Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 604 af 28/05/2025

Skatteministeriet

Mineralolieafgiftsloven § 8

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages

  1. varer, der tilføres en anden autoriseret oplagshaver, jf. § 3,

  2. varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,

  3. varer, der udføres til steder uden for EU,

  4. varer, der er fritaget for afgift efter § 9,

  5. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt, jf. § 30, og

  6. 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 2, kan yderligere fradrage mængden af varer i den udstrækning, der kan ske tilbagebetaling efter § 11 og § 11 a.