Minimumsbeskatningsloven § 53

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, skal indgive et standardskema med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.

En »koncernenhed« er defineret som enhver enhed, der indgår i en multinational eller stor national koncern, og alle faste driftssteder, der tilhører en hovedenhed, som indgår i en multinational koncern, jf. § 4, nr. 2, 1. pkt. En enhed, der er et medlem af en joint venture-koncern, som har hjemsted i Danmark, jf. § 47, vil dog også skulle anses for en koncernenhed ved anvendelsen af lovens afsnit V, herunder den foreslåede bestemmelse, jf. § 4, nr. 2, 2. pkt.

§ 53, stk. 1, 1. pkt., angiver udgangspunktet om, at den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, er pligtig til og ansvarlig for at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. At der alene er tale om et udgangspunkt skyldes, at pligten for den enkelte koncernenhed til at indgive skemaet fraviges, hvis de oplysninger, koncernenheden ellers skulle have indgivet til Skatteforvaltningen, indgives af en anden, jf. herom i bemærkningerne til stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Skatteforvaltningen modtager sådanne oplysninger, der er nødvendige til at kunne vurdere rigtigheden af en koncernenheds eventuelle forpligtelse til at betale ekstraskat, jf. hertil direktivets betragtning nr. 22.

Begrebet »standardskema« stammer fra direktivets artikel 44, stk. 5, hvoraf det indledningsvis fremgår, at: »Skemaet med oplysninger om ekstraskat skal indgives i et standardskema […]«. Direktivet fastsætter ikke, hvilket skema der udgør standardskemaet ifølge artikel 44, stk. 5.

Ifølge direktivets betragtning nr. 24 bør medlemslandene ved implementeringen af direktivet anvende OECD’s modelregler og de forklaringer og eksempler, der knytter sig til modelreglerne.

Det følger af modelreglernes artikel 8.1.1 og 8.1.4, at indgivelse af oplysninger som nævnt i artikel 8.1.4 skal ske i et standardskema, der omtales som »GloBE Information Return«. Dette skema er udarbejdet af OECD og er designet til brug for indgivelsen af oplysninger i medfør af modelreglerne.

Det forudsættes på denne baggrund, at det i de af Skatteforvaltningen fastsatte regler, jf. stk. 5, 1. pkt., vil være skemaet GloBE Information Return fra OECD, der vil skulle anvendes som standardskema til indgivelsen af oplysninger om ekstraskat. For nærmere om Skatteforvaltningens adgang til at fastsætte regler om standardskemaet henvises til bemærkningerne til stk. 5, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at et sådant skema kan indgives af en udpeget lokal enhed på vegne af koncernenheden.

En udpeget lokal enhed er defineret som den koncernenhed i en multinational eller stor national koncern, som er hjemmehørende i Danmark, og som af de andre koncernenheder i den multinationale eller store nationale koncern, der er hjemmehørende i Danmark, er udpeget til på deres vegne at indgive et skema med oplysninger om ekstraskat og eventuelle relevante meddelelser knyttet hertil, jf. § 53, stk. 6.

Formålet med § 53, stk. 1, 2. pkt., er at give en koncern mulighed for en administrativ lettere proces i forbindelse med indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen vil medføre, at hvis der er to eller flere koncernenheder hjemmehørende i Danmark, vil den ene af disse koncernenheder kunne udpeges som den lokale enhed, der forestår indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen, både på egne vegne og på vegne af den anden koncernenhed eller de andre koncernenheder i Danmark.

Det indebærer, at den koncernenhed, på hvis vegne den lokalt udpegede enhed indgiver oplysninger, ikke selv vil skulle indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat i medfør af 1. pkt.

Det er en forudsætning for at fravige udgangspunktet efter stk. 1, 1. pkt., at den udpegede lokale enhed indgiver samtlige af de oplysninger på vegne af en anden, som ville være blevet indgivet, hvis hver enkel koncernenhed selv indgav skemaet med oplysninger om ekstraskat.

