Lovens anvendelsesområde er uændret i forhold til den gældende lov. Loven omfatter efter stk. 1 butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere, hvorimod eksempelvis en gros salg, dvs. salg af varer til andre næringsdrivende til videresalg eller forarbejdning, ikke er omfattet. Butiksbegrebet er således uændret i forhold til den gældende lov. Butikker omfatter salgs- og udleveringssteder, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved salg fra permanente kræmmermarkeder o.lign. omfatter det derfor den enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra lagre vil fortsat være omfattet af loven, når disse fungerer som salgs- eller udleveringssted.

Enkeltstående kræmmermarkeder, hvortil der kan gives dispensation til salg af nye varer efter næringslovens § 13, vil som hidtil ikke være omfattet af denne lovs bestemmelser. Permanente kræmmermarkeder, der afholdes f.eks. ugentligt i en bestående bygning eller hal, og hvor kræmmerne opfylder næringslovens krav om fast forretningssted, vil derimod falde ind under lovens regler. Detailsalg af udvalgsvarer vil derfor alene kunne ske herfra på de 20 søndage, der er omhandlet i forslagets § 2.

Loven omfatter detailsalg af varer. Tjenesteydelser er således ikke omfattet. Dinér transportable-virksomhed, der primært består i udførelse af tjenesteydelser, er derfor heller ikke omfattet af loven. Det samme gælder f.eks. fremkaldelse af film, samt salg af billetter, lodsedler, totalisatorvirksomhed, herunder tips, lotto og lignende. Videoudlejningsvirksomheder, der i begrænset omfang sælger videofilm, er heller ikke omfattet, sålænge den primære virksomhed består i udlejning af videofilm. Sælges der herudover andre varer fra videobutikken, vil den derimod være omfattet af loven. Hvis en sådan butik skal kunne holde åbent i den generelle lukketid, må omsætningen af dagligvarer derfor ikke overstige den omsætningsgrænse, der er fastsat i henhold til § 5.

Salg på messer, kortvarige udstillinger, dyrskuer, festivaler, omrejsende forlystelsesetablissementer m.v. foregår ikke fra fast forretningssted og er som hidtil ikke omfattet af loven, men kræver tilladelse efter reglerne i næringsloven.

Som i den gældende lov er apoteker omfattet af lov om apoteksvirksomhed, og derfor undtaget fra loven, jf. stk. 3.

Stk. 2 er nyt og hænger sammen med ændringen af restaurationsloven, så »samdrift« bliver tilladt, dvs. at det bliver muligt fra en restauration at foretage detailsalg af varer – og på tilsvarende måde i en detailbutik at foretage servering. Betydningen af stk. 2 er, at en butik, der foretager servering, f.eks. udskænker vin eller kaffe, vil være underlagt butikstidsreglerne, når der foretages detailsalg og restaurationslovens regler, når der foretages servering. Det betyder, at en butik, der benytter sig af muligheden for at servere for gæsterne, skal have næringsbrev og evt. alkoholbevilling hertil, samt i øvrigt opfylde de betingelser om indretning, brandsikkerhed, hygiejne m.m., som andre myndigheder stiller.

Stk. 1 viderefører de generelle lukketidsregler. Den generelle lukketid er således fortsat fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 6.00 samt på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Som noget nyt foreslås det, at der heller ikke må ske detailsalg nytårsaftensdag efter kl. 15.00.

Følgende dage anses i relation til lov om detailsalg for helligdage: 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, 1. og 2. pinsedag, Store Bededag og Kr. himmelfartsdag.

Alle butikker uanset placering, størrelse, sortiment m.v. vil således kunne holde døgnåbent og foretage detailsalg fra mandag morgen kl. 6.00 til lørdag eftermiddag kl. 17.00.

Som følge af lovforslagets mulighed for at etablere samdrift vil den hidtil snævre fortolkning af butikkernes mulighed for i den generelle lukketid at holde åbent for udstillinger, rundvisninger o.lign. ikke længere kunne opretholdes. Forslaget vil således betyde, at en butik i den generelle lukketid kan holdes åben for sådanne arrangementer, men at der ikke må foregå detailsalg fra butikken i dette tidsrum.

Butikker, der benytter sig af muligheden for også at have servering for kunderne i overensstemmelse med restaurationslovens regler, kan altså holdes åbne også i de perioder, hvor de ellers efter lovforslaget skulle være lukket. Der må dog i disse perioder ikke finde detailsalg sted fra butikkerne. I lovforslaget benyttes derfor ikke længere den ellers gængse betegnelse »butikkernes åbningstid« eller »butikkernes lukketid«, men derimod »at der må ske detailsalg«, henholdsvis »at der ikke må ske detailsalg«.

