LBK nr 1093 af 11/10/2024
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljøbeskyttelsesloven § 64b
Når andre end miljømyndighederne ved udførelse af foranstaltninger under henvisning til § 73 e, stk. 2, eller § 83 a, stk. 1, har forvoldt skade på anden mands ejendom, kan ejeren eller brugeren af ejendommen gøre erstatningskrav gældende over for miljømyndigheden, når der ikke kan opnås enighed om erstatningsfastsættelse, eller når skadevolderen ikke kan dække erstatningskravet.
Stk. 2. Når miljømyndigheden har dækket et erstatningskrav i medfør af stk. 1, indtræder myndigheden i skadelidtes erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.