Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet § 7

Til stk. 1

Der findes ved lovforslagets fremsættelse ikke på alle områder formulerede bestemmelser om, hvordan driftstilskud skal behandles i forhold til tilskudsmodtagers øvrige indtægter. Der er dog en udbredt praksis for ikke at kræve særskilt regnskab for tilskuddets anvendelse. Den foreslåede bestemmelse ligger i forlængelse af den gældende praksis.

Det foreslås, at rammerne for udnyttelse af det ydede driftstilskud fastlægges, så tilskudsmodtager kan udnytte driftstilskuddet inden for rammerne af sit samlede driftsbudget. Bestemmelsen medfører, at tilskudsmodtageren frit kan lade tilskuddet indgå som del af den samlede finansiering af sin drift uden at skulle aflægge særskilt regnskab for tilskuddets anvendelse.

I de tilfælde, hvor der som beskrevet i bemærkningerne til § 1, stk. 5, kun ydes driftstilskud til en klart afgrænset del af en tilskudsmodtagers samlede virksomhed, vil tilskudsmodtager kun kunne disponere over driftstilskuddet til denne del af sin virksomhed, og institutionens budget og regnskab vil skulle afspejle dette.

Til stk. 2

Ved lovforslagets fremsættelse findes ikke regler og generel praksis om adgang til at videreføre over- eller underskud til efterfølgende år. Imidlertid findes der i dag både i statsligt og kommunalt regi eksempler på det modsatte, nemlig at over- eller underskud ikke kan videreføres til efterfølgende år. Da det ikke er hensigten at ændre på gældende praksis med lovforslaget, vil der kun blive åbnet adgang til at videreføre over- eller underskud, hvor andet ikke er besluttet i forbindelse med afgørelsen om ydelse af driftstilskud fra en offentlig myndighed.

Det foreslås i første del af bestemmelsen, at tilskudsmodtageren frit kan overføre et eventuelt over- eller underskud til efterfølgende regnskabsår, når overskuddet anvendes inden for driftstilskuddets og tilskudsmodtagerens formål. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle uforbrugte tilskudsmidler ikke umiddelbart skal tilbagebetales til Kulturministeriet, hvis de ikke er anvendt i det regnskabsår, driftstilskuddet er ydet.

Konsekvensen af den foreslåede bestemmelses første del er, at der åbnes mulighed for, at tilskudsmodtagere af soliditetshensyn kan opretholde en egenkapital, som kan modvirke udsving i det enkelte år. En overførsel til efterfølgende regnskabsår kan ske, så længe tilskuddet fortsat kommer til at tjene det formål, som det var tiltænkt. Dog må der ikke ske en væsentlig ophobning af uforbrugte driftstilskud over en flerårig periode.

Hvis det i forbindelse med beslutning om ydelse af driftstilskuddet besluttes, at uforbrugte dele af driftstilskuddet skal tilbagebetales ved udløbet af tilskudsåret, foreslås det i anden del af bestemmelsen, at eventuelle uforbrugte tilskudsmidler ikke kan videreføres. Det vil skulle være anført i de tilskudsbetingelser, der meddeles sammen med driftstilskuddet, at der kræves en tilbagebetaling.

I nogle tilfælde findes der tilskudsmodtagere, der modtager driftstilskud fra andre offentlige tilskudsydere, som ikke tillader videreførelse af uforbrugte driftstilskudsmidler, eller tilskudsmodtagerne er kommunale institutioner, som ikke har mulighed for at akkumulere overskud. I de tilfælde er det ikke regnskabsteknisk muligt for tilskudsmodtageren at videreføre uforbrugte dele af det kulturministerielle tilskud. Der vil i disse tilfælde som udgangspunkt ikke blive rejst krav om tilbagebetaling af tilskuddet ydet af Kulturministeriet, forudsat at tilskudsmodtageren i øvrigt har overholdt tilskudsforudsætningerne.

