Minimumsbeskatningsloven § 1

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at loven finder anvendelse på koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, hvor koncernen i mindst to af de fire regnskabsår, der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, inklusive omsætningen fra undtagne enheder, jf. § 2.

Den foreslåede bestemmelse omhandler afgrænsningen af de danske selskaber og foreninger m.v., som vil skulle omfattes af lovens regelsæt om minimumsbeskatning af visse koncerner.

Begrebet enhed er defineret i lovforslagets § 4, nr. 1, og omfatter dels enhver retlig ordning, der skal udarbejde et separat regnskab, dels juridiske personer. Ved koncernenheder skal der efter lovforslagets § 4, nr. 2, forstås enhver enhed, der indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, og faste driftssteder, som tilhører en enhed, der indgår i en multinational koncern. Definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 4 indeholder også en definition af begreberne koncern, multinational koncern og stor national koncern, jf. lovforslagets § 4, nr. 3-5.

De koncernenheder, der foreslås omfattet, er defineret som koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark. Lovforslagets § 5 indeholder de nærmere regler for, hvor en enhed skal anses for hjemmehørende. Udgangspunktet er, at en enhed skal anses for hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor enheden betragtes som skattemæssigt hjemmehørende på baggrund af ledelsens sæde, etableringssted eller lignende.

Hvad der skal forstås ved et konsolideret regnskab, fremgår af definitionsbestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 6, og dækker som udgangspunkt det regnskab, som udarbejdes af det ultimative moderselskab i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard. I lovforslagets § 4, nr. 25, defineres, hvad der forstås som en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, hvilket f.eks. er regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Begrebet ultimativt moderselskab er defineret i lovforslagets § 4, nr. 14.

Afgrænsningen, hvorefter lovens regler alene foreslås at skulle finde anvendelse på enheder, der indgår i en koncern med en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, er udtryk for en afvejning mellem på den ene side et hensyn til, at reglerne om en global minimumsskattesats får den tilsigtede virkning, og på den anden side et hensyn til, at de administrative omkostninger, som er knyttet til reglerne om en global minimumsskattesats, så vidt muligt holdes på et forholdsvis lavt niveau. Grænsen på de 750 mio. euro er identisk med den grænse, der gælder i forhold til, hvornår der er krav om koncerners indgivelse af en land for land-rapport, dvs. en rapport om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden. De danske regler om land for land-rapport fremgår af skattekontrollovens §§ 47-51.

Det vil efter forslaget være en betingelse for, at lovens regler finder anvendelse, at koncernen i mindst to ud af de sidste fire år, der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, har haft en omsætning på mindst 750 mio. euro. Med denne tærskel nedsættes risikoen for, at der opstår for store udsving i forhold til, hvornår en koncern er inde og ude af reglerne om en ekstraskat.

Omsætning for det løbende år (kontrolregnskabsåret) vil ikke skulle indgå i beregningen. Herved sikres, at en koncern ved begyndelsen af kontrolregnskabsåret vil være bekendt med, hvorvidt koncernen for det pågældende år (kontrolregnskabsåret) vil være omfattet af reglerne om en ekstraskat eller ej.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at lovens afsnit IV endvidere finder anvendelse på joint ventures og disses tilknyttede joint ventures, jf. § 38.

De foreslåede bestemmelser i lovens afsnit IV omhandler den foreslåede kvalificerede indenlandske ekstraskat, som foreslås at skulle gælde for enheder, der er hjemmehørende i Danmark. Udgangspunktet er, at disse regler vil skulle finde anvendelse på de samme enheder (koncernenheder), som lovens øvrige bestemmelser finder anvendelse på, jf. forslaget til § 1, stk. 1, 1. pkt.

Joint ventures og tilknyttede joint ventures omfattet af bestemmelsen i forslaget til § 38 er enheder, hvis finansielle resultater indberettes efter den indre værdis metode i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, forudsat at det ultimative moderselskab direkte eller indirekte besidder mindst 50 pct. af ejerandelene heri, jf. navnlig bestemmelsen i forslaget til § 38, stk. 4. Sådanne enheder er ikke koncernenheder efter definitionen i forslaget til § 4, nr. 2, da de ikke konsolideres ind i det ultimative moderselskabs regnskaber.

Efter reglerne om indkomstmedregning og beskatning af underbeskattede overskud i lovforslagets afsnit II og III vil den ekstraskat, der beregnes for joint ventures og tilknyttede joint ventures, skulle svares af andre enheder i koncernen.

Den foreslåede indenlandske ekstraskat efter lovforslagets afsnit IV foreslås derimod at skulle svares af joint ventures og tilknyttede joint ventures, der er hjemmehørende i Danmark, hvilket den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, 2. pkt., tager højde for.

Det foreslås i stk. 2, at er et regnskabsår som nævnt i stk. 1 enten længere eller kortere end 12 måneder, reguleres den omsætningsgrænse på 750 mio. euro, der er nævnt i 1. pkt., forholdsmæssigt for det pågældende regnskabsår. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, § 26, stk. 1 og 4, § 32, stk. 1, § 35, stk. 1-3, § 52, stk. 2, og § 72, stk. 1 og 4.

Det følger af lovforslagets § 4, nr. 7, at der ved regnskabsår skal forstås den regnskabsperiode, som det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern udarbejder konsoliderede regnskaber for. Hvis det ultimative moderselskab ikke udarbejder konsoliderede regnskaber, er regnskabsåret kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. finder anvendelse, hvis et eller flere af de umiddelbart fire foregående regnskabsår anvender en anden periode end 12 måneder. Hvor det er tilfældet, skal der for det pågældende år ske en omberegning af omsætningsgrænsen på et forholdsmæssigt grundlag. Indgår der i perioden på de fire år f.eks. et regnskabsår for koncernen på 9 måneder, vil omberegningen enten kunne ske ved at nedjustere omsætningsgrænsen på de 750 mio. euro til et beløb svarende til 3/4 (9/12) af 750 mio. euro eller ved at forhøje den faktiske omsætning med et beløb svarende til 1/3 (de manglende 3 måneder op til et fuldt regnskabsår på 12 måneder) af den faktiske omsætning.

Der er en række andre bestemmelser i lovforslaget, der anvender beløbsgrænser, der er baseret på et regnskabsår. Disse bestemmelser fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, § 26, stk. 1 og 4, § 32, stk. 1, § 35, stk. 1-3, § 52, stk. 2, og § 72, stk. 1 og 4. Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at princippet om omberegning af beløbsgrænsen på et forholdsmæssigt grundlag vil finde tilsvarende anvendelse.

Forslaget til § 1 implementerer direktivets artikel 2, stk. 1 og 2, som er baseret på OECD’s modelregler artikel 1.1.1 og 1.1.2.