I. De grundlæggende EF-traktater.
Traktat om Danmarks, Irlands, Norges og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab samt Afgørelse om de samme landes tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab med tilhørende akt, bilag, protokoller m. m. træder i kraft den 1. januar 1973.
Disse aktstykker er sammen med de øvrige grundlæggende EF-traktater optaget som bilag til Lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (tiltrædelsesloven), se Lovtidende A, side 965 ff. En fortegnelse over de grundlæggende EF-traktater er indeholdt i lovens § 4.
Traktatbestemmelserne er ved tiltrædelseslovens § 3 sat i kraft i Danmark i det omfang, de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark. Dette betyder, at bestemmelserne skaber individuelle rettigheder eller pligter, som borgerne kan påberåbe sig eller som kan gøres gældende over for borgerne ved en national domstol. Retningslinierne for, hvilke traktatbestemmelser der ifølge fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige, fremgår af EF-domstolens praksis.
Det er et begrænset antal bestemmelser af denne art, der findes i traktaterne, først og fremmest i bestemmelser, der som artikel 85 og 86 i Traktat om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten) henvender sig direkte til borgerne og pålægger disse pligter eller tildeler dem rettigheder. Også visse klare og ubetingede forpligtelser for medlemsstaterne kan skabe umiddelbar ret for borgerne. Dette gælder især forbudene mod at indføre nye restriktioner af forskellig art, d. v. s. undladelsesforpligtelser; men også visse regler, der indeholder positive handlingsforpligtelser for staterne, har Domstolen anset for umiddelbart anvendelige.
II. EFs retsakter.
1. Retsakternes karakter
a. De retsakter, Fællesskabernes institutioner kan vedtage, er omhandlet i de grundlæggende EF-traktater.
I henhold til EØF-traktatens artikel 189 (EURATOM-traktatens artikel 161) kan Rådet og Kommissionen vedtage:
* Forordninger, der er almengyldige, og som er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat;
* Direktiver, som er bindende for enhver medlemsstat, som de rettes til, med hensyn til det tilsigtede mål, medens det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen;
* Beslutninger, som er bindende i alle enkeltheder for dem (medlemsstater eller private), de angives at være rettet til.
Om de retsakter, der kan vedtages i henhold til Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) henvises til EKST-traktatens artikel 14.
Ud over de ovennævnte i traktaterne hjemlede former for retsakter træffer Rådet undertiden afgørelser vedrørende visse i traktaterne omhandlede forhold, især vedrørende organisatoriske spørgsmål.
b. Retsakter, der vedtages af EFs institutioner efter 1. januar 1973, er bindende for Danmark og gælder i Danmark i overensstemmelse med de under a. beskrevne regler.
c. De retsakter, som er vedtaget inden 1. januar 1973 og som er i kraft efter denne dato, er på samme måde bindende for Danmark og gælder i Danmark i overensstemmelse med de oven for under punkt a. anførte regler i de grundlæggende EF-traktater.
Ved Tiltrædelsestraktaten og afgørelsen er der dog truffet nærmere bestemmelse om overgangsordninger m. v. for visse af disse retsakters anvendelse med hensyn til Danmark.
2. Retsakternes offentliggørelse.
EFs retsakter offentliggøres i "De europæiske Fællesskabers Tidende" (EFT) i overensstemmelse med Fællesskabernes regler. Dette indebærer, at samtlige forordninger offentliggøres i EFT. Derudover offentliggøres de fleste direktiver og beslutninger rettet til medlemsstaterne i EFT.
EFs retsakter optages ikke i Lovtidende.
III. Vedtagelse af de i Rådet forsamlede repræsentanter for medlemsstaternes regeringer.
I en række tilfælde, hvor traktaterne forudser, at medlemsstaterne i fællesskab træffer bestemmelse om visse spørgsmål eller, hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt at træffe bestemmelser i tilknytning til Fællesskaberne, sker dette i form af afgørelser, aftaler eller lignende truffet af "de i Rådet forsamlede repræsentanter for medlemsstaternes regeringer".
Sådanne afgørelser, aftaler eller lignende er formelt internationale overenskomster. De offentliggøres i EFT efter Rådets nærmere bestemmelse. Sådanne vedtagelser vil ikke blive offentliggjort i Lovtidende.
