Kilde

Til nr. 1

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., skal universitetet eller universitetets udbud af uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, kvalitetssikres, og nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, inden de udbydes.

Der henvises således i bestemmelsen til § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, der omfatter bachelor- og kandidatuddannelser, der er forskningsbaserede heltidsuddannelser, og til § 5, stk. 1, der omfatter forskningsbaseret deltidsuddannelse i form af masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Prækvalifikation og godkendelse i henhold til lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner indebærer, at der foretages en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018.

Det foreslås, at et universitets udbud af akademiske overbygningsuddannelser skal kvalitetssikres, og at nye akademiske overbygningsuddannelser skal prækvalificeres og godkendes på samme måde som nye bachelor- og kandidatuddannelser.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen i § 3, stk. 1, 2. pkt., til en henvisning § 4, stk. 1, nr. 1-3. Henvisningen omfatter dermed bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser samt kandidatuddannelser. Forslaget er en konsekvensændring af, at det med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at akademiske overbygningsuddannelser indsættes som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, mens henvisningen til kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse bliver henholdsvist § 4, stk. 1, nr. 3 og nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 2

Ministeren har i henhold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udlagt undervisning, jf. lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. Ministeren har fastsat regler herom i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Det foreslås, at § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves. Ophævelsen af § 3, stk. 1, 4. pkt., sker af ordensmæssige grunde, idet bestemmelser, der indeholder bemyndigelser til ministeren eller administrationen, bør ske i et selvstændigt stykke, som bør placeres som det sidste stykke i den relevante paragraf.

Bemyndigelsen foreslås med lovforslagets § 1, nr. 4, i stedet indsat i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, sammen med en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af dele af en uddannelse i Grønland eller på Færøerne som foreslået ved lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 3

Efter universitetslovens § 3, stk. 1, beslutter universitetet, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Ved udbud i Danmark forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Udlagt undervisning sigter bl.a. på de særlige tilfælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de studerende tage en del af uddannelsen i udlandet for at give den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke er mulighed for gensidig udveksling.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at et universitet i særlige tilfælde vil kunne udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der tilrettelægges med undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må konkurrere med eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med henblik på at understøtte de studerendes gennemførelse af uddannelsesdele både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne bedst muligt vil der blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., som foreslås ophævet med denne lovs § 1, nr. 2, fastsætter ministeren nærmere regler om udlagt undervisning. Ved udlagt undervisning forstås de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse, der udbydes af et dansk universitet, er udlagt til et universitet i udlandet.

Der er fastsat nærmere regler om udlagt undervisning i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Reglerne herom omfatter blandt andet betingelser for at indgå aftaler om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i ECTS-point) af udlagt undervisning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler om udlagt undervisning i uddannelsens studieordning samt universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervisning.

Som nævnt i bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om udlagt undervisning i § 3, stk. 1, 4. pkt., i den nugældende universitetslov af ordensmæssige grunde ophæves, og at bemyndigelsen til at fastsætte regler om udlagt undervisning i stedet indsættes i den foreslåede bestemmelse i lovens § 3, stk. 4, 1. pkt .

Udlagt undervisning sigter som hidtil blandt andet på de tilfælde, hvor det danske universitet har behov for at lade de studerende tage en del af uddannelsen i udlandet for at give den samlede uddannelse et kvalitetsløft, men hvor der ikke er mulighed for gensidig udveksling.

Det forventes, at de regler, som ministeren har fastsat om udlagt undervisning videreføres, herunder for så vidt angår regler om betingelser for at indgå aftaler med et universitet i udlandet om udlagt undervisning, maksimalt omfang (målt i ECTS-point) af udlagt undervisning for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser, universitetets nærmere regler om udlagt undervisning i uddannelsens studieordning samt universitetets orienteringsforpligtelse om udlagt undervisning.

Som følge af at der med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et nyt § 3, stk. 2, i loven, hvorefter et universitet i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, foreslås det endvidere, at der i lovens § 3, stk. 4, 2. pkt., indsættes en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler herom. Det forventes blandt andet, at ministeren vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske fagelementer, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter universitetets vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at universitetet skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at det enkelte universitet bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 5

Universitetslovens § 3 a omhandler universiteternes samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter om udbud af uddannelse.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det foreslås derfor, at akademisk overbygningsuddannelse tilføjes som nyt nr. 2 i bestemmelsens opregning af forskningsbaserede heltidsuddannelser. Som en konsekvens af dette forslag bliver henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, herefter § 4, stk. 1, nr. 3.

Derfor foreslås det, at henvisningen til § 4, stk. 1, nr. 2, i universitetslovens § 3 a, stk. 2, ligeledes ændres til en henvisning til § 4, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 6

Universitetslovens § 4 omhandler universiteternes udbud af heltidsuddannelser.

Efter § 4, stk. 1, nr. 1-3, kan et universitet som forskningsbaserede heltidsuddannelser udbyde bacheloruddannelser på 180 ECTS-point, kandidatuddannelser på 120 ECTS-point og ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. Efter bestemmelsen er bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser selvstændige, afrundede uddannelsesforløb.

Med lovforslaget foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point.

Titlen på den foreslåede nye uddannelsestype vil være »akademisk overbygningsuddannelse« (på engelsk master). Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for SU.

Hvis et universitet ønsker at udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, vil den nye uddannelse skulle prækvalificeres og godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, før den kan udbydes, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Prækvalifikation er en vurdering af, om den nye uddannelse er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Der henvises til § 18 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018. Uddannelsesinstitutionens ansøgning om prækvalifikation skal udover at opfylde de gældende krav til dokumentation tillige indeholde en positiv tilkendegivelse fra relevante aftagere, herunder at de er interesseret i at ansætte dimittender fra den pågældende akademiske overbygningsuddannelse.

Som overbygning på en bacheloruddannelse vil den akademiske overbygningsuddannelse være indplaceret på samme niveau som en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (niveau 7). Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen, der er et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen.

Den akademiske overbygningsuddannelse vil på samme måde som bachelor- og kandidatuddannelse kunne udbydes på deltid med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling med hjemmel i universitetslovens § 5, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 7

Efter universitetslovens § 4, stk. 4, kan universiteterne indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen. Dette indebærer, at universiteterne generelt kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelserne efter regler fastsat af universitetet. Bestemmelsen indeholder en henvisning til lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningen i lovens § 4, stk. 4, til § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres til stk. 1, nr. 3 og 4. Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, hvor det foreslås at indsætte en henvisning til akademisk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 8

Efter universitetslovens § 4 a, stk. 1, kan universitetet udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse. Dette indebærer, at universiteterne kan udbyde ekstra uddannelsesaktiviteter til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse.

Ekstra uddannelsesaktiviteter kan omfatte udmærkelse på eksamensbeviset, anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formål at anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og aktiviteterne bidrager til at styrke talentindsatsen på universiteterne.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at indsætte en henvisning til akademiske overbygningsuddannelser i bestemmelsen, hvilket vil indebære, at universiteterne også kan udbyde de beskrevne, ekstra uddannelsesaktiviteter for talentfulde