Det foreslås i stk. 2, at alle butikker - såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker - må holde søndagsåbent den første søndag i måneden. Falder den første søndag i en måned på en helligdag eller grundlovsdag skal butikkerne dog holde lukket denne dag.

I december måned må der fra butikkerne endvidere foregå detailsalg på de søndage, der falder forud for juleaftensdag i tidsrummet mellem kl. 10.00 og kl. 17.00. Den sidste søndag før juleaftensdag må butikkerne dog holde åbent til kl. 20.00.

Herudover giver lovforslaget i stk. 3 mulighed for, at butikkerne yderligere kan holde åbent et antal »løse« søndage om året. Der er tale om 6 søndage, som kan placeres efter butikkernes eget frie valg. De to af disse søndage skal dog placeres i turistmånederne juli/august. De øvrige 4 kan placeres efter eget ønske, f.eks. i forbindelse med lokale arrangementer, hvor butikkerne ønsker ekstraordinært at kunne holde søndagsåbent. Det kunne f.eks. være naturligt, at butikkerne reserverer en søndag til en eventuel festuge, regatta eller en anden større lokal begivenhed, der tiltrækker mange mennesker. De »løse« søndage kan dog ikke placeres på helligdage samt juleaftensdag og grundlovsdag og kan ikke benyttes til at udvide åbningstiden nytårsaftensdag til efter kl. 15.

Butikkerne kan på såvel de »faste« som de »løse« søndage holde åbent fra kl. 10.00 til kl. 17.00 og vil kunne sælge øl, vin og spiritus i åbningstiden - nytårsaftensdag dog kun til kl. 15.

Påske- og pinselørdag samt den sidste lørdag før juleaftensdag har butikkerne som hidtil mulighed for at holde åbent til kl. 20.00. Nytårsaftensdag er lukketiden dog som noget nyt fastsat til kl. 15.

Stk. 5 viderefører den hidtidige bestemmelse om salg fra automater, hvorefter automatsalg kan finde sted døgnet rundt.

§ 3 er en uændret videreførelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 4, der vedrører salg af bestemte varer. Der er således ikke foretaget nogen ændringer i forhold til de gældende bestemmelser.

Bestemmelsen opregner alene de varegrupper, der må sælges i den almindelige lukketid. Bestemmelsen indeholder således ikke begrænsninger i hvilke butikker, der må sælge de omhandlede varer. Der er derfor ikke noget i vejen for, at f.eks. scootere, som er omfattet af reglen i stk. 1, nr. 2, om motorkøretøjer, sælges i den almindelige lukketid fra en cykelforretning. Forretningen må dog i lukketiden ikke sælge andre varer end angivet i § 3.

I medfør af stk. 1, nr. 4, er planter, blomster, kranse og tilbehør hertil, samt havebrugsvarer undtaget. Der er hermed først og fremmest taget højde for de varer, som sædvanligvis sælges fra blomsterbutikker, planteskoler og gartnerier. Ved havebrugsvarer forstås varer, som anvendes ved og i forbindelse med dyrkning af planter og træer i haver. Der kan f.eks. være tale om frø, løg, gødning, ukrudtsmidler og mindre haveredskaber, men ikke havemøbler og fliser.

Efter stk. 1, nr. 5, er husdyr undtaget fra de almindelige lukketidsbestemmelser. Ved husdyr forstås dyr, der sædvanligvis indgår i almindelige landbrugsbedrifter. Undtagelsen omfatter således ikke kæledyr.

Som hidtil er løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion, undtaget fra de almindelige lukketider efter stk. 1, nr. 6. Herved gives mulighed for, at tvangsauktionssalg og auktioner over effekter indleveret fra et bo kan finde sted uden for den almindelige åbningstid. Samme mulighed gælder ikke for frivillige offentlige auktioner, hvor effekterne ikke stammer fra et bo. Det skyldes, at denne form for auktion i realiteten ikke adskiller sig fra almindeligt erhvervsmæssigt detailsalg af varer. Dette salg er derfor omfattet af de almindelige lukketidsregler. Tæppesalg under en frivillig offentlig auktion må således ikke foregå på en søndag, da der er tale om salg af en almindelig udvalgsvare, som ikke er særskilt undtaget.

