Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.) § 2

Til nr. 1

Det foreslås i fodnoten til revisorlovens titel at indsætte efter »EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22«: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, EU-Tidende 2022, nr. L 322, side 15.«

Den ændrede affattelse medfører, at fodnoten vil indeholde en opdateret oversigt over gældende EU-forskrifter, som udgør revisorlovens EU-retlige baggrund.

Ændringen skyldes vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 14. december 2022 (EU) 2022/2464, bæredygtighedsdirektivet, som ændrer direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, revisordirektivet.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i revisorlovens § 1, stk. 5, kan Erhvervsministeren efter forhandling med indenrigs- og boligministeren fastsætte regler til fremme af den kommunale og regionale revisions uafhængighed, kvalitet og sagkundskab og om kontrollen med denne revision, dog ikke for kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, som opfylder kriterierne i revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4, vedrørende små virksomheder.

I revisorlovens § 1, stk. 5, 2. pkt., henvises til lovens § 1 a, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at henvisningen § 1 a, stk. 1, nr. 4, i § 1, stk. 5, 2. pkt., ændres til § 1 a, nr. 4.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter § 1 a, stk. 2 og 3, ophæves, hvorved § 1 a alene vil bestå af et enkelt stykke.

Til nr. 3

Revisorlovens § 1 a, stk. 1, fastlægger definitionen af en række begreber, der anvendes i loven.

De gældende bestemmelser i revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 4-6, fastlægger definitionen af små, mellemstore og store virksomheder. Bestemmelsernes definition af små, mellemstore og store virksomheder svarer til de definitioner, der er fastlagt i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1-3, jf. dennes § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

Det foreslås at affatte § 1 a, stk. 1, nr. 4-6, på ny, så definitionen af små, mellemstore og store virksomheder i revisorloven sker ved henvisning til årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1-3, jf. dennes § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at definere »Små virksomheder« som virksomheder, der opfylder størrelseskriterierne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1, jf. lovens § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at definere »Mellemstore virksomheder« som virksomheder, der opfylder størrelseskriterierne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 2, jf. lovens § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at definere »Store virksomheder« som virksomheder, der opfylder størrelseskriterierne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. lovens § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

De foreslåede ændringer af stk. 1, nr. 4-6, vil medføre, at definitionen af små, mellemstore og store virksomheder i revisorloven altid vil svare til definitionen af små, mellemstore og store virksomheder i årsregnskabsloven. Der er ved de foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1, nr. 4-6, ikke tilsigtet nogen realitetsændring.

Det foreslås samtidigt, at der indsættes tre nye definitionsbestemmelser i revisorlovens § 1 a, stk. 1, som følge af bæredygtighedsdirektivets gennemførelse.

Det foreslås i et nyt stk. 1, nr. 7, at definere »bæredygtighedsrapportering« som bæredygtighedsrapportering som defineret i årsregnskabslovens bilag 1, C, nr. 16, eller i anden lovgivning, der gennemfører artikel 2, nr. 18, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer.

Det foreslåede nr. 7 vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 2, litra c, der indsætter et nyt nr. 21 i artikel 2 i revisordirektivet, der definerer bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede nr. 7 vil medføre, at når der anvendes udtrykket »bæredygtighedsrapportering« i revisorloven vil det være den bæredygtighedsrapportering, som virksomhederne skal udarbejde efter årsregnskabsloven, eller anden lovgivning, der gennemfører definitionen af bæredygtighedsrapportering i regnskabsdirektivets artikel 2, nr. 18, f.eks. i regnskabsregler for visse finansielle virksomheder.

Bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 4, som nyaffatter regnskabsdirektivets artikel 19a, for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering, vedrører foruden virksomheder som er omfattet af årsregnskabsloven, visse finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabslovens anvendelsesområde, men af regnskabsregler fastsat i lovgivningen om finansielle virksomheder.

Det foreslås endeligt i et nyt stk. 1 , nr. 8, at definere »uafhængig udbyder af erklæringsydelser« som et overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering med henblik på afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 2, litra c, om indsættelse af et nyt nr. 23 i revisordirektivets artikel 2, hvor uafhængige udbydere af erklæringsydelser defineres som »overensstemmelsesorganer, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 med henblik på den specifikke overensstemmelsesvurderingsaktivitet, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, 2. afsnit, litra aa), i direktiv 2013/34/EU«.

Det foreslåede skal ses i lyset af bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, der indsætter et nyt stk. 4 i artikel 34 i regnskabsdirektivet, hvorefter medlemsstater, foruden revisorer, kan tillade uafhængige udbydere af erklæringsydelser at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil betyde, at når revisorloven anvender udtrykket »uafhængig udbyder af erklæringsydelser«, menes en fysisk eller juridisk person, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering i et EU/EØS-land.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i revisorlovens § 1 a, stk. 2, finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, jf. dog revisorlovens § 1 a, stk. 3, anvendelse ved beregningen af størrelserne for små og store virksomheder efter § 1 a, stk. 1, nr. 4 og 5.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 1 a, stk. 3, beregnes balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 4 og 5, som summen af modervirksomhedens og dattervirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede, idet årsregnskabslovens § 110, stk. 3 og 4, i denne forbindelse finder anvendelse.

Det foreslås, at § 1 a, stk. 2 og 3 ophæves.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 3, om ændringen af § 1 a, stk. 1, nr. 4-6, som vil overflødiggøre bestemmelserne i stk. 2 og 3 i § 1 a. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 3.

Til nr. 5

Den gældende bestemmelse i revisorlovens § 3 fastlægger betingelserne for, at en person kan godkendes som statsautoriseret revisor, herunder bl.a. at pågældende skal bestå en særlig eksamen. Efter lovens § 33, stk. 1 og 2, fastsætter Erhvervsstyrelsen regler og betingelser for eksamen.

Det foreslås efter § 3 a og før overskriften før § 4 at indsætte overskriften »Godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering« samt indsætte en ny § 3 b, der fastlægger betingelserne for at blive godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i § 3 b, stk.,1, at Erhvervsstyrelsen vil kunne godkende en revisor til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, hvis vedkommende opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

Efter nr. 1 skal den pågældende i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år have deltaget i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bæredygtighedsrelaterede opgaver.

Efter nr. 2 skal pågældende revisor have bestået en særskilt prøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at det vil være en grundlæggende betingelse for at blive godkendt til kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, at vedkommende er statsautoriseret revisor. Hertil vil det yderligere kræves, at den pågældende ved tilmeldingen til prøven i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering i mindst 8 måneder efter det fyldte 18. år vil skulle have deltaget i udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller andre bæredygtighedsrelaterede opgaver samt have bestået en særskilt prøve i afgivelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Andre bæredygtighedsrelaterede opgaver kan f.eks. omfatte rådgivning om bæredygtighedsrapportering, assistance med udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringer, og assistance og rådgivning til virksomheder, der skal rapportere bæredygtighedsoplysninger til virksomheder, der skal udarbejde bæredygtighedsrapportering. Det vil være muligt at tilmelde sig til revisoreksamen og bæredygtighedseksamen samtidigt, men det vil være en betingelse for godkendelsen til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, at revisoreksamen er bestået forinden.

Regler om den særskilte prøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering vil blive udstedt med hjemmel i § 33, som foreslået ændret ved lovforslagets § 2, nr. 32, hvortil der henvises.

Efter det foreslåede § 3 b, stk. 2, vil opgaver efter stk. 1, nr. 1, som den pågældende skal have udført, skulle være udført i en revisionsvirksomhed under tilsyn af en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at den praktiske erfaring, som vil være et krav efter stk. 1, nr. 1, vil skulle være udført i en revisionsvirksomhed under tilsyn af en revisor, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede § 3 b vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 3-6, om ændring af revisordirektivets artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3, og artikel 10, stk. 1, 2. afsnit. § 3 b fastlægger i stk. 1 betingelserne for godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering og dermed for, at en person vil kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås at indsætte en ny § 3 c. Efter det foreslåede stk. 1 i § 3 c godkendes en revisor, hvis godkendelse er opnået inden den 1. januar 2026, til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, såfremt vedkommende gennem efteruddannelse overfor Erhvervsstyrelsen dokumenterer at have tilegnet sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede § 3 c, stk. 1, vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 9, der i revisordirektivet indsætter en ny artikel 14a, og medfører, at en revisor, hvis godkendelse som statsautoriseret eller registreret revisor er opnået inden den 1. januar 2026, vil kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, såfremt den pågældende gennem efteruddannelse har tilegnet sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at den pågældende således ikke vil skulle aflægge den særskilte prøve efter § 33, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 32. Erhvervsstyrelsen vil efter det foreslåede stk. 2 fastsætte de nærmere krav til den krævede efteruddannelse. Det forventes, at godkendelsen vil ske ved, at pågældende revisor foretager selvregistrering i Erhvervsstyrelsens systemer, idet revisoren i denne forbindelse på tro og love erklærer at have opfyldt kravet om at have gennemført den krævede efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen vil ved stikprøver kontrollere, at kravet om efteruddannelse er opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere krav til den i stk. 1 nævnte efteruddannelse.

Indholdet vil i overensstemmelse med revisordirektivets artikel 14a omfatte emner om juridiske krav og standarder for udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedsanalyse, due diligence-procedurer for så vidt angår bæredygtighedsspørgsmål samt juridiske krav og standarder for erklæring om bæredygtighedsrapportering svarende til de emner, der vil indgå ved den særskilte prøve efter den foreslåede § 3 b, stk. 1, nr. 2. Det forventes, at antal timer til efteruddannelse vil blive fastsat i niveauet 30 timer, som samtidig vil kunne medregnes til opfyldelse af den pågældende revisors efteruddannelse efter lovens § 4.

For registrerede revisorer gælder det, at der ikke længere kan opnås godkendelse som registreret revisor, men at allerede godkendte registrerede revisorer bevarer godkendelsen, indtil denne slettes i Erhvervsstyrelsens register over offentligt godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. herved § 4 i lov nr. 617 af 12. juni 2013 om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed, som ændret ved § 6 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love. En allerede godkendt registreret revisor – som efter sagens natur er godkendt inden 1. januar 2026 – vil således kunne blive godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, såfremt vedkommende gennem efteruddannelse dokumenterer at have tilegnet sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 6

I revisorlovens § 4, stk. 2, 2. pkt., § 25, stk. 2, og § 29, stk. 5, henvises til lovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, der fastlægger definitionen af »virksomheder af interesse for offentligheden«.

Det foreslås, at henvisningerne i § 4, stk. 2, 2. pkt., § 25, stk. 2, og § 29, stk. 5, ændres, så der henvises til § 1 a, nr. 3.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter § 1 a, stk. 2 og 3, ophæves, hvorved § 1 a alene vil bestå af et enkelt stykke.

Til nr. 7

Efter revisorlovens § 7 bortfalder godkendelsen som revisor, hvis betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 eller 7, for at blive godkendt revisor ikke længere er opfyldt, og hvorefter pågældende skal have bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, være myndig, ikke være under værgemål, samværgemål, rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller ikke være forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af erklæringsopgaver.

Efter den foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, vil det være en grundlæggende forudsætning for at blive godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, at den pågældende allerede er godkendt statsautoriseret revisor.

Efter den foreslåede § 3 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, vil en revisor, hvis godkendelse er opnået inden den 1. januar 2026, kunne godkendes til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, såfremt denne gennem efteruddannelse overfor Erhvervsstyrelsen dokumenterer at have tilegnet sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i § 7 at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter 1) en godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter §§ 3 b og 3 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, bortfalder, hvis den pågældendes godkendelse som revisor er deponeret, jf. § 6, 2) Erhvervsstyrelsen efter § 8 eller § 8 a, stk. 4, nr. 3, har frataget den pågældende godkendelse som revisor, eller 3) Revisornævnet efter § 44, stk. 4, har frakendt den pågældende godkendelsen som revisor.

Det foreslåede vil medføre, at hvis en statsautoriseret eller registreret revisor deponerer sin godkendelse som revisor, Erhvervsstyrelsen fratager den pågældende godkendelse som revisor, eller Revisornævnet frakender den pågældende godkendelsen som revisor, vil godkendelsen til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter den foreslåede § 3 b og adgangen efter § 3 c til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering også bortfalde.

Det er således en betingelse for at være godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, at revisor er godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor.

