Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1093 af 11/10/2024

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse1)

Herved bekendtgøres lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024.2)

De ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøbeskyttelse og lov om sikkerhed til søs (Implementering af dele af Hongkongkonventionen), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljøministeren, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 463 af 15. maj 2017.

Den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 45 af 23. januar 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af miljøministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 45 af 23. januar 2018.

De ændringer, der følger af § 1, nr. 49 og 53, i lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af miljøministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 807 af 9. juni 2020.

De ændringer, der følger af § 1, nr. 4 og 14, i lov nr. 898 af 21. juni 2022 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og skærpet økonomisk tilsyn), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2027, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 898 af 21. juni 2022.

De ændringer, der følger af § 1, nr. 1 og 7, i lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 745 af 13. juni 2023.