Minimumsbeskatningsloven § 79

Til nr. 1

Årsregnskabslovens § 33 omhandler indregning og måling af aktiver og forpligtelser. Det følger af det gældende § 33, stk. 1, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden. Virksomheden kan endvidere efter de gældende regler undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.

Det følger af det gældende § 33, stk. 2, at uanset stk. 1 kan eventualaktiver først indregnes, når det er overvejende sandsynligt, at de vil resultere i, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden.

Det foreslås, der i årsregnskabslovens § 33, indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at uanset stk. 1, skal udskudte skatteaktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, ikke indregnes.

Ved tilsvarende regler forstås regler, der enten implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen eller er gennemført med henblik på at gennemføre OECD’s modelregler om global minimumsbeskatning i national ret.

Det foreslåede stk. 3 er en undtagelse til § 33, stk. 1, om indregning af aktiver i virksomhedens balance, for så vidt angår ekstraskatter omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler for de betalingspligtige koncernenheder.

Det foreslåede stk. 3 har til formål at sikre, at årsregnskabsloven fortsat er i tråd med reglerne i de internationale regnskabsstandarder – International Accounting Standards (IFRS), da der i IAS 12 »Indkomstskatter« er indført en tilsvarende undtagelse til reglerne om indregning af og oplysninger om udskudt skat.

Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder vil skulle undlade at indregne udskudte skatteaktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Forslaget ændrer ikke reglerne for indregning af skatteaktiver relateret til den almindelige virksomheds- eller selskabsbeskatning, der følger af skattelovgivningen.

Det foreslåede stk. 3 medfører således en undtagelse fra kravet om at indregne og måle udskudte skatteaktiver, der relaterer sig til ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, om indførelse af regler om minimumsbeskatning af visse koncerner.

Der henvises til lovforslagets § 79, nr. 3, med tilhørende bemærkninger i denne forbindelse.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 47, stk. 1, at forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden. Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om omstrukturering og processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens § 47, stk. 1, 2. pkt., efter »påhviler virksomheden« indsættes », jf. dog stk. 3«.

Den foreslåede ændring af § 47, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 79, nr. 3, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 3. Formålet med ændringen er, at der i § 47, stk. 1, 2. pkt., henvises til undtagelsen i det foreslåede § 47, stk. 3, efter lovforslagets § 79, nr. 3. Der henvises i denne forbindelse til forslagets § 79, nr. 3, med tilhørende bemærkninger i denne forbindelse.

Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder, uanset pligten i § 47, stk. 1, til at indregne forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser, vil skulle undlade at indregne udskudte skatteforpligtelser vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler.

Til nr. 3

Den gældende § 47, stk. 1, i årsregnskabsloven indeholder en definition af hensatte forpligtelser og et krav om, at disse skal indregnes i balancen. En hensat forpligtelse er defineret som en forpligtelse, der er uvis med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling. Hensatte forpligtelser kan blandt andet omfatte garantiforpligtelser, pensionsforpligtelser, forpligtelser til oprydning af forurening, omkostninger til omstrukturering og udskudt skat. § 47, stk. 1, bygger på de bestemmelser i IFRS og ældre standarder som benævnes International Accounting Standards (IAS), som omhandler hensættelser. De centrale standarder er IAS 37 »Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver«, IAS 12 »Indkomstskatter«, og IAS 19 »Personaleydelser«.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens § 47, indsættes et nyt stk. 3, hvorefter virksomheder skal undlade at indregne udskudte skatteforpligtelser vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler.

Ved et andet lands tilsvarende regler forstås regler, der implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen eller gennemfører OECD’s modelregler om global minimumsbeskatning i national ret.

Det foreslåede nye stk. 3 medfører således en undtagelse fra kravet i § 47, stk. 1, om at indregne og måle udskudte skatteforpligtelser, herunder de ekstraskatter som kan pålægges efter minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 79, nr. 2, i lovforslaget.

Forslaget til et nyt § 47, stk. 3, har til formål at sikre, at årsregnskabsloven fortsat er i tråd med reglerne i IFRS, da der i IAS 12 »Indkomstskatter« er indført en tilsvarende undtagelse i forbindelse med en ændring af IAS 12 Indkomstskatter, afsnit 4A og 88A-88C. Ændringen af IAS 12 er en midlertidig lempelse til kravene om indregning af og oplysninger om udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver, hvorefter der ikke skal indregnes udskudte skatteforpligtelser og -aktiver relateret til »Pillar II«, hvilket dækker over de modelregler, som er udarbejdet i OECD, og som i EU er implementeret ved Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen. Baggrunden for lempelsen er, at der kan være knyttet stor usikkerhed til opgørelsen af udskudte skatteforpligtelser og -aktiver relateret til beregningen af ekstraskatter, hvilket medfører manglende pålidelighed i beregningen og betydelig risiko for, at der ikke sker ensartede beregninger på tværs af virksomhederne.

Lempelsen af IAS 12 anses som midlertidig, indtil det er afklaret, hvordan udskudte skatteforpligtelser og aktiver skal beregnes, men der er ikke fastsat en udløbsdato på lempelsen. På denne baggrund er der heller ikke foreslået en tidsbegrænsning på lempelsen i årsregnskabsloven.

Forslaget medfører, at Danmark følger den internationale udvikling på regnskabsområdet, og at danske virksomheder, som aflægger årsregnskab efter årsregnskabsloven, ikke bebyrdes med mere omfattende krav end andre virksomheder i Danmark eller i udlandet, der aflægger årsregnskab efter IFRS. Forslaget skal således modvirke de administrative byrder, der er forbundet med indførelsen af den lovgivning, som de berørte koncernenheder, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven, måtte blive berørt af.

Til nr. 4

Den gældende § 93 a omhandler oplysninger om hensatte forpligtelser. Det følger af den gældende § 93 a, nr. 1-4, at der for udskudt skat, jf. § 47, i det mindste skal oplyses om beløbet ved foregående regnskabsårs slutning, beløbet indregnet i resultatopgørelsen i regnskabsåret, beløbet indregnet direkte på egenkapitalen i regnskabsåret og beløbet på balancetidspunktet.

Det foreslås, at der i årsregnskabslovens § 93 a, indsættes et nyt stk. 2, hvorefter en virksomhed omfattet af undtagelsen i § 33, stk. 3, og § 47, stk. 3, skal oplyse herom, og om den ekstraskat som i året er betalt, som følge af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at de virksomheder, som anvender undtagelsen i den foreslåede § 47, stk. 3, oplyser om den faktiske skattebetaling relateret til ekstraskatter efter minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, hvorved regnskabsbrugeren kan få et indblik i skattereglernes aktuelle betydning for virksomheden. Oplysningskravet er i tråd med reglerne i IFRS, da der i IAS 12 »Indkomstskatter«, er indført et tilsvarende krav om oplysninger.

Det foreslåede stk. 2 medfører, at en virksomhed der er omfattet af undtagelsen i det foreslåede § 33, stk. 3, og § 47, stk. 3, efter forslagets § 79, nr. 1 og 3, i noten vil skulle oplyse herom, og om den ekstraskat som virksomheden i året har betalt, som følge af som følge af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Der henvises til lovforslagets § 79, nr. 1 og 3, med tilhørende bemærkninger.