Minimumsbeskatningsloven § 8

Det foreslås i stk. 1, at besidder et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et ultimativt moderselskab, som er en undtagen enhed, direkte eller indirekte en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller en lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette mellemliggende selskab at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 29, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.

Den foreslåede bestemmelse omhandler mellemliggende danske moderselskaber, som enten direkte eller indirekte har en ejerandel i udenlandske eller statsløse koncernenheder, der har status som lavt beskattet. Bestemmelsen vil dog kun finde anvendelse på danske mellemliggende moderselskaber, som er ejet af et ultimativt moderselskab, der er en undtagen enhed. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at pligten til at beregne og betale ekstraskatten for de udenlandske eller statsløse koncernenheder – hvor betingelserne i øvrigt er opfyldt – vil påhvile det danske koncernselskab med status som mellemliggende moderselskab.

Ved et mellemliggende moderselskab vil skulle forstås en koncernenhed, der direkte eller indirekte har en ejerandel i en anden koncernenhed i den samme koncern, og som ikke betragtes som et ultimativt moderselskab, et delvist ejet moderselskab, et fast driftssted eller en investeringsenhed, jf. lovforslagets § 4, nr. 20.

Ved et ultimativt moderselskab vil skulle forstås en enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over den, jf. lovforslagets § 4, nr. 14, litra a.

Ved undtagne enheder vil skulle forstås de enheder, som er opregnet i lovforslagets § 2. Undtagne enheder vil således f.eks. være offentlige enheder, internationale organisationer og nonprofitorganisationer.

Ved en lavt beskattet koncernenhed vil for det første skulle forstås en koncernenhed, som er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion, jf. lovforslagets § 4, nr. 19, litra a, idet en lavskattejurisdiktion er defineret som et EU-medlemsland eller en tredjelandsjurisdiktion, hvor en koncern for et givet regnskabsår har en kvalificeret indkomst og beskattes med en effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 4, nr. 35. Definitionen omfatter desuden en lavt beskattet statsløs koncernenhed, hvorved vil skulle forstås en statsløs koncernenhed, der for et regnskabsår har en kvalificeret indkomst og en effektiv skattesats, der er lavere end 15 pct., jf. lovforslagets § 4, nr. 19, litra b.

Det vil efter bestemmelsen være et krav, at det danske mellemliggende moderselskab direkte eller indirekte har besiddet en ejerandel i den lavt beskattede enhed i løbet af det relevante regnskabsår, jf. henvisningen til lovforslagets § 29. Det bemærkes, at det ikke vil have betydning, om ejerandelen har været ejet i hele regnskabsåret. Det har sammenhæng med, at ekstraskatten beregnes på grundlag af de oplysninger om bl.a. den lavt beskattede enheds indkomst eller tab, der indgår i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, hvorved der allerede vil være taget hensyn til ejertidens længde.

Ligeledes vil ejerandelens størrelse være uden betydning, og det vil således ikke være et krav, at det mellemliggende moderselskab har bestemmende indflydelse i de omhandlede lavt beskattede koncernenheder, Det skal ses i lyset af, at der vil blive taget hensyn til ejerandelens størrelse i medfør af den i lovforslagets § 10 foreslåede bestemmelse om allokering af ekstraskatten.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det i stk. 1 nævnte mellemliggende moderselskab, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

Den foreslåede bestemmelse omhandler den situation, hvor der er to mellemliggende moderselskaber i koncernen – et dansk og et udenlandsk – som for det pågældende regnskabsår vil skulle anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning i forhold til samme lavt beskattede koncernenhed. Bestemmelsen vil indebære, at reglen om indkomstmedregning ikke vil komme til anvendelse, hvis det udenlandske mellemliggende moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det danske mellemliggende moderselskab, og det udenlandske mellemliggende moderselskab for det pågældende regnskabsår vil skulle anvende en kvalificeret regel om indkomstmedregning som følge af lovgivningen i den jurisdiktion, hvor det pågældende mellemliggende moderselskab er hjemmehørende.

Hvis det udenlandske mellemliggende moderselskab ikke – hverken direkte eller indirekte – har bestemmende indflydelse over det danske mellemliggende moderselskab, vil den foreslåede bestemmelse ikke skulle finde anvendelse. I denne situation vil det danske mellemliggende moderselskab skulle anvende reglen om indkomstmedregning.

Forslaget til § 8 implementerer direktivets artikel 7, stk. 1 og 3.