Bortfalder en revisors godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter det foreslåede stk. 3, vil pågældende kunne generhverve godkendelsen efter reglerne i lovens § 9.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i revisorlovens § 10 kan Erhvervsstyrelsen godkende personer som statsautoriseret revisor, som i udlandet har gennemført en uddannelse, der kan ligestilles med den danske uddannelse til godkendt revisor. Erhvervsstyrelsen kan i denne forbindelse efter § 10, stk. 3, stille krav om, at vedkommende består en egnethedsprøve.

Det foreslås at indsætte en ny § 10 a, hvor Erhvervsstyrelsen efter stk. 1 kan godkende en person til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, når personen godtgør at have bestået den i § 10, stk. 3, nævnte egnethedsprøve, og at være godkendt i et andet EU/EØS-land til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen som betingelse for at godkende en udenlandsk revisor til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering stille krav om, at pågældende består en egnethedsprøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede § 10 a vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 8, om ændring af revisordirektivets artikel 14, stk. 2, og medfører, at en person, der har bestået den i § 10 nævnte egnethedsprøve og i et andet EU-land eller EØS-land er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, kan blive godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering efter beståelse af en egnethedsprøve.

Den foreslåede bestemmelse vil være parallel med den gældende bestemmelse i § 10 om godkendelse som statsautoriseret revisor af en person, der i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig revision.

Indholdet af den omhandlede egnethedsprøve vil blive fastlagt i bekendtgørelse, som Erhvervsstyrelsen kan udstede efter den foreslåede ændring af lovens § 33, jf. herved lovforslagets § 2, nr. 32.

Har en person efter lovens § 3, jf. § 10, opnået godkendelse som statsautoriseret revisor her i landet, vil den pågældende kunne opnå godkendelse til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering ved at aflægge den særskilte prøve efter den foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 9

Efter revisorlovens § 11, stk. 1, kan en revisor, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, og som er etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, midlertidigt og lejlighedsvis afgive erklæringer efter § 1, stk. 2 og 3, dvs. erklæringer med sikkerhed. Herfra er dog undtaget erklæringer vedrørende lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber, jf. stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 1, 2. pkt., så undtagelsen med hensyn til erklæringer vedrørende lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber også omfatter erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil medføre, at en revisor, der er godkendt og etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, ikke midlertidigt og lejlighedsvis vil kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering. En erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering opfylder i lighed med lovpligtig revision ikke kravet om at være en midlertidig og lejlighedsvis ydelse, hvorfor også erklæringer om bæredygtighedsrapportering vil være undtaget fra adgangen til midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer efter § 1, stk. 2 og 3.

Til nr. 10

Afgiver en revisor og en revisionsvirksomhed registreret i et tredjeland, dvs. et land uden for EU og EØS, revisionspåtegning på årsregnskaber og koncernregnskaber for virksomheder med hjemsted i et tredjeland, men som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, har de pågældende efter revisorlovens § 15, stk. 1, pligt til registrering i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Efter § 15, stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis revisionspåtegningen vedrører en virksomhed, der udelukkende udsteder gældsbeviser, der opfylder betingelser som angivet i § 15, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 1 , så forpligtelsen efter stk. 1 til registrering i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder også gælder for en revisor og en revisionsvirksomhed registreret i et tredjeland, der afgiver erklæring om bæredygtighedsrapportering for de pågældende virksomheder.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 28, om ændring af revisordirektivets artikel 45, stk. 1, og vil medføre, at en revisor og en revisionsvirksomhed registreret i et tredjeland vil skulle lade sige registrere i Erhvervsstyrelsens register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, hvis de pågældende afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapportering på årsregnskaber og koncernregnskaber for virksomheder med hjemsted i et tredjeland, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, medmindre revisionspåtegningen vedrører en virksomhed, der udelukkende udsteder gældsbeviser, som opfylder betingelserne i § 15, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Til nr. 11

Efter revisorlovens § 15, stk. 2, finder § 15, stk. 1, om pligt til registrering i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, hvor en revisor og en revisionsvirksomhed registreret i et tredjeland, dvs. et land uden for EU og EØS, afgiver revisionspåtegning på årsregnskaber og koncernregnskaber for virksomheder med hjemsted i et tredjeland, men som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, ikke anvendelse under nærmere angivne betingelser.

Det foreslås i § 15, stk. 2, at undtagelserne i § 15, stk. 2, også vil være gældende for en erklæring om bæredygtighedsrapportering under de i stk. 2 i øvrigt angivne betingelser.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10. Ved lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås en ændring, således at pligten efter § 15, stk. 1, til registrering i registeret over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder også gælder ved afgivelse af erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 12

Efter revisorlovens § 15, stk. 6, har en revisionspåtegning afgivet af en revisor eller en revisionsvirksomhed, der ikke er registreret i overensstemmelse med § 15, stk. 1-5, ingen retsvirkning.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 6, så en erklæring om bæredygtighedsrapportering, der afgives af en revisor eller en revisionsvirksomhed, der ikke er registreret i overensstemmelse med § 15, stk. 1-5, ikke har retsvirkning.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 28, om ændring af revisordirektivets artikel 45, stk. 4, og vil medføre, at afgiver en revisor eller en revisionsvirksomhed, der ikke er registreret i overensstemmelse med § 15, stk. 1-5, en erklæring om bæredygtighedsrapportering, har erklæringen ingen retsvirkning og er således ugyldig.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 15 a, stk. 3, skal en revisionsvirksomhed, forinden den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave med sikkerhed, vurdere og dokumentere, at den opfylder kravene til uafhængighed, og om der er trusler mod uafhængigheden og i givet fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler.

Det foreslås at indsætte et nyt 1. pkt. i stk. 3 , hvorefter kravene i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Bestemmelsen vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 14, der indsætter en ny artikel 25b i revisordirektivet. Den nye bestemmelse i revisordirektivets artikel 25b, betyder bl.a., at kravene til accept og fortsættelse af en revisionsopgave i artikel 22 b også skal gælde for erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en revisionsvirksomhed, inden den accepterer eller fortsætter en erklæringsopgave om bæredygtighed, vil skulle vurdere og dokumentere:

1. at den opfylder kravene om uafhængighed, jf. § 24,

2. om der er trusler mod revisionsvirksomhedens og revisors uafhængighed, og i givet fald de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at imødegå disse trusler,

3. at den har de nødvendige kompetente ansatte, den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at udføre erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering korrekt, og

4. at revisor er godkendt til at afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering i regnskabet.

Det er nyt, at revisionsvirksomheden efter det foreslåede § 15 a, stk. 3, 1. pkt., vil skulle vurdere og dokumentere de i § 15 a, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold, mens kravene efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2, allerede gælder ved erklæringsopgaver med sikkerhed, herunder erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Kravene efter § 15 a, stk. 1, nr. 3 og 4, vil alene gælde ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, mens det fortsat alene er kravene efter § 15 a, stk. 1, nr. 1 og 2, der gælder ved andre erklæringsopgaver med sikkerhed.

En erklæring om bæredygtighedsrapportering vil kun kunne afgives af en revisor, der er godkendt hertil. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5. Revisionsvirksomheden vil derfor i forbindelse med accept og fortsættelse af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering skulle være opmærksom på, om virksomheden har tilknyttet revisorer, der er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering, og til hvem erklæringsopgaven vil kunne overdrages, jf. kravet i § 15 a, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 14

Det gældende § 16, stk. 5, giver Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler og standarder om etik, tilrettelæggelse og udførelse af revisionsopgaver og revisors afgivelse af revisionspåtegninger, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og om udførelse af andre erklæringsopgaver med sikkerhed og revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed.

Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 16, stk. 5, 1. pkt., så Erhvervsstyrelsen også får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdet ved erklæringsopgaver med sikkerhed.

Forslaget vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 12, der ændrer revisordirektivets artikel 24b om tilrettelæggelse af arbejdet til at omfatte erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Kravene til tilrettelæggelse af en opgave om bæredygtighedsrapportering svarer til de krav, der efter revisordirektivet gælder for tilrettelæggelse af arbejdet i forbindelse med en lovpligtig revision, og som i dag er fastsat i bekendtgørelse nr. 734 af 17. juni 2016 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet.

Den foreslåede ændring vil blive udnyttet til i bekendtgørelsen at implementere direktivets krav til tilrettelæggelse af arbejdet ved erklæringsopgaver om bæredygtighed. Der vil således i bekendtgørelsen blive fastsat nærmere regler om:

– udpegning af revisor og opgaveteam til udførelse af erklæringsopgaven,

– revisors ansvar for erklæringsopgaven,

– dokumentation og overvågning af erklæringsopgaven, og

– oprettelse af stamkort og opgavearkiv.

Til nr. 15

Den gældende § 23 i revisorloven om dokumentation indeholder i stk. 2-6 bestemmelser om revisors ansvar og krav til revisors dokumentation i forbindelse med revision af koncernregnskaber, herunder dokumentation af revisionsarbejde udført af andre revisorer til brug for koncernrevisionen. Der er ikke i gældende ret regler om revisors ansvar og dokumentation i forbindelse med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås at indsætte en ny § 17 a under overskriften »Særlige krav til revision af koncernregnskaber og erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering«.

Det foreslås i stk. 1.

1. pkt. , at stille krav om, at revisor skal gennemgå og vurdere det revisionsarbejde, der er udført af andre revisorer og revisionsvirksomheder med henblik på koncernrevisionen, herunder arbejde udført af revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted i et EU-land, EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med.

Det foreslåede stk. 1. 1. pkt., vil gennemføre revisors ansvar efter revisordirektivets artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, litra b og c.

Det foreslåede vil medføre en præcisering af revisors ansvar for at gennemgå og vurdere det revisionsarbejde, der er udført af andre revisorer. Revisor fastsætter i overensstemmelse med den internationale revisionsstandard ISA 600, »Særlige overvejelser – revision af koncernregnskaber« kravene til og omfanget af det arbejde, som dattervirksomheders revisorer skal udføre til brug for koncernrevisionen. Resultatet af revisors gennemgang og vurdering af det udførte arbejde er afgørende for, hvorvidt det kan indgå som tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis i forbindelse med revisionen af koncernregnskabet, eller om der er behov for at anmode datterselskabsrevisor om at foretage yderligere handlinger eller at revisor selv udfører yderligere handlinger for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at revisor kun kan anvende arbejde udført af andre revisorer og revisionsvirksomheder, hvis revisor har indhentet samtykke fra de pågældende revisorer og revisionsvirksomheder om videregivelse af relevant information vedrørende revisionsarbejdet under udførelsen af koncernrevisionen.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil gennemføre revisors ansvar efter revisordirektivets artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, litra b, og artikel 27, stk. 1, 3. afsnit, og vil medføre, at revisor vil skulle indhente samtykke fra de pågældende revisorer og revisionsvirksomheder om videregivelse af den nødvendige dokumentation, når koncernrevisor skal udføre koncernrevisionen.

Det foreslåede vil medføre, at såfremt der ikke gives samtykket, vil revisor ikke kunne anvende den pågældendes arbejde, men må i givet fald selv udføre de nødvendige revisionshandlinger med henblik på at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende indregningen og målingen mv. i koncernregnskabet, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at revisor skal dokumentere den gennemgang og vurdering, der er foretaget, herunder arten af, tidsplanen for og omfanget af de pågældende revisorers og revisionsvirksomheders arbejde.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at revisors arbejdspapirer skal dokumentere andre revisorers og revisionsvirksomheders samtykke til at videregive den i 2. pkt. anførte dokumentation.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt., vil gennemføre dokumentationskravene i litra b og c i revisordirektivets artikel 27, stk. 1, 1. afsnit, og det foreslåede stk. 1, 4. pkt., vil gennemføre revisordirektivets artikel 27, stk. 1, 3. afsnit. Bestemmelserne vil med mindre sproglige tilpasninger være en videreførelse af det gældende § 23, stk. 2, dog således at kravet i overensstemmelse med revisordirektivet også vil omfatte dokumentation for arten af, tidsplanen for og omfanget af datterselskabsrevisorernes arbejde.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at hvis revisor er forhindret i at gennemgå og vurdere det revisionsarbejde, som er udført af andre revisorer med henblik på koncernrevisionen, skal revisor træffe passende foranstaltninger og underrette Erhvervsstyrelsen herom.

Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil gennemføre revisordirektivet artikel 27, stk. 2, 1. afsnit, og vil med en mindre sproglig tilpasning være en videreførelse af det gældende § 23, stk. 3.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at passende foranstaltninger omfatter, hvor det er relevant, at revisor selv udfører eller lader udføre yderligere revisionshandlinger i den omhandlede dattervirksomhed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil gennemføre revisordirektivets artikel 27, stk. 2, 2. afsnit, og vil alene være en præcisering, da det allerede fremgår af bemærkningerne til det gældende § 23, stk. 3, at dette omfatter, hvor det er relevant, at revisoren selv udfører eller lader udføre yderligere lovpligtigt revisionsarbejde i den relevante dattervirksomhed.

Det vil skulle fremgå af revisors dokumentation, hvori hindringerne består, samt at revisor har truffet de fornødne foranstaltninger. Det vil endvidere skulle fremgå af dokumentationen, at revisor har underrettet Erhvervsstyrelsen om den manglende adgang til at gennemgå og vurdere revisionsarbejde udført af den pågældende revisor eller revisionsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at hvis revisionsarbejde af betydning for revisionen af koncernregnskabet er udført af en eller flere revisorer, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, skal revisor opbevare et eksemplar af dokumentationen, herunder arbejdspapirer, for det udførte arbejde, jf. dog stk. 5. Revisor kan undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er indgået aftale om fyldestgørende og ubegrænset adgang hertil efter anmodning, eller der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger.

Det foreslåede stk. 3 vil gennemføre dele af revisordirektivets artikel 27, stk. 3, og vil med en mindre sproglig tilpasning være en videreførelse af den gældende bestemmelse i revisorlovens § 23, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at revisors opbevaringspligt vil gælde for enhver dokumentation for revisionsarbejde, herunder arbejdspapirer for det udførte arbejde, af betydning for revisionen af koncernregnskabet, der er udført af en eller flere revisorer, der ikke har hjemsted i et EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med. Opbevaringskravet vil gælde, uanset om revisionsarbejdet af betydning for koncernrevisionen er udført af en tredjelandsrevisor i en dattervirksomhed eller i en modervirksomhed.

Revisor vil kunne undlade at opbevare dokumentationen, hvis der er indgået en aftale, der efter anmodning giver revisor fyldestgørende og ubegrænset adgang til dokumentationen med de pågældende tredjelandsrevisorer. Adgangen vil skulle indebære, at revisor kan få en kopi af materialet med henblik på at udlevere dette til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en lovpligtig kvalitetskontrol eller en iværksat undersøgelsessag efter lovens § 37. Adgangen vil kunne være sikret ved, at revisor har indgået en aftale med den pågældende tredjelandsrevisor, eller at der i øvrigt er truffet andre passende foranstaltninger. Afgørende for andre passende foranstaltninger vil være, at de fører til det samme resultat som en aftale, nemlig at revisor efter anmodning kan få fyldestgørende og ubegrænset adgang til materialet.

Det foreslås i stk. 4, at er revisor forhindret i at modtage dokumentationen efter stk. 3, skal arbejdspapirerne dokumentere disse hindringer, jf. dog stk. 5.

Det foreslåede stk. 4 vil gennemføre sidste pkt. i revisordirektivets artikel 27, stk. 3, 4. afsnit, og vil med en mindre sproglig tilpasning være en videreførelse af gældende § 23, stk. 5.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at såfremt dokumentationen for det revisionsarbejde, der er udført af tredjelandsrevisorer, på grund af juridiske eller andre hindringer ikke vil kunne sendes fra et tredjeland til revisor, vil den dokumentation, revisor er i besiddelse af, skulle omfatte dokumentation for, at han eller hun har truffet de relevante foranstaltninger for at få adgang til dokumentationen, samt, når der er tale om andre end juridiske hindringer som følge af den nationale lovgivning, dokumentation for sådanne hindringer. Hvis sådanne hindringer ligeledes har hindret revisors adgang til at se materialet, vil revisor skulle overveje betydningen heraf i forbindelse med udformningen af revisionspåtegningen vedrørende koncernregnskabet.

Det foreslås i stk. 5, at stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis der med det pågældende land er indgået en aftale i henhold til § 48, stk. 5, nr. 2.

Det foreslåede stk. 5 vil med en mindre sproglig tilpasning være en videreførelse af det gældende § 23, stk. 6, og vil medføre, at opbevaringskravet m.v. og dokumentationskravet i henholdsvis stk. 3 og 4 ikke vil gælde, hvis Erhvervsstyrelsen i henhold til lovens § 48, stk. 5, nr. 2, har indgået en aftale om samarbejde med det pågældende tredjeland, der indebærer, at Erhvervsstyrelsen kan indhente dokumentationen via den relevante kompetente myndighed i det pågældende tredjeland.

Der er p.t. alene indgået samarbejdsaftale med det amerikanske revisortilsyn (PCAOB).

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at kravene til gennemgang, vurdering og dokumentation af det erklæringsarbejde, der er udført af andre revisorer med henblik på erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering, vil skulle gælde for erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, ligesom revisor vil skulle opfylde kravene til opbevaring af dokumentation for erklæringsarbejde udført af tredjelandsrevisorer.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at kravene til gennemgang, vurdering og dokumentation og opbevaring af dokumentation for erklæringsarbejde udført af andre revisorer også gælder, hvis arbejdet er udført af uafhængige udbydere af erklæringsydelser.

Uafhængige udbydere af erklæringsydelser er i bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 1, litra c, defineret som »overensstemmelsesorganer, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 med henblik på den specifikke overensstemmelsesvurderingsaktivitet, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, 2. afsnit, litra aa), i direktiv 2013/34/EU«.

Det foreslåede vil medføre, det vil være en betingelse for, at revisor kan lægge sådanne andre organers erklæringsarbejde til grund for erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering, at de pågældende organer er akkrediteret til afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering af et akkrediteringsorgan, der er nedsat i henhold til den ovennævnte forordning. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at definere uafhængig udbyder af erklæringsydelser.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at stk. 3 og 4 ikke finder anvendelse, hvis Erhvervsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale med det pågældende land.

Det foreslåede 3. pkt. vil medføre, at revisor ikke vil have pligt til at opbevare et eksemplar af dokumentationen, hvis Erhvervsstyrelsen kan få adgang til dokumentationen gennem en samarbejdsaftale med en myndighed i det pågældende tredjeland. Indgåede samarbejdsaftaler offentliggøres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Det foreslåede stk. 6 vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 16, der indsætter en ny artikel 27a i revisordirektivet, der indfører en bestemmelse om revisors ansvar og pligter i forbindelse med erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering, der svarer til revisors ansvar og pligter i forbindelse med revision af koncernregnskaber.

Til nr. 16

Efter revisorlovens § 18 består revisors hverv, indtil en ny revisor er tiltrådt, medmindre andet følger af lovgivningen, virksomhedens vedtægter eller andet aftalegrundlag, hvis revisor er valgt til at afgive revisionspåtegning på årsregnskabet m.v. Revisor kan dog fratræde, medmindre det strider mod god revisorskik. En tiltrædende revisor skal rette henvendelse til en fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin fratræden, ligesom den fratrædende revisor har pligt til at give den tiltrædende revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som revisors erklæring vedrører.

Det foreslås i § 18 a, at fratræder en revisor, der er valgt til at afgive erklæring om en virksomheds bæredygtighedsrapportering, har den fratrædende revisor pligt til at give den tiltrædende revisor, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen vedrører, og om den seneste erklæring om bæredygtighedsrapportering for denne virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 14, der indsætter en ny artikel 25b i revisordirektivet. Den nye bestemmelse i artikel 25b betyder bl.a., at revisordirektivets artikel 23 om tavshedspligt også skal gælde ved erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Artikel 23, stk. 3, indeholder en undtagelse fra tavshedspligten og kræver, at en fratrædende revisor skal give en tiltrædende revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen vedrører, og om den seneste erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Forslaget vil medføre, at den fratrædende revisor vil få pligt til at give den tiltrædende revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som erklæringen om bæredygtighedsrapportering vedrører, og om den seneste erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering. Bestemmelsen vil gælde, uanset om det er revisor, der selv vælger at fratræde, eller fratræden skyldes, at virksomheden afsætter revisor.

Den fratrædende revisor vil ikke have pligt til at skulle henvende sig til den tiltrædende revisor. Bestemmelsen vil derimod give den tiltrædende revisor en ret men ikke pligt til at henvende sig til den fratrædende revisor med anmodning om adgang til oplysningerne. Hvis den tiltrædende revisor henvender sig, vil den fratrædende revisors pligt til at give den tiltrædende revisor adgang til alle relevante oplysninger indtræde.

Den fratrædende revisor vil skulle give den tiltrædende revisor adgang til relevante og tilstrækkelige oplysninger, der sikrer, at erklæringsopgaven vil kunne gennemføres i overensstemmelse med god revisorskik og således, at manglende oplysninger – isoleret set – ikke får den konsekvens for virksomheden, at erklæringen om bæredygtighedsrapportering skal forsynes med en modifikation.

Det vil derfor i vid udstrækning blive overladt til den tiltrædende revisor at vurdere, hvorvidt der er tale om relevante oplysninger. Herved sikres der i et vist omfang imod chikanøs adfærd fra den fratrædende revisor m.v. Den tiltrædende revisor vil dog entydigt skulle definere/konkretisere, hvilke oplysninger den pågældende revisor ønsker adgang til, og må således ikke fremsætte en meget generel anmodning.

Ligeledes vil den tiltrædende revisor ikke kunne forlange adgang til oplysninger, som kan skaffes på anden måde, f.eks. ved at revisor selv henvender sig til offentlige myndigheder eller til kunden selv. Fokus bør således være mere på oplysninger end på selve materialet. Det vil dog være overladt til domstolene endeligt at afgrænse, hvad der må anses for relevante oplysninger.

Den tiltrædende revisors adgang til oplysninger fra den fratrædende revisor vil principielt kunne ske såvel i mundtlig som i skriftlig form, herunder ved at den tiltrædende revisor gives adgang til at gennemse materiale eller stille spørgsmål eller ved udlevering af materiale. Den fratrædende revisor skal være opmærksom på, at oplysningerne kan indeholde personoplysninger f.eks. i forhold til personaleafrapportering, oplysning om freelancere, dvs. enkeltmandsvirksomheder m.v., og dermed bør persondataforordningen følges. Det drejer sig blandt andet om GDPR artikel 5 om lovlig behandling.

Både den fratrædende og den tiltrædende revisor er som hovedregel underlagt tavshedspligt, jf. lovens § 30, stk. 1. I forhold til meddelelsespligten mellem fratrædende og tiltrædende revisor gælder tavshedspligten dog ikke, jf. henvisningen til straffelovens § 152 e i § 30, stk. 1, 1. pkt. Dette er også i overensstemmelse med direktivets artikel 23, stk. 2, hvorefter reglerne om tavshedspligt ikke må være til hinder for, at reglerne i direktivet overholdes, dvs. inkl. reglerne om kommunikation mellem tiltrædende og fratrædende revisor.

Til nr. 17

Efter det gældende § 19, stk. 3, skal revisorerne nå til enighed om resultatet af den udførte revision og afgive en fælles revisionspåtegning, hvis der er valgt flere revisorer til at afgive revisionspåtegningen. Hvis revisorerne ikke kan nå til enighed, skal hver revisor afgive en særskilt konklusion i revisionspåtegningen og angive årsagen til uenigheden. Bestemmelsen er en gennemførelse af revisordirektivets artikel 28, stk. 3.

Det foreslås at ændre § 19, stk. 3, så kravene til afgivelse af fælles revisionspåtegning, hvis der er valgt flere revisorer, også vil gælde ved afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering, hvis der er valgt flere revisorer til at afgive erklæringen om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 18, der indsætter en ny artikel 28a i revisordirektivet om erklæring om bæredygtighedsrapportering. Den nye bestemmelse i revisordirektivets artikel 28a, stk. 3, stiller samme krav til afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering, som hvis der er valgt flere revisorer til at udføre opgaven, som gælder ved afgivelse af revisionspåtegning.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at hvis der er valgt flere revisorer til at afgive en revisionspåtegning, skal disse revisorer nå til enighed om resultatet af den udførte revision og afgive en fælles revisionspåtegning.

Bestemmelsen vil være en uændret videreførelse af den gældende stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Bestemmelsen vil medføre, at hvis et selskab har valgt flere revisorer til at afgive erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, vil revisorerne skulle nå til enighed om resultatet af den udførte bæredygtighedsopgave og afgive en fælles erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at hvis revisorerne ikke nå til enighed, skal hver revisor afgive en konklusion i et særskilt afsnit i henholdsvis revisionspåtegningen og erklæringen om bæredygtighedsrapportering og angive årsagen til uenigheden.

