Lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige forhold m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Der findes en række bestemmelser i værnepligtsloven, hvor den »værnepligtige« omtales som »han«.

Det følger således af § 3, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i værnepligtsloven, at den, der ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 30 dage eller foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70, af sessionen kan udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Det følger herudover af § 4 a i værnepligtsloven, at såfremt en værnepligtig, der har afsluttet den første samlede tjeneste, idømmes en sanktion som nævnt i § 4, stk. 1, kan vedkommende minister eller den myndighed, ministeren bemyndiger til det, undlade at genindkalde den pågældende, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Det følger endvidere af § 15, stk. 1, i værnepligtsloven, at sessionen kan pålægge en værnepligtig, der møder for sessionen, og som ikke findes egnet til værnepligtstjeneste, fordi han 1) endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, 2) lider af en midlertidig svaghed eller sygdom eller 3) ikke har forevist dokumentation for en påstået eller formodet svaghed eller sygdom, at møde for en senere session. Det følger desuden af lovens § 15, stk. 2, at en værnepligtig, der har modtaget pålæg efter stk. 1, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgangen af året efter det år, i hvilket han er mødt for sessionen første gang. Det følger herudover af lovens § 15, stk. 3, at er grunden til, at den værnepligtige ikke er fundet egnet til værnepligtstjeneste, den i stk. 1, nr. 3, anførte, og har han ved en senere session fortsat ikke fremvist dokumentation, kan den værnepligtige dog først kræve at blive endeligt sessionsbehandlet ved den første session i det følgende år.

Det følger derudover af § 19 i værnepligtsloven, at sessionen kan tilkendegive den værnepligtige, der udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige godtgør, at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig betydning for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom.

Det følger endeligt af § 36, stk. 2, i værnepligtsloven, at skønnes en overtrædelse ikke at medføre højere straf end bøde, kan forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Det foreslås overalt i værnepligtsloven, at »han« ændres til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 2. pkt., § 4, stk. 1, § 4 a, § 15, stk. 1-3, § 19, 1. pkt., og § 36, stk. 2, vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, at enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig).

Det foreslås at ændre § 1, stk. 1, i værnepligtsloven, således at »mand« ændres til »statsborger«.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, vil indebære, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«. Værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige vil dermed fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Det vil bl.a. indebære, at enhver dansk statsborger uanset køn vil skulle møde til Forsvarets Dag efter § 13, stk. 1, i værnepligtsloven, ligesom alle uanset køn vil skulle deltage heri, herunder modtage orientering om de forskellige tjenesteforhold m.v. efter lovens § 7, stk. 1, 1. pkt., underkaste sig lægeundersøgelser m.v. efter lovens § 14, stk. 1, samt trække et lodtrækningsnummer efter lovens § 20. Desuden vil det bl.a. indebære, at alle uanset køn vil kunne indgå aftale om at aftjene værnepligtstjeneste efter værnepligtslovens § 21, og at såfremt der ikke er tilstrækkeligt med værnepligtige, der ønsker at indgå en aftale om at aftjene værnepligtstjeneste, vil alle uanset køn ligeledes kunne pålægges at aftjene værnpligtstjeneste i overensstemmelse med principperne for fordelingen i lovens § 23.

Den foreslåede ændring vil have den konsekvens, at enhver dansk statsborger ligeledes vil blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten. Det gælder bl.a. lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande samt relevante administrative forskrifter. Som eksempel kan nævnes bekendtgørelse nr. 65 af 11. januar 2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen, bekendtgørelse nr. 23 af 9. januar 2007 om begrænsning i adgang til ydelser efter sundhedsloven for visse persongrupper og cirkulære nr. 9709 af 11. november 2005 om aflønning mv. af personel til værnepligtstjeneste i forsvaret. Den foreslåede ændring vil ikke ændre på, at kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste i Forsvaret – som i dag – vil være omfattet af bl.a. militær straffelov og militær discplinarlov. Kvinder, der skal aftjene værnepligtstjeneste, vil således fremover blive omfattet af de samme love og administrative forskrifter, som mænd er i dag.