Uanset at en udpeget lokal enhed forestår indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat, vil Skatteforvaltningen kunne udøve sine beføjelser over for enhver koncernenhed, der er omfattet af loven. Det indebærer til eksempel, at også en koncernenhed, på hvis vegne skemaet indgives af en udpeget lokal enhed, vil skulle efterkomme en anmodning i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 58, stk. 1. Som et andet eksempel kan nævnes, at en koncernenhed vil kunne idømmes en sanktion i tilfælde af, at skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet for sent af den udpegede lokale enhed, når forsinkelsen ikke skyldes omstændigheder, der kan tilskrives Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet af det ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder.

Et ultimativt moderselskab er defineret i § 4, nr. 14, litra a, som en enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en eller flere andre enheder, og som ikke direkte eller indirekte ejes af en anden enhed med bestemmende indflydelse over den, eller som hovedenheden i en koncern som defineret i § 4, nr. 3, litra b, jf. lovforslagets § 4, nr. 14, litra b.

Formålet med bestemmelsen er at give en koncern mulighed for en administrativ lettere proces i forbindelse med indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Mere konkret er hensigten, at alle koncernenheder inden for samme koncern ikke vil skulle bruge ressourcer på at udarbejde og indgive et enslydende skema med oplysninger om ekstraskat. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at visse forudsætninger er opfyldt, jf. nærmere i det følgende.

Forskellen mellem stk. 1 og 2 er, at i stk. 1 er den, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, hjemmehørende i Danmark og indgiver det derfor direkte til Skatteforvaltningen. I stk. 2 er den, der indgiver skemaet, hjemmehørende i en udenlandsk jurisdiktion. Indgivelsen af skemaet sker efter stk. 2 således ikke direkte til Skatteforvaltningen, men til en udenlandsk myndighed. Muligheden for at anvende stk. 2 forudsætter derfor, at der mellem Danmark og den udenlandske jurisdiktion, hvor skemaet er indgivet, er indgået en betinget aftale mellem kompetente myndigheder. En »betinget aftale mellem kompetente myndigheder« er defineret i § 4, nr. 47, som en bilateral eller multilateral aftale eller ordning mellem to eller flere kompetente myndigheder, ifølge hvilken der automatisk skal udveksles årlige skemaer med oplysninger om ekstraskat.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, indebærer, at en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, ikke selv vil skulle indgive et skema med oplysninger om ekstraskat i medfør af stk. 1, hvis denne oplysningspligt bliver opfyldt som følge af, at Skatteforvaltningen modtager skemaet i medfør af stk. 2, nr. 1. Det er dermed en forudsætning, at Skatteforvaltningen som minimum skal modtage de oplysninger, som Skatteforvaltningen ellers ville have modtaget, hvis skemaet var indgivet af den enkelte koncernenhed i Danmark.

Bestemmelsen indebærer desuden, at Skatteforvaltningen ikke vil få skemaet med oplysninger om ekstraskat indgivet direkte fra en koncernhed, der er hjemmehørende i Danmark, men fra den udenlandske kompetente myndighed, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.

Uanset at det ultimative moderselskab forestår indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat i en udenlandsk jurisdiktion, hvorefter Skatteforvaltningen modtager skemaet fra den kompetente myndighed i denne jurisdiktion, vil Skatteforvaltningen kunne udøve sine beføjelser over for enhver koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark og omfattet af loven. Det indebærer til eksempel, at også en koncernenhed, på hvis vegne skemaet indgives af det ultimative moderselskab, vil skulle efterkomme en anmodning i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 58, stk. 1. Som et andet eksempel kan nævnes, at en koncernenhed vil kunne idømmes en sanktion i tilfælde af, at skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet for sent af det ultimative moderselskab, når forsinkelsen ikke skyldes omstændigheder, der kan tilskrives Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet af den udpegede indberettende enhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder.

