betingelserne i §§ 5-7 er opfyldt.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter projekter, der falder ind under en eller flere af følgende kategorier, uanset hvad formålet med projektet er:
Projekter om etablering eller drift af anlæg, som både har nytte for selskabet og en eller flere andre parter, uanset om anlægget ejes helt eller delvist af selskabet eller den eller de andre parter.
Projekter på grundlag af aftaler, hvor selskabet mod betaling forpligter sig til at etablere og opretholde et højere serviceniveau i selskabets håndtering af spildevand end det, selskabet er forpligtet til, eller at selskabet etablerer og driver anlæg til håndtering af spildevand, som samlet set er dyrere end nødvendigt til varetagelse af selskabets opgaver, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5.
Projekter i vandløb, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og projekter om etablering eller anvendelse af åbne anlæg til håndtering af tag- og overfladevand på fremmed grund, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, uanset om anlægget ejes helt eller delvist af selskabet, eller det ejes af andre.
For projekter, som helt eller delvist er omfattet af § 4, skal spildevandsforsyningsselskabet dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opnåelse af et serviceniveau, som selskabet er forpligtet til at nå, eller som følger af et statsligt eller kommunalt fastsat eller godkendt mål. Dokumentationen skal opfylde kravene i bilag 1.
Aftaler med andre parter om projekter omfattet af § 4 skal indgås skriftligt, og skal som minimum omfatte følgende:
Projektets formål, beskrivelse af de tiltag, det indebærer, forventet levetid og serviceniveau.
I hvilken udstrækning udførelse og drift, herunder vedligeholdelse, varetages af de enkelte parter.
Ansvar for sikring og bevarelse af anlæggets hydrauliske funktion og eventuelle øvrige forudsætninger for effektiv drift af anlægget, f.eks. sikring af adgangsmuligheder, eksterne til- eller afløbsfunktioner m.v., inden for anlægget forventede levetid.
For aftaler om projekter omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1: Hvilke omkostningsposter der betales af det eller de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som deltager i aftalen, og hvilke omkostningsposter der betales af andre parter, jf. § 7, stk. 2 og 3.
For aftaler om projekter omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2: Specifikation af meromkostningerne, som den eller de andre parter skal betale til spildevandsforsyningsselskabet, jf. § 7, stk. 4.
For aftaler om projekter omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3: Størrelse af en eventuel betaling fra spildevandsforsyningsselskabet til andre parter, jf. § 7, stk. 5.
Fordeling af risikoen for eventuelle uforudsete fordyrelser af projektet, jf. § 7, stk. 6.
Spildevandsforsyningsselskabets og andre parters adgang til opsigelse af aftalen, herunder at spildevandsforsyningsselskabet kan opsige aftalen, hvis Vandsektortilsynet meddeler, at betingelserne for, at spildevandsforsyningsselskabet kan afholde omkostninger til opfyldelse af aftalen, ikke er opfyldt, jf. § 11.
Hvad der skal ske ved ophør af projektet.
Stk. 2. Gældende aftaler omfattet af stk. 1 skal være offentligt tilgængelige på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside. Spildevandsforsyningsselskabet kan undlade at offentliggøre dele af aftalen, som ikke er obligatoriske i henhold til stk. 1.
Omkostningsfordelingen i aftaler om projekter omfattet af § 4 skal opfylde kravene i stk. 2-5. Spildevandsforsyningsselskabet skal tilvejebringe den dokumentation og de redegørelser, som er nævnt i stk. 2-5. Disse skal offentliggøres på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Stk. 2. Omkostningsfordelingen i aftaler mellem flere spildevandsforsyningsselskaber skal være forholdsmæssig. Der skal udarbejdes en redegørelse og begrundelse for omkostningsfordelingen.
Stk. 3. Omkostningsfordelingen for projekter omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, skal baseres på, hvilken nytte de enkelte parter har af projektet. Spildevandsforsyningsselskaber kan ikke afholde omkostninger ud over det, der er nødvendigt af hensyn til selskabets håndtering af spildevand (herunder tag- og overfladevand). Der skal udarbejdes en redegørelse for omkostningsfordelingen, som specificerer, hvilke dele af projektet der kun har nytte for en enkelt part og hvilke dele der har fælles nytte, og begrunder omkostningsfordelingen for de dele, der har fælles nytte.
