Minimumsbeskatningsloven § 58

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at den oplysningspligtige efter § 53, stk. 1, efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at give Skatteforvaltningen mulighed for at kunne indhente supplerende materiale til brug for en vurdering og kontrol af, om oplysningerne, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat, er korrekte. Bestemmelsen vil derfor også finde anvendelse, selv om skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet i en udenlandsk jurisdiktion.

Den oplysningspligtige efter § 53, stk. 1, er den koncernenhed, der efter § 53, stk. 1, 1. eller 2. pkt., skal indgive et skema med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 1, for en nærmere beskrivelse af forskellen mellem 1. og 2. pkt. Uanset, om skemaet er indgivet af en koncernenhed efter § 53, stk. 1, eller af en udenlandsk koncernenhed i medfør af § 53, stk. 2, vil Skatteforvaltningen kunne anmode en koncernenhed efter § 53, stk. 1, om materiale.

Det »materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat« vil være enhver oplysning eller form for materiale, der efter Skatteforvaltningens skøn har haft betydning for at udfylde skemaet med oplysninger om ekstraskat, f.eks. regnskabsmateriale.

En anmodning i medfør af den foreslåede bestemmelse er en processuel beslutning, der tjener til at oplyse en sag, og er således ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. Folketingets Ombudsmands udtalelse i sag FOB 2014-10.

Hvis anmodningen ikke efterkommes, kan Skatteforvaltningen give et pålæg om at indsende de oplysninger, der er anmodet om, jf. den foreslåede bestemmelse i § 60, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 58, stk. 1, 1. pkt., vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne rette henvendelse med en anmodning til en koncernenhed som nævnt i § 53, stk. 1, om at indsende det materiale, der udgør grundlaget for de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger om ekstraskat. Skatteforvaltningen vil i anmodningen skulle angive så præcist som muligt, hvilket materiale der ønskes tilsendt. Skatteforvaltningen vil desuden skulle afgrænse anmodningen til kun at omhandle det materiale, der vurderes relevant at anmode om. En anmodning vil dermed ikke nødvendigvis indebære, at alt materiale, der har været anvendt til brug for udfyldelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat, vil skulle indsendes til Skatteforvaltningen på baggrund af en anmodning.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Det indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, vil indsendelsespligten ikke gælde i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at materialet skal være indsendt inden en i anmodningen fastsat frist.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen i sin anmodning skal fastsætte en frist for, hvornår det materiale, der er anmodet om i medfør af stk. 1, 1. pkt., skal være modtaget hos Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen vil ved fastsættelsen af fristen skulle tage højde for de ressourcer, der må forventes at skulle anvendes til at imødekomme anmodningen. Det indebærer, at der vil skulle fastsættes en længere frist i anmodningen, hvis anmodningen angår en relativ omfattende mængde materiale, end hvis anmodningen vurderes at være af mere enkel karakter.

Det foreslås i stk. 2, at er materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Ved tilbageholdsret forstås en ret for besidderen af en andens ting til at holde denne tilbage, indtil en ydelse til den pågældende erlægges.

Hvis materialet beror hos tredjemand, f.eks. en revisor, der har tilbageholdsret over materialet, vil denne efter anmodning fra Skatteforvaltningen skulle udlevere materialet til Skatteforvaltningen, der vil skulle sørge for at levere materialet tilbage efter endt benyttelse. Skatteforvaltningen vil alene kunne beholde materialet, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen.

Tredjemand vil ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret kunne nægte at udlevere det materiale, som tilhører koncernenheden (klienten), men foreligger hos tredjemand, f.eks. med henblik på udfærdigelse af regnskaber. Tredjemand vil heller ikke kunne påberåbe sig sin tavshedspligt i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som har oplysningspligten.

Det vil kun være koncernenhedens materiale, som tredjemand vil være forpligtet til at udlevere. Tredjemand vil således ikke være forpligtet til at udlevere arbejdspapirer, notater m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, stk. 2. Dette indebærer, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.