Ved udpeget indberettende enhed forstås ifølge definitionen i § 4, nr. 44, en anden koncernenhed end det ultimative moderselskab, der er udpeget af den multinationale koncern eller den store nationale koncern til at opfylde de i § 53 omhandlede oplysningspligter på vegne af den multinationale koncern eller den store nationale koncern.

Til forskel fra bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, er det efter stk. 2, nr. 2, ikke det ultimative moderselskab, der har indgivet skemaet med oplysninger om ekstraskat i en anden jurisdiktion end Danmark. Indgivelsen er derimod foretaget af en anden koncernenhed, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som ikke er det ultimative moderselskab.

Der er herudover ingen forskel fra bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, at hvis stk. 2 finder anvendelse, skal koncernenheden, jf. stk. 1, 1. pkt., eller den på dens vegne udpegede lokale enhed, jf. stk. 1, 2. pkt., meddele Skatteforvaltningen identiteten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, og den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Skatteforvaltningen får meddelelse om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke vil blive indgivet direkte til Skatteforvaltningen af en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, men at skemaet vil skulle modtages fra en udenlandsk myndighed via en aftale mellem kompetente myndigheder.

Fristen for at give denne meddelelse til Skatteforvaltningen er 15 måneder, jf. stk. 4, 1. pkt. Fristen er dog 18 måneder i et overgangsår, jf. stk. 4, 2. pkt. Ved overgangsår forstås det første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller stor national koncern falder ind under denne lovs anvendelsesområde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at det i stk. 1 omhandlede standardskema med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser efter stk. 3 skal indgives til Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret.

Bestemmelsen implementerer direktivets artikel 44, stk. 7, og har til formål at fastsætte fristen for, hvornår skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser efter stk. 3 skal være indgivet til Skatteforvaltningen. I OECD’s modelregler følger den tilsvarende bestemmelse af artikel 8.1.6, hvor det af de tilhørende kommentarer fremgår, at fristen på 15 måneder er fastsat ud fra hensynet til at give den, der skal indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, behørig tid til at forberede og forestå indgivelsen af oplysningerne samt eventuelle meddelelser.

Med indgivet til Skatteforvaltningen menes, at skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser vil skulle være modtaget hos Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser vil skulle foreligge hos Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at uanset 1. pkt. skal det i stk. 1 omhandlede standardskema med oplysninger om ekstraskat og meddelelser indgives til Skatteforvaltningen senest 18 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter lovforslagets § 51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.

Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en længere frist end den ordinære på 15 måneder, jf. 1. pkt., når der er tale om et overgangsår i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 4. Fristen på 18 måneder for indgivelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser finder således anvendelse i forbindelse med, at en multinational koncern eller stor national koncern bliver omfattet af reglerne i denne lov.

Ved »overgangsår« forstås det første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern falder ind under denne lovs anvendelsesområde, jf. definitionen i § 51, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 4, 1. pkt., ovenfor.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at Skatteforvaltningen fastsætter regler om standardskemaet efter stk. 1, herunder regler om indgivelsen og om indholdet af standardskemaet, i overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.

Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse til Skatteforvaltningen til at fastsætte regler om bl.a. indgivelsen af skemaet med oplysninger om ekstraskat og indholdet af skemaet. De fastsatte regler vil skulle være i overensstemmelse med direktivets artikel 44.

Det forudsættes bl.a., at Skatteforvaltningen vil fastsætte nærmere regler om det standardskema, der ifølge stk. 1 vil skulle anvendes til indgivelsen af oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen. Det forudsættes, at skemaet vil være det, der er udarbejdet af OECD benævnt GloBE Information Return. Skatteforvaltningen vil dog kunne fastsætte, at et andet skema vil kunne eller skulle anvendes. Det vil eksempelvis kunne blive relevant, hvis der på et senere tidspunkt udarbejdes et nyt skema under et nyt navn – dvs. et andet navn end »GloBE Information Return« – der vurderes at være bedre egnet til indgivelsen af oplysninger om ekstraskat.