Stk. 4. For projekter omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2, skal meromkostningerne beregnes i forhold til de omkostninger, som i øvrigt ville have været nødvendige for at løse spildevandsforsyningsselskabet opgaver. Hvis der gælder et bindende serviceniveau for det, aftalen vedrører, skal meromkostningerne beregnes i forhold til den selskabsøkonomisk mest omkostningseffektive løsning til varetagelse af selskabets opgaver til dette serviceniveau. Hvis der ikke gælder et bindende serviceniveau for det, aftalen vedrører, skal meromkostningerne beregnes i forhold til det nuværende serviceniveau eller et serviceniveau, som selskabet under alle omstændigheder ville have forhøjet serviceniveauet til på baggrund af et kommunalt eller statsligt godkendt mål herom. Ved beregning af meromkostningerne skal også medregnes meromkostninger til planlægning og projektering samt til opfyldelse af dokumentationskrav efter denne bekendtgørelse. Omkostningerne opgøres i hele levetiden ud fra princip om totaløkonomi. Der skal udarbejdes en redegørelse for beregningen af meromkostningerne.
Stk. 5. For projekter omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3, skal der udarbejdes en redegørelse for, at den eller de andre parter ikke har nytte af projektet. Hvis der aftales en betaling fra et spildevandsforsyningsselskab til en anden part, skal der udarbejdes en begrundelse herfor, herunder for størrelsen af betalingen.
Stk. 6. Fordelingen af risikoen for eventuelle uforudsete fordyrelser, jf. § 6, stk. 1, nr. 7, skal følge principperne i stk. 2-5, og der skal udarbejdes en begrundelse for fordelingen.
Reglerne i § 24, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 35, stk. 1, i lov om vandløb finder ikke anvendelse i forhold til projekter i vandløb, i det omfang projektet er omfattet af §§ 4-7.
Vandsektortilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For projekter, hvor spildevandsforsyningsselskabet søger om tillæg til deres økonomiske ramme, sker Vandsektortilsynets kontrol med overholdelsen af reglerne i forbindelse med behandling af ansøgning om tillæg og i givet fald forhåndsgodkendelse heraf efter reglerne i bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber.
Stk. 3. For projekter, hvor spildevandsforsyningsselskabet ikke agter at søge om tillæg til deres økonomiske ramme, fører Vandsektortilsynet udelukkende tilsyn med reglerne i kapitel 3. Tilsynet kan tilrettelægges risiko- og stikprøvebaseret, jf. dog § 10, stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskabet skal indsende aftaler omfattet af § 6 til Vandsektortilsynet, inden anlæggelsen af det pågældende projekt påbegyndes. Hvis indsendelsen ikke sker i forbindelse med ansøgning om forhåndsgodkendelse af tillæg i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, skal det angives, om selskabet agter at søge om tillæg til den økonomiske ramme til projektet.
Stk. 2. Hvis selskabet ikke agter at søge om tillæg til den økonomiske ramme, kan selskabet anmode Vandsektortilsynet om at tage stilling til, om reglerne i kapitel 3 er overholdt. Spildevandsforsyningsselskabet skal indsende den øvrige dokumentation m.v., som er nævnt i kapitel 3, hvis selskabet anmoder om Vandsektortilsynets stillingtagen, jf. 1. pkt., og på anmodning fra Vandsektortilsynet i andre tilfælde, hvor selskabet ikke agter at søge om tillæg.
Hvis Vandsektortilsynet finder, at en udgift ikke lovligt kan indregnes i bidrag efter § 1, stk. 4, 1. pkt., i spildevandsbetalingsloven, fordi reglerne i denne bekendtgørelse ikke er overholdt, skal Vandsektortilsynet meddele dette til spildevandsforsyningsselskabet. Spildevandsforsyningsselskabet skal inden for en frist på 4 uger meddele Vandsektortilsynet, hvilke foranstaltninger selskabet har truffet på baggrund af Vandsektortilsynets meddelelse for at overholde bekendtgørelsens regler.
Stk. 2. Vandsektortilsynet orienterer spildevandsforsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, der godkender spildevandsforsyningsselskabets bidrag og takster, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., hvis Vandsektortilsynet på baggrund af spildevandsforsyningsselskabets oplysninger, jf. stk. 1, vurderer, at selskabet har afholdt eller planlægger at afholde en udgift, som ikke lovligt kan indregnes, jf. stk. 1.
