LBK nr 339 af 15/03/2023
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lægemiddelloven § 73a
Lægemiddelstyrelsen skal udarbejde korte tekster om lægemidlers dosering og indikation (anvendelsesområde) til brug for læger, sygehuse og apoteker.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen skal fastsætte forkortede generiske navne for lægemidler med lange generiske navne, når det er nødvendigt, for at apoteket kan anføre det generiske navn på doseringsetiketten til brugeren.
Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen stiller de i stk. 1 og 2 nævnte informationer digitalt til rådighed for læger, sygehuse og apoteker.