LOV nr 1722 af 27/12/2018
Justitsministeriet
Lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister (Valgret til personer under værgemål og forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål) § 3
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj 2015, § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015, § 1 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 og § 4 i lov nr. 550 af 30. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 48, stk. 1, ændres »umyndige« til: »person, der er frataget den retlige handleevne«.
2. I § 48, stk. 2, indsættes efter »ejendommen«: », i det omfang den faste ejendom er omfattet af fratagelsen af den retlige handleevne«.