Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 420 af 10/03/2021

Digitaliseringsministeriet

Masteloven § 19

Energistyrelsen og landzone- eller bygningsmyndigheden kan af parterne afkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik på administrationen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Energistyrelsen kan fra landzone- og bygningsmyndighederne og tilladelsesindehavere omfattet af loven indhente oplysninger med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. Energistyrelsen orienterer de landzone- og bygningsmyndigheder og tilladelsesindehavere, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Stk. 3. Energistyrelsen kan indhente oplysninger hos de i § 16, stk. 1, nævnte indehavere af tilladelser med henblik på offentliggørelse af statistikker over det samlede antal master og antennesystemer.

Stk. 4. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som Energistyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.