Minimumsbeskatningsloven § 63

Koncernenheder, der efter § 60, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Stk. 2. Koncernenheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Forarbejder til Minimumsbeskatningsloven § 63

Retsinformation

Det foreslås i stk. 1, at koncernenheder, der efter § 60, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Efter § 60, stk. 2, kan Skatteforvaltningen, når en anmodning om oplysninger efter § 58 ikke efterkommes, give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 63, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en koncernenhed, der har modtaget et pålæg om at indsende oplysninger i medfør af 60, stk. 2, ikke har indsendt oplysningerne inden den i pålægget fastsatte frist, vil Skatteforvaltningen kunne udstede et bødeforelæg herfor 4 uger efter fristen. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor kun dele af de oplysninger, Skatteforvaltningen har givet pålæg om at indsende, er indsendt inden for den i pålægget fastsatte frist.

At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at oplysningerne ikke er modtaget og dermed ikke foreligger hos Skatteforvaltningen.

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 60, stk. 3, at pligten til at indsende oplysninger på grundlag af et pålæg suspenderes, hvis en klage over pålægget undtagelsesvis er tillagt opsættende virkning. I så fald vil der ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 63, stk. 1. Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen fastsætte en frist for, hvornår virksomheden skal indsende oplysninger, som omfattes af pålægget, til Skatteforvaltningen. Der vil kunne straffes med bøde, hvis pålægget ikke er efterkommet senest 4 uger efter denne frist.

Et bødeforelæg i medfør af § 63 vil kunne anvendes i stedet for daglige tvangsbøder, der vil kunne pålægges for manglende indsendelse af oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 60, stk. 2. Anvendelse af bødeforelæg vil kunne ske, efter oplysningerne er forsøgt indhentet ved brug af daglige tvangsbøder, men det er ikke en forudsætning, at der først vil være anvendt daglige tvangsbøder. Der vil således også kunne udstedes et bødeforelæg, selv om oplysningerne ikke er forsøgt indhentet ved brug af daglige tvangsbøder.

Hvis der udstedes et bødeforelæg, vil der fra dette tidspunkt ikke kunne pålægges daglige tvangsbøder for ikke at efterkomme et pålæg. Der vil således ikke i relation til det samme pålæg og den samme periode, hvor pålægget ikke bliver efterkommet, både kunne pålægges daglige tvangsbøder og udstedes bødeforelæg.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være et krav, at der som minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Det skyldes, at bestemmelsen vedrører simple undladelser af at indsende de oplysninger til Skatteforvaltningen, der i den tilsendte anmodning så vidt muligt vil have været specificeret.

Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagtsomt, hvis en koncernenhed ikke imødekommer et pålæg om indsendelse af oplysninger inden for de frister, der oplyses i forbindelse med pålægget. Dette skyldes, at koncernenheden, som anført ovenfor, forud for pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en koncernenhed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi koncernenheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil dette som udgangspunkt også anses for uagtsomt.

En koncernenhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter straffebestemmelsen for ikke at imødekomme et pålæg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse af skatter eller afgifter, og koncernenheden derfor ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil skulle udgøre 10.000 kr. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtrædelser af straffebestemmelserne i alle tilfælde udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at koncernenheder, der efter udløbet af fristen på 4 uger i medfør af stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kunne sanktionere for fortsat manglende indgivelse af oplysninger, som en koncernenhed er blevet pålagt at indgive.

At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at oplysningerne ikke er modtaget og dermed ikke foreligger hos Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte tilfælde, hvor det kun er dele af de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om, der vil være indsendt inden for de fastsatte frister.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Skatteforvaltningen, når fristen på 4 uger efter stk. 1 er udløbet, kunne sende en meddelelse til koncernenheden med besked om at efterkomme det pålæg, Skatteforvaltningen tidligere vil have givet. I denne meddelelse vil Skatteforvaltningen fastsætte en frist for koncernenheden til at efterkomme pålægget. Hvis pålægget fortsat ikke er efterkommet 14 dage efter, at koncernenheden har modtaget meddelelsen, vil Skatteforvaltningen kunne straffe dette med en bøde.

Pligten til at indsende oplysninger til Skatteforvaltningen vil blive suspenderet, hvis en klage over et pålæg om indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist tillægges opsættende virkning, jf. bemærkningerne til § 60, stk. 3. I denne situation vil der således ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges strafansvar for ikke at efterkomme pålægget om indsendelse af oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne sende en meddelelse om at efterkomme det tidligere fremsendte pålæg, jf. herom ovenfor. Hvis pålægget senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse fortsat ikke efterkommes, vil der kunne straffes med bøde.

Det er ikke et krav efter den foreslåede bestemmelse, at der med hensyn til tilregnelsen som minimum foreligger grov uagtsomhed. Dette skyldes, at de foreslåede straffebestemmelser i § 63 vedrører simple undladelser af at indsende oplysninger efter anmodning til Skatteforvaltningen, og hvor de oplysninger, der er anmodet om, så vidt muligt er specificeret.

Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagtsomt, hvis pålægget om at indsende oplysninger ikke efterkommes inden for de frister, der følger af bestemmelsen. Det skyldes, at den, der skal indgive oplysningerne til Skatteforvaltningen, forud for pålægget vil have modtaget en anmodning herom og dermed have haft mulighed for at forestå indgivelen af oplysningerne. Hvis den pågældende har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning og et efterfølgende pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi en postkasse bevidst er undladt tømt, vil dette også anses for uagtsomt.

En koncernenhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter straffebestemmelsen for ikke at imødekomme et pålæg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse af skatter eller afgifter. Koncernenheden har derfor ikke pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

En koncernenhed, der modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Hvis koncernenheden efter udløbet af fristen på 4 uger modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, vil koncernenheden kunne straffes med endnu en bøde på 10.000 kr. for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse.

Det er forudsat, at en koncernenhed maksimalt vil kunne ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr. for hvert pålæg, der ikke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når koncernenheden i relation til det samme pålæg vil have begået ti overtrædelser af de foreslåede bestemmelser, der hver vil resultere i en bøde på 10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne være for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen på 4 uger, jf. stk. 1, og indtil pålægget efterkommes, vil kunne udsende meddelelser til koncernenheden om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter meddelelsernes modtagelse. For hver gang pålægget ikke er efterkommet ved udløbet af fristen på 14 dage, vil Skatteforvaltningen kunne udstede et bødeforelæg for den manglende indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Dette vil indebære, at hvis koncernenheden herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme pålægget, vil virksomheden tillige kunne blive straffet med en bøde på 10.000 kr. for hver meddelelse, når pålægget ikke er efterkommet senest 14 dage efter en meddelelses modtagelse.

Der vil ikke, inden de 14 dage er udløbet, kunne udsendes en ny meddelelse til koncernenheden med den virkning, at koncernenheden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme pålægget inden for den frist på 14 dage, der fremgår af den ny meddelelse.

At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen vil betyde, at oplysningerne ikke er modtaget og dermed ikke foreligger hos Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte tilfælde, hvor det kun er dele af de oplysninger, Skatteforvaltningen har anmodet om, der vil være indsendt inden for de fastsatte frister.