Miljøvurderingsloven § 45

Den foreslåede bestemmelse indeholder en generel hjemmel til, at den myndighed, der skal træffe afgørelse vedrørende projekter, kan kræve de oplysninger og de undersøgelser, der er nødvendige hertil.

Dette følger allerede af forvaltningsretten almindelige regler om officialmaksimen og der tilsigtes ingen ændring heri med denne bestemmelse. Omfanget af de oplysninger, som myndigheden kan kræve afhænger af, hvilken ansøgning bygherren har indgivet, jf. således § 19 og § 20, idet det forudsættes, at screeningsafgørelsen efter § 21 baseres på bygherrens egne oplysninger efter § 19, jf. de specielle bemærkninger til § 21.

Endelig afgrænses den foreslåede bestemmelse tillige af dette forslags § 24, stk. 1, 2. pkt., hvorefter myndigheden om nødvendigt kan indhente yderligere oplysninger fra bygherren til opfyldelse af kravene i bilag 7. Den foreslåede § 45 har således ikke til formål at udvide myndighedens mulighed for at afkræve oplysninger efter § 24. Den foreslåede bestemmelse vil også finde anvendelse i situationer, hvor myndigheden i sager omfattet af § 26, stk. 4 eller § 46 har behov for yderligere oplysninger eller undersøgelser.

Bestemmelsen svarer til planlovens § 57 a, stk. 5, som giver såvel miljø- og fødevareministeren som kommunalbestyrelsen hjemmel til at kræve, at der fremsendes oplysninger og gennemføres undersøgelser ved behandlingen af VVM-sager for anlæg, som er omfattet af VVM-pligt. Den gældende bestemmelse kan ikke anvendes til at kræve yderligere oplysninger eller undersøgelser i forbindelse med VVM screeninger. Efter den gældende bestemmelse er både myndigheder, private virksomheder og koncessionerede virksomheder omfattet af oplysningspligten.