De valgte revisorer vil skulle underskrive revisionspåtegningen henholdsvis erklæringen om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de underskriftskrav, der fremgår af erklæringsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1468 af 12. december 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1875 af 8. december 2020.

Efter erklæringsbekendtgørelsens § 5 skal revisionspåtegningen underskrives af den eller de revisorer, der er valgt til at udføre revisionen. Revisionsvirksomhedens navn og revisors navn, herunder om vedkommende er statsautoriseret revisor eller registreret revisor, skal tydeligt fremgå af påtegningen. Disse oplysninger skal dermed tydeligt fremgå for hver valgt revisors underskrift. Tilsvarende krav vil blive fastsat i bekendtgørelsen for erklæringen om bæredygtighedsrapportering.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3, 3. pkt., fastslår, at i tilfælde af uenighed vil hver revisor i et særskilt afsnit skulle afgive sin egen konklusion, der tillige skal angive årsagen til uenigheden.

Når der er valgt flere revisorer til at udføre den lovpligtige revision eller erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, vil de så vidt muligt skulle søge at opnå enighed om resultatet af det udførte arbejde. Revisorerne vil herunder skulle vurdere, hvorvidt udførelse af yderligere handlinger kan tilvejebringe det yderligere bevis, der er nødvendigt med henblik på at kunne opnå enighed om resultatet af revisionen eller erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. Der kan imidlertid opstå situationer, hvor revisorerne også efter indhentelse af eventuelt yderligere bevis vil bedømme det opnåede bevis forskelligt, og hvor det ikke vil være muligt at opnå enighed. Det fastsættes så i loven, at revisorerne i sådanne situationer vil skulle afgive deres konklusion i hver sit afsnit i revisionspåtegningen henholdsvis erklæringen om bæredygtighedsrapportering.

Uenighed om konklusionen ved en revisionsopgave vil som udgangspunkt også have betydning for afsnittet om grundlaget for konklusionen, hvorfor det også vil være nødvendigt, at hver revisor afgiver grundlaget for konklusionen i hver sit afsnit i revisionspåtegningen.

Bestemmelsen foreskriver ikke, hvordan revisorerne fordeler arbejdet mellem sig. Det vil fortsat være overladt til de valgte revisorer eventuelt i dialog med den virksomhed, som erklæringen vedrører, at aftale den nærmere fordeling af arbejdet.

Til nr. 18

Det gældende § 19, stk. 5, fastsætter kravene til underskrift på andre erklæringer med sikkerhed end revisionspåtegninger, herunder at sådanne erklæringer kan afgives sammen med andre end revisorer.

Det foreslås at ændre stk. 5, 2. pkt., så adgangen til at afgive andre erklæringer med sikkerhed end revisionspåtegninger sammen med andre end revisorer, ikke gælder for erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede ændring vil gennemføre revisordirektivets artikel 28a, stk. 4, der er indsat ved bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 18, og som fastsætter regler om underskrivelsen af erklæringer om bæredygtighedsrapportering. Efter direktivet skal erklæringen underskrives af den eller de revisorer, der udfører erklæringsopgaven.

Alle andre erklæringer med sikkerhed end revisionspåtegninger og erklæringer om bæredygtighedsrapportering vil fortsat kunne afgives sammen med andre end revisorer. F.eks. at en skattejurist er medunderskriver på en erklæring, der vedrører en selvangivelse.

Til nr. 19

Den gældende § 22 indeholder krav om rapportering om økonomiske forbrydelser. Rapporteringskravet gælder økonomiske forbrydelser, der vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter begået af et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse.

Det foreslås i § 22 a, at artikel 7 om uregelmæssigheder i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden med senere ændringer, finder tilsvarende anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for virksomheder af interesse for offentligheden.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 14, der indsætter en ny artikel 25d i revisordirektivet, hvorefter revisorforordningens artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden med senere ændringer, finder tilsvarende anvendelse på en revisor eller revisionsvirksomhed, der udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering for en virksomhed af interesse for offentligheden. Virksomheder af interesse for offentligheden er defineret i lovens § 1 a, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af revisorforordningens artikel 7 om uregelmæssigheder, at:

»Med forbehold af artikel 12 i denne forordning og direktiv 2005/60/EF skal en revisor eller et revisionsfirma, der udfører lovpligtig revision af en virksomhed af interesse for offentligheden, hvis de har mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der kan opstå eller er opstået uregelmæssigheder, herunder svig med hensyn til den reviderede virksomheds regnskaber, underrette den reviderede virksomhed og opfordre den til at undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger til at behandle sådanne uregelmæssigheder samt forhindre, at de opstår igen.

Hvis den reviderede virksomhed ikke undersøger sagen, underretter revisoren eller revisionsfirmaet de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at undersøge sådanne uregelmæssigheder.

Hvis revisoren eller revisionsfirmaet i god tro meddeler eventuelle uregelmæssigheder som omhandlet i første afsnit til disse myndigheder, udgør dette ikke en tilsidesættelse af nogen kontraktlig eller lovmæssig begrænsning af retten til at videregive oplysninger.«

Bestemmelsen i revisorforordningen har et bredere anvendelsesområde end revisorlovens § 22, der alene gælder ved økonomiske forbrydelser begået af et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse, ligesom forbrydelsen skal vedrøre betydelige beløb eller i øvrigt være af grov karakter.

Rapporteringskravet efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte enhver ulovlig handling eller undladelse, der finder sted i tilknytning til virksomheden. Rapporteringspligten vil gælde, uanset at den ulovlige handling eller undladelse ikke har betydning for virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Henvisningen til hvidvaskdirektivet (direktiv 2005/60/EF, nu direktiv (EU) 2015/849 med senere ændringer) vil indebære, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på uregelmæssigheder, som er omfattet af hvidvaskloven og indberettet til Hvidvasksekretariatet i overensstemmelse med denne lov.

At revisor vil skulle have »mistanke om eller have rimelig grund til at formode«, at der kan opstå eller er opstået uregelmæssigheder, betyder ikke, at revisor nødvendigvis vil skulle være fuldstændig overbevist om, at der foreligger uregelmæssigheder, men at revisor vil skulle anse det for klart mest sandsynligt. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at revisor blot anser det for muligt, at der kan være tale om en uregelmæssighed. Der vil endvidere kunne være tale om situationer, hvor f.eks. dokumenter i virksomheden ikke efterlader revisor med nogen rimelig tvivl om, at der foregår eller er forgået noget ulovligt.

Efter bestemmelsen vil revisor skulle underrette den virksomhed, som erklæringsopgaven vedrører, og opfordre den til undersøge sagen og træffe passende foranstaltninger med henblik på at behandle sådanne uregelmæssigheder samt forhindre, at de opstår igen.

Det vil bero på en konkret vurdering af det konstaterede forhold i tilfælde, hvor revisor vil skulle beslutte, hvem der skal modtage rapporteringen i virksomheden. Er den lovlige handling eller undladelse begået af et eller flere direktionsmedlemmer, vil revisor skulle rapportere til bestyrelsen. I andre tilfælde vil det ofte være tilstrækkeligt at rapportere til direktionen.

Revisor vil skulle sikre sig, at virksomheden undersøger sagen, hvorimod revisor ikke vil kunne pålægge ledelsen at tage bestemte skridt eller træffe bestemte foranstaltninger. Hvis virksomheden ikke inden for en rimelig periode kan dokumentere at have undersøgt eller have sat gang i en undersøgelse af forholdet, vil revisor skulle underrette National Enhed for Særlig Kriminalitet. En rimelig periode må vurderes med udgangspunkt i karakteren og grovheden af den muligt ulovlige handling eller undladelse.

Revisors tavshedspligt fremgår af lovens § 30, der bl.a. henviser til straffelovens §§ 152-152 f. Efter straffelovens § 152 e er det ikke en overtrædelse af tavshedspligten at videregive oplysninger, som revisor er forpligtet til. Det vil således ikke være en overtrædelse af tavshedspligten, at revisor underretter National Enhed for Særlig Kriminalitet i henhold til den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 20

De gældende bestemmelser i § 23, stk. 2-6, fastsætter nærmere krav til revisors dokumentation ved revision af koncernregnskaber.

Det foreslås at ophæve § 23, stk. 2-6 .

Bestemmelserne i § 23, stk. 2-6, foreslås i stedet indsat i en ny § 17 a om særlige krav til revision af koncernregnskaber og erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i § 24 c, stk. 1, må en revisor, der underskriver revisionspåtegningen i en virksomhed, ikke påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen eller tilsynsorganet eller et revisionsudvalg i denne virksomhed, før et år – og for en virksomhed af interesse for offentligheden to år – efter at vedkommende er fratrådt som revisor. Forbuddet omfatter efter § 24 c, stk. 2, tillige den revisor, der er tilknyttet revisionsvirksomheden, og som har været direkte knyttet til revisionen, dog begrænset til et år.

Det foreslås i § 24 c at indsætte et stk. 3, hvorefter § 24 c, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved afgivelse af en erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at forbuddet mod at tage ansættelse hos en revisionskunde udvides, så der vil gælde et tilsvarende forbud for revisorer og medarbejdere mod at tage ansættelse hos en kunde, for hvilken der er afgivet erklæring om virksomhedens bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre dele af bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 14, der indsætter en ny artikel 25b i revisordirektivet. Den nye bestemmelse i revisordirektivets artikel 25b, betyder bl.a., at gældende direktivs artikel 22a om reviderede virksomheders ansættelse af tidligere revisorer eller af revisorers eller revisionsvirksomheders ansatte finder tilsvarende anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Med den foreslåede henvisning til stk. 1, 1. pkt., vil der gælde en generel karensperiode på et år for en revisor, der underskriver erklæringen om bæredygtighedsrapportering, før denne vil kunne påtage sig en ledende stilling eller blive medlem af bestyrelsen eller tilsynsorganet eller et revisionsudvalg hos en erklæringskunde. Med den foreslåede henvisning til stk. 1, 3. pkt., vil der gælde en karensperiode på to år for en underskrivende revisor, hvis erklæringsopgaven vedrører en virksomhed af interesse for offentligheden. Virksomheder af interesse for offentligheden er defineret i lovens § 1 a, stk. 1, nr. 3.

Med den foreslåede henvisning til stk. 2 fastsættes et forbud på et år for andre revisorer, der er tilknyttet revisionsvirksomheden, og som direkte har deltaget i udførelsen af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. Forbudsperioden for denne personkreds er den samme, uanset om det vedrører en erklæringsopgave for en virksomhed af offentlig interesse eller en anden virksomhed.

Bestemmelsen vil kun gælde for godkendte revisorer, dvs. statsautoriserede eller registrerede revisorer, men ikke for andre medarbejdere i revisionsvirksomheden.

Forbudsperioden vil således gælde for godkendte revisorer, som er medlem af det opgaveteam, der er udpeget til at udføre erklæringsopgaven. For medlemmer af opgaveteamet kan der henvises til den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 om andre erklæringsopgaver med sikkerhed. Standarden definerer opgaveteamet som alle partnere og alt personale, der udfører opgaven, samt enhver person, der er engageret af firmaet eller et netværksfirma, og som udfører handlinger vedrørende opgaven. Det fremgår endvidere, at det ikke omfatter en revisorudpeget ekstern ekspert, som er engageret af firmaet eller et netværksfirma.

Tilsidesætter en revisor bestemmelsen i det foreslåede § 24 c, stk. 3, vil revisoren kunne indbringes for Revisornævnet i tilfælde, hvor forseelsen må anses for begået i forbindelse med pågældendes afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering, eller hvor forseelsen må anses for begået i forbindelse med pågældende revisors tilknytning til erklæringsopgaven. I sådanne tilfælde vil en forseelse være omfattet af Revisornævnets kompetence efter lovens § 43, stk. 3.

En tilsidesættelse af § 24 c kan straffes med bøde, jf. § 54, stk. 1, f.eks. hvor revisor – efter at være fratrådt som revisor – indenfor henholdsvis to år efter sin fratræden som revisor påtager sig en ledende stilling i den omhandlede virksomhed eller bliver medlem af dens bestyrelse, tilsynsorgan eller revisionsudvalg.

