Lov om ændring af universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Forenklet model for udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det følger af universitetslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at de eksterne medlemmer af bestyrelsen udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges en gang.

Det foreslås, at § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes på ny, så det fremgår, at de eksterne medlemmer udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges en eller flere gange, så længe den samlede udpegningsperiode ikke overstiger 8 år.

Med forslaget vil universiteterne få en øget fleksibilitet i forbindelse med genudpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Med forslaget vil der fortsat være en første udpegningsperiode på 4 år og en samlet udpegningsperiode på højst 8 år, men universitetet vil i forbindelse med genudpegninger kunne vælge at fastsætte en kortere udpegningsperiode, ligesom der afhængigt af periodernes længde kan ske genudpegning flere gange inden for perioden på 8 år. Den samlede udpegningsperiode på højst 8 år ved samme universitet vil ikke kunne fraviges med flere perioder efter en karensperiode.

Der lægges op til, at udpegningsudvalget – forud for udløbet af de eksterne bestyrelsesmedlemmers periode – overvejer, om udvalget anser det for hensigtsmæssigt, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer får mulighed for at fortsætte i yderligere en periode. I bekræftende fald, og hvis de eksterne bestyrelsesmedlemmer er villige til at påtage sig en ny periode, foretager udpegningsudvalget genudpegning. Genudpegning forudsætter ikke et forudgående åbent opslag. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i universitetslovens § 12, stk. 4, nedsætter universitetet et organ, der udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer (udpegningsorganet), og et andet organ, der indstiller formanden og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet). Udpegningsorganet og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, som bl.a. fastlægger, hvilke kompetencer medlemmerne skal besidde. For så vidt angår bestyrelsesformanden, udpeger udpegningsorganet en kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere procedurer for nedsættelsen af udpegningsorganet og indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for rammerne af § 12, stk. 5-7. Indstillingsorganet indstiller på baggrund af åbent opslag nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, til udpegningsorganet, jf. universitetslovens § 12, stk. 6.

Det foreslås, at universitetslovens § 12, stk. 4, affattes på ny.

Det foreslås i § 12, stk. 4, 1. pkt., at universitetet nedsætter et udpegningsudvalg, der på baggrund af åbent opslag udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer.

Forslaget vil indebære, at de nuværende to indstillings- og udpegningsorganer erstattes af ét udpegningsudvalg, der vil skulle varetage den samlede proces med at søge efter og udpege de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Det nye udpegningsudvalg vil have opgaver svarende til de opgaver, som varetages af de nuværende indstillings- og udpegningsorganer til sammen.

Udpegningsudvalget vil herunder skulle udarbejde en kompetenceprofil for den eller de ledige bestyrelsesposter med henblik på en offentlig annoncering efter nye eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget om, at udpegning skal ske på baggrund af et åbent opslag, er en videreførelse af gældende ret, jf. universitetslovens § 12, stk. 6.

Kravet om, at der ved åbent opslag skal annonceres offentligt efter nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, indebærer ikke en begrænsning i muligheden for at supplere det åbne opslag med eksempelvis anvendelse af et rekrutteringsbureau.

Med forslaget fastsættes der ikke formkrav til ansøgningen m.v. Det vil som hidtil være det enkelte universitet, der fastlægger proceduren for nyudpegninger, herunder om der eksempelvis kræves en fyldig ansøgning, eller om det er tilstrækkeligt med en kort interessetilkendegivelse og et CV. Det væsentlige er, at valget af eksterne bestyrelsesmedlemmer foretages på et oplyst grundlag, således at udpegningsudvalget – og ministeren, når der er tale om bestyrelsesformanden – kan efterprøve lovens kompetencekrav i forhold til den enkelte kandidat.

Ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer skal udpegningsorganet tilstræbe, at den samlede bestyrelse har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.

Det foreslås i § 12, stk. 4, 2. pkt., at udpegningsudvalget skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.

Det foreslåede vil således indebære, at udpegningsudvalget skal påse, at den samlede bestyrelse har erfaring og indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitetet, jf. § 12, stk. 2.

Udpegningsudvalget vil endvidere skulle påse, at de eksterne medlemmers kompetencer tilsammen skal afspejle universitetets opgaver, jf. § 2, at de eksterne medlemmer tilsammen skal have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber, og at bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold, jf. § 12, stk. 3.

Kravet om, at de eksterne medlemmer skal opfylde betingelserne i stk. 2 og 3, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 12, stk. 4.