Ved revisionen af loven i 2001 blev der indsat en bestemmelse, hvorefter salg af brugte genstande kan finde sted i den almindelige lukketid. Herved fik bl.a. antikvitetsforretninger mulighed for at holde åbent om søndagen. Bestemmelsen er videreført i forslagets stk. 1, nr. 7. Det er dog en forudsætning, at indehaveren har bevilling til handel med brugte genstande. Udøves virksomheden fra flere forretningssteder, kan kun ét af disse forestås af bevillingshaveren. Driften af de øvrige forretningssteder skal forestås af bestyrere, der er godkendt af politiet. Ved kontrolbesøg kan politiet således konstatere, om indehaveren har en bevilling til handel med brugte genstande og dermed lovligt kan holde åbent i den generelle lukketid.

Stk. 2 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2. Bestemmelsen har kun selvstændig betydning for butikker med en omsætning over 27,1 mio. kr. Denne omsætningsgrænse pristalsreguleres årligt, jf. forslagets § 5, stk. 8.

§ 4 omfatter - i modsætning til § 3 - bestemte butikker, herunder butikker med særlig beliggenhed. Bestemmelsen viderefører i uændret form den gældende lovs § 5.

Salg fra butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker o. lign. i stk. 1, nr. 1, er således fortsat undtaget fra reglerne om den almindelige lukketid. Også museers salg af plakater, postkort, souvenirs m.v. vil være undtaget fra lukketidsreglerne. Under bestemmelsen hører også dyreparker og faste forlystelseshaver.

Mens faste dyreparker og faste forlystelseshaver således er undtaget fra lovens generelle lukketider, gælder det samme ikke for kortvarige udstillinger og omrejsende forlystelser. Disse vil imidlertid som følge af den foreslåede ændring af næringslovens § 12 kunne sælge dagligvarer, jf. forslagets § 13, nr. 5, om omførsel.

Stk. 1, nr. 2, viderefører bestemmelsen om, at der ved serviceanlæg på motorvejsnettet er adgang til køb af såvel benzin som andre varer. Anlæggene er karakteriseret ved, at der alene er adgang dertil direkte fra motorvejene, dog for så vidt angår enkelte serviceanlæg tillige adgang via tilslutningsanlæg. Formålet bag etableringen af disse anlæg på motorvejene er, at de alle ugens syv dage, 24 timer i døgnet, skal kunne forsyne de trafikanter, der allerede benytter motorvejsstrækningerne. Anlæggene skal derimod ikke i kraft af deres vareudbud i sig selv kunne tiltrække kunder og dermed øge trafikken på motorvejsnettet.

Ifølge forslagets stk. 1, nr. 3, er butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog undtaget fra lukketidsreglerne. Der skal være tale om butikker, der betjener de rejsende. En væsentlig del af salget skal således ske til rejsende, for at en butik er omfattet af undtagelsen.

I stk. 1, nr. 4, præciseres det, at der ved butikker beliggende i lufthavne forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende. Bestemmelsen eksisterer af hensyn til rejselivet, og den har samme udstrækning som bestemmelsen vedrørende butikker i jernbane- og rutebilstationer.

Bestemmelsen om lejrpladser videreføres i stk. 1, nr. 5. Lejrpladser (campingpladser) omfatter mere permanent organiserede lejrpladser, men også nye lejrpladser, som etableres med henblik på varig anvendelse for gæster. Ved sådanne lejrpladser er der tale om permanente sanitære installationer. Butikken skal især henvende sig til pladsens gæster. Det er derfor en forudsætning, at der er gæster på pladsen.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, om butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer viderefører den hidtidige bestemmelse. Herefter kan såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker holde åbent, hvis deres årlige omsætning ikke overstiger omsætningsgrænsen på 27,1 mio. kr. inkl. moms og punktafgifter. Ved butikker beliggende i jernbane- og rutebilstationer forstås butikker beliggende i samme bygninger som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende.

Bestemmelsen i stk. 2, foreslås videreført i uændret form. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler, der præciserer afgrænsningen af de lokaliteter, der er nævnt i § 4, stk. 1. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler, der begrænser de omhandlede butikkers lovligt eksisterende rettigheder, men kan alene benyttes til at præcisere lokaliteternes afgrænsning.

Bestemmelsen indeholder betingelserne for, at mindre dagligvarebutikker kan holde åbent i den generelle lukketid. Bestemmelsen er med enkelte præciseringer videreført uændret fra den gældende lovs § 6.

For, at en dagligvarebutik kan holde åbent i den generelle lukketid, skal en statsautoriseret eller registreret revisor indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at omsætningen for butikken ligger under omsætningsgrænsen på p.t. 27,1 mio. kr. Som under den tidligere lov vil der blive fastsat bestemmelse om, at revisors erklæring kun kan indsendes elektronisk ved brug af elektronisk signatur.

