Minimumsbeskatningsloven § 60

Det foreslås i stk. 1, at har den oplysningspligtige ikke rettidigt indgivet skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, kan Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet bliver indgivet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at Skatteforvaltningen vil få mulighed for at kunne anvende daglige tvangsbøder med henblik på, at skemaet med oplysninger om ekstraskat bliver indgivet.

Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af den foreslåede § 53, stk. 4, 1. pkt., hvorefter skemaet skal indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Efter § 53, stk. 4, 2. pkt., er fristen dog på 18 måneder, når der er tale om et overgangsår. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 4, for nærmere om disse frister.

Det primære ansvar for at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen ligger hos den enkelte koncernenhed, jf. hertil bemærkningerne til lovforslagets § 53, stk. 1. Det indebærer bl.a., at Skatteforvaltningen vil kunne henholde sig til at kontakte en koncernenhed efter § 53, stk. 1, hvis det viser sig nødvendigt at anmode om supplerende oplysninger i medfør af den foreslåede § 58, stk. 1. Ved oplysningspligtige forstås således koncernenheder omfattet af lovforslagets § 53, stk. 1. Den enkelte koncernenheds primære ansvar for at indgive skemaet skal ses i sammenhæng med, at dette ansvar fraviges, når skemaet bliver indgivet i medfør af § 53, stk. 2. Fravigelsen af ansvaret forudsætter, at oplysningerne er indgivet rettidigt, er korrekte, fyldestgørende og i øvrigt iagttager reglerne om oplysningspligt.

Som følge af, at det primære ansvar ligger hos den enkelte koncernenhed, vil Skatteforvaltningen dog i tilfælde af et manglende skema med oplysninger om ekstraskat kunne rette henvendelse til en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, selv om koncernen har besluttet at anvende § 53, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 1 og 2, om en koncerns mulighed for at vælge, hvem der er ansvarlig for at indgive skemaet.

Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sanktion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handlepligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalenderdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover kunne fastsættes skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis en allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resultat. Dette vil svare til den generelle praksis for tvangsbøder i skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.

Når den oplysningspligtige har indgivet skemaet med oplysninger om ekstraskat, vil eventuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget skemaet med oplysninger om ekstraskat fra den oplysningspligtige, vil Skatteforvaltningen kunne sende en rykker. I rykkeren vil det skulle fremgå, at hvis ikke indberetningen foretages inden en i rykkeren fastsat dato, vil Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, for hver dag fristen overskrides.

Det foreslås i stk. 2, at efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 58 ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 63 som følge af, at pålægget ikke efterkommes.

Efter § 58 kan Skatteforvaltningen anmode den oplysningspligtige efter lovforslagets § 53, stk. 1, eller en tredjemand om at indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen, når en anmodning om oplysninger efter lovforslagets § 58 ikke er efterkommet, vil kunne give et pålæg om at indsende de oplysninger, der er anmodet om. Efterkommes pålægget ikke inden en i pålægget fastsat frist, vil Skatteforvaltningen kunne anvende daglige tvangsbøder eller udstede et bødeforelæg i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 63. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 63 for nærmere om bødeforelæg.

Det vil bero på Skatteforvaltningens vurdering, om der under hensyn til sagens omstændigheder vil skulle anvendes daglige tvangsbøder eller bødeforelæg.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 ikke har opsættende virkning.

Et »pålæg« vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand og vil derfor kunne påklages. Klagen vil skulle være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af pålægget, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, vil klageinstansen skulle fastsætte en frist for, hvornår koncernenheden vil skulle have indsendt oplysningerne til Skatteforvaltningen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil udgangspunktet være, at en klage over pålægget ikke vil have opsættende virkning. At klagen tillægges opsættende virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger, og pligten til at betale daglige tvangsbøder, er suspenderet, mens klageinstansen behandler klagesagen.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at klageinstansen dog kan tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Særlige omstændigheder, der vil kunne tale for at tillægge en klage opsættende virkning, vil f.eks. kunne være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende oplysningerne.