LBK nr 692 af 26/05/2023
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljømålsloven § 24
Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4. (Udelades)
Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7. (Udelades)
Lov nr. 900 af 21. juni 2022 (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet)26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. (Udelades)
Forarbejder til Miljømålsloven § 24
RetsinformationBestemmelserne gennemfører direktivets artikel 11 om udarbejdelse af indsatsprogrammer. Indsatsprogrammet indgår som en del af vandplanen.
Med bestemmelsen i § 24 er der en forpligtelse til at følge op på de problemstillinger, der er kortlagt i basisanalysen, særligt i de områder, hvor det er vurderet, at det ikke er sandsynligt, at miljømålene kan opfyldes.
Ved »iværksat« i § 25, stk. 2, forstås, at de foranstaltninger, som indsatsprogrammet har peget på, skal være foretaget senest den 22. december 2012. Det betyder, at tilladelser skal være revideret, og tiltag skal være gennemført inden for denne frist. Som eksempel kan nævnes, at for et renseanlæg, hvor der skal ske forbedret rensning, skal der i perioden fra 2009 til 2012 gives en revideret tilladelse til udledning, hvor fristen for udbygning af anlægget er fastsat, så renseanlægget er i stand til at overholde de skærpede krav fra 2012. Hvis det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt, er der mulighed for at anvende bestemmelserne i § 16.
I det følgende gennemgås de konkrete krav til indholdet af indsatsprogrammet som fremgår af direktivets artikel. 11, og som vil blive fastsat i en bekendtgørelse.
Der er krav om, at der skal være grundlæggende foranstaltninger i et indsatsprogram og derudover kan der være behov for supplerende foranstaltninger for at opfylde miljømål for vandforekomsterne.
Grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammer:
a) Der skal i programmet angives de allerede gennemførte og planlagte tiltag med henblik på at opfylde krav til fællesskabslovgivning på vandområdet. Fællesskabslovgivning er direktiver omfattende badevand, fuglebeskyttelse, drikkevand, risiko ved uheld (Seveso), VVM, spildevandsslam, byspildevand, plantebeskyttelsesmidler, nitrat, habitat, IPPC og direktiv om miljøfarlige stoffer (76/464/EØF).
Tiltag kan være gennemført både ved national regulering (f.eks. nitrat og plantebeskyttelsesmidler) og ved regional regulering i forbindelse med påbud, tilladelser og godkendelser.
b) Foranstaltninger med henblik på dækning af omkostninger ved vandanvendelsen. Dette omfatter omkostninger til vandforsyning, spildevandshåndtering og vandløbsvedligeholdelse. Området er generelt reguleret, hvorfor der i indsatsprogrammet må henvises til denne regulering.
c) Foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse med henblik på at opfylde miljømål. Dette er omfattet af national regulering af vandforsyning og spildevandshåndtering, og der skal derfor i indsatsprogrammet henvises hertil.
d) Foranstaltninger med henblik på at sikre krav til kvalitet af drikkevand, herunder foranstaltninger til sikring af vandkvaliteten med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves ved fremstilling af drikkevand. Herudover vil der skulle ske en udpegning og prioritering af indsatsområder og fastsætter en tidsplan for udarbejdelse af indsatsplanerne, som hidtil er sket i vandressourceplanlægningen og regionplanen.
e) Kontrol med indvinding af vand.
Vandforsyningsloven indeholder bestemmelser om kontrol med vandindvindingen. Al indvinding af vand kræver tilladelse efter vandforsyningsloven. Tilladelsen er altid tidsbegrænset. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn, herunder hensynet til miljøbeskyttelsen, gør det nødvendigt. Der er krav om, at amtskommunerne opretholder registre over tilladelser til indvindinger, ligesom der er krav om tilsyn med de indvundne vandmængder.
f) Kontrol med kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster.
Vandindvinding med henblik på kunstig infiltration kræver – som al anden indvinding af vand - forudgående tilladelse efter vandforsyningslovens almindelige regler. Tilladelsen er tidsbegrænset. Selve infiltrationen eller forøgelsen af grundvandsforekomsten kræver forudgående tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Der er ikke krav om tidsbegrænsning af tilladelser efter § 19, men tilladelsen kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes under hensyn til bl.a. miljøbeskyttelsen. Da tilladelsen til vandindvinding er tidsbegrænset, vil spørgsmålet om fortsat infiltration efter § 19 blive taget op i forbindelse med en ny tilladelse til indvinding.
g) Punktkilder.
Der skal ske en opgørelse af alle punktkilder, der har betydning for miljøtilstanden i vandområderne. Punktkilderne er i dag alle regulerede via miljøbeskyttelsesloven i form af godkendelser og tilladelser. Bestemmelsen omfatter hydrauliske parametre, fysiske-kemiske parametre, mikrobiologiske parametre og miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller.
Punktkildeemissioner til atmosfæren, der medfører deposition til overfladevandområder, er også omfattet.
Indsatsprogrammet skal endvidere referere til de stoffer, som der er et generelt forbud mod at tilføre vandet, som angivet i spildevandsbekendtgørelsen.
Der skal ske regelmæssig revision af tilladelser, godkendelser og andre reguleringsværktøjer med henblik på opfyldelse af den ønskede miljøtilstand, og indsatsprogrammet skal give en oversigt over dem, der forudsættes revideret.
h) Diffuse kilder.
For diffuse kilder, der kan være årsag til forurening, skal indsatsprogrammet rumme foranstaltninger til forebyggelse eller regulering af emissioner af forurenende stoffer. Diffuse kilder omfatter f.eks. tab fra drift af landbrug, pesticidanvendelse, luftbåren forurening, samt tab af stoffer fra almindelig og udbredt anvendelse af produkter.
Tab af næringsstoffer fra drift af landbrug er i dag overvejende reguleret i generelle regler. Indsatsplaner efter vandforsyningsloven giver dog mulighed for en regional/lokal regulering af hensyn til beskyttelsen af drikkevandsinteresserne. I øjeblikket arbejdes der under VMP III med at vurdere en eventuel yderligere regulering af landbruget med hensyn til tab af kvælstof og fosfor, herunder en regional regulering.
Den nuværende regulering af miljøfarlige stoffer findes i bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.
i) Andre betydelige negative indvirkninger.
Foranstaltninger med henblik på beskyttelse mod alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, navnlig foranstaltninger for at sikre, at vandforekomsterne opfylder kravene til miljøkvalitet. Der tænkes her især på indvirkninger på de hydromorfologiske forhold.
Typer af påvirkning omfattet af bestemmelsen kan eksempelvis være råstofindvinding, fiskeri, vedligeholdelse af overfladevandområder med henblik på sejlads eller afledning af vand.
j) Forbud mod direkte udledning af visse forurenende stoffer til grundvand.
Denne bestemmelse er implementeret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, § 24. Amtsrådet kan dog til videnskabeligt formål til karakterisering, beskyttelse eller genopretning af vandforekomster meddele tilladelse. Der skal redegøres for sådanne tilladelser i indsatsprogrammet.
Stoflisten angivet i bekendtgørelsen skal opdateres i overensstemmelse med direktivet, ligesom det skal overvejes, om anvendelsesområdet for spildevandsbekendtgørelsen skal udvides i overensstemmelse med direktivet, f.eks. til reinjektion ved bygge- og anlægsarbejder, råstofindvinding og oplagring m.v.
k) Foranstaltninger med henblik på at eliminere forurening af overfladevand med prioriterede stoffer.
For vandrammedirektivets prioriterede stoffer vil udgangspunktet være at sikre, at kvalitetskrav opfyldes generelt og i de lokale vandforekomster, hvortil udledninger sker. Desuden skal det sikres, at der sker en vedvarende reduktion i tilførsel af disse stoffer. For prioriterede farlige stoffer er målet at bringe udledning til ophør. Heri indgår en reduktion af den samlede tilførsel af miljøfarlige stoffer for at bidrage til at opfylde målene i relevante internationale aftaler vedrørende havmiljøet om at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer. Denne regulering kan ske via udledningstilladelser, godkendelser, anvendelsesbegrænsninger m.v. med henblik på opfyldelse af miljøbeskyttelseslovens krav om anvendelse af mindst forurenende teknologi ved regulering af udledning af disse stoffer for at opfylde kvalitetskrav for overfladevand for disse stoffer. Der vil for de prioriterede stoffer blive tale om en regulering, som dels fastlægges på Fællesskabsniveau og dels på regionalt niveau i det omfang, fællesskabsbestemmelserne ikke er tilstrækkelige for at kunne opfylde miljømålene.
For alle øvrige stoffer, der ikke er prioriteret, skal der ske en progressiv reduktion af forureningen med henblik på opfyldelse af miljømål for kemisk tilstand i form af kvalitetskrav. Denne regulering skal ligeledes ske via tilladelser og godkendelser m.v.
Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 danner grundlag for fastsættelse af kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet.
l) Forebyggelse af tab i forbindelse med uheld.
