Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 209 af 27/02/2024

Skatteministeriet

Momsloven § 71g

Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af momsloven (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer m.v.)

En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, skal for hvert kalenderkvartal afgive følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:

  1. Det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5, nr. 2.

  2. Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i det EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller angivelse af, at der ikke er foretaget leveringer.

  3. Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, eller angivelse af, at der ikke er foretaget leveringer.

Stk. 2. Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.

Stk. 3. Er den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele told- og skatteforvaltningen dette inden for 15 hverdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.