Minimumsbeskatningsloven § 77

Danske moderselskaber vil i visse tilfælde ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle medregne positiv skattepligtig indkomst i direkte og indirekte ejede datterselskaber, jf. de særlige regler i selskabsskattelovens § 32 om såkaldt CFC-beskatning (»Controlled Foreign Companies« – CFC). CFC-reglerne har primært til hensigt at hindre, at mobile indkomster placeres i udenlandske datterselskaber for at opnå skattemæssige fordele. De danske CFC-regler finder dog også anvendelse på danske datterselskaber.

Beskatning efter CFC-reglerne sker, når CFC-indkomsten i datterselskabet udgør mindst 1/3 af datterselskabets samlede indkomst, idet der til CFC-indkomsten medregnes mobil indkomst i form af summen af bl.a. finansielle indtægter og udgifter, jf. den detaljerede opregning i selskabsskattelovens § 32, stk. 5.

Når der sker CFC-beskatning, vil moderselskabet som udgangspunkt skulle medregne hele den positive indkomst i sine CFC-datterselskaber ved sin egen indkomstopgørelse, Der er dog mulighed for at vælge, at kun datterselskabernes CFC-indkomst skal medregnes, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 15.

CFC-beskatningen af det danske moderselskab lempes efter creditlempelsesprincippet, hvilket sikrer, at indkomsten i datterselskabet ikke dobbeltbeskattes, Moderselskabet gives således nedslag for danske og udenlandske skatter af den indkomst i datterselskabet, som er medregnet i moderselskabet efter CFC-reglerne, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og ligningslovens § 33, stk. 1 og 7. Efter ligningslovens § 33, stk. 1, kan lempelsen ikke overstige den skat, som moderselskabet skal betale som følge af CFC-beskatningen af datterselskabets indkomst.

Det foreslås, at det i selskabsskattelovens § 32, stk. 11, indsættes som 6. pkt., at der også gives nedslag for ekstraskat betalt af datterselskabet efter en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, som er fastsat i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets direktiv (EU) nr. 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen, eller efter en regel som efter direktivets artikel 52 anses for ækvivalent hermed.

Endvidere foreslås det, at det indsættes som 7. pkt., at minimumsbeskatningslovens § 29, stk. 3, finder anvendelse ved opgørelsen af den af datterselskabet betalte indenlandske ekstraskat.

Den i 6. pkt. foreslåede bestemmelse vil indebære, at det danske moderselskab vil kunne opnå lempelse efter ligningslovens 33, stk. 1, for eventuel skat betalt af datterselskabet efter en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat. En udtrykkelig bestemmelse om, at moderselskabet kan opnå lempelse for en sådan indenlandsk ekstraskat, vurderes nødvendig, bl.a. fordi en indenlandsk ekstraskat kan pålægges samlet for koncernenhederne i den pågældende skattejurisdiktion og ikke nødvendigvis vil være blevet opkrævet hos det CFC-beskattede datterselskab.

Når det ikke umiddelbart kan fastslås, hvilket beløb et CFC-beskattet datterselskab har betalt i indenlandsk ekstraskat, vil den som selskabsskattelovens § 32, stk. 11, 7. pkt., foreslåede bestemmelse indebære, at den samlede indenlandske ekstraskat, der er opkrævet fra koncernenhederne i datterselskabets jurisdiktion, vil skulle allokeres mellem koncernenhederne efter reglen i lovforslagets § 29, stk. 3.

Det indebærer, at datterselskabet vil skulle anses for at have betalt en andel af den samlet opgjorte ekstraskat på jurisdiktionsniveau, der svarer til forholdet mellem datterselskabets kvalificerede indkomst og den kvalificerede indkomst for samtlige koncernenheder i jurisdiktionen. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 29, stk. 3.

Har moderselskabet efter selskabsskattelovens § 32, stk. 15, valgt, at CFC-beskatningen kun skal omfatte datterselskabets CFC-indkomst, vil der kun være adgang til lempelse for den andel af den indenlandske ekstraskat, der svarer til forholdet mellem datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst. Både CFC-indkomsten og den samlede skattepligtige indkomst i datterselskabet vil i den forbindelse skulle opgøres efter danske regler.

Det bemærkes, at der vil kunne være en periodemæssig forskydning mellem det tidspunkt, hvor moderselskabet skal afgive oplysninger efter oplysningsfristen i skattekontrollovens § 12 og det tidspunkt, hvor en eventuel indenlandsk ekstraskat skal betales.

Pålægges et CFC-beskattet datterselskab efterfølgende en indenlandsk ekstraskat for den relevante periode, må det danske moderselskab derfor anmode om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.