Til nr. 22

Efter revisorlovens § 25, stk. 1, skal revisionsvirksomheder og revisorer sikre, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen for større ikke-børsnoterede virksomheder udskiftes efter maksimalt 7 år og for en periode af mindst 3 år. I § 25, stk. 2, er fastlagt, hvilke kriterier (størrelsesgrænser) der anvendes ved afgrænsningen af de omfattede virksomheder. Af § 25, stk. 3, fremgår det, at lovens § 1 a, stk. 2 og 3, finder anvendelse ved beregningen af størrelserne efter stk. 2.

Det foreslås i § 25, stk. 3, at ændre henvisningen til § 1 a, stk. 2 og 3, til årsregnskabslovens § 7, stk. 3, nr. 1-3, og § 110, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen i årsregnskabsloven angiver de kriterier, der i årsregnskabsloven anvendes ved fastlæggelsen af størrelsesklassifikationen af regnskabspligtige virksomheder.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 4, hvorefter § 1 a, stk. 2 og 3, ophæves. Det foreslåede vil ikke medfører realitetsændring.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, skal den lovpligtige kvalitetskontrol udføres med højst 6 års mellemrum i revisionsvirksomheder, der reviderer regnskaber aflagt af mellemstore og store virksomheder.

Det foreslås at ændre § 29, stk. 3, så det fremgår, at den lovpligtige kvalitetskontrol også skal udføres med mindst 6 års mellemrum i revisionsvirksomheder, der afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 19, om ændring af revisordirektivets artikel 29, stk. 1, litra h, der vil medføre, at kvalitetskontrollen vil skulle ske mindst hvert sjette år for revisorer og revisionsvirksomheder, der udfører erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Efter lovforslagets § 1, nr. 40, vil virksomheder, som har pligt til at udarbejde bæredygtighedsrapportering, skulle lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapporteringen. Det foreslåede vil medføre, at revisionsvirksomheder, der afgiver denne erklæring, vil skulle gennemgå en lovpligtig kvalitetskontrol mindst hvert sjette år. Det gælder, uanset om revisionsvirksomheden ikke i øvrigt reviderer regnskaber aflagt af mellemstore og store virksomheder.

Til nr. 24

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, kan revisor i en dattervirksomhed videregive oplysninger til koncernrevisor i modervirksomheden, uden at det er et brud på revisors tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e.

Det foreslås at indsætte et 2. pkt. i § 30, stk. 2, hvorefter en revisor, der afgiver erklæring om bæredygtighedsrapportering i en dattervirksomhed, uden at bryde sin tavshedspligt på tilsvarende vis kan videregive oplysninger til en revisor eller en uafhængig udbyder af erklæringsydelser eller en anden autoriseret person, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i modervirksomheden.

Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at en revisor, der afgiver erklæring om bæredygtighedsrapportering i en dattervirksomhed, uden at udsætte sig for at ifalde et strafferetligt ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e vil kunne videregive oplysninger til en revisor eller en uafhængig udbyder af erklæringsydelser eller en anden autoriseret person, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i modervirksomheden. En uafhængig udbyder af erklæringsydelser er defineret i lovforslagets § 2, nr. 3. En anden autoriseret person omfatter andre personer end revisorer, der i et tredjeland er autoriseret til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslås endvidere at indsætte et 3. pkt. i § 30, stk. 2, hvorefter en revisor, der er valgt til at udføre revision, og en anden revisor, der i samme virksomhed, der er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, tilsvarende kan videregive oplysninger til hinanden, der har betydning for udførelsen af deres opgave.

Det foreslåede 3. pkt. vil medføre, at i de tilfælde, hvor en virksomhed har valgt en anden revisor til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, end den revisor, der udfører revisionen, kan disse revisorer uden at udsætte sig for at ifalde et strafferetligt ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e videregive oplysninger til hinanden, der har betydning for udførelsen af deres respektive erklæringsopgaver. Det gælder, uanset at revisorerne ikke er tilknyttet samme revisionsvirksomhed.

De foreslåede bestemmelser vil gennemføre dele af bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 14, der indsætter en ny artikel 25b i revisordirektivet. Den nye bestemmelse i revisordirektivets artikel 25b, betyder bl.a., at det gældende direktivs artikel 23 om fortrolighed og tavshedspligt finder tilsvarende anvendelse ved erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Reglerne om fortrolighed og tavshedspligt må efter direktivet således ikke forhindre, at bestemmelserne i revisordirektivet og revisorforordningen opfyldes, ligesom de ikke må være til hinder for at udlevere relevant dokumentation vedrørende det udførte erklæringsarbejde til en koncernrevisor eller anden autoriseret person i et tredjeland, hvis sådan dokumentation er nødvendig for at udføre en erklæringsopgave om konsolideret bæredygtighedsrapportering i modervirksomheden. Endvidere forudsætter den nye bestemmelse i revisordirektivets artikel 27a, som er indsat ved bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 16, at revisor ved erklæringsopgaver om konsolideret bæredygtighedsrapportering har adgang til det erklæringsarbejde, der er udført af andre revisorer med henblik på erklæringsopgaven om konsolideret bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 25

I revisorlovens § 31, stk. 1, 1. pkt., henvises til samme bestemmelses stk. 5, 6, 8 og 9, der indeholder regler om fritagelse for etablering af et revisionsudvalg.

Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres, så der henvises til stk. 5, 6, 9 og 10.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 27, hvorefter der indsættes et nyt stk. 7, hvorved gældende stk. 8 og 9 bliver stk. 9 og 10.

Til nr. 26

De gældende bestemmelser i § 31, stk. 3, nr. 1-5, fastsætter minimumskravene til revisionsudvalgets opgaver vedrørende overvågning af virksomhedens regnskabsaflæggelse og af den lovpligtige revision samt overvågning og kontrol af revisors uafhængighed.

Det foreslås at udvide revisionsudvalgets opgaver i § 31, stk. 3, nr. 1-5, så de også omfatter overvågning af virksomhedens bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporteringen samt kontrol og overvågning af revisors uafhængighed ved udførelse af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporteringen.

Den foreslåede affattelse af § 31, stk. 3, nr. 1-5, vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, litra b, som ændrer revisordirektivets artikel 39, stk. 6, litra a-e, så revisionsudvalgets opgaver udvides til også at omfatte bæredygtighedsrapportering og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.

Efter det gældende stk. 3, nr. 1, skal revisionsudvalget underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision, herunder regnskabsaflæggelsesprocessen.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at revisionsudvalget skal underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision og i givet fald af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og forklare, hvordan den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering bidrog til henholdsvis regnskabsaflæggelsens og bæredygtighedsrapporteringens integritet, og hvad revisionsudvalgets rolle var i den proces.

Bestemmelsen vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, om ændring af revisordirektivets artikel 39, stk. 6, litra a.

Det foreslåede nr. 1 vil indebære, at revisionsudvalget fremover også vil skulle underrette ledelsesorganet om resultatet af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. Revisionsudvalget vil endvidere i overensstemmelse med direktivet skulle forklare, hvordan den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering bidrog til regnskabsaflæggelsens og bæredygtighedsrapporteringens integritet, og hvad revisionsudvalgets rolle var i den proces.

Revisionsudvalgets underretning m.v. vil især være baseret på overvågningen af den lovpligtige revision og af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporteringen, den løbende dialog med revisor og på indholdet af revisors revisionsprotokol efter revisorforordningen artikel 11.

Efter det gældende stk. 3, nr. 2, skal revisionsudvalget overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at revisionsudvalget skal overvåge proceduren for regnskabsaflæggelse og i givet fald bæredygtighedsrapportering, herunder den i lovgivningen fastsatte elektroniske rapporteringsprocedure, og den procedure, som virksomheden har udført for at identificere de rapporterede oplysninger i overensstemmelse med gældende standarder for bæredygtighedsrapportering, og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre deres integritet.

Bestemmelsen vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, om ændring af revisordirektivets artikel 39, stk. 6, litra b.

Det foreslåede nr. 2 vil videreføre det gældende krav til overvågning af regnskabsaflæggelsesprocessen. Derudover vil forslaget som noget nyt medføre, at revisionsudvalgets overvågning fremover vil blive udvidet til at omfatte proceduren for bæredygtighedsrapportering, herunder den i lovgivningen fastsatte elektroniske rapporteringsprocedure, og den procedure, som virksomheden har udført for at identificere de rapporterede oplysninger i overensstemmelse med gældende standarder for bæredygtighedsrapportering.

Kravene til den elektroniske rapporteringsprocedure for bæredygtighedsrapportering er fastsat i artikel 29d i regnskabsdirektivet. Efter direktivbestemmelsen er det et krav, at virksomheder, der er underlagt kravene om at udarbejde rapportering om bæredygtighed, skal udarbejde deres ledelsesberetning i det elektroniske rapporteringsformat, der er angivet i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til prævisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat med senere ændringer, og at virksomhederne opmærker deres bæredygtighedsrapportering, herunder oplysninger til offentliggørelse fastlagt i artikel 8 i forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 med senere ændringer, i overensstemmelse med det elektroniske rapporteringsformat, der er angivet i nævnte delegerede forordning. Kravene til det elektroniske rapporteringsformat og til opmærkning af bæredygtighedsrapporteringen fastsættes af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i en regulatorisk teknisk standard (RTS).

Virksomhederne vil skulle have en procedure for at identificere de oplysninger, som skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen. Proceduren for identifikation af oplysninger vil skulle oplyses i bæredygtighedsrapporteringen. De nærmere krav til identifikation af de oplysninger, som skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, fremgår af den af Kommissionen vedtagne standard for bæredygtighedsrapportering om generelle krav (ESRS 1).

Hvis revisionsudvalget vurderer, at der er mangler eller forbedringspunkter i virksomhedens organisering og ansvarsfordeling i regnskabsfunktionerne, vil udvalget skulle udarbejde henstillinger eller forslag til afhjælpning heraf. Konstateringen af mangler og forbedringspunkter vil ofte komme frem gennem den løbende dialog med revisor.

Efter det gældende stk. 3, nr. 3, skal revisionsudvalget overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen i virksomheden, uden at krænke den uafhængighed.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at revisionsudvalget skal overvåge, om virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer, og i givet fald dens interne revision, fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen og i givet fald bæredygtighedsrapporteringen i virksomheden, herunder den elektroniske rapporteringsprocedure, uden at krænke dens uafhængighed.

Bestemmelsen vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, om ændring af revisordirektivets artikel 39, stk. 6, litra c.

Det foreslåede nr. 3 vil videreføre det gældende krav til overvågning af effektiviteten af systemerne med hensyn til regnskabsaflæggelsesprocessen. Derudover vil forslaget som noget nyt medføre, at revisionsudvalgets overvågning af systemerne mv. også vil skulle skal omfatte effektiviteten i forhold til bæredygtighedsrapporteringen, herunder den elektroniske rapporteringsprocedure.

Efter bestemmelsen vil revisionsudvalget skulle varetage opgaven uden at krænke dens uafhængighed. Det vil sige, at revisionsudvalget således ikke vil skulle være en del af virksomhedens interne kontrolsystem, men vil skulle varetage en uafhængig overvågning af de kontrolsystemer, som virksomhedens ledelse har gennemført med henblik på at aflægge et regnskab, der opfylder lovgivningens krav.

Revisionsudvalgets overvågning af virksomhedens interne kontrolsystem og risikostyringssystemer vil f.eks. kunne ske ved at indhente oplysninger fra den daglige ledelse og/eller eventuelt en intern revisionsfunktion om, hvorvidt kontrol- og risikostyringssystemerne fungerer effektivt og hensigtsmæssigt.

Derudover vil oplysninger fra den eller de revisorer, der udfører den lovpligtige revision af regnskabet eller erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporteringen, bidrage til revisionsudvalgets overvågning. Revisor, der udfører den lovpligtige revision, skal således i revisionsprotokollatet, jf. artikel 11 i revisorforordningen, bl.a. rapportere om væsentlige mangler i den reviderede virksomheds interne kontrolsystem og/eller i regnskabssystemet, herunder om ledelsen har afhjulpet sådanne eventuelle mangler.

Efter det gældende stk. 3, nr. 4, skal revisionsudvalget overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., idet der tages hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.

Det foreslås i stk. 3, nr. 4, at revisionsudvalget skal overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. og i givet fald erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, navnlig udførelsen heraf, idet der tages hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.

Bestemmelsen vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, om ændring af revisordirektivets artikel 39, stk. 6, litra d.

