Lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister (Valgret til personer under værgemål og forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål) § 1

Til nr. 1

Efter værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan der i forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, ske fratagelse af den retlige handleevne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan fratagelsen af den retlige handleevne ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Handleevnefratagelse efter § 6 er dermed en ”alt eller intet”-ordning, der omfatter retlige dispositioner.

Det foreslås med ændringen af § 6, stk. 1, 2. pkt. , at der som noget nyt indføres mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne. Det er således hensigten, at værgemål med handleevnefratagelse kan begrænses til at omfatte bestemte aktiver eller anliggender.

Det foreslås således at gøre muligheden for fratagelse af den retlige handleevne mere fleksibel, således at værgemål i videre omfang end i dag vil kunne skræddersys og begrænses til lige netop det, der er nødvendigt for at beskytte den pågældende person – og omvendt bidrage til, at personen i videre omfang end i dag får mulighed for at bevare rådigheden over sin formue mv.

Det foreslås nærmere bestemt, at fratagelsen f.eks. skal kunne angå dispositioner over bestemte aktiver, eksempelvis fast ejendom, biler eller værdifuldt løsøre.

Fratagelsen skal også kunne begrænses til nærmere bestemte anliggender. Det kan eksempelvis være køb på kredit eller optagelse af lån, herunder kviklån. Det kan desuden være en begrænsning i forhold til aftaler af en bestemt økonomisk værdi. Ved en beløbsmæssig begrænsning vil den pågældende eksempelvis ikke kunne forpligte sig ved køb af varer eller tjenesteydelser, hvis værdien overstiger eksempelvis 2.000 kr. Beløbet fastsættes i forhold til den pågældendes økonomiske forhold.

Det vil fortsat være muligt, at fratagelsen skal omfatte samtlige anliggender mv., hvis værgemål med delvis handleevnefratagelse ikke ville være tilstrækkeligt.

De grundlæggende betingelser for delvis fratagelse af den retlige handleevne vil være de samme betingelser, som i dag gælder for fratagelse af den retlige handleevne. Det vil sige, at der skal være tale om et værgemål efter værgemålslovens § 5, der omfatter økonomiske forhold, og fratagelsen skal være nødvendig for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget den retlige handleevne, umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt.

Bestemmelsen vedrører retsvirkningerne af fratagelse af den retlige handleevne.

Forslaget til ændring af værgemålslovens § 6, stk. 2, skal ses i sammenhæng med, at der som noget nyt foreslås indført mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås på den baggrund, at værgemålslovens § 6, stk. 2, ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at personer, der delvist er frataget den retlige handleevne, er myndige.

Det foreslås desuden, at retsvirkningen af en delvis fratagelse af den retlige handleevne er, at den pågældende ikke kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.

Er der således tale om et anliggende, der er omfattet af den delvise fratagelse af handleevnen, vil retsvirkningen være det samme som efter den gældende ordning.

En person, der delvist er frataget den retlige handleevne vil derimod kunne forpligte sig ved retshandler og råde over sin formue i det omfang handlingerne ikke er omfattet af fratagelsen eller i øvrigt begrænset på anden måde.

Der er ikke herudover tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af værgemålslovens § 35, stk. 1, at kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer omfattet af et værgemål skal bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har godkendt hertil, jf. dog stk. 2, § 37 og § 38.

Efter stk. 2, nr. 2, forvalter værgen beløb under en størrelse, som justitsministeren fastsætter.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i lovens § 35, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter tortgodtgørelse tilkendt en person under værgemål vil skulle bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling og ikke vil kunne forvaltes af værgen selv uanset beløbets størrelse.

Til nr. 4

Efter værgemålslovens § 35, stk. 1, skal kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer omfattet af et værgemål bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har godkendt hertil. Værgen forvalter efter stk. 2, nr. 1 og 2, selv faste ejendomme, løsøre, fordringer på naturalydelser og andre aktiviteter, der ikke bestyres i en forvaltningsafdeling, samt beløb under en størrelse fastsat af justitsministeren. Beløbsgrænsen er aktuelt fastsat til 75.000 kr., jf. værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1.

Godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, tilkendt en person under værgemål vil således skulle forvaltes af værgen, hvis godtgørelsen er under 75.000 kr., mens en tortgodtgørelse på 75.000 kr. eller derover vil skulle bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling.

Det foreslås, at værgemålslovens § 35, stk. 1, nr. 2, ikke skal gælde for tortgodtgørelse tilkendt en person under værgemål. Midler tilkendt en person under værgemål i tortgodtgørelse vil således ikke skulle forvaltes af værgen, uanset om godtgørelsen er over eller under 75.000 kr. Det gælder både, når der er tale om værgemål for mindreårige, jf. værgemålslovens § 1, og voksne under værgemål, jf. værgemålslovens §§ 5-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Værgemålslovens § 40 indeholder en række bemyndigelser til justitsministeren til at fastsætte administrative regler om anbringelse og forvaltningen af den formue tilhørende en person under værgemål. Efter § 40, nr. 1, kan justitsministeren fastsætte regler om værgens pligt til ved værgemålets begyndelse at udarbejde en fortegnelse over aktiver og passiver og om registrering, notering og tinglysning af umyndighed.

Forslaget til ændring af værgemålslovens § 40, nr. 1, s kal ses i sammenhæng med, at der som noget nyt foreslås indført mulighed for at begrænse handleevnefratagelsen til at angå bestemte aktiver eller anliggender (lovforslagets § 1, nr. 1). Personer under værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne er myndige. Imidlertid er det en forudsætning for beskyttelsen af den person, der er under værgemål med delvis fratagelse af den retlige handleevne, at afgørelsen tinglyses. Tinglysning giver medkontrahenter mulighed for at vide, om en person, der ønsker at indgå aftale med dem, er frataget den retlige handleevne i forhold til den konkrete aftale. Det foreslås på den baggrund, at værgemålslovens § 40, nr. 1 ændres således, at justitsministeren kan fastsætte regler om registrering, notering og tinglysning af værgemål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Værgemålslovens kapitel 7 omhandler ugyldige aftaler og finder efter gældende ret anvendelse på aftaler indgået af umyndige – herunder både mindreårige og personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.

Bestemmelsen i § 44 vedrører aftaler, som en umyndig har indgået på egen hånd uden at være berettiget dertil. Den anden part kan i disse tilfælde træde tilbage fra aftalen, medmindre den forinden er godkendt eller bindende opfyldt. Tilbagetrædelse kan meddeles til den umyndige.

Vidste den anden part, at aftalen blev indgået med en umyndig, og havde den anden part ikke grund til at tro, at denne havde hjemmel til at indgå aftalen, kan parten dog først træde tilbage efter udløbet af den frist, som ved aftalens indgåelse blev fastsat til at indhente godkendelse, eller som med rimelighed måtte forudsættes at medgå hertil, jf. bestemmelsens stk. 2.

Herudover følger det af bestemmelsens stk. 3, at så længe den umyndige opfylder en aftale om personligt arbejde, kan den anden part ikke træde tilbage fra aftalen.

Retsvirkningerne af, at en aftale erklæres ugyldig efter § 44 findes i lovens § 45. Af bestemmelsens stk. 1 følger det, at hvis en aftale bliver ugyldig efter § 44, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.

Har den umyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har medført, jf. bestemmelsens stk. 2.

Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler, jf. § 45, stk. 3.

Forslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse, § 46 a , hvorefter bestemmelserne i kapitel 7 finder tilsvarende anvendelse på aftaler, som en person, der delvist er frataget den retlige handleevne, har indgået, i det omfang aftalen er omfattet af handleevnefratagelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 46 a skal ses i sammenhæng med, at der som noget nyt foreslås indført mulighed for delvis handleevnefratagelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget er således en konsekvens heraf.

Der er ikke ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.