Omsætningen opgøres for eksisterende butikkers vedkommende ud fra den realiserede omsætning for den seneste regnskabsperiode. For nye butikkers vedkommende opgøres omsætningen ud fra den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode. Omsætningen skal i begge tilfælde opgøres inkl. moms og alle punktafgifter, men kan fratrækkes omsætningen fra de varetyper, som er nævnt i § 3, stk. 1 (særlige varer), samt omsætningen fra tjenesteydelser og en gros salg, som ikke omfattes af loven. Omsætningen skal i tilfælde af, at regnskabsperioden er kortere eller længere end 12 måneder, omregnes til helårstal.

Ved eksisterende butikker forstås butikker, der på indsendelsestidspunktet har overstået første regnskabsperiode. Ved nye butikker forstås butikker, der på indsendelsestidspunktet ikke har overstået første regnskabsperiode.

En eksisterende butik kan, hvis den væsentligt ændrer karakter, ændre status til en ny butik i relation til § 5. Hvis ejerskabet og butikkens beliggenhed ikke ændres, skal der dog meget til, at karakterændringen kan karakteriseres som væsentlig. Alene det, at en butik indskrænker eller udvider sortimentet evt. kombineret med en ombygning er således som hovedregel ikke tilstrækkelig til, at der er tale om en ny butik i relation til bestemmelsen.

Som under den gældende lovgivning kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillade, at dagligvarebutikker, der ligger i landområder, og hvis omsætning overstiger omsætningsgrænsen på 27,1 mio. kr., undtages fra lukketidsreglerne. Der skal være tale om butikker, der har stor betydning for indkøbsmulighederne i lokalsamfundet, og som typisk udgør den eneste indkøbsmulighed i området. En dagligvarebutik er en butik, der hovedsageligt sælger dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges.

I lovforslaget foreslås det, at særreglerne om salg af alkohol efter bestemte tidspunkter udgår. Straffebestemmelsen er derfor ændret i overensstemmelse med dette forslag. Principperne i den gældende sanktionsbestemmelse opretholdes i øvrigt uændret, således at der ved udmålingen af bøde skal tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Paragraffen indeholder lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse. Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til den 1. juli 2005. §§ 14 og 15, der vedrører henholdsvis erhvervslejeloven og lejeloven, foreslås sat i kraft den 1. juli 2010, så butikscentrene får en rimelig overgangsperiode.

§ 9 vedrører tilladelser og særbestemmelser, der består i henhold til tidligere butikstidslove, som enten givet lokalt af kommunalbestyrelsen, eller som direkte er fremgået af tidligere butikstidslove. For enkelte af disse gælder, at der ved lovændringen i 2001 blev fastsat en udløbsdato, således at de inden for en nærmere afgrænset periode ophører med at have virkning, jf. nedenfor.

I henhold til stk. 1 bevarer lovligt givne tilladelser fra kommunalbestyrelsen deres gyldighed tidsubegrænset. Der er tale om tilladelser, der er givet inden lovændringen i 1995. Tilladelserne kan f.eks. vedrøre butikker beliggende i haveforeninger, ved sygehuse o.lign., butikker, der i særlig grad betjener turister, eller butikker beliggende i grænse- eller sommerhusområder. I takt med liberaliseringen af åbningstiderne, herunder ikke mindst lovforslagets mulighed for at alkohol vil kunne sælges i hele åbningstiden, forventes disse tilladelsers betydning at falde.

Stk. 2 viderefører bestemmelsen i den gældende lovs § 15, stk. 2, og omhandler tilladelser givet af kommunalbestyrelsen til sommerhus- og weekendområder. Den særlige ordning for butikker i disse områder kan dog kun benyttes af butikker, der den 5. oktober 2000 var beliggende i et udlagt område samt af butikker, der falder under lovens omsætningsgrænse på 27,1 mio. kr. Reglen er ikke begrænset til dagligvarebutikker.

Stk. 3 viderefører den gældende lovs § 13, stk. 2. Herefter gælder tidligere loves særregler for skibsprovianteringsforretninger og butikker beliggende på eller ved havnearealer kun for butikker, der har holdt åbent forud for den 5. oktober 2000. Disse butikker kan fortsætte hermed indtil den 1. juli 2007, hvorefter særreglen ophører med at have virkning, jf. dog nedenfor om modifikationen for havnebutikker i stk. 4.