Det foreslåede nr. 4 vil videreføre det gældende krav om overvågning af den lovpligtige revision. Derudover vil forslaget som noget nyt medføre, at revisionsudvalgets overvågning udvides til også at omfatte erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.

Revisionsudvalgets overvågning vil skulle medvirke til at sikre, at revisionen og afgivelsen af erklæringen om bæredygtighedsrapportering gennemføres af uafhængige, objektive og kompetente revisorer og med en kvalitet, der sikrer den krævede sikkerhed for, at årsregnskabet og bæredygtighedsrapporteringen aflægges uden væsentlige fejl og mangler. Det vil typisk kræve, at revisionsudvalget på et tidligt tidspunkt i processen har en dialog med revisor om påtænkte strategi og plan for udførelse af erklæringsopgaverne, en drøftelse af det af revisor påtænkte væsentlighedsniveau og identifikation af betydelige risici for erklæringsopgaverne samt den påtænkte bemanding og tidsplan for erklæringsopgaverne.

Efter den foreslåede bestemmelse vil overvågningen skulle tage hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol. I henhold til lovens § 35 a, stk. 3, skal revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder af interesse for offentligheden, orientere revisionsudvalgene i disse virksomheder om de væsentligste konklusioner fra kvalitetskontrollen og eventuelle henstillinger til opfølgning på forbedringspunkter, ligesom der vil skulle orienteres om resultatet af kontrollen af revision af revisionskundens regnskab, hvis dette har været genstand for kontrollen.

Udføres erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering gennem en revisionsvirksomhed, der ikke har pligt til at orientere revisionsudvalget om resultatet af seneste kvalitetskontrol, vil revisionsudvalget skulle anmode revisor om en drøftelse herom.

Efter det gældende stk. 3, nr. 5, skal revisionsudvalget kontrollere og overvåge revisors uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden med senere ændringer, og godkende revisors levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i denne forordning.

Det foreslås i stk. 3, nr. 5, at revisionsudvalget skal kontrollere og overvåge den eller de valgte revisors eller revisionsvirksomheders uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden med senere ændringer, og godkende revisors levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i denne forordning.

Bestemmelsen vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, om ændring af revisordirektivets artikel 39, stk. 6, litra e.

Den foreslåede formulering i nr. 5, »den eller de valgte revisors eller revisionsvirksomheders«, vil betyde, at revisionsudvalgets overvågning vil skulle omfatte både uafhængigheden for den eller de revisorer, der er valgt til at udføre den lovpligtige revision, og for den eller de revisorer, der er valgt til at udføre erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede nr. 5 vil videreføre det gældende krav til kontrol og overvågning af uafhængigheden af den revisor, der udfører den lovpligtige revision. Derudover vil forslaget som noget nyt medføre, at revisionsudvalget også vil skulle kontrollere og overvåge uafhængigheden hos den revisor, der udfører erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapporteringen.

Der gælder samme krav til uafhængighed ved udførelse af en revisionsopgave og ved udførelse af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering bortset fra, at forbuddet mod levering af skatteydelser og mod levering af ydelser i forbindelse med lønninger, jf. litra a og d i artikel 5, stk. 1, 2. afsnit i revisorforordningen ikke gælder ved udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Derudover gælder lempelsen for levering af visse vurderingsydelser, jf. lovens § 24 a, ikke for den revisor eller revisionsvirksomhed, der udfører erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering. Disse forskelle følger af den nye artikel 25c i revisordirektivet, som indsættes ved bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 14, og som vil blive gennemført i bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.

Hvis en virksomhed har valgt samme revisor eller revisionsvirksomhed til at udføre den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, vil forskellen få den betydning, at undtagelsen i lovens § 24 a fra forbuddet mod levering af skatteydelser efter revisorforordningen gælder for revisor og revisionsvirksomheden. Derudover finder undtagelsen for levering af visse vurderingsydelser i lovens § 24 a ikke anvendelse, da der gælder et absolut forbud mod, at revisors eller revisionsvirksomhedens levering af vurderingsydelser ved afgivelse af erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 27

Efter revisorlovens § 31, stk. 4, kan en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, vælge at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgave om at være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden med senere ændringer.

Det foreslås i § 31 at indsætte et stk. 7, hvorefter virksomheden kan vælge, at de opgaver, der pålægges revisionsudvalget vedrørende bæredygtighedsrapportering og vedrørende erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, udføres af det samlede øverste ledelsesorgan eller af et særligt organ, der er oprettet af det samlede øverste ledelsesorgan.

Det foreslåede stk. 7 vil udnytte muligheden i bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, litra a, som ændrer revisordirektivets artikel 39, hvorefter det tillades, at en virksomhed kan vælge at lade opgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering og vedrørende erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering udføre af det samlede øverste ledelsesorgan eller af et særligt organ, der er oprettet af det samlede øverste ledelsesorgan.

Forslaget vil medføre, at den enkelte virksomhed gives fleksibilitet med henblik på at tilrettelægge udførelsen af de nye opgaver på den for virksomheden mest optimale måde.

De nye opgaver vedrørende bæredygtighedsrapportering og vedrørende erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering fremgår af lovforslagets § 2, nr. 26, der gennemfører bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 27, litra b, der udvider revisionsudvalgets opgaver til at omfatte bæredygtighedsrapportering og erklæringen om bæredygtighedsrapportering.

De opgaver, der vil kunne uddelegeres til bestyrelsen eller tilsynsrådet eller et særligt organ, omfatter:

– Overvågning af proceduren for bæredygtighedsrapportering, herunder den i lovgivningen fastsatte elektroniske rapporteringsprocedure, og den procedure, som virksomheden har udført for at identificere de rapporterede oplysninger i overensstemmelse med gældende standarder for bæredygtighedsrapportering, og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre deres integritet.

– Overvågning af, om virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer, og i givet fald dens interne revision, fungerer effektivt med hensyn til bæredygtighedsrapporteringen, herunder den i lovgivningen fastsatte elektroniske rapporteringsprocedure, uden at krænke dens uafhængighed.

– Overvågning af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, navnlig udførelsen heraf, idet der tages hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.

– Kontrol og overvågning af den til erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering valgte revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt med artikel 6 i forordning (EU) nr. 537/2014 med senere ændringer og godkende revisors levering af andre tilladte ydelser.

Hvis opgaverne er uddelegeret til et særligt organ, skal dette organ tillige skulle underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og forklare, hvordan erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering bidrog til bæredygtighedsrapporteringens integritet, og hvad det særlige organs rolle var i den proces.

Der henvises nærmere til beskrivelsen af opgaverne i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 26.

Til nr. 28

I revisorlovens § 31, stk. 8, henvises til samme bestemmelses stk. 1-7 om kravene til etablering af et revisionsudvalg.

Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres, så der henvises til stk. 1-8.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 27, hvorefter der indsættes et nyt stk. 7, hvorved gældende stk. 7 bliver stk. 8.

Til nr. 29

I revisorlovens § 31, stk. 9, henvises til samme bestemmelses stk. 8, nr. 4, om virksomheder, hvis eneste formål er at udstede værdipapirer med sikkerhedsstillelse i aktiver.

Det foreslås, at henvisningen i § 31, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres, så der henvises til stk. 9, nr. 4.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 27, hvorefter der indsættes et nyt stk. 7, hvorved det gældende stk. 8 bliver stk. 9.

Til nr. 30

Revisorlovens § 32 fastlægger organiseringen af det offentliges tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder, herunder tilsynets opgaver. Efter § 32, stk. 2, skal ledelsen af tilsynet have viden inden for de områder, der er relevante for lovpligtig revision.

Det foreslås at ændre § 32, stk. 2, således at det fremgår, at ledelsen af tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder foruden viden inden for de områder, der er relevante for lovpligtig revision, skal have viden om erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 23, om ændring af revisordirektivets artikel 32, stk. 3, 1. afsnit, og vil medføre, at ledelsen af tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder også vil skulle have viden om erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 31

Efter den gældende § 32, stk. 4, nr. 1, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan, direktion eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden overholder de pligter, der følger af revisorloven, revisorforordningen samt bestemmelser, som gennemfører artikel 37 og 38 i revisordirektivet. Revisordirektivets artikel 37 og 38 omhandler regler om valg og afsættelse af revisor og er gennemført i den selskabsretlige lovgivning. Tilsynet indebærer, at Erhvervsstyrelsen efter § 37 kan iværksætte en undersøgelse, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan, direktion eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden har overtrådt eller vil overtræde de pligter, der følger af revisorloven, revisorforordningen samt bestemmelser, som gennemfører artikel 37 og 38 i revisordirektivet. Efter § 40 tager styrelsen stilling til, om resultatet af undersøgelsen giver anledning til at sanktionere et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden eller en virksomhed af interesse for offentligheden, f.eks. give en påtale, påbyde at en overtrædelse bringes til ophør eller indbringe sagen for Revisornævnet. Styrelsen kan efter § 42 pålægge tvangsbøder, hvis medlemmer af virksomhedens øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg underlader at give styrelsen oplysninger til brug for en undersøgelse eller undlader at efterkomme et påbud om at bringe en overtrædelse til ophør. Revisornævnet er efter § 44 a givet kompetence til at behandle klager over tilsidesættelse af de pligter, der påhviler virksomheder af interesse for offentligheden eller medlemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg. Revisornævnet kan for overtrædelse af pligterne efter § 44 b tildele en advarsel eller pålægge en bøde på ikke over 300.000 kr. Ved grov eller oftere gentagen forsømmelse af pligterne kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at en person i op til 3 år kan være medlem af det øverste ledelsesorgan, direktionen eller revisionsudvalget i en virksomhed af interesse for offentligheden.

Det foreslås efter »revisionsudvalg« i § 32, stk. 4, nr. 1, § 37, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, § 40, stk. 1, nr. 5, § 42, stk. 1, § 44 a, stk. 1, 2. pkt., og § 44 b, stk. 1, 1. pkt., at indsætte », herunder af udvalg og organer der, jf. § 31, stk. 4 og 7, varetager dele af revisionsudvalgets opgaver,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erhvervsstyrelsens tilsyn med medlemmer af revisionsudvalget også omfatter medlemmer af udvalg og organer, der varetager dele af revisionsudvalgets opgaver, herunder adgangen til at iværksætte en undersøgelse og pålægge sanktioner. Erhvervsstyrelsen vil således kunne føre tilsyn med, at de opgaver, der som udgangspunkt påhviler revisionsudvalget, udføres i overensstemmelse med lovgivningens krav, uanset om opgaverne varetages af et andet udvalg eller organ i virksomheden.

Tilsynet vil alene omfatte de opgaver, der er delegeret fra revisionsudvalget, hvorimod andre opgaver, der eventuelt udføres af de pågældende udvalg eller organer, ikke vil være omfattet af tilsynet.

Forslaget skal ses i lyset af revisorlovens § 31, stk. 4, hvorefter en virksomhed, der har et nomineringsudvalg, hvori kapitalejerne eller virksomhedsdeltagerne har betydelig indflydelse, og som har til opgave at fremsætte indstillinger til valg af revisorer, kan vælge at lade udvalget varetage revisionsudvalgets opgave med at være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i revisorforordningen. Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 27, at en virksomhed kan vælge, at de opgaver, der pålægges revisionsudvalget vedrørende bæredygtighedsrapportering og vedrørende erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering, udføres af det samlede øverste ledelsesorgan eller af et særligt organ, der er oprettet af det samlede øverste ledelsesorgan.

Til nr. 32

Efter revisorlovens § 33 fastsætter Erhvervsstyrelsen regler om betingelserne for at indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisor (revisoreksamen) og andre prøver for revisorer. Bestemmelsen bemyndiger styrelsen til at fastsætte krav og indhold af eksamenerne, herunder om afholdelse, bedømmelse, behandling af eksamensklager m.v.

Det foreslås i § 33, stk. 1, at indsætte et nyt nr. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betingelserne for at indstille sig til en særskilt prøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede nr. 2 vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 5, om ændring af revisordirektivets artikel 8, hvor der indsættes et stk. 3, og vil medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om betingelserne for at indstille sig til en særskilt prøve i erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Erhvervsstyrelsen vil herunder, jf. § 33, stk. 2, kunne fastsætte regler om indholdet og kravene til prøven, dens afholdelse og bedømmelse, behandling af eksamensklager, foranstaltninger ved eksamenssnyd, hvem der forestår afholdelsen af prøven, og grundlaget for betaling for aflæggelse af prøven. Prøven vil, jf. revisordirektivets artikel 8, stk. 3, omfatte juridiske krav og standarder for udarbejdelse af årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedsanalyse, due diligence-procedurer for så vidt angår bæredygtighedsspørgsmål og juridiske krav og erklæringsstandarder for bæredygtighedsrapportering. Prøven forudsættes at være en skriftlig prøve med en varighed af fire timer.