Der skal i indsatsprogrammerne være:
– foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge betydelige tab af forurenende stoffer fra tekniske anlæg og
– foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og/eller reducere virkningerne af forurening som følge af ulykker, f.eks. som følge af oversvømmelse, herunder systemer til at opdage eller varsle sådanne begivenheder og i forbindelse med ulykker, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, alle passende foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for vandøkosystemerne.
Det vurderes, at der overvejende kan henvises eller refereres til eksisterende reguleringer, idet der i dag allerede i forbindelse med spildevandsgodkendelser og tilladelser tages højde for uheldsforebyggelse, og der er kontrolordning for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning. Virksomheder med særlig risko er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Sikring mod oversvømmelse er generelt reguleret via vandløbsreguleringer, jf. vandløbsloven, og meddelelse af tilladelser til udledning, jf. miljøbeskyttelsesloven.
Der findes for transport, opbevaring og salg af olie/benzin en række tilladelses- og godkendelsesordninger.
Det må forudses, at der kan være behov for at revidere visse tilladelser og godkendelser for at sikre en tilstrækkelig forebyggelse af tab i forbindelse med uheld. Behov for revision er en konkret afvejning tilladelsesmyndigheden må foretage ved at se på udledningen eller den mulige udledning/tab, tilstanden af det vandområdet og mulige effekter af uheld. Særligt for de saltvandsbaserede fiskeopdræt, reguleret via bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990, er der vurderet behov for at indføre bestemmelser om forebyggelse af tab.
Supplerende foranstaltninger i indsatsprogrammer:
Ud over de grundlæggende foranstaltninger kan der i indsatsprogrammerne fastsættes supplerende foranstaltninger med det formål at opfylde miljømål. Supplerende foranstaltninger vil skulle fastsættes i det omfang, de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fastsatte miljømål. Direktivets bilag VI, del B rummer en vejledende liste over supplerende foranstaltninger.
Først når basisanalysen er gennemført med udgangen af 2004, vil der være grundlag for at vurdere omfanget af vandforekomster, hvor miljømål ikke kan opfyldes, og dermed behovet for foranstaltninger i indsatsprogrammerne.
Der er i dag i Danmark allerede gennemført en række nationale tiltag, som vil være at sammenligne med supplerende foranstaltninger. Det drejer sig om indsatsplaner efter vandforsyningsloven. Indsatsen sker for at forebygge forringelser af tilstanden i grundvandet f.eks. via dyrkningsaftaler, oprydning af forureningskilder eller reduktion af vandindvindingen.
Med hensyn til indsats over for udvaskning af nitrat findes en række foranstaltninger:
Vådområder
Der er via lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og planloven skabt mulighed for genopretning af vådområder, og via regler udstedt af Fødevareministeriet er der mulighed for tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Desuden er der via bekendtgørelse nr. 881 af 23. juli 1998 mulighed for tilskud til økologisk jordbrugsproduktion.
Skovrejsning
Ved behandling og prioritering af ansøgninger om tilskud til skovrejsning blev der fra 1999-ansøgningsrunden foretaget en målretning til varetagelse af beskyttelse af drikkevandet.
Vandmiljøplan III
Der skal i forbindelse med forberedelserne af VMP III tilvejebringes et fagligt grundlag for en regional baseret beskyttelse af vandmiljøet mod kvælstof og fosfor i forhold til landbrugets diffuse udledninger. Der vil blive indledt forhandlinger om VMP III ultimo 2003.
Der vil på baggrund af basisanalyserne af vanddistrikterne blive taget stilling til eventuelt behov for yderligere supplerende foranstaltninger.
Opfølgning på manglende målopfyldelse
Hvis overvågning eller andre data viser, at miljømål ikke kan forventes opfyldt, skal årsagen hertil undersøges, de relevante tilladelser og godkendelser gennemgås og evt. revideres, overvågningsprogrammer revideres, og der skal fastsættes de yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde miljømål.
Der er dog under særlige omstændigheder, force majeure eller naturlige forhold mulighed for at afvige herfra.
Øget forurening af havet
Ved gennemførelse af foranstaltninger optaget i et indsatsprogram skal den myndighed, der er ansvarlig for gennemførelse af en foranstaltning, tage alle relevante skridt for at undgå øget forurening af havet. Grundlæggende foranstaltninger må ikke hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand. Dette krav gælder dog ikke, hvis overholdelse heraf vil medføre øget forurening af miljøet som helhed.
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer og vandplaner
Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse, hvor miljøministeren vil fastsætte nærmere regler for indholdet af indsatsprogrammerne og vandplaner i øvrigt.
Til kapitel 9