Der vil således ske fuld ligestilling uanset køn i relation til Forsvarets Dag og aftjening af værnepligtstjeneste.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 3, stk. 1, i værnepligtsloven, at mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, af Værnepligtsnævnet helt eller delvis kan fritages for værnepligtstjeneste.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 1, i værnepligtsloven, således at »Mænd« ændres til »Den«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelsen vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af den nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor, og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre forsvarsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

Det foreslås at ændre § 3, stk. 2, 1. pkt., i værnepligtsloven, således at »udenlandske mænd« ændres til »udlændinge«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, 1. pkt., vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelsen vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af den nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 5

Det følger af § 6 i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, forestår afholdelse af Forsvarets Dag, herunder session, og afgør i øvrigt, om en person 1) er undergivet værnepligt, 2) i henhold til § 13 er forpligtet til at møde til Forsvarets Dag, 3) af grunde, der ikke vedrører egnethed og ikke vedrører udelukkelse efter § 4, har krav på, at værnepligten bortfalder for ham.

Det følger desuden af § 26, stk. 1, i værnepligtsloven, at enhver værnepligtig selv er ansvarlig for, at bopælsforandringer, bortrejse og lignende ikke er til hinder for, at indkaldelsesordrer og andre meddelelser fra myndighederne om værnepligten kan komme ham i hænde rettidigt.

Det foreslås at ændre § 6, nr. 3, og § 26, stk. 1, i værnepligtsloven, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring af § 6, nr. 3, og § 26, stk. 1, vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Det følger af § 13, stk. 1, i værnepligtsloven, at værnepligtige, der har bopæl eller ophold her i landet, skal møde til Forsvarets Dag i det år, hvori de fylder 18 år. Forsvarsministeren kan dog bestemme, at mødepligten skal indtræde senere.

Det følger desuden af § 13, stk. 2, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren eller den myndighed, forsvarsministeren bemyndiger til det, kan pålægge værnepligtige at møde til Forsvarets Dag.

Det følger herudover af § 13, stk. 4, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren under den i § 27 angivne betingelse kan give de værnepligtige udsættelse med at møde til Forsvarets Dag indtil udgangen af det år, i hvilket de fylder 25 år.

Det følger endvidere af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om pligten og retten til at møde til Forsvarets Dag, jf. stk. 1-3.

Værnepligtsloven indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at fritage værnepligtige for at møde til Forsvarets Dag.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at hele eller dele af årgange af værnepligtige fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.

Den foreslåede bestemmelse vil alene kunne anvendes af forsvarsministeren til at fastsætte regler, hvis helt særlige forhold gør sig gældende. Ved »helt særlige forhold« forstås udefrakommende påvirkninger eller følger heraf, der indebærer, at Forsvarets Dag ikke uden et uforholdsmæssigt ressourceforbrug vil kunne gennemføres. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved udbrud af epidemisk sygdom, som nødvendiggør begrænsninger af samfundsaktiviteten. Det vil eksempelvis også kunne være tilfældet ved naturkatastrofer, der rammer etablissementer på Forsvarsministeriets område eller den infrastruktur, som etablissementerne afhænger af for at fungere, eller ved kriser og katastrofer af et sådant omfang, at Forsvarets ressourcer fra Forsvarets Dag, herunder eksempelvis lægeressourcer, skal bruges til at håndtere krisen eller katastrofen.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle administreres således, at den operative kapacitet i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, der er baseret på brug af værnepligtige, ikke påvirkes.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne fastsættes regler om fritagelse for at møde til Forsvarets Dag i forhold til nærmere årgange af værnepligtige. Forsvarsministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at hele eller dele af årgange af værnepligtige, der skal møde eller skulle være mødt til Forsvarets Dag i en bestemt periode, fritages. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om, at værnepligtige generelt fritages for at møde til Forsvarets Dag.

Forsvarsministeren forventes med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte regler om, at de værnepligtige, som endnu ikke har været mødt til Forsvarets Dag på grund af COVID-19-pandemien og følgerne heraf, fritages for at møde til Forsvarets Dag. Dermed vil regler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, bl.a. kunne afvikle det efterslæb, der på nuværende tidspunkt er opstået i forhold til de værnepligtige, der mangler at møde til Forsvarets Dag som følge af COVID-19.

