Miljøvurderingsloven § 23

Bestemmelsen finder anvendelse på de projekter, der er omfattet af § 15, stk. 1, dvs. VVM-pligtige projekter. Bestemmelsen vedrører som helhed de nærmere betingelser for den forudgående afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, forinden bygherren udarbejder denne. Afgrænsningen af rapportens indhold skal opfattes som en hjælp til bygherren med henblik på at fokusere miljøkonsekvensrapportens indhold på de emner, som vedrører projektets forventede væsentlige indvirkninger på miljøet.

Med stk. 1 foreslås det, at der som hovedregel skal foretages en afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold efter forudgående høring af berørte myndigheder og offentligheden. En høring af offentligheden, herunder den berørte offentlighed, på dette tidspunkt i processen, giver erfaringsmæssigt den bedste proces for såvel bygherren, der tidligt vil have mulighed for at tilrette projektet og undersøge de miljømæssige konsekvenser heraf, som offentligheden, der med kommentarer og forslag til projektet kan være med til at påvirke projektets udformning, placering mv. Den kompetente myndigheds udtalelse om afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da myndigheden fortsat vil have mulighed for at anmode bygherren om supplerende oplysninger, jf. lovforslagets § 24, stk. 1. Bygherrens udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten er således ikke nødvendigvis begrænset i overensstemmelse med den kompetente myndigheds udtalelse, da det vil være bygherrens ansvar, at den færdige miljøkonsekvensrapport samlet set lever op til kravene i lovforslagets § 20.

Såfremt den kompetente myndighed finder det ubetænkeligt at undlade en scoping i forhold til det konkrete projekt, foreslås det, at en udtalelse efter stk. 1 kan undlades, hvis bygherren anmoder herom jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Med ’ubetænkeligt’ henvises der til, at centrale oplysninger for det konkrete projekt foreligger og er fremskaffet på en betryggende måde, som gør, at disse oplysninger ikke vil kunne anfægtes eller suppleres selv ved inddragelsen af kumulative virkninger. Det kan også være projekttyper, for hvilke de miljømæssige indvirkninger er velkendte, vurderede og datagrundlaget er opdateret. Dog kan f.eks. placeringen af det konkrete projekt medføre, at landskabelige forhold eller kumulative virkninger ændrer forudsætningerne, således at det ikke længere er ubetænkeligt at undlade scoping. Da der er tale om en procesledende beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, er der ikke høringspligt af parter, forinden beslutningen træffes, ligesom der heller ikke er krav om offentliggørelse af beslutningen, men den kompetente myndighed vil være forpligtet til på forespørgsel at oplyse herom. Høring af berørte myndigheder og offentligheden vil i stedet finde sted i forbindelse med høringen over den miljøkonsekvensrapport, som bygherren fremlægger for myndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 undtages projekter på havområdet fra kravet om obligatorisk afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, da den ikke i den gældende regulering af disse projekttyper er et krav herom. For havbrug beliggende inden for 1 sømil fra kysten foreslås det at følge reglerne for havbrug beliggende mere end 1 sømil fra kysten, således at alle havbrug fremover vil være underlagt frivillig afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten. Baggrunden for denne ensretning af reguleringen for havbrug skal ses i forlængelse af, at havbrug inden for 1 sømil fra kysten foreslås placeret på lovforslagets bilag 2, pkt. f, som Intensivt fiskeopdræt på linje med havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten.

Efter stk. 4 foreslås det at bemyndige miljø- og fødevareministeren til at fastsætte bestemmelser om, hvilke mindsteoplysninger der er nødvendige for høringsprocessen, indholdet af udtalelsen, samt for sagsbehandlingen i scoping fasen. For sidstnævnte gælder navnlig, at myndigheden, når høringsperioden er afsluttet, vil være forpligtet til at udarbejde udtalelsen inden for en rimelig tidsfrist, afhængigt af projektets art, kompleksitet, placering og dimensioner. Bemyndigelsen forudsættes udnyttet inden for direktivets rammer.

I forhold til gældende ret fremgår det af § 4 i den gældende VVM-bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, er der krav om scoping samt høring af såvel berørte myndigheder som offentligheden. Dette omfatter også havbrug beliggende inden for 1 sømil fra kysten. For de øvrige projekter på søterritoriet, herunder havbrug mere end 1 sømil fra kysten, anvendes der frivillig afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten. Ved de frivillige ordninger høres alene berørte myndigheder.

I forhold til 2014 VVM-direktivet artikel 5, stk. 2, er udgangspunktet, at der alene foretages en afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten, hvis bygherren anmoder om det. Med 2014 VVM-direktivet udgik den hidtil gældende ordning, hvorefter myndigheden kunne kræve, at afgrænsningen blev udført. Til gengæld fremgår det nu direkte af 2014 VVM-direktivets artikel 5, stk. 2, at der kan fastsættes bestemmelse om, at myndigheden skal foretage afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, uanset at bygherren anmoder herom.

For bemærkninger til høringsberettigede og høringsperiodens længde henvises der til lovforslagets § 35, stk. 1, og 4.