IV. EFs aftaler.
2. Aftalernes karakter.
a. Fællesskabernes aftaler med udenforstående lande eller internationale organisationer indgås af Rådet for Fællesskabernes vegne. (For aftaler vedrørende EKSF henvises til EKSF-traktatens artikel 6).
I visse tilfælde, hvor aftalerne vedrører såvel EFs som medlemsstaternes kompetence, indgås aftalerne af Rådet og medlemsstaterne i forening.
I tilknytning til EF indgås endvidere aftaler mellem medlemsstaterne indbyrdes.
b. De aftaler, som er indgået inden 1. januar 1973, bliver bindende for Danmark efter de i Tiltrædelsestraktaten og afgørelsen forudsete procedurer, især aktens art. 3 og 4 samt art. 108-116.
Dette indebærer, at aftalerne skal tilpasses ved forhandling mellem de tiltrædende lande og de øvrige traktatpartnere. Sådanne tilpasningsforhandlinger foregår for tiden og kan for de fleste aftalers vedkommende forventes afsluttet i løbet af foråret 1973.
2. Offentliggørelse.
a. Aftaler indgået af Fællesskaberne eller Fællesskaberne sammen med medlemsstaterne offentliggøres i EFT. Aftaler indgået mellem medlemsstaterne offentliggøres i EFT efter Rådets nærmere bestemmelse.
b. Indgåelse af aftaler, som undertegnes af medlemsstaterne alene eller sammen med Rådet, bekendtgøres i Lovtidende. Aftalens tekst offentliggøres i Lovtidende, såfremt den ikke offentliggøres i EFT.
V. De europæiske Fællesskabers Tidende.
EFT udkommer på alle medlemsstaters sprog. Indtil 1. januar 1973 er EFT således udkommet på fransk, tysk, italiensk og nederlandsk. Som følge af EFs udvidelse udkommer den yderligere på dansk og engelsk.
a. Specialudgave (for tiden indtil 1. januar 1973).
Specialudgaver på dansk og engelsk af EFT for tiden indtil 1. januar 1973 udkommer inden denne dato. I specialudgaverne vil alle retsakter, der finder generel anvendelse i hele Fællesskabet, og som tidligere er optaget i EFT og fortsat er gældende fra 1. januar 1973, blive optaget.
Specialudgaven i komplet serie vil kunne købes hos Schultz Boghandel, Møntergade 19, 1116 København K, for ca. kr. 395.
Enkelte bind af specialudgaven vil ligeledes kunne købes hos Schultz Boghandel til en pris fastsat for hvert enkelt bind.
b. Løbende udgave (for tiden efter 1. januar 1973).
Abonnement på den løbende danske udgave af EFT kan tegnes på danske posthuse samt hos Schultz Boghandel. Prisen er for 1973 ca. kr. 400.
Løssalg af den løbende danske udgave af EFT vil foregå fra Schultz Boghandel. Prisen for numre i løssalg afhænger af de enkelte numres sideantal.
EFT består af to afdelinger. I afdeling L optages retsforskrifter, og i afdeling C optages forslag til retsakter og andre meddelelser m. v. af ikke-bindende karakter.
EFT udkommer med ca. 275 numre af afdeling L og ca. 125 numre af afdeling C årligt.
c. Aktsamling.
Abonnement på en aktsamling indeholdende EFs retsakter opdelt efter emne vil kunne tegnes hos Schultz Boghandel. Denne aktsamling suppleres kvartalsvis. Supplementsbladene udkommer ca. 3 måneder efter at de på gældende akter har været trykt i EFT.
Emneområderne, hvorpå der kan abonneres særskilt, omfatter 1. hele landbrugsområdet med 15 underopdelinger, hvorpå der yderligere kan abonneres særskilt, 2. energipolitik, 3. finansielle spørgsmål, 4. institutionelle spørgsmål, 5. det indre marked (herunder konkurrenceret), 6. oversøiske lande og territorier, 7. EFs forhold til tredielande, 8. sociale spørgsmål, 9. transportspørgsmål og 10. associeringer.
Desuden kan der abonneres på fortegnelser over forordninger og andre akter.
Hele samlingen koster ca. kr. 1.000 for 1973, de enkelte emneområder ca. kr. 45, bortset fra retsforskrifter vedrørende hele landbrugsområdet, der koster ca. kr. 65.
_####
#### P.M.V. Jens Christensen