Værnepligtige, der i medfør af regler, som udstedes i medfør af loven, fritages for at møde til Forsvarets Dag, vil ikke på senere et tidspunkt kunne indkaldes til at møde til Forsvarets Dag i medfør af eksempelvis værnepligtslovens § 13, stk. 2.

Det forudsættes, at forsvarsministeren samtidig fastsætter regler om, at værnepligtige, der fritages for at skulle møde til Forsvarets Dag, fortsat indtil deres fyldte 30. år vil have mulighed for at møde hertil, hvis de anmoder om at komme til Forsvarets Dag. De pågældende vil blive informeret om muligheden for fortsat at deltage i Forsvarets Dag.

Kvinder vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af den foreslåede § 13, stk. 5, i værnepligtsloven om fritagelse for at møde til Forsvarets Dag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af § 19 i værnepligtsloven, at sessionen kan tilkendegive den værnepligtige, der udskrives, i hvilken måned han tidligst vil blive indkaldt, såfremt den værnepligtige godtgør, at en sådan fastsættelse af tidligst mulige indkaldelsestidspunkt vil være af særlig betydning for ham af hensyn til hans uddannelse eller af andre grunde. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom.

Det foreslås at ændre § 19, 1. pkt., i værnepligtsloven, således at »ham« ændres til »den værnepligtige«, og »hans« ændres til »den værnepligtiges«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer af § 19, 1. pkt., vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelsen vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af den nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 8

Det følger af § 21 a i værnepligtsloven, at enhver dansk kvinde inviteres til at deltage i Forsvarets Dag i det år, hvori hun fylder 18 år, såfremt hun har bopæl eller ophold her i landet.

Det foreslås, at § 21 a i værnepligtsloven ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn.

Kvinder vil således fremover blive forpligtet til at møde til Forsvarets Dag efter § 13, stk. 1, i værnepligtsloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås, at i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om forsvarets personel udgår »af linjen og reserven«.

Derudover foreslås det at ændre § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om forsvarets personel, således at »konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår« ændres til »konstabelgruppen, konstabelelever og værnepligtige menige«.

Den foreslåede ændring § 2, stk. 2, vil indebære, at udtrykket »af linjen og reserven« udgår af bestemmelsen. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.

Desuden vil den foreslåede ændring indebære, at udtrykket »værnepligtige« ændres til »værnepligtige menige«, således at der gives mulighed for, at værnepligtige, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, enten kan være befalingsmænd eller menige.

Dette skyldes, at en del af de værnepligtige, der aftjener værnepligtstjeneste, uddannes til løjtnant eller sergent, hvormed disse vil være befalingsmænd. Det er derfor nødvendigt at ændre definitionen, således at værnepligtige ikke altid vil være menige, men også kan omfattes af lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., om befalingsmænd, såfremt de uddannes til løjtnant eller sergent.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at udtrykket »kvinder på værnepligtlignende vilkår« udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel om militært personel. Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste som løjtnant eller sergent, vil således også omfattes af § 2, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 3, i lov om forsvarets personel, hvorefter forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel efter stk. 2, herunder om inddeling af personel af linjen og reserven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om inddeling af militært personel, herunder inddeling af personel af linjen og reserven. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, hvem der betragtes som værende af linjen, og hvem der indgår i reserven. Herudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om, hvorledes værnepligtige befalingsmænd skal indgå i den militære inddeling, og om de skal anses for at være af linjen eller af reserven.

Det forudsættes, at personelgrupper, der ikke har et egentligt ansættelsesforhold som tjenestemand, overenskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighedskontrakt med Forsvaret med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom, som hidtil vil være at betragte som personel af reserven.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af den foreslåede § 2, stk. 3, i lov om forsvarets personel om inddeling af militært personel.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke overstige i alt 24 måneder.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel efter »24 måneder« indsættes »for værnepligtige menige og 36 måneder for værnepligtige løjtnanter og sergenter«.

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at forsvarsministeren får mulighed for at fastsætte den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder. Den samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter vil omfatte både den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste.