Stk. 3. Hvis en afgørelse, som indgår i en orientering efter stk. 2, påklages eller indbringes for domstolene, skal Vandsektortilsynet orientere kommunalbestyrelsen om dette. Det samme gælder, hvis klage over eller søgsmål vedrørende en afgørelse tillægges opsættende virkning. Vandsektortilsynet skal endvidere orientere kommunalbestyrelsen om resultatet af klagesagen eller søgsmålet.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2275 af 29. december 2020 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt ophæves.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for følgende:
Spildevandsforsyningsselskabers udgifter til opfyldelse af medfinansieringsaftaler efter de hidtil gældende regler, som er omfattet af § 6, stk. 2, i lov nr. 2210 af 29. december 2020.
Spildevandsforsyningsselskabers udgifter til andre projekter, hvor
a) Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at give tillæg, eller
b) spildevandsforsyningsselskabet inden den 1. januar 2021 har foretaget en væsentlig irreversibel investering.
Stk. 2. Bekendtgørelsens regler finder dog anvendelse for projekter omfattet af stk. 1, som ikke er sat i drift inden den 1. januar 2021, hvis projektet ikke er registreret som rettidigt anmeldt til Forsyningssekretariatet senest den 15. april 2021 efter reglerne i § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 2275 af 29. december 2020 om spildevandsforsyningsselskabers omkostninger til klimatilpasning i forhold til tag- og overfladevand og omkostninger til projekter uden for selskabernes egne spildevandsanlæg og med andre parter i øvrigt.
Stk. 3. Bekendtgørelsens regler finder endvidere anvendelse for udgifter afholdt efter den 1. januar 2027 til projekter, som er registreret som rettidigt anmeldt, jf. stk. 2, hvis anlæggelsen af projektet ikke er påbegyndt senest denne dato, eller hvis påbegyndelse af anlæggelsen ikke er anmeldt til Vandsektortilsynet senest den 15. april 2028. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at anlæggelsen af projektet er påbegyndt inden den 1. januar 2027.
Stk. 4. En væsentlig irreversibel investering som nævnt i stk. 1, nr. 2, litra b, og i § 6, stk. 2, i lov nr. 2210 af 29. december 2020, kan bestå af afholdelse af væsentlige omkostninger til planlægning, projektering eller udførelse af projektet, eller indgåelse af bindende aftale herom. Omkostningerne skal vedrøre håndtering af spildevand, herunder tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskabet har ansvaret for, og skal være afholdt af eller skulle afholdes af spildevandsforsyningsselskabet eller ved medfinansieringsprojekter af projektejeren. Ved vurderingen af, om omkostninger må anses for væsentlige, kan der bl.a. lægges vægt på, hvor stort et beløb, der er tale om, og hvor stor en del af de samlede projektomkostninger den udgør. En bindende medfinansieringsaftale eller samarbejdsaftale om projektet anses også for en irreversibel investering, jf. dog stk. 7.
Stk. 5. En aftale anses for bindende, jf. stk. 4, hvis spildevandsforsyningsselskabet kun kan frigøre sig af kontrakten ved at hæve den ud fra de almindelige obligationsretlige regler og principper eller mod at betale en væsentlig kompensation. Ved vurderingen af, om en kompensation må anses for væsentlig, kan der bl.a. lægges vægt på, hvor stort et beløb, der er tale om, og hvor stor en del af kontraktsummen og af de samlede projektomkostninger den udgør.
/ Eskil Lykke Jacobsen
Bilag 1
1. Overordnede krav
Dokumentation for selskabsøkonomisk omkostningseffektivitet skal tilvejebringes, før anlæggelsen af det pågældende projekt påbegyndes. Hvis de faktiske omkostninger til projektet på grund af uforudsete, udefrakommende forhold afviger fra de omkostninger, der er lagt til grund for vurderingen af omkostningseffektiviteten, påvirker det ikke vurderingen af, om dokumentationskravet er opfyldt.
For at dokumentere, at der er valgt en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opnåelse det serviceniveau, som er nævnt i § 3, stk. 1 og 2, eller § 5, skal spildevandsforsyningsselskabet sammenligne omkostningerne til den valgte løsning med et overslag over omkostninger ved opnåelse af det pågældende serviceniveau ved mindst en anden relevant type af løsningstiltag. Kravene i afsnit 2-4 skal overholdes.
Hvis der er tale om et projekt omfattet af § 3, stk. 1 eller 2, og serviceniveauet ikke er fastsat højere end til en 5-års regnhændelse for et separatkloakeret område eller en 10-års regnhændelse for et fælleskloakeret område, og selskabet ønsker at opnå dette ved brug af en traditionel underjordisk løsning, skal spildevandsforsyningsselskabet kun tilvejebringe nærmere dokumentation for omkostningseffektivitet, hvis Vandsektortilsynet anmoder om det, fordi der er forhold, der tyder på, at en anden type løsning kunne være mere selskabsøkonomisk omkostningseffektiv.
For supplerende klimatilpasningstiltag, jf. § 3, stk. 4, skal den selskabsøkonomiske omkostningseffektivitet for det supplerende tiltag dokumenteres ved at sammenligne skadesreduktion set i forhold til løsningsomkostningen (cost-effectiveness eller benefit/cost ratio) for den valgte løsning og et overslag for mindst en anden relevant type af tiltag, der ville give skadesreduktioner i det samme område.
2. Krav til alternative løsningstiltag
Det alternative løsningstiltag, som den valgte løsning sammenlignes med, skal være en anden type af relevante løsningstiltag, som afviger væsentligt fra den, som selskabet ønsker at anvende. Hvis der ikke findes et realistisk alternativ, som afviger væsentligt fra den valgte løsning, skal der redegøres herfor og sammenlignes med et realistisk alternativ, som afviger mest muligt fra den valgte løsning.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for udgifter til projekter, som har en afledt effekt i form af forhøjelse af serviceniveauet for håndtering af tag- og overfladevand eller reduktion af skadesomkostninger fra tag- og overfladevand, men hvis hovedformål er at leve op til et andet statsligt eller kommunalt fastsat, pålagt eller godkendt mål, forudsat at spildevandsforsyningsselskabet redegør for, hvad der er hovedformålet, og dokumenterer, at de pågældende tiltag ikke er dimensioneret større end nødvendigt for at leve op til det andet statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål.
Stk. 6. Hvis der er en sådan hydraulisk sammenhæng mellem to eller flere projekter, at en irreversibel investering i et projekt i væsentligt omfang vil være spildt, hvis et eller flere andre projekter ikke kan realiseres som planlagt, og dette ikke er muligt, hvis de skal opfylde bekendtgørelsens regler, anses den irreversible investering for at omfatte alle de pågældende projekter.
Stk. 7. Hvis der foretages indholdsmæssig ændring af en medfinansieringsaftale eller samarbejdsaftale, som har betydning for spildevandsforsyningsselskabets omkostninger til det pågældende projekt, finder bekendtgørelsens regler anvendelse fra tidspunktet for ændringen, medmindre der før den 1. januar 2021 er afholdt væsentlige omkostninger som nævnt i stk. 4, som er relevante for det ændrede projekt.
Hvis der er tale om et projekt omfattet af § 3, stk. 1 eller 2, og serviceniveauet er fastsat til en 20-års regnhændelse eller mindre, og selskabet ønsker at opnå dette gennem overfladeløsninger, skal der som minimum sammenlignes med en traditionel, underjordisk løsning, medmindre selskabet kan redegøre for, at det ikke er realistisk at gennemføre en sådan. I så fald sammenlignes med et realistisk alternativ, som afviger mest muligt fra den valgte løsning.
Hvis der er tale om et projekt omfattet af § 3, stk. 1 eller 2, og serviceniveauet er fastsat højere end en 20-års regnhændelse, og selskabet ønsker at opnå dette gennem en traditionel underjordisk løsning, skal der som minimum sammenlignes med en overfladeløsning, medmindre selskabet kan redegøre for, at det ikke er realistisk at gennemføre en sådan. I så fald sammenlignes med et realistisk alternativ, som afviger mest muligt fra den valgte løsning.
3. Projekter, der opfylder flere formål for spildevandsforsyningsselskabet
Et projekt, der bidrager til at opfylde flere statslige eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål for spildevandsforsyningsselskabet anses for omkostningseffektivt i forhold til de enkelte mål, hvis spildevandsforsyningsselskabet dokumenterer, at projektet er en selskabsøkonomisk omkostningseffektiv løsning til opfyldelse af alle de pågældende mål sammenlignet med omkostningerne til relevante særskilte løsninger til opfyldelse af de enkelte mål.
4. Beregningsprincipper
Omkostningerne ved det planlagte og de alternative løsningstiltag skal beregnes som nutidsværdierne af projektøkonomierne. Projektøkonomierne opgøres ud fra princip om totaløkonomi, som indeholder alle omkostninger i anlæggenes levetid. Ved opgørelsen af nutidsværdier benyttes den gældende diskonteringsrente, som fastsættes af Finansministeriet, medmindre selskabet dokumenterer, at en anden rentesats er mere retvisende for selskabet.
