Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 125 af 06/02/2018

Beskæftigelsesministeriet

Offshoresikkerhedsloven § 67

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af beskæftigelsesministeren efter en EU-forordning eller efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Afgørelser truffet af en institution under Beskæftigelsesministeriet anden myndighed eller private, som ministeren i henhold til § 61 har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

  1. adgangen til at klage over afgørelser, der efter en EU-forordning, loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af beskæftigelsesministeren, og

  2. betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Stk. 5. Den i stk. 4, nr. 1, nævnte bemyndigelse omfatter ikke regler om afskæring af klage over afgørelser, som er truffet af private, jf. § 61, stk. 4.

Stk. 6. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive organisationer.