Den første samlede tjeneste for værnepligtige løjtnanter og sergenter forventes i udgangspunktet at være 24 måneder, hvor de vil skulle uddannes i op til 12 måneder efterfulgt af op til 12 måneders tjeneste. Med forøgelsen af den maksimale tjenestetid for værnepligtige løjtnanter og sergenter til 36 måneder sikres det, at værnepligtige løjtnanter og sergenter, der indkaldes til efterfølgende tjeneste i totalforsvaret efter § 7 i lov om forsvarets personel, som hidtil vil kunne indkaldes i op til seks måneder. For værnepligtige løjtnanter og sergenter, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier efter lovens § 8, vil der som hidtil ikke gælde en tilsvarende begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste, dog således at den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste ikke kan overstige den samlede maksimale tjenestetid på 36 måneder. Disse værnepligtige vil således kunne indkaldes til efterfølgende tjeneste ved mobiliseringskompagnier i op til 12 måneder, forudsat at deres første samlede tjeneste vil udgøre 24 måneder.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer for værnepligtige menige.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsvarets personel om tjenestetidens længde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren fastsætter regler om uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse.

Lov om forsvarets personel indeholder ikke bestemmelser, der giver mulighed for at beordre værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det foreslås at indsætte et nyt § 4, stk. 3, i lov om forsvarets personel, hvorefter Forsvarskommandoens underliggende myndigheder kan træffe afgørelse om, at en værnepligtig menig skal aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Forsvarskommandoens underliggende myndigheder vil kunne beordre en værnepligtig menig, der er i gang med at aftjene sin værnepligtstjeneste, til at skulle uddannes til og gøre tjeneste som sergent. Muligheden herfor vil også gælde i forhold til værnepligtige, der er i gang med at aftjene deres værnepligtstjeneste på baggrund af en aftale herom.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den afgørelse, som Forsvarskommandoens underliggende myndigheder vil skulle træffe, basere sig på et konkret skøn i forhold til de kvalifikationer, som den værnepligtige menige har udvist de første par måneder af værnepligtstjenesten, deres helbredsmæssige forhold samt hvorvidt de kan sikkerhedsgodkendes til det relevante niveau. I afgørelsen vil der desuden skulle lægges vægt på, om der er grunde af særlig betydning for den værnepligtige menige, der taler imod, at den pågældende beordres til at skulle aftjene værnepligtstjeneste som sergent. Sådanne grunde vil eksempelvis kunne foreligge, såfremt den værnepligtige kan godtgøre, at vedkommende har fået tildelt en studieplads på en videregående uddannelse eller har fået endeligt tilsagn om en læreplads, og hvor en udskydelse heraf vil indebære en risiko for, at den pågældende ikke senere vil kunne opnå en tilsvarende plads. Personlige forhold, herunder sygdom i den værnepligtiges nære familie, vil også kunne indgå som et element i afgørelsen.

Det forudsættes, at værnepligtige sergenter i videst muligt omfang vil skulle rekrutteres ad frivillighedens vej. Der vil således alene blive gjort brug af muligheden for at beordre værnepligtige menige til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige, som bl.a. har de fornødne kvalifikationer til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent.

Det vil være Forsvarets behov for værnepligtige sergenter, der vil være styrende for antallet af værnepligtige sergenter.

Derudover foreslås det at indsætte et nyt § 4, stk. 4 , i lov om forsvarets personel, hvorefter afgørelser efter stk. 3 kan påklages til Personelkommandoen. Klager over afgørelser skal være indgivet skriftligt senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt. Personelkommandoens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en afgørelse være meddelt, når den er kommet frem til den klageberettigede værnepligtige. Sendes afgørelsen eksempelvis med digital post, vil den være kommet frem til den værnepligtige, når den er tilgængelig i vedkommendes e-Boks. Den fastsatte klagefrist på to uger skal ses i lyset af Forsvarets behov for at kunne planlægge opstarten af sergentuddannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at den ulovbestemte administrative rekursadgang afskæres, for så vidt angår de afgørelser, som Personelkommandoen som rekursinstans træffer i medfør af bestemmelsen. Med bestemmelsen afskæres adgangen til at påklage såvel afgørelsens materielle indhold som spørgsmål om sagsbehandlingsfejl, der måtte knytte sig til afgørelsen, som eksempelvis manglende begrundelse. Afskæringen af rekursadgangen for Personelkommandoens afgørelser er en afvejning mellem på den ene side hensynet til, at den værnepligtige bør have mulighed for at få prøvet afgørelsen om beordring af aftjening af værnepligtstjeneste som sergent ved to forskellige instanser, mens Forsvaret på den anden side bør kunne sikre en rettidig opstart af sergentuddannelsen.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af den foreslåede § 4, stk. 2 og 3, i lov om forsvarets personel om beordring til at gøre værnepligtstjeneste som sergent.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der findes en række bestemmelser i lov om forsvarets personel, hvor »kvinder« omtales som »hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger således af § 7, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Det følger desuden af § 7, stk. 2, i lov om forsvarets personel, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 ikke gælder for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at gøre tjeneste heri, jf. § 8.