Det foreslås i § 12, stk. 4, 3. pkt., at udpegningsudvalget udpeger bestyrelsesformanden til ministerens godkendelse.

Forslaget vil indebære, at ministeren i forbindelse med godkendelse af den udpegede bestyrelsesformand vil skulle foretage en vurdering af, om den udpegede kandidat lever op til de kompetencekrav, som fremgår af universitetslovens § 12, stk. 3, 5. pkt., det vil sige, at bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.

I det tilfælde, at ministeren finder, at den udpegede kandidat ikke opfylder lovens kompetencekrav eller i øvrigt har andre væsentlige saglige indsigelser, udpeger udpegningsudvalget en ny bestyrelsesformand til ministerens godkendelse. Der er med forslaget tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 12, stk. 4.

Det foreslås i § 12, stk. 4, 4. pkt., at de nærmere procedurer for nedsættelsen af udpegningsudvalget fastsættes i vedtægten.

Det foreslåede vil indebære, at det enkelte universitet selv fastsætter proceduren for nedsættelsen af udpegningsudvalget. Proceduren fastsættes i vedtægten, der godkendes af ministeren.

Universiteterne nedsætter efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 5, et udpegningsorgan, der består af mindst 8 og højst 10 medlemmer. Udpegningsorganet sammensættes af 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., der udpeges i deres personlige egenskab, og som ikke må være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet. Derudover har en repræsentant for de ansatte, en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse plads i udpegningsorganet.

Det foreslås, at universitetslovens § 12, stk. 5, affattes på ny, hvor det fremgår, at udpegningsudvalget består af 7 medlemmer.

Det foreslås i § 12, stk. 5, nr. 1, at bestyrelsesformanden er formand for udpegningsudvalget, jf. dog stk. 7.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsesformanden også er formand for udpegningsudvalget, medmindre udpegningsudvalget skal udpege eller genudpege en bestyrelsesformand til ministerens godkendelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 12, stk. 7.

Det foreslås med § 12, stk. 5, nr. 2, at 4 eksterne medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab, og som ikke må være medlemmer af universitetets bestyrelse, ansatte eller studerende på universitetet, skal være en del af udpegningsudvalget.

Forslaget vil indebære, at medlemmer af udpegningsudvalget udpeges i deres personlige egenskab. Medlemmerne repræsenterer således ikke bestemte interesser, organisationer eller sektorer og skal i deres virke som medlemmer af udpegningsorganet være uafhængige.

Uddannelses- og Forskningsministeriet er efter de gældende regler repræsenteret i indstillingsorganet. Med forslaget vil ministeriet ikke fremover være repræsenteret som myndighedsrepræsentant. Universitetet vil dog kunne bede ministeriet om at pege på en kandidat til udpegningsudvalget, herunder f.eks. en ansat i ministeriet, som vil kunne udpeges i sin personlige egenskab.

Det foreslås med § 12, stk. 5, nr. 3, at 1 internt og 1 eksternt medlem af bestyrelsen skal være en del af udpegningsudvalget.

Forslaget vil indebære, at det enkelte universitet beslutter, hvilke 2 medlemmer af den eksisterende bestyrelse der skal indgå i udpegningsudvalget. Dog skal den ene være et internt medlem, dvs. en repræsentant for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale eller en studenterrepræsentant, og den anden skal være et eksternt medlem af bestyrelsen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 6, hvilke opgaver det nuværende indstillingsorgan skal varetage og indstillingsorganets sammensætning.

Det foreslås, at universitetslovens § 12, stk. 6, affattes på ny.

Det foreslås i § 12, stk. 6, 1. pkt., at de eksterne medlemmer af udpegningsudvalget tilsammen skal afspejle universitetets brugere og aftagere samt have indsigt i universitetets opgaver, jf. § 2.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at have medlemmer af udpegningsorganet fra universitetets brugere og aftagere – som f.eks. det private erhvervsliv, offentlige virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner – er, at udpegningsorganet bliver sammensat bredt, og at der ikke er ensidig repræsentation af bestemte kompetencer, sektorer og erfaringer.

Det foreslås i § 12, stk. 6, 2. pkt., at medlemmerne højst kan være udpeget i en sammenhængende periode på 8 år.

