Minimumsbeskatningsloven § 78

I skatteforvaltningslovens kapitel 8 findes reglerne om bindende svar. Disse regler giver borgere og virksomheder mulighed for at få besvaret spørgsmål om skatte- eller afgiftsmæssige spørgsmål, således at svaret er bindende for Skatteforvaltningen i forhold til spørgeren ved efterfølgende behandling af det pågældende spørgsmål.

Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, kan spørgsmålet også vedrøre den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage.

Af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i fem år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Der gælder dog enkelte undtagelser, hvor bindende svar om visse særlige emner kun er bindende i en kortere periode, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, 3. og 4. pkt. Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, 5. pkt., kan det dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, at et svar ikke er bindende, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Endvidere fremgår det af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, at et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, ikke er bindende, i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.

Det foreslås, at det i skatteforvaltningslovens § 25, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at 1. pkt. også gælder for fortolkningen af minimumsbeskatningsloven, hvis den udenlandske skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et svar om fortolkningen af minimumsbeskatningsloven ikke vil være bindende, hvis en udenlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.

Hvis et svar om fortolkningen af minimumsbeskatningslovens regler viser sig ikke at være i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv, vil svaret allerede af den grund ikke være bindende, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.

Er det imidlertid en tredjelandsjurisdiktion, der lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund f.eks. som følge af den fortolkning af OECD’s modelregler, som anlægges af skattemyndighederne i det pågældende land, kan det potentielt føre til dobbeltbeskatning eller til, at der ikke gennemføres den forudsatte beskatning med minimumsskattesatsen.

I lighed med hvad der gælder med hensyn til svar om fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomster, bør der i en sådan situation være adgang til at bestemme, at svaret ikke længere er bindende for Skatteforvaltningen.

Den foreslåede implementerer ikke en artikel i direktivet eller OECD’s modelregler, men vurderes hensigtsmæssig af hensyn til den praktiske håndtering af reglerne.

Det bemærkes, at der fortsat pågår drøftelser i OECD-regi om løsning af dobbeltbeskatningskonflikter eller indgåelse af bindende aftaler mellem forskellige landes skattemyndigheder om fortolkningen af modelreglerne.