Reglen i stk. 3 om ophør af særreglen for havnebutikker modificeres i stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de butikker i kommunen, der er omfattet af havnebestemmelsen, kan fortsætte hermed i en nærmere angivet periode efter 1. juli 2007. Perioden fastsættes af kommunalbestyrelsen, og en forlængelse vil omfatte de butikker, der benyttede reglen før 5. oktober 2000, jf. stk. 3. Nye butikker, der er kommet til efter denne dato, og butikker, der ikke før denne dato benyttede sig af reglen, vil således ikke kunne blive omfattet. Reglen viderefører bestemmelsen i § 13, stk. 3, i den gældende lov.

Bestemmelsen viderefører § 16 i den gældende butikstidslov, hvorefter tilladelser, der er givet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, bevarer deres gyldighed. Tilsvarende gælder tilladelser givet i medfør af den gældende § 7.

Som det har været tilfældet med de seneste butikstidslove, er der også i dette lovforslag indsat en bestemmelse om, at loven tages op til revision. Dette skal senest ske i folketingsåret 2009/10.

Til nr. 1

Bestemmelsen i restaurationslovens § 6, stk. 2, foreslås ophævet. Ifølge den gældende bestemmelse må der fra restaurationer ud af huset kun sælges tillavet mad m.v., og stærke drikke må kun sælges sammen med og som forholdsmæssigt tilbehør til tillavet mad. Forslaget betyder, at der nu skabes mulighed for, at detailsalg af alle typer varer vil kunne ske fra restaurationer. Samtidig foreslås restaurationslovens § 9 ophævet, jf. forslagets § 12, nr. 3. Denne bestemmelse indeholder et forbud mod servering af stærke drikke i lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed. Ophævelsen af de to bestemmelser giver mulighed for, at der kan ske samdrift, dvs. at der fra restaurationer kan ske detailsalg, og at der i butikker kan ske servering.

Salg ud af huset er ikke omfattet af serveringsbegrebet i restaurationslovens § 1, stk. 3, hvorefter der ved servering forstås salg af spise- eller drikkevarer til nydelse på eller ved salgsstedet. Som en konsekvens af forslaget, vil salg ud af huset ikke længere være omfattet af restaurationsloven. Salg af varer vil være omfattet af lov om detailsalg fra butikker m.v., se bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 7.

Som nævnt, foreslås også adgangen til fra virksomheder med alkoholbevilling at sælge stærke drikke ud af huset som tilbehør til tillavet mad, ophævet. Denne adgang har hidtil gjort det muligt for restaurationer at sælge øl og vin på tidspunkter, hvor det ikke er lovligt efter den gældende lov om butikstid. Med ophævelsen af bestemmelsen kan restaurationerne sælge vin og øl ud af huset, når det er muligt efter lov om detailsalg fra butikker m.v. Salget skal herefter ikke længere ske som forholdsmæssigt tilbehør til tillavet mad.

Til nr. 2

Der er alene tale om tilretning af en forkert henvisning.

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslås ophævet. Den gældende § 9, stk. 1, indeholder et forbud mod at drive virksomhed med servering af stærke drikke i lokaler, der benyttes til anden næringsvirksomhed, eller i lokaler, som står i forbindelse med andre salgslokaler, medmindre lokalerne har hver sin indgang fra et sted, hvortil der er offentlig adgang. Der vil herefter kunne være lokalesammenfald mellem restaurationsvirksomhed og detailhandel. Undtagelserne i den gældende lovs § 9, stk. 2, er herefter overflødige og foreslås ligeledes ophævet.

Forbudet i § 9 omfatter næringsvirksomhed og ikke kun detailsalg. Med forslaget om at ophæve bestemmelsen bliver det muligt at drive restaurationsvirksomhed sammen med anden næringsvirksomhed, medmindre det er særskilt forbudt i anden lovgivning. Restaurationsvirksomhed kan således foruden med detailsalg også drives sammen med f.eks. galleridrift eller anden udstillingsvirksomhed.

Til nr. 4

Formålet med den gældende § 16 er at sikre en uafhængig restauratørstand. Bestemmelsen er opbygget, så den skal hindre leverandører i at få økonomisk indflydelse på en restaurationsvirksomhed, der har alkoholbevilling. Der er således i stk. 1 et forbud mod aktiebesiddelse eller aktieoverdragelse til nogen, der fremstiller eller forhandler drikkevarer. Stk. 2 indeholder et forbud mod finansiering, og stk. 4 og 5 indeholder forbud mod, at personer eller selskaber, som fremstiller eller forhandler drikkevarer, får alkoholbevilling. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog i alle situationer give tilladelse, hvis betingelserne herfor skønnes at foreligge.

I forbindelse med afskaffelsen af forbudet mod samdrift må det forventes, at en række detailhandlende vil benytte sig af muligheden for at opnå alkoholbevilling, så der i deres butik kan ske servering – også af stærke drikke. Tilsvarende må det forventes, at en række restauratører med alkoholbevilling ønsker at benytte sig af muligheden for, at der fra restaurationen kan ske detailsalg.