Det forudsættes herudover, at Skatteforvaltningen vil fastsætte nærmere regler om indholdet af skemaet med oplysninger om ekstraskat, dvs. hvilke oplysninger skemaet vil skulle indeholde. Kravene til, hvilke oplysninger skemaet vil skulle indeholde, forventes at blive baseret på skemaet fra OECD (GloBE Information Return). Dette skema er designet efter, at den oplysningspligtige ikke vil skulle indgive flere oplysninger, end hvad der er vurderet nødvendigt. På denne baggrund forudsættes det, at der bl.a. vil blive fastsat regler om de oplysninger, der vil skulle indgives til brug for en kontrol af, hvorvidt betingelserne for at anvende en »safe harbour« er opfyldt, jf. f.eks. Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 34. Det forudsættes ligeledes, at der vil blive fastsat regler om indgivelse af oplysninger til brug for opgørelsen og beregningen af indenlandsk ekstraskat og kontrol heraf, jf. de foreslåede regler i kapitel 13.

De regler, som Skatteforvaltningen fastsætter, vil skulle være i overensstemmelse med artikel 44 i direktivet, jf. ordlyden af den foreslåede bestemmelse. Der vil dermed ikke kunne fastsættes regler om indgivelse af typer af oplysninger, der ikke er omfattet af direktivets artikel 44.

Artikel 44 indeholder i stk. 5 og 6 en opregning af de kategorier af oplysninger, der efter omstændighederne vil skulle indgives i skemaet med oplysninger om ekstraskat. Den tilsvarende bestemmelse i OECD’s modelregler følger af artikel 8.1.4, litra a-e. Kategorierne af oplysninger omfatter bl.a. oplysninger om 1) den multinationale eller store nationale koncerns overordnede selskabsstruktur, 2) koncernenhedernes identitet, herunder deres eventuelle skatteregistreringsnummer, og jurisdiktionen, hvor de er hjemmehørende, og 3) oplysninger, der er nødvendige for beregning af den effektive skattesats for hver jurisdiktion.

Som anført vil Skatteforvaltningen ikke i medfør af bestemmelsen kunne fastsætte regler om indgivelse af oplysninger i skemaet, der ikke er omfattet af direktivets artikel 44. Skatteforvaltningen vil derimod kunne fastsætte regler om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat – evt. under nærmere angivne betingelser – ikke vil skulle indeholde samtlige af de oplysninger, der følger af direktivets artikel 44, herunder kategorierne af oplysninger i stk. 5 og 6. Det vil til eksempel kunne være relevant at fastsætte regler om en simplificeret oplysningspligt på baggrund af vejledninger eller retningslinjer fra OECD, jf. hertil direktivet betragtning nr. 22.

Det forudsættes desuden, at Skatteforvaltningen vil fastsætte regler om den måde, som skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle indgives til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil til eksempel kunne fastsætte, at skemaet skal indgives digitalt via en it-løsning, der stilles til rådighed af Skatteforvaltningen.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at Skatteforvaltningen endvidere kan fastsætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om en meddelelses indhold, som nævnt i stk. 3.

Bestemmelsen er en bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om sådanne eventuelle meddelelser, der vil blive indgivet til Skatteforvaltningen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3.

Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke specifikke oplysninger en meddelelse skal indeholde, ligesom der vil kunne fastsættes regler om den måde, hvorpå meddelelsen skal indgives til Skatteforvaltningen. Det vil til eksempel kunne fastsættes, at meddelelsen skal indgives digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning.

Det foreslås i stk. 6, at ved udpeget lokal enhed forstås den koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, og som er udpeget af andre koncernenheder i den multinationale eller store nationale koncern til på deres vegne at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat og eventuelle meddelelser.

Bestemmelsen angiver definitionen af en »udpeget lokal enhed«, sådan som dette begreb anvendes i stk. 1, 2. pkt., og stk. 3.

Forslaget til § 53 implementerer direktivets artikel 44 og artikel 51, som er baseret på OECD’s modelregler artikel 8.1, 9.4.1 og 10.1.