Det foreslås yderligere i § 33, stk. 1, at indsætte et nyt nr. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betingelserne for at indstille sig til en egnethedsprøve for personer, som i EU/EØS er godkendt til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. den foreslåede § 10 a, stk. 2, lovforslagets § 2, nr. 8, hvortil der henvises.

Den praktiske varetagelse af eksamen for statsautoriserede revisor (revisoreksamen) og andre prøver for revisorer har siden ændringen af revisorloven gennemført ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 været varetaget af FSR – danske revisorer. Der henvises herom til lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 146 som fremsat, side 17, venstre spalte, jf. side 60 og 61. Afholdelsen af de foreslåede prøver vedrørende udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering forudsættes organiseret på samme måde som de øvrige prøver for revisorer.

Det foreslåede nr. 3 skal ses i lyset af bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 8, om ændring af revisordirektivets artikel 14, stk. 2, jf. herved lovforslagets § 2, nr. 8, om indsættelse af § 10 a, hvortil der henvises.

Til nr. 33

Efter revisorlovens § 35, stk. 3, skal kvalitetskontrollanter, der udfører kvalitetskontrol i revisionsvirksomheder, have tilstrækkelig faglig uddannelse og erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til kvalitetskontrol.

Det foreslås at ændre § 35, stk. 3, så det fremgår, at kvalitetskontrollanter, der udfører kvalitetskontrol i revisionsvirksomheder, foruden tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse i givet fald skal have erfaring inden for bæredygtighedsrapportering, erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og andre bæredygtigheds relaterede opgaver.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 19, om ændring af revisordirektivets artikel 29, stk. 1, litra d, og vil medføre, at de kvalitetskontrollanter, der udfører kvalitetskontrol i revisionsvirksomheder, der afgiver erklæringer om bæredygtighedsrapportering, foruden en faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse i givet fald vil skulle have erfaring inden for bæredygtighedsrapportering, udførelse af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering og andre bæredygtighedsrelaterede opgaver.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 2, hvortil der henvises, at den foreslåede ændring træder i kraft den 1. januar 2026.

Til nr. 34

I revisorlovens § 35 a, stk. 4, henvises til § 31, stk. 5, 6 og 8, der indeholder regler om fritagelse for etablering af et revisionsudvalg.

Det foreslås, at henvisningen i § 35 a, stk. 4, ændres, så der henvises til § 31, stk. 5, 6 og 9.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 27, hvorefter der indsættes et nyt stk. 7, hvorved gældende stk. 8 bliver stk. 9.

Til nr. 35

Erhvervsstyrelsen kan i medfør af revisorlovens § 37, stk. 1, 1. pkt., iværksætte en undersøgelse af en revisor, en revisionsvirksomhed, en virksomhed af interesse for offentligheden – dvs. en børsnoteret virksomhed, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab – et medlem af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg i en virksomhed af interesse for offentligheden. Iværksættelse af en undersøgelse kan ske, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at der er eller vil ske en overtrædelse af revisorlovgivningen.

Efter § 37, stk. 1, 3. pkt., finder stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for, at en revisor eller en revisionsvirksomhed har tilsidesat en forpligtelse efter hvidvaskloven eller rådgivet en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven.

Efter afslutningen af en undersøgelse tager Erhvervsstyrelsen, jf. lovens § 40, stk. 1, nr. 1-4, stilling til, om resultatet af undersøgelsen giver anledning til at afslutte undersøgelsen uden yderligere bemærkninger, at give en påtale, at påbyde, at en overtrædelse skal bringes til ophør eller at indbringe revisor, revisionsvirksomheden eller begge for Revisornævnet efter § 43.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af § 40, stk. 1, nr. 4, at resultatet af en undersøgelse, hvor en revisor eller en revisionsvirksomhed har tilsidesat en forpligtelse efter hvidvaskloven eller rådgivet en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven, kan give anledning til at indbringe de pågældende for Revisornævnet efter lovens § 43 a. Erhvervsstyrelsen kan efter bestemmelsen i lovens § 43 a indbringe en revisor eller en revisionsvirksomhed for Revisornævnet for tilsidesættelse af forpligtelser efter hvidvaskloven eller for rådgivning af en kunde i strid med kundens forpligtelser efter hvidvaskloven.

Det foreslås, at der i § 40, stk. 1 , nr. 4, indsættes efter »§ 43«: »eller § 43 a, stk. 1«.

Den foreslåede indsætning vil medføre, at det præciseres, at resultatet af en undersøgelse af en revisor eller en revisionsvirksomhed for tilsidesættelse af hvidvaskloven m.v. kan give anledning til, at Erhvervsstyrelsen indbringer de pågældende for Revisornævnet.

Til nr. 36

Efter § 43, stk. 2, 4. pkt., skal der ved Revisornævnets behandling af sager, hvor bl.a. nedlæggelse af forbud over for en revisor efter § 44, stk. 3, kan komme på tale, foruden formanden eller 1 næstformand altid medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer, dog ved en klage mod en registreret revisor så vidt muligt 2 registrerede revisorer, samt et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Det foreslås i § 43, stk. 2, 4. pkt., at »§ 44, stk. 3,« ændres til »§ 44, stk. 3 og 6, 3. pkt.,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved Revisornævnets behandling af sager, hvor nedlæggelse af forbud over for en revisionsvirksomhed efter § 44, stk. 6, 3. pkt., kan komme på tale, foruden formanden eller 1 næstformand altid vil skulle medvirke mindst 2 statsautoriserede revisorer, dog ved en klage mod en registreret revisionsvirksomhed så vidt muligt 2 registrerede revisorer, samt et tilsvarende antal repræsentanter for regnskabsbrugerne.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 39, om en ændret affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., og hvorefter Revisornævnet vil kunne nedlægge forbud over for en revisionsvirksomhed.

Til nr. 37

Revisornævnet kan efter revisorlovens § 44, stk. 3, nedlægge et forbud mod, at en revisor, der har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af revision eller udøvelse af funktioner i en revisionsvirksomhed, i op til tre år kan udføre eller kontrollere udførelsen af en revision, udøve funktioner i en revisionsvirksomhed eller udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.

Det foreslås i § 44, stk. 3, at indsætte »eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering« efter »udførelsen af revision«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 38, hvor der foreslås indsat et nyt nr. 2, hvorefter Revisornævnet, hvor en revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, kan nedlægge et forbud mod, at revisoren i op til tre år kan udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

Til nr. 38

Revisornævnet kan efter revisorlovens § 44, stk. 3, nedlægge et forbud mod, at en revisor, der har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af revision eller udøvelse af funktioner i en revisionsvirksomhed, i op til tre år kan udføre eller kontrollere udførelsen af en revision, udøve funktioner i en revisionsvirksomhed eller udøve funktioner i en virksomhed af interesse for offentligheden.

Det foreslås i § 44, stk. 3, at indsætte et nyt nr. 2, så Revisornævnet, hvor en revisor har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, kan nedlægge et forbud mod, at revisoren i op til tre år kan udføre eller kontrollere udførelsen af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 21, om ændring af revisordirektivets artikel 30a, stk. 1, og vil medføre, at Revisornævnet som sanktion over for en revisor, der har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse ved udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, vil kunne nedlægge forbud mod, at pågældende i op til tre år kan udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller underskrive erklæringer om bæredygtighed. Et forbud vil vedrøre, at pågældende ikke vil kunne afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering eller kontrollere udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Et nedlagt forbud vil derimod ikke være til hinder for, at den pågældende deltager i et erklæringsteam, men hvor en anden revisor forestår og har det endelige ansvar for erklæringsopgaven. Der er derfor ikke behov for, at en revisor, overfor hvem der er nedlagt et forbud, er afskåret fra at kunne deltage i et erklæringsteam, der handler under ansvar af en anden revisor.

En afgørelse om nedlæggelse af et forbud forudsættes at kunne kombineres med ikendelse af bøde i henhold til praksis for den pågældende type forseelse.

Efter omstændighederne og en konkret vurdering vil nævnet samtidig – hvis der er nedlagt påstand herom, jf. § 43, stk. 2, 5. pkt. – kunne nedlægge forbud mod, at pågældende udfører eller kontrollerer udførelsen af en revision, jf. § 44, stk. 3, nr. 1.

Til nr. 39

Påhviler der en revisionsvirksomhed et selvstændigt ansvar for fejl og mangler hos virksomheden eller et medansvar for tilsidesættelsen af en revisors pligter, kan Revisornævnet efter revisorlovens § 44, stk. 6, tildele revisionsvirksomheden en advarsel eller pålægge revisionsvirksomheden en bøde på ikke over 750.000 kr., dog op til 1.500.000 kr., hvis tilsidesættelsen af virksomhedens pligter eller medansvaret for revisors pligter er af særlig grov karakter. Virksomheden kan alene pålægges sanktionerne, hvis virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Revisornævnet. Er revisionsvirksomhedens omdømme blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at revisionsvirksomheden ikke kan varetage opgaven på forsvarlig måde, kan Revisornævnet frakende revisionsvirksomheden dens godkendelse for en periode på 6 måneder og indtil 5 år eller indtil videre.

Det foreslås at affatte 3. pkt. i § 44, stk. 6, således, at hvor en revisionsvirksomheds ansvar efter § 43, stk. 5, eller medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter er af særdeles grov karakter, kan Revisornævnet nedlægge forbud mod, at virksomheden i op til 3 år udfører revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering.

Det foreslåede vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 3, nr. 21, om ændring af revisordirektivets artikel 30a, stk. 1, herunder den ved direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 med senere ændringer foretagne ændring af revisordirektivets artikel 30a, stk. 1, og vil medføre, at Revisornævnet som sanktion over for en revisionsvirksomhed, der ved udførelsen af revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapporter har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse af særdeles grov karakter, vil kunne nedlægge et forbud mod, at revisionsvirksomheden i op til tre år udfører revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. En afgørelse om nedlæggelse af et forbud forudsættes at kunne kombineres med ikendelse af bøde i henhold til praksis for den pågældende type forseelse.

Et forbud efter det foreslåede 3. pkt. vil kunne nedlægges i ganske ekstraordinære situationer, hvor revisionsvirksomheden af Erhvervsstyrelsen er indbragt for nævnet efter § 43, stk. 5, som følge af fejl, mangler eller tilsidesættelse af dens pligter, herunder et medansvar for tilsidesættelsen af en revisors pligter, og hvor der er tale om særdeles grove forhold, som nødvendiggør, at revisionsvirksomheden i en periode fratages adgangen til at udføre revision eller erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering. Sanktionen vil kun kunne anvendes, hvis Erhvervsstyrelsen ved indbringelsen af sagen for Revisornævnet har nedlagt påstand herom, jf. herved § 43, stk. 2, 5. pkt.

Efter det gældende 3. pkt. i § 44, stk.6, kan en revisionsvirksomhed alene pålægges sanktioner, hvis virksomheden er inddraget som part i en klagesag for Revisornævnet. Den foreslåede ændring, der vil medføre, at det gældende 3. pkt. ophæves, har ingen materiel betydning, da det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at en myndighed kun kan træffe afgørelse over for den, der er inddraget i en sag.

Ved lovforslagets § 12, stk. 4, foreslås det, at ændringen af bestemmelsen alene finder anvendelse på forseelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 40

Efter revisorlovens § 44, stk. 9, skal en afgørelse fra Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., der angår nævnets nedlæggelse af forbud over for en revisor mod visse aktiviteter, frakendelse af en revisors eller en revisionsvirksomheds godkendelse, indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 at begære domstolsprøvelse af nævnets afgørelse og om fristen herfor.

Efter lovens § 44, stk. 5, kan Revisornævnet – efter påstand herom, jf. lovens § 43, stk. 2, 4. pkt. – under nævnets behandling af en sag om ubetinget frakendelse af en revisors godkendelse midlertidigt frakende en revisor godkendelsen, hvis nævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for ubetinget frakendelse er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at revisoren under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde sine pligter som revisor.