Med den foreslåede ændring, hvorefter kun forhandling en gros vil være omfattet, løses der op for det gældende forbud mod, at detailforhandlere af drikkevarer kan få alkoholbevilling. Herefter vil der rent faktisk kunne finde en kombination af detailsalg og servering af stærke drikke sted fra samme butik/restauration.

Det vil naturligvis ikke være alle butikker, der er lige egnede til også at kunne udskænke alkohol. Mulighed herfor vil kræve en alkoholbevilling, som gives af bevillingsmyndigheden, der i hvert enkelt tilfælde må tage konkret stilling til, om betingelserne er til stede.

Som en konsekvens af at samdrift tillades, foreslås det, at ordet »forhandler« erstattes med »en gros forhandler«. Bestemmelsen vil herefter alene berøre engrossalg. Salg fra grossister til handlende er således stadig omfattet af forbudet i § 16. Hvis der sker videresalg til andre handlende, vil forholdet derfor være omfattet af forbudet i § 16 og vil således ikke kunne finde sted, med mindre der foreligger en konkret tilladelse hertil fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis en vinhandler derimod importerer vine udelukkende til salg i egen butik, vil dette ikke være omfattet af forbudet i § 16.

Til nr. 5

Ifølge den gældende bestemmelse i § 20, stk. 4, må der fra kantiner, også til medtagelse uden for virksomheden, sælges tillavet mad, brød, kager og drikkevarer, dog ikke stærke drikke. Bestemmelsen foreslås ophævet, således at der også fra kantiner kan ske detailsalg. Der må ske detailsalg af stærke drikke fra en kantine, hvorimod der ikke må ske servering af stærke drikke fra en kantine uden alkoholbevilling.

Til nr. 6

Bestemmelsen i § 24, stk. 1, skal modvirke såkaldt smugkrovirksomhed. En købmand, som ikke har bevilling, må således ikke servere øl for sine kunder. Dette forbud opretholdes. Da samdrift imidlertid skal være mulig, er det foreslået tydeliggjort, at forbudet naturligvis ikke gælder, når der er udstedt en alkoholbevilling. I disse tilfælde må der selvsagt ske servering for kunderne i restaurationen på vilkår, der i øvrigt gælder herfor i restaurationsloven.

Til nr. 7

Restaurationer vil efter forslaget få mulighed for at drive detailhandel på lige fod med butikker. Stk. 1 præciserer, at detailsalg – også fra restaurationslokaler – er underlagt lukketidsreglerne i lov om detailsalg m.v. Selv om der sker samdrift, dvs. både detailsalg fra og restaurationsdrift i samme virksomhed, så skal virksomheden overholde begge regelsæt. Virksomheden er således underlagt lov om detailsalg m.v., når der sker detailsalg, og er underlagt restaurationsloven, når der sker servering.

Ved sådan samdrift må en restauration med alkoholbevilling udskænke alkohol, men skal ophøre med enhver form for udskænkning og servering ved lukketidens indtræden efter restaurationslovens regler. Derimod kan restaurationen godt ud af huset som detailsalg sælge øl og vin, når blot reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. overholdes.

Tilsvarende må en butik sælge øl og vin m.v. i overensstemmelse med reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v., ligesom der i butikken må ske servering, sålænge det sker i overensstemmelse med restaurationslovens regler. Men der må naturligvis ikke ske servering af nogen art – hverken af mad eller drikkevarer – uden for det tidsrum, i hvilket restaurationsdelen må holde åbent.

I restaurationslovens § 27 er det bestemt, at på serveringssteder, hvor der serveres stærke drikke, må personer under 18 år ikke være beskæftiget i serveringslokaler, garderobe eller på toiletter i åbningstiden. Ved samdrift med servering af stærke drikke må der ikke beskæftiges personer under 18 år i forbindelse med restaurationsvirksomheden. Personer, som er under uddannelse i tjenerfaget eller er uddannet i dette fag, er i henhold til restaurationsloven dog undtaget fra dette forbud.