Forslaget vil indebære, at det enkelte universitet vil skulle fastsætte udpegningsperioden for de eksterne medlemmer af udpegningsudvalget i vedtægten. Det er herunder hensigten, at universitetet vil kunne fastsætte i vedtægten, at en person, der har været medlem af udpegningsudvalget i en sammenhængende periode på 8 år, efter en karensperiode, der som udgangspunkt bør være på minimum ét år, vil kunne blive udpeget på ny.

Ved sammensætningen af udpegningsudvalget skal bestyrelsen tilstræbe, at det samlede udvalg har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 7, at ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet 1 formand for indstillingsorganet. Formanden for indstillingsorganet udpeges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet eller af universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.

Det foreslås, at universitetslovens § 12, stk. 7, affattes på ny.

Det foreslås i § 12, stk. 7, at ved udpegning eller genudpegning af en bestyrelsesformand kan bestyrelsesformanden ikke være en del af udpegningsudvalget. Bestyrelsen udpeger i stedet et eksternt bestyrelsesmedlem som menigt medlem af udpegningsudvalget. Udpegningsudvalget udpeger en ny formand blandt de 4 eksterne medlemmer af udpegningsudvalget, jf. stk. 5, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det enkelte universitet selv fastsætter den fremtidige procedure for udpegning eller genudpegning af bestyrelsesformanden. De nærmere regler fastsættes i vedtægten.

Når ministeren har godkendt den ny bestyrelsesformand, går udpegningsudvalget tilbage til sammensætningen efter det foreslåede § 12, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om åbenhed om bestyrelsens arbejde efter § 10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 2, nr. 1, så »indstilling og« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af universitetslovens § 12, stk. 4, jf. § 1, nr. 2, som vil indebære oprettelse af ét udpegningsudvalg, herunder at der ikke længere er et indstillingsorgan.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 2, og til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 13, stk. 2, nr. 2, at vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om nedsættelse af indstillingsorgan og udpegningsorgan til bestyrelsens eksterne medlemmer efter § 12.

Det foreslås, at universitetslovens § 13, stk. 2, nr. 2, affattes på ny.

Det foreslås i § 13, stk. 2, nr. 2, at vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om nedsættelse af et udpegningsudvalg, jf. § 12, stk. 4-7.

Den foreslåede ændring vil bl.a. indebære, at universiteterne selv fastsætter proceduren for udpegning af udpegningsudvalgets medlemmer i vedtægten.

I forbindelse med godkendelsen af vedtægten vil ministeren kunne påse, at kravene i det foreslåede § 12, stk. 4-7, er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Universiteterne kan i medfør af universitetslovens § 4 a, stk. 1, udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-, akademisk overbygnings- eller kandidatuddannelse og kan efter § 4 a, stk. 2, udbyde enkeltfag fra en bacheloruddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Det fremgår af universitetslovens § 19, stk. 3, 1 pkt., at ministeren ikke yder tilskud til universitetets udbud af ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter § 4 a.

Det universitet, der ved den studerendes efterfølgende optagelse på en bacheloruddannelse ved universitetet giver merit for enkeltfag efter § 4 a, stk. 2, modtager tilskud for dette, uanset om faget er gennemført og bestået ved dette universitet eller et andet universitet, jf. lovens § 19, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås, at universitetslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Forslaget vil indebære, at muligheden for tilskud i forbindelse med efterfølgende merit for enkeltfag gennemført af talentfulde elever i ungdomsuddannelser afskaffes.

Det bemærkes, at forslaget ikke vil påvirke institutionernes mulighed for fortsat at udbyde enkeltfag til talentfulde elever i ungdomsuddannelse uden tilskud og uden opkrævning af deltagerbetaling, men alene indebærer bortfald af efterfølgende tilskud til den indmeriterende institution, hvor den studerende optages.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af universitetslovens § 3 a, stk. 2, at universitetet i samarbejde med udenlandske universiteter kan udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 2, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser).

For at kunne udbyde uddannelser som led i Erasmus Mundus stiller EU-kommissionen med bl.a. Erasmus+ Programguiden krav om forsikringstegning for Erasmus Mundus-studerende. Det er dermed ikke uden forsikringstegningen muligt for universiteterne at udbyde Erasmus Mundus-uddannelserne, sådan som universitetslovens § 3 a, stk. 2, specifikt giver universiteterne mulighed for.

Universiteterne er omfattet af cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 om selvforsikring i staten m.v. Det følger af § 1 i cirkulæret, at institutioner omfattet af cirkulæret ikke må tegne forsikring, medmindre en adgang hertil følger af cirkulærets §§ 4-8. Efter cirkulærets § 4, stk. 1, skal der tegnes forsikringer, hvor dette kræves ifølge lovgivningen. Det følger endvidere af cirkulærets § 8, at der ved eller i henhold til lov, herunder finanslov, ved aktstykke eller ved særskilt cirkulære kan være givet adgang til forsikringstegning på andre områder.

Universitetsloven giver på flere områder specifikt adgang til forsikringstegning, men forholder sig ikke direkte til forsikringstegning for Erasmus Mundus-studerende. Det vurderes dog, at det implicit følger af universiteternes adgang til at udbyde Erasmus Mundus-uddannelser, jf. universitetslovens § 3 a, stk. 2, at det er muligt for universiteterne at tegne forsikring for studerende i det omfang, det er en nødvendig forudsætning for modtagelse af Erasmus Mundus EU-tilskud.

Det foreslås, at der indsættes en § 22 b i loven, hvorefter universitetet kan tegne forsikring for studerende, der som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, jf. § 3 a, stk. 2, gennemfører dele af en uddannelse ved et universitet i Danmark.

Med det foreslåede præciseres det, at universiteterne kan tegne forsikring for Erasmus Mundus-studerende, der som led i en Erasmus Mundus-uddannelse gennemfører dele af uddannelsen ved et universitet i Danmark.

Det foreslåede fastslår dermed, at universiteterne kan tegne forsikringer, som lever op til de krav, som EU-kommissionen stiller som forudsætning for at kunne indgå i samarbejder om udbud af Erasmus Mundus-uddannelser med EU-tilskud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 12, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024 (herefter lov om åben uddannelse), at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Det fremgår af § 12, stk. 6, i bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau, jf. bekendtgørelse nr. 1823 af 28. december 2023, at en institution ikke kan modtage tilskud eller opkræve deltagerbetaling for institutionens udbud af enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, når enkeltfaget gennemføres af talentfulde unge fra ungdomsuddannelser.

Hjemlen er endvidere udmøntet i bekendtgørelse nr. 597 af 8. marts 2015 om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., at den institution, der ved elevens efterfølgende optagelse på en bachelor-, professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse ved institutionen, jf. stk. 4, giver merit for enkeltfaget, modtager tilskud for dette, jf. dog stk. 5. Dette gælder, uanset om faget er gennemført og bestået ved denne institution eller ved en anden institution.

Det foreslås, at der i § 6, stk. 12, indsættes efter »om«: », at der ikke ydes«.

Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at der ikke ydes tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Forslaget er en konsekvens af, at det fremover ikke længere skal være muligt at modtage tilskud i forbindelse med efterfølgende merit for enkeltfag gennemført af talentfulde elever i ungdomsuddannelser. Det er hensigten, at der med hjemmel i § 6, stk. 12, fastsættes regler om, at der ikke gives tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser, mens der ikke længere vil være regler om mulighed for at modtage tilskud i forbindelse med efterfølgende merit.

Det bemærkes, at forslaget ikke vil påvirke institutionernes mulighed for fortsat at udbyde enkeltfag til talentfulde elever i ungdomsuddannelse uden tilskud og uden opkrævning af deltagerbetaling, men alene indebærer bortfald af efterfølgende tilskud til den indmeriterende institution, hvor den studerende optages.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5, og til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der kan fastsættes regler om, at der ikke ydes tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser, træder i kraft den

1. januar 2026.

Forslaget vil indebære, at der vil være tilstrækkelig tid til at gennemføre de nødvendige ændringer på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås i stk. 3, at ophører udpegningsperioden for eksterne bestyrelsesmedlemmer i perioden fra lovens ikrafttræden og indtil den 1. juli 2026, og er udpegningsudvalget ikke etableret, jf. § 12, stk. 4, i universitetsloven som affattet ved § 1, nr. 2, kan bestyrelsen bestemme, at eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges efter de hidtil gældende regler.

Udpegning efter de hidtil gældende regler vil kunne færdiggøres efter den 1. juli 2026, forudsat at indstillings- og udpegningsprocessen er igangsat inden den 1. juli 2026. Forslaget tager dermed højde for, at der vil kunne opstå situationer, hvor udpegningsperioden ophører, inden universitetet har haft mulighed for at få godkendt ændringer af vedtægten og nedsætte det nye udpegningsudvalg.

Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, da universitetsloven og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.