Minimumsbeskatningsloven § 49

Det foreslås i § 49, 1. pkt., at for koncernenheder udgør den indenlandske ekstraskat den ekstraskat, som beregnes for koncernenheden efter § 29 før fradrag for indenlandsk ekstraskat.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at den ekstraskat, der vil skulle betales af en koncernenhed, vil være den fulde ekstraskat, der efter reglerne om indkomstmedregning kan beregnes for koncernenheden, jf. lovforslagets § 29. Dog vil der ved beregningen ikke skulle fratrækkes et beløb for kvalificeret indenlandsk ekstraskat, da et sådant fradrag ikke vil give mening.

Den indenlandske ekstraskat vil skulle udgøre den fulde ekstraskat, der beregnes for koncernenheden efter lovforslagets § 29, selv om koncernenheden kun delvis ejes af koncernen, idet reglerne i lovforslagets kapitel 4, herunder allokeringsreglen i forslaget til § 10, ikke vil skulle finde anvendelse med hensyn til den indenlandske ekstraskat. Det beløb, der vil skulle betales i ekstraskat vedrørende sådanne danske koncernenheder i en multinational eller stor national koncern, vil således kunne blive højere end det beløb, der ville skulle betales efter reglen om indkomstmedregning i lovens afsnit II.

Forslaget herom har sammenhæng med, at en indenlandsk ekstraskat kun vil kunne anses for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat, når den, som foreslået, udgør den fulde ekstraskat, der beregnes efter lovforslagets § 29. Der henvises herom til pkt. 118.10 i OECD’s kommentarer til modelreglernes artikel 10.1.

Det bemærkes, at der i lovforslaget indgår en række bestemmelser, hvorefter den ekstraskat, der beregnes for jurisdiktionen efter lovforslagets § 29, vil skulle ansættes til nul. Det vil f.eks. kunne være en følge af de minimis-bestemmelsen i lovforslagets § 32 og safe harbour-bestemmelsen i lovforslagets § 34.

Hvor sådanne regler medfører, at der ikke vil blive beregnet en ekstraskat for koncernenheden efter reglen om indkomstmedregning i lovens afsnit II, vil det også skulle indebære, at den indenlandske ekstraskat for koncernenheden vil skulle ansættes til nul, jf. dog umiddelbart nedenfor.

Det foreslås i § 49, 2. pkt., at § 34, stk. 2, ikke finder anvendelse ved opgørelsen af den ekstraskat, som beregnes for koncernenheden efter § 29.

Lovforslagets § 34, stk. 2, indeholder en særlig safe harbour-bestemmelse, hvorefter ekstraskatten i en jurisdiktion vil kunne ansættes til nul, når koncernenhederne i jurisdiktionen for regnskabsåret er pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. En anvendelse af denne bestemmelse ved fastlæggelsen af det beløb, der skal betales i indenlandsk ekstraskat, ville ikke give mening, da det ville være udtryk for en fritagelse for ekstraskat efter både reglen om indkomstmedregning og reglen om indenlandsk ekstraskat.