Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 697 af 20/06/2025

Erhvervsministeriet

Lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker § 12

Et godkendelsesforløb må ikke overskride 18 måneder, fra sagen er fuldt oplyst, til alle afgørelser er truffet, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. For simple godkendelsesforløb, jf. stk. 8, kan indgangsordningen fastsætte en frist på 12 måneder.

Stk. 3. Kræves en miljøkonsekvensvurdering i henhold til § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), medtages de trin i vurderingen, der er omhandlet i § 20, stk. 1, i den nævnte lov, ikke i godkendelsesforløbets varighed.

Stk. 4. Viser høringen i henhold til § 35, stk. 3, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at der er behov for at supplere miljøkonsekvensvurderingsrapporten med yderligere oplysninger, kan indgangsordningen give ansøgervirksomheden mulighed for at fremlægge yderligere oplysninger. I så fald meddeler indgangsordningen ansøgervirksomheden den dato, hvor de yderligere oplysninger skal foreligge, hvilket tidligst kan være 30 dage fra datoen for meddelelsen. Perioden mellem fristen for tilvejebringelsen af yderligere oplysninger og forelæggelsen af disse oplysninger medregnes ikke i godkendelsesforløbets varighed.

Stk. 5. Kræver godkendelse af ansøgningen supplerende kommunal planlægning for områdets anvendelse, medtages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendelsesforløbets varighed.

Stk. 6. Kræver godkendelse af ansøgningen supplerende nettilslutning, medtages de trin, der følger af lov om planlægning, ikke i godkendelsesforløbets varighed.

Stk. 7. Hvis en ansøgervirksomhed ikke besvarer indgangsordningens spørgsmål eller indsender supplerende oplysninger inden for den frist, der er fastsat i medfør af § 5, stk. 2, kan godkendelsesforløbets varighed forlænges svarende til fristoverskridelsen.

Stk. 8. Erhvervsministeren fastsætter regler om kriterier for simple godkendelsesforløb.