Til stk. 3

Ved forslagets fremsættelse findes der i sektorlovgivningen under Kulturministeriet og i tekstanmærkning nr. 190 til finanslovens § 21. Kulturministeriet tilsvarende bemyndigelsesbestemmelser om udstedelse af regler for budgettet for tilskudsmodtagers drift samt for regnskabsaflæggelse og revisionens udførelse. Med vedtagelsen af lovforslaget bortfalder disse bestemmelser for så vidt angår driftstilskud og erstattes af den foreslåede bestemmelse. Der er ved forslagets fremsættelse udstedt et antal bekendtgørelser med hjemmel i disse lovbestemmelser. Bekendtgørelserne vil med vedtagelse af lovforslaget bortfalde eller blive ændret til kun at omfatte projekttilskud og anlægstilskud. For så vidt angår bekendtgørelse nr. 762 af 27. september 1999 om tilskud, regnskab m.v. for Designskolen Kolding er det hensigten at opdatere bekendtgørelsen, så den i videst muligt omfang er sammenfaldende med den bekendtgørelse, som det er hensigten at udstede i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til kulturministeren til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf der skal fremgå mere detaljerede retningslinjer for indholdet af tilskudsmodtagerens budget, regnskab og revisionens udførelse.

Det er hensigten, at den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i henhold til bestemmelsen, skal afspejle den gældende praksis på Kulturministeriets område, dog således, at der åbnes mulighed for, at tilskudsbetingelserne i højere grad, end det er tilfældet i dag, gradueres i henhold til risiko og væsentlighed.

Det er hensigten, at det i bekendtgørelsen vil blive nærmere specificeret, hvilke minimumsoplysninger tilskudsmodtagerens budgetter, regnskaber m.v. skal indeholde, og hvornår materiale som fx budgetter og regnskaber skal indsendes til den tilsynsførende myndighed. Det er hensigten, at kravene til minimumsoplysninger vil bliver gradueret i forhold til tilskuddets størrelse. Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes en grænse for, hvornår et tilskud generelt er af en sådan størrelse, at det vurderes, at risiko og væsentlighed forbundet med tilskuddet er lille, hvilket vil betyde, at der ikke skal indsendes budgetter og regnskaber med henblik på tilsynet med institutionens drift. Endelig er det hensigten i bekendtgørelsen at tilpasse kravene til indsendelse af oplysninger i forhold til tilskudsmodtagers organisationsform, så der sondres mellem selvejende institutioner og foreninger i udformning af kravene, ligesom det gøres i dele af lovforslagets bestemmelser. Derved opfyldes lovforslagets intention om ikke at skærpe kravene til godkendelse af budgetter og regnskaber i forhold til de regler og den praksis, der gælder i dag, medmindre særlige forhold taler herfor. Derfor vil foreninger, som hidtil ikke har indsendt budgetter, som udgangspunkt ikke med afsæt i denne lov blive pålagt at indsende budget med henblik på Kulturministeriets godkendelse.

Lovforslaget indebærer herefter, at alene selvejende institutioner, der modtager driftstilskud over den fastsatte grænse, vil skulle indsende institutionens budget til Kulturministeriet til godkendelse.

Imidlertid kan der i sektorlovgivningen være fastsat krav om indsendelse af budget og/eller regnskab som grundlag for tilskudsberegningen, uanset om driftstilskuddet ligger under den i den kommende bekendtgørelse fastsatte bagatelgrænse, eller om tilskudsmodtageren er organiseret som en forening, og uanset om risikoen forbundet med tilskuddet vurderes som lille. I de tilfælde vil tilskudsmodtager skulle indsende budgetter og/eller regnskaber i henhold til sektorlovgivningen.

Det er endvidere hensigten i bekendtgørelsen at fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår ekstraordinære dispositioner skal forelægges til tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 1.

Tilskudsmodtagerne omfattes som udgangspunkt af årsregnskabsloven og bogføringsloven, medmindre andet er anført i tilskudsbetingelserne knyttet til ydelsen af det konkrete tilskud.

Det er hensigten at fastsætte i bekendtgørelsen, at der over for tilskudsmodtagerne skal være et krav om, at de antager en registreret eller statsautoriseret revisor. Når det drejer sig om tilskudsmodtagere, til hvis virke der ydes et nominelt lille driftstilskud, er det dog hensigten, at der ikke vil blive stillet krav om, at tilskudsmodtageren underkastes revision. I de tilfælde, hvor der er tale om foreninger, som modtager et mindre driftstilskud, foreslås det tillige, at der kan benyttes en foreningsvalgt revisor.

Det er endvidere hensigten at fastsætte i bekendtgørelsen, at institutionernes oplysninger om anvendelsen af statstilskud og andre offentlige tilskud er omfattet af revisors påtegning eller erklæring om regnskabet, således at selvstændige revisorerklæringer om tilskudsoplysningerne er unødvendige. Revisorerklæringen vil komme til at indgå som grundlag for tilsynet.

Statsautoriserede og registrerede revisorer er underlagt lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008. Der er for erklæringer aftalt et fælles paradigme mellem Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Rigsrevisionen.