Butikker, der er indrettet med mulighed for restaurationsdrift, skal overholde lov om detailsalg fra butikker m.v. for så vidt angår detailsalget og restaurationsloven for så vidt angår driften af restaurationen. De særlige regler i lov om detailsalg fra butikker, der giver mindre dagligvarebutikker mulighed for at holde søndagsåbent, skal for butikker/restaurationer, hvori der sker samdrift, alene opgøres på basis af den omsætning, der stammer fra detailsalget. Ved opgørelse af omsætningen skal den omsætning, der stammer fra serveringen, således ikke medtages. En udvalgsvarebutik kan således ikke via sin restaurationsdrift blive til en dagligvarebutik. Det vil derfor eksempelvis ikke være muligt at åbne en café i en udvalgsvarebutik - f.eks. en tøjbutik - og herefter holde åbent om søndagen for salg af tøj, da dette ikke er tilladt i henhold til lov om detailsalg fra butikker. Tilsvarende vil en restauration heller ikke lovligt kunne sælge udvalgsvarer i det tidsrum, som butikker, der hovedsalig sælger udvalgsvarer, skal holde lukket.

Hvis der åbnes en café i forbindelse med butik, skal den i lighed med andre caféer søge om næringsbrev og eventuelt om alkoholbevilling. Indretningen skal naturligvis opfylde gældende bygge- og sundhedsmæssig lovgivning, og lokalerne må ikke tages i brug, før de er godkendt af den pågældende myndighed, jf. restaurationsloven § 2, stk. 4.

Ved bevillingsansøgninger i forbindelse med samdrift skal bevillingsmyndigheden - som det er tilfældet ved almindelig restaurationsdrift - inddrage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Det må være op til bevillingsmyndigheden at skønne i konkrete tilfælde, om betingelserne for alkoholbevilling er opfyldt under iagttagelse af lovgivningens regler. En bevilling kan eventuelt begrænses. F.eks. kan en bevilling begrænses til øl og bordvin og til bestemte tidsrum. Det må påregnes, at en række butikker ud fra en samlet bedømmelse vil være uegnede til samdrift. Der vil formentlig være visse virksomhedstyper, hvor restaurationsdrift i en butik ud fra f.eks. hygiejnemæssige eller samfundsmæssige betragtninger ikke vil være acceptabelt. Samtidig skal der også være de nødvendige faciliteter til rådighed for publikum.

Restaurationer uden alkoholbevilling vil også have mulighed for at sælge dagligvarer og stærke drikke en detail efter reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. Restaurationernes detailsalg vil dermed være omfattet af lov om detailsalg fra butikker m.v. samt lovens undtagelser med de begrænsninger, der følger af restaurationsloven. Det vil dog fortsat være forbudt i medfør af restaurationsloven § 30 at nyde de stærke drikke i serveringslokalerne eller stille lokaler til rådighed for nydelse af stærke drikke. Tilsvarende gælder for en butik, som må holde åbent under forudsætning af, at den årlige omsætning ikke overstiger den fastsatte grænse i lov om detailsalg fra butikker m.v. I dette tilfælde skal virksomheden i tilfælde af samdrift i øvrigt tilrettelægges således, at butikkens egen årlige omsætning kan dokumenteres.

Ved ansøgning om alkoholbevilling kan der være tale om, at ansøgeren i forbindelse med detailhandlen forhandler drikkevarer. Efter den gældende restaurationslovs § 16 skal der søges om tilladelse til at opnå alkoholbevilling, da forhandlere af drikkevarer ikke må drive restaurationsvirksomhed. Da lovforslaget imidlertid nu netop foreslår en adgang til samdrift, er § 16 foreslået justeret i overensstemmelse hermed, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Den gældende stk. 1, som bliver stk. 2, bibeholdes uændret. Bestemmelsen indeholder en adgang for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at fastsætte regler om indretning og benyttelse af lokaler og lignende. Viser der sig behov for at fastsætte nærmere regler om indretning af restaurationer i tilfælde af samdrift, vil styrelsen kunne udstede en bekendtgørelse herom i medfør af denne bestemmelse.

Til nr. 8

Som en konsekvens af forslaget om samdrift foreslås det endvidere, at forbudet mod at opholde sig i restaurationslokaler ikke opretholdes i sin nuværende udformning. Efter forslaget undtages restaurationer, hvor lokalerne tillige anvendes til anden næringsvirksomhed, fra forbudet mod ophold. Når udtrykket »lukket« fortsat anvendes i § 28, betyder det således lukket for servering, dvs. nydelse af spise- og drikkevarer i restaurationen.

Som det er tilfældet under den gældende lov, må der dog i lukketiden ske servering for sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lignende, når det foregår i særlige fra restaurationen adskilte selskabslokaler, eller der foreligger tilladelse fra politiet.

Til nr. 9

§ 30, stk. 1, indeholder et forbud imod, at der nydes stærke drikke i lokaler uden alkoholbevilling. Efter den gældende stk. 2 er dette forbud udvidet til også at gælde på den måde, at lokaler uden alkoholbevilling ikke må stå i forbindelse med lokaler, hvorfra der sælges stærke drikke. Bestemmelsen i stk. 2 foreslås ophævet som konsekvens af muligheden for detailsalg af stærke drikke fra restaurationer uden alkoholbevilling, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. Der må herefter godt sælges stærke drikke en detail efter reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. i restaurationer uden alkoholbevilling.