Efter lovens § 52 a kan en revisor forlange en afgørelse efter § 44, stk. 5, indbragt for retten.

Det foreslås, at ændre § 44, stk. 9, så henvisningen »stk. 6, 4. pkt.,« ændres til: »stk. 6, 3. og 4. pkt.,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at også afgørelser efter den foreslåede ændrede affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 39, vil skulle indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor og svarer til, hvad der efter den nuværende § 44, stk. 9, gælder ved en afgørelse om nedlæggelse af et forbud over for en revisor truffet af Revisornævnet i medfør af § 44, stk. 3.

Til nr. 41

Der er efter de gældende regler ikke krav om, at Revisornævnets afgørelser om midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse af nævnets afgørelse.

Det foreslås i § 44, stk. 9, at indsætte et 2. pkt., hvorefter en afgørelse truffet af Revisornævnet efter § 44, stk. 5, om midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 a at begære domstolsprøvelse af nævnets afgørelse og om fristen herfor.

Det foreslåede 2. pkt. vil svare til, hvad der efter det gældende § 44, stk. 9, gælder ved Revisornævnets nedlæggelse af forbud efter § 44, stk. 3, eller frakendelse af en revisors eller en revisionsvirksomheds godkendelse efter § 44, stk. 4, henholdsvis § 44, stk. 6, 4. pkt.

Til nr. 42

Efter den gældende § 44 a, stk. 1, 1. pkt., behandler Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser efter denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden med senere ændringer, der påhviler virksomheder af interesse for offentligheden eller medlemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.

Det foreslås efter »revisionsudvalg« i § 44 a, stk. 1, 1. pkt., at indsætte », herunder af udvalg og organer der, jf. § 31, stk. 4 og 7, varetager dele af revisionsudvalgets opgaver«.

Det foreslåede vil medføre, at Revisornævnet også kan behandle klager over medlemmer af udvalg og organer, der varetager revisionsudvalgets opgaver.

Der vil alene være tale om klager over de opgaver, der er delegeret fra revisionsudvalget, hvorimod klager over andre opgaver, der eventuelt udføres af de pågældende udvalg eller organer, ikke vil være omfattet af Revisornævnets kompetence.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 31.

Til nr. 43

Revisorlovens § 47 c fastsætter bestemmelser for Revisornævnets offentliggørelse af nævnets kendelser. For kendelser vedrørende juridiske personer finder lovens § 47 a, stk. 3 og 4, anvendelse, efter hvilke bestemmelser afgørelser vedrørende en juridisk person offentliggøres med oplysning om identiteten på den juridiske person, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade, og idet anonymisering af identiteten på en juridisk person sker efter 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen.

Det foreslås at ændre § 47 c, stk. 3, 2. pkt., så »§ 44, stk. 6, 4. pkt.,« ændres til: »§ 44, stk. 6, 3. og 4. pkt.,«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 39, om en ændret affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., hvorefter Revisornævnet vil kunne nedlægge forbud over for en revisionsvirksomhed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at også Revisornævnets offentliggørelse af afgørelser efter den ændrede affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., vil blive offentliggjort med oplysning om identiteten på den juridiske person, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade, og idet anonymisering af identiteten på en juridisk person sker efter 2 år regnet fra datoen for offentliggørelsen.

Til nr. 44

I medfør af lovens § 47 c, stk. 1, offentliggør Revisornævnet kendelser efter § 44, stk. 1-4 og 6, på nævnets hjemmeside. Har nævnet fundet en fysisk person skyldig i en klage, offentliggøres afgørelsen med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre den pågældende af nævnet er tildelt en advarsel, offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Efter lovens § 44, stk. 5, kan Revisornævnet under nævnets behandling af en sag, hvor der er nedlagt påstand om, at en indklaget revisor frakendes godkendelsen som revisor, midlertidigt frakende revisoren godkendelsen, hvis nævnet skønner, at revisoren under sagens behandling groft eller oftere gentaget vil overtræde sine pligter som revisor. En midlertidig frakendelse varer, indtil nævnets afgørelse efter loven § 44, stk. 4, er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse, hvis nævnets kendelse om midlertidig frakendelse er indbragt for domstolene efter lovens § 52 a. En afgørelse om midlertidig frakendelse offentliggøres ikke, jf. § 47 c, stk. 1, modsætningsvis.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 47 d, hvorefter Revisornævnet skal offentliggøre kendelser, hvori nævnet har truffet afgørelse om midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse som revisor.

Efter det foreslåede stk. 1, skal Revisornævnet på sin hjemmeside offentliggøre kendelser, hvori der er truffet afgørelse om midlertidig frakendelse efter lovens § 44, stk. 5.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at Revisornævnet på sin hjemmeside vil skulle offentliggøre kendelser, hvor nævnet efter påstand herom har taget stilling til midlertidig frakendelse af en revisors godkendelse, uanset om nævnet i den konkrete sag har frakendt revisoren godkendelsen midlertidigt, eller ikke har fundet betingelserne til stede for en midlertidig frakendelse.

Efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., skal en kendelse, hvor Revisornævnet midlertidigt har frakendt en revisor godkendelsen, offentliggøres med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre offentliggørelsen af revisorens identitet vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at en kendelse, hvor Revisornævnet midlertidigt har frakendt en revisor godkendelsen, vil skulle offentliggøres med oplysning om navnet på den revisor, hvis godkendelse som revisor nævnet har frakendt. Offentliggørelse vil dog ikke skulle ske, hvis offentliggørelsen af revisorens identitet vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning, eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.

Offentliggørelse af den pågældende revisors navn vil således ikke kunne ske, hvis det vurderes, at en offentliggørelse vil udgøre en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet, dvs. skabe betydelig børsuro. Undtaget fra offentliggørelse er også tilfælde, hvor en offentliggørelse vil have betydning for en igangværende strafferetlig efterforskning, hvis formål herved ville kunne forspildes. I en sådan situation bør beslutning om offentliggørelse alene ske efter høring af den relevante politimyndighed. Endelig vil offentliggørelse ikke ske, hvis en offentliggørelse efter en konkret vurdering må antages at ville forvolde uforholdsmæssig stor skade for den pågældende revisor. Det forhold, at offentliggørelsen af en revisors navn vil kunne medføre tab af kunder i den virksomhed, som drives af den pågældende revisor, eller at offentliggørelsen vil kunne understøtte et erstatningskrav mod pågældende, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at offentliggørelse skal ske i anonymiseret form. Undtagelsen bør således kun finde anvendelse på tilfælde, hvor den fortsatte drift af den virksomhed, som drives af den pågældende revisor, vil blive truet, eller hvis meget væsentlige interesser krænkes.

Undtagelserne er i overensstemmelse med revisordirektivets artikel 30c, stk. 2. Undtagelserne svarer til § 47 c, stk. 2, 1. pkt.

Har Revisornævnet ved kendelsen afvist klagers påstand om midlertidigt at frakende revisoren godkendelsen under sagens behandling, vil der ved offentliggørelsen efter stk. 1 ikke skulle ske offentliggørelse af revisors identitet, hvilket følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., modsætningsvist.

Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., skal anonymisering af revisorens identitet ske, når Revisornævnet har truffet afgørelse i sagen efter § 44, stk. 4.

Bestemmelsen vil medføre, at navnet på den revisor, hvis godkendelse som revisor Revisornævnet midlertidigt har frakendt, vil skulle anonymiseres, når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter § 44, stk. 4. Offentliggørelsen af kendelsen i sagen efter § 44, stk. 4, er reguleret i lovens § 47 c.

Det foreslås i stk. 3, at offentliggøres kendelsen inden udløbet af revisors frist i § 52 a, stk. 2, 1 pkt., eller indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og resultatet af indbringelsen for domstolene.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at Revisornævnet ved offentliggørelsen af en kendelse, hvor en revisor midlertidigt er frakendt godkendelsen som revisor, vil offentliggørelsen, hvis denne sker inden udløbet af fristen på 14 dage efter § 52 a, stk. 2, 1. pkt., for at kræve afgørelsen prøvet ved domstolene, skulle indeholde oplysning herom. Er afgørelsen af revisoren krævet indbragt for domstolene, vil status for og resultatet af indbringelsen skulle fremgå af offentliggørelsen. Bestemmelsen svarer til princippet i § 47 c, stk. 4.

Til nr. 45

Efter revisorlovens § 52, stk. 1, kan en afgørelse truffet af Revisornævnet efter bl.a. lovens § 44, stk. 3, om nedlæggelse af et forbud over for en revisor af revisoren forlanges indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen. Efter § 52, stk. 5, 1. pkt., skal en anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af Revisornævnet efter bl.a. lovens § 44, stk. 6, 4. pkt., om frakendelse af en revisionsvirksomheds godkendelse på grund af kompromitteret omdømme, være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende. Endelig fremgår det af § 52, stk. 6, at sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter bl.a. lovens § 44, stk. 6, 4. pkt., har opsættende virkning.

Det foreslås at ændre § 52, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, 1. pkt., og 6 så »stk. 6, 4. pkt.,« ændres til: »stk. 6, 3. og 4. pkt.,«.

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 39, om en ændret affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., og hvorefter Revisornævnet vil kunne nedlægge forbud over for en revisionsvirksomhed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at også afgørelser efter den ændrede affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 39, af den pågældende revisionsvirksomhed vil kunne forlanges indbragt for retten og svarer til, hvad der efter den nuværende § 52, stk. 9, gælder ved en afgørelse om nedlæggelse af et forbud over for en revisor truffet af Revisornævnet i medfør af § 44, stk. 3.

Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at fristen på 4 uger for anmodning om indbringelse af afgørelser for domstolene også gælder afgørelser om forbud overfor en revisionsvirksomhed efter den ændrede affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt.

Endelig vil den foreslåede ændring medføre, at sagsanlæg vedrørende afgørelser om forbud overfor revisionsvirksomheden også har opsættende virkning.

Til nr. 46

Efter § 52, stk. 5, 2. pkt., skal en anmodning om indbringelse af en kendelse truffet af Revisornævnet efter bl.a. lovens § 43 a, stk. 2, jf. stk. 6, 4. pkt., om frakendelse af en revisionsvirksomheds godkendelse på grund af kompromitteret omdømme som følge af overtrædelse af hvidvaskloven m.v., være modtaget i Nævnenes Hus, senest 4 uger efter at kendelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås at ændre § 52, stk. 5, 2. pkt., så »stk. 6, 4. pkt.« ændres til: »stk. 6, 3. og 4. pkt.«

Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 39, om en ændret affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt., og hvorefter Revisornævnet vil kunne nedlægge forbud over for en revisionsvirksomhed.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen på 4 uger for anmodning om indbringelse af afgørelser for domstolene også gælder afgørelser om forbud overfor en revisionsvirksomhed efter den ændrede affattelse af § 44, stk. 6, 3. pkt. som følge af overtrædelse af hvidvaskloven m.v.

Det henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 45.

Til nr. 47

Revisorlovens § 54 angiver de bestemmelser i loven, hvis overtrædelse kan sanktioneres med straf i form af bøde.

I § 54, stk. 1, 1. pkt., henvises til § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5 og 7, der indeholder regler om etablering af revisionsudvalg og fritagelse herfor.

Det foreslås, at henvisningen i § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres, så der henvises til § 31, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5 og 8.

Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets § 2, nr. 27, hvorefter der indsættes et nyt stk. 7, hvorved gældende stk. 7 bliver stk. 8.

I § 54, stk. 1, 1. pkt., henvises desuden til § 44, stk. 9, hvorefter en afgørelse fra Revisornævnet efter § 44, stk. 3 og 4 og stk. 6, 4. pkt., skal indeholde oplysning om adgangen til efter § 52 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

I forbindelse med ændringen af revisorloven ved § 1, nr. 26, i lov nr. 1733 af 1. december 2020 blev det dagældende § 44, stk. 9, ændret til § 44, stk. 7.

Bestemmelsen i den gældende § 44, stk. 7, vedrører en revisors pligt til at orientere sin kunde, herunder kundens eventuelle revisionsudvalg, om en kendelse fra Revisornævnet, hvor nævnet har fundet revisor skyldig i en klage, der angår et forhold mellem revisor og dennes kunde. Ved lovændringen i 2020 blev der ved en fejl ikke samtidigt foreslået en konsekvensændring af § 54, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås derfor samtidigt i § 54, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 44, stk. 9,« til: »§ 44, stk. 7,«.