Det følger herudover af § 8 i lov om forsvarets personel, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnierne.

Det følger endvidere af § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel, at forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Det foreslås, at i § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel udgår »og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 7, stk. 1, 1. pkt., § 7, stk. 2, § 8, 1. pkt., og § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret og mobiliseringskompanier under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 6

Det følger af § 9 a i lov om forsvarets personel, at kvindeligt militært personel, der er hjemsendt, og for hvem militær tjeneste af enhver art efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, af forsvarsministeren kan fritages for militær tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter efter bestemmelsen nærmere regler herom.

Det foreslås, at § 9 a i lov om forsvarets personel ophæves.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om forsvarets personel. § 9 a i lov om forsvarets personel vil dermed fremover blive overflødig, da kvinder ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste i Forsvaret, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af ordningen i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvittighed at gøre militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Overskriften før § 54 a i beredskabsloven dækker bestemmelserne §§ 54 a og 54 b og lyder »Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger af § 54 a i beredskabsloven, at reglerne i §§ 52-54 om værnepligtige og §§ 60-66 om straf og disciplinarmidler for værnepligtige tilsvarende finder anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår.

Det følger desuden af § 54 b i beredskabsloven, at kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fritages for tjeneste. Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan efter bestemmelsen fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at overskriften før § 54 a i beredskabsloven ophæves.

Derudover foreslås det, at beredskabslovens §§ 54 a og 54 b ophæves.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder beredskabsloven. Beredskabslovens §§ 54 a og 54 b vil dermed fremover blive overflødige, da kvinder ikke fremover vil blive antaget på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener eller har aftjent værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen, vil – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive direkte omfattet af beredskabslovens §§ 52-54 om værnepligtige og §§ 60-66 om straf og disciplinarmidler for værnepligtige, hvor de hidtil har været omfattet gennem henvisningen fra lovens § 54 a.

Disse kvinder vil desuden – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – blive omfattet af ordningen i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde i tilfælde, hvor det må anses for uforeneligt med kvindernes samvittighed at gøre militærtjeneste af enhver art.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 3 og 4

Det følger af § 60, stk. 1, i beredskabsloven, at medmindre disciplinarmidler anvendes, jf. § 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet, udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Det følger desuden af § 60, stk. 3, i beredskabsloven, at enhver foresat i redningsberedskabet kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling, og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

Det foreslås at ændre § 60, stk. 1, i beredskabsloven, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Derudover foreslås det at ændre § 60, stk. 3, i beredskabsloven, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder beredskabsloven.

De foreslåede ændringer af § 60, stk. 1, og § 60, stk. 3, vil indebære, at kvinder – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – fremover vil blive direkte omfattet af beredskabslovens § 60, stk. 1 og 3, hvor de hidtil har været omfattet gennem henvisningen fra lovens § 54 a.

De foreslåede ændringer vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, at medmindre disciplinarmidler bringes i anvendelse, jf. § 8, stk. 1, straffes en arbejdspligtig med bøde eller med fængsel indtil 1 år, hvis han nægter at udføre civilt arbejde, udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører.

Det foreslås at ændre § 6, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelsen vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelsen vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring vil ikke derudover indebære indholdsmæssige ændringer af den nævnte bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Der findes en række bestemmelser i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, hvor den »værnepligtige« omtales som »han« og »ham«.

Det følger således af § 2, stk. 3, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, at såfremt en ansøger ikke er egnet til bedømmelse, og han ikke tilbagekalder sin ansøgning, meddeler vedkommende minister, jf. § 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod, ham udsættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i et tidsrum af 14 måneder. Dette gælder dog kun, hvis den pågældende ikke tidligere har opnået udsættelse af denne grund.

