LBK nr 692 af 26/05/2023
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljømålsloven § 44
(Ophævet)
Forarbejder til Miljømålsloven § 44
RetsinformationMiljøministeren kan, til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser, fremsætte indsigelse mod forslag til Natura 2000-plan. Ministeren udøver, efter henvendelse fra relevante statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget til Natura 2000-plan, indsigelsesretten på vegne af samtlige statslige myndigheder. De statslige interesser, der vil kunne omfattes af indsigelsesretten, kan blandt andet være statslige bygge- og anlægsarbejder, råstofindvinding, fiskeriinteresser eller andet af væsentlig interesse for staten, mens de internationale forpligtelser, der vil kunne føre til indsigelser, blandt andet kan fremgå af fugle-og habitatdirektiverne eller konventioner på miljø- og naturområdet. Ministeren kan desuden gøre indsigelse, såfremt Natura 2000-planen strider mod nærværende lovs bestemmelser. Ministeren bemyndiges til at indlede nye forhandlinger med de ansvarlige myndigheder og fungere som mægler med henblik på at opnå enighed om et tilfredsstillende resultat.
Såfremt ministeren har gjort indsigelse, kan planforslaget kun vedtages endeligt, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer mellem miljøministeren, der repræsenterer de involverede statslige myndigheder, og den pågældende planmyndighed. Kan enighed ikke opnås, træffer ministeren den endelige beslutning.