Til nr. 10

I § 34 er angivet de af politiets afgørelser, som kan indbringes for justitsministeren. Politiets nægtelse af autorisation som dørmand kan således indbringes for justitsministeren, og det foreslås, at også nægtelse af godkendelse af andre ansatte skal kunne indbringes for justitsministeren.

Til nr. 11 og 12

Ændringerne er en konsekvens af nr. 1, 3 og 9. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Bestemmelsen i § 37, stk. 5, foreslås ændret i overensstemmelse med Straffelovrådets anbefalinger, således som det er kommet til udtryk i lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændringen af straffeloven (strafansvar for juridiske personer), jf. bemærkningerne til lovforslaget (L 201). Straffelovens kapitel 5 er ændret ved nævnte lov. Af lovbemærkningerne fremgår det, at eksisterende bestemmelser om selskabsansvar ved først givne lejlighed ændres i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven.

Til nr. 1-3

I henhold til lovens § 2, stk. 1, nr. 1, stilles der krav om dansk indfødsret for at drive næring som handlende, håndværker og industridrivende samt som speditør og vognmand. Kravet om indfødsret gælder dog ikke for personer, der er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØS-aftalens regler om etablering og tjenesteydelser. I praksis er kravet afløst af et krav om opholds- og arbejdstilladelse, uanset om personen har tilhørsforhold til et land uden for EU eller EØS-området.

I overensstemmelse med, hvad der er sket i andre næringsretlige love, foreslås det, at kravet om indfødsret udgår af loven. Kravet i næringsloven om bopæl i Danmark vil herefter gælde for borgere uden for EU eller EØS-området.

Til nr. 4

Reglerne om fast forretningssted i næringslovens § 10 fortolkes efter fast praksis således, at der fra et udsalgssted skal være åbent mindst én gang om ugen (det samme tidspunkt) i en sammenhængende periode på mindst fire måneder, for at kravet om fast forretningssted er opfyldt. En nystartet butik skal således have til hensigt at etablere sig varigt i næringslovens forstand.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er en hjemmel, der gør det muligt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at fastsætte regler om fravigelse af kravet om fast forretningssted i sådanne helt særlige situationer, hvor det på grund af fare for ulykker eller lignende er nødvendigt at kunne fravige de almindelige regler herom. Bestemmelsen vil ikke kunne benyttes til at fravige kravet om fast forretningssted i forbindelse med dagligdags forekommende situationer, men alene i sådanne helt særlige tilfælde, hvor det af samfundsmæssige grunde skønnes nødvendigt at fastsætte særlige regler om opbevaring og salg af varer, der kan udgøre en risiko, hvis de opbevares i almindelige butikker.

Til nr. 5

§ 15, stk. 3, ophæves som følge af, at den ikke længere har selvstændig betydning, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1. Der må således holdes udstilling i butikker. Der må dog naturligvis ikke ske detailsalg i lukketiden.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af § 15, stk. 3.

Til nr. 7

Der er tale om en modernisering af ordlyden, så den kommer i overensstemmelse med Straffelovrådets anbefalinger, jf. nærmere herom under bemærkningerne til forslagets § 12, nr. 13.

Det fremgår af § 39, stk. 2, 2. pkt. i erhvervslejeloven, at »Det kan ikke pålægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 06.00.« Af samme lovs § 89, stk. 5, fremgår det, at reglen om længste åbningstid ikke gælder, hvis lejeaftalen er indgået inden den 1. juli 1995.

Det foreslås derfor, at § 89, stk. 5, ophæves, samtidig med, at der i § 39, stk. 2, 2. pkt., indsættes ordene »uanset modstående aftale«. Herefter vil ingen lejeaftaler, der pålægger lejere videregående åbningsforpligtelser end dem, der følger af § 39, stk. 2, 2. pkt., kunne gøres gældende over for lejerne. Dette vil gælde, uanset hvornår lejeaftalen er indgået. Det vil herefter stå lejere i butiksfællesskaber frit, om de vil holde åbent i de i paragraffen nævnte tidsrum. Der er dog en overgangsperiode på fem år, jf. lovforslagets § 8, stk. 2, så denne bestemmelse først træder i kraft den 1. juli 2010.

Der henvises til bemærkningerne til erhvervslejelovens § 39, stk. 2, 2. pkt., i § 14.