Det følger desuden af § 3, stk. 2, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, at indenrigsministeren dog efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren kan bestemme, at tilladelsen ikke bortfalder, eller at den værnepligtige kun skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til, i et kortere tidsrum end efter de almindelige regler. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges egne forhold.

Det følger derudover af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, at udføres der ikke bistandsarbejde i mindst 2 år, afgør værnepligtsnævnet, om og i hvilket tidsrum den pågældende skal indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen af bistandsarbejdet beror på den værnepligtiges egne forhold.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Derudover foreslås det at ændre § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande.

De foreslåede ændringer af § 2, stk. 3, 1. pkt., § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 4, stk. 1, 1. pkt., vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1

Der findes en række bestemmelser i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, hvor en »værnepligtig« omtales som »mand«, og hvor en »kvinde« omtales som »kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Det følger således af § 2, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår har ret til fravær fra arbejde på grund af aftjening af værnepligt.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at den værnepligtige mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom.

Det følger herudover af § 5, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår, der udnytter sin ret til fravær efter § 2, senest 14 dage efter modtagelse af meddelelsen af det forventede hjemsendelsestidspunkt skal underrette arbejdsgiveren om, hvornår vedkommende påregner at genoptage arbejdet efter aftjent værnepligt.

Det følger endvidere af § 6, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår, som efterkasseres eller på anden måde hjemsendes før tiden fra aftjening af værnepligt, senest 14 dage efter hjemsendelsen skal underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren bestemmer, hvornår arbejdet skal genoptages.

Det følger derudover af § 7 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at lovens bestemmelser ikke ved aftale, vedtægt eller regulativer kan fraviges til ugunst for den værnepligtige mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår.

Det følger endeligt af § 9, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at hvis en værnepligtig mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår afskediges i strid med § 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Det foreslås overalt i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at »mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår« udgår.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af kapitel 2 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om værnepligtige lønmodtagere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at loven omfatter værnepligtige mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, som har modtaget meddelelse om tidspunktet for indkaldelse.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet udgår »mænd og kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 3

Der findes en række bestemmelser i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, hvor den »værnepligtige« omtales som »han«.

Det følger således af § 2, stk. 2, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi han vil udnytte retten til fravær på grund af aftjening af værnepligt eller har været fraværende af denne grund.

Det følger desuden af § 4, stk. 1, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at den værnepligtige mand eller kvinde ansat på værnepligtslignende vilkår skal underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest to uger efter, at han har modtaget meddelelse herom.

Det følger herudover af § 6, stk. 2, i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at lønmodtageren dog har ret til at genoptage arbejdet 4 måneder efter efterkassations- eller hjemsendelsestidspunktet. Har lønmodtageren afgivet varsel efter § 5, stk. 1, har han ret til at genoptage arbejdet til det tidspunkt, der er angivet i varslet.

Det foreslås at ændre § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, 2. pkt. , i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, 2. pkt., vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

Den foreslåede ændring vil derudover ikke indebære indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 4

Det følger af § 8 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet, at § 4, stk. 2, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, om opsigelse i forbindelse med manglende underretning ikke finder anvendelse på værnepligtige mænd eller kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår, der er ansat som tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Det foreslås, at i § 8 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet udgår »mænd eller kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 8 i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet om opsigelse i forbindelse med manglende underretning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 44, stk. 3, i lov om ferie, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie for værnepligtige i Forsvaret og efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår, for konstabelelever og for personel af reserven.

Det foreslås, at i § 44, stk. 3, i lov om ferie udgår »for kvinder ansat i Forsvaret på værnepligtslignende vilkår,«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om ferie. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 44, stk. 3, i lov om ferie om muligheden for at fastsætte regler om ferie for værnepligtige i Forsvaret m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2

Det følger af § 44, stk. 4, i lov om ferie, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om ferie for værnepligtige i det statslige redningsberedskab og efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab.

Det foreslås, at i § 44, stk. 4, i lov om ferie udgår »og efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer andre regler om ferie for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om ferie. Der vil således fremover ikke blive antaget kvinder på værnepligtslignende vilkår.

Kvinder, der aftjener værnepligtstjeneste, vil dog fortsat – som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 – være omfattet af § 44, stk. 4, i lov om ferie om muligheden for at fastsætte regler om ferie for værnepligtige i det statslige redningsberedskab.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 6, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, at en funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær, ikke berettiger arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning.

Det følger desuden af § 6, stk. 3, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, at efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.

Det foreslås at ændre § 6, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, således at »han« ændres til »den pågældende«.

Derudover foreslås det at ændre § 6, stk. 3, 2. pkt., i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, således at »ham« ændres til »den pågældende«.

Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås, at enhver dansk statsborger bliver omfattet af udtrykket »værnepligtig«, og at værnepligtslovens bestemmelser om værnepligtige dermed fremover vil finde anvendelse for alle uanset køn. Som konsekvens heraf vil enhver dansk statsborger ligeledes blive omfattet af udtrykket »værnepligtig« i den regulering, der knytter sig til selve værnepligtstjenesten, herunder lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

De foreslåede ændringer af § 6, stk. 1, 2. pkt., og § 6, stk. 3, 2. pkt., vil alene indebære en udvidelse af, hvem bestemmelserne vil finde anvendelse for som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2. Bestemmelserne vil således fremover finde anvendelse for alle uanset køn.

De foreslåede ændringer vil ikke derudover indebære indholdsmæssige ændringer af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 2, og bemærkningerne dertil.

Kilde

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at loven finder anvendelse fra den 1. juli 2025.

Personelkommandoen vil således fra denne dato kunne administrere efter loven, herunder indkalde kvinder til at møde til og deltage i Forsvarets Dag, jf. dog stk. 2, ligesom kvinder vil aftjene værnepligtstjeneste på samme vilkår som mænd, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at Personelkommandoen fra den 1. juli 2025 vil kunne indgå aftaler med værnepligtige om at aftjene værnepligtstjeneste som løjtnant eller sergent. Desuden vil værnepligtige, der på eller efter ikrafttrædelsesdatoen skal aftjene værnepligtstjeneste, kunne beordres til at aftjene værnepligtstjeneste som sergent, jf. dog stk. 4.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse indebære, at forsvarsministeren fra den 1. juli 2025 vil kunne fastsætte regler om fritagelse af værnepligtige for at møde til Forsvarets Dag efter lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås med stk. 2, at værnepligtslovens krav om obligatorisk fremmøde til Forsvarets Dag ikke finder anvendelse for kvinder, der er fyldt 18 år inden den 1. juli 2025. For de pågældende finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det alene vil være kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025, som vil blive forpligtede til at møde til og deltage i Forsvarets Dag. For de kvinder, der er fyldt 18 år inden ikrafttrædelsesdatoen, vil værnepligtslovens krav om obligatorisk fremmøde til Forsvarets Dag således ikke finde anvendelse. For disse kvinder vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Det foreslås med stk. 3, at loven ikke finder anvendelse for kvinder, der har indgået aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste inden den 1. januar 2026. For de pågældende finder de hidtil gældende regler anvendelse. Aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1. januar 2026 eller senere bortfalder.

Personelkommandoen har på nuværende tidspunkt allerede indgået aftaler med kvinder om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med mødetidspunkter ude i fremtiden.

For at sikre en snarlig implementering af ligestillingen mellem kvinder og mænd, der aftjener værnepligtstjeneste, vil Personelkommandoen skulle indgå nye aftaler med de pågældende kvinder, såfremt kvinderne måtte have ønske herom. For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning foreslås det, at loven vil træde i kraft den 1. juli 2025, men at kvinder, der allerede har indgået aftale om ansættelse på værnepligtslignende vilkår, og som er mødt eller skal møde til første samlede tjeneste inden den 1. januar 2026, ikke omfattes af den nye ordning. For de kvinder, som har aftjent første samlede tjeneste, og som ved lovens ikrafttrædelse er hjemsendt, eller som skal møde til første samlede tjeneste inden den 1. januar 2026, vil lovforslaget således ikke have nogen konsekvenser. For disse kvinder vil de hidtil gældende regler for kvinder på værnepligtslignende vilkår fortsat finde anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig indebære, at aftaler om ansættelse på værnepligtslignende vilkår med møde til første samlede tjeneste den 1. januar 2026 eller senere bortfalder. For disse kvinder, der ikke ønsker at indgå en aftale på de nye vilkår, vil der således ikke være mulighed for at aftjene værnepligtstjeneste på værnepligtslignende vilkår.

Det foreslås med stk. 4, at § 2, nr. 4, ikke finder anvendelse for værnepligtige, der inden den 1. juli 2025 har indgået aftale om at aftjene første samlede tjeneste. For de pågældende finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det vil være værnepligtige, der på eller efter den 1. juli 2025 indgår aftale om at aftjene første samlede tjeneste, som vil kunne beordres til at skulle aftjene værnepligtstjeneste som sergent. For de værnepligtige, som inden ikrafttrædelsesdatoen indgår aftale om at aftjene første samlede tjeneste, vil lovforslagets § 2, nr. 4, således ikke finde anvendelse. For disse værnepligtige vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse.

Det foreslås med stk. 5, at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, i værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 6, i værnepligtsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de regler, der i dag er udstedt i medfør af værnepligtslovens § 13, stk. 5, fortsat skal gælde. Dette skal ses i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende § 13, stk. 5, bliver § 13, stk. 6.

Det foreslås med stk. 6, at regler udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, i lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 5 og 6, i lov om forsvarets personel, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de regler, der i dag er udstedt i medfør af § 4, stk. 3 og 4, i lov om forsvarets personel fortsat skal gælde. Dette skal ses i lyset af, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende § 4, stk. 3 og 4, bliver § 4, stk. 5 og 6.

Kilde

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Værnepligtsloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 82 i lov nr. 1054 af 23. december 1992, § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, § 8 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 99 i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 1538 af 18. december 2018, direkte gældende for Færøerne og Grønland. Det er dog alene værnepligtige, der har bopæl eller ophold i Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland, som skal møde til Forsvarets Dag, jf. værnepligtslovens § 13, jf. § 5.

Ændringerne af værnepligtsloven i § 82 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og i lov nr. 1538 af 18. december 2018 er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 2017 af 18. december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring af værnepligtsloven.

Lov om forsvarets personel er, på nær ændringerne foretaget ved § 39 i lov nr. 530 af 24. juni 2005, § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539 af 18. december 2018, lov nr. 328 af 30. marts 2019 og lov nr. 2386 af 14. december 2021, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Ændringerne af lov om forsvarets personel i lov nr. 1539 af 18. december 2018 samt lov nr. 328 af 30. marts 2019 er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 2016 af 18. december 2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring af lov om forsvarets personel.

Beredskabsloven er ikke direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Dele af beredskabsloven er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 995 af 25. august 2017 om ikrafttræden for Grønland af beredskabsloven.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde er, på nær ændringerne foretaget ved § 73 i lov nr. 1054 af 23. december 1992 og § 14 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande er, på nær ændringerne foretaget ved § 13 i lov nr. 980 af 17. december 1997, direkte gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet og lov om ferie er ikke gældende for Færøerne og Grønland.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer er ikke gældende for Færøerne.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer kan, på nær ændringerne foretaget ved § 9 i lov nr. 313 af 10. juni 1996, lov nr. 287 af 24. april 1996, lov nr. 340 af 2. juni 1999, § 7 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 58 i lov nr. 566 af 9. juni 2006, § 5 i lov nr. 647 af 12. juni 2013 og § 14 i lov nr. 1565 af 15. december 2015, sættes i kraft for Grønland.

Ændringerne af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i § 1 i lov nr. 444 af 7. juni 2001, lov nr. 132 af 20. marts 2002, lov nr. 371 af 28. maj 2003, lov nr. 310 af 5. maj 2004, lov nr. 1414 af 22. december 2004, lov nr. 1416 af 22. december 2004 og § 8 i lov nr. 285 af 29. marts 2017 indeholder ikke en selvstændig anordningshjemmel.

Det foreslås med stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

De foreslåede ændringer i lovforslagets §§ 6 og 7 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om værnepligtsorlov og orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet og lov om ferie ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det foreslås med stk. 2, at §§ 1-5 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller de grønlandske forhold tilsiger.

Da hele eller dele af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel, beredskabsloven, lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde og lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande er gældende eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, foreslås det, at ændringerne af disse love i lovforslagets §§ 1-5 skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås med stk. 3, at § 8 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 8 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer ikke gælder for Færøerne.