Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LOV nr 738 af 01/06/2015

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.) § 7

 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

 Stk. 2. § 5 og § 6 træder i kraft den 26. november 2015.

 Stk. 3. § 1 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, jf. dog stk. 4-6.

 Stk. 4. Uanset stk. 3 kan virksomhederne anvende § 1 for et regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere, når dette sker systematisk og konsekvent.

 Stk. 5. Uanset stk. 3 har § 1, nr. 130, først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere, for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C samt for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på mindre end 500. Indtil da finder den hidtil gældende § 99 a anvendelse for disse virksomheder, idet redegørelsen i henhold til § 99 a, stk. 3, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, dog tillige skal suppleres med oplysninger om politikker for miljøforhold, hvis virksomheden har politikker for miljøforhold. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover, har § 1, nr. 130, dog virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016, jf. stk. 3.

 Stk. 6. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab, idet antallet af heltidsbeskæftigede medarbejdere skal forstås som antallet af medarbejdere i koncernen som helhed.

 Stk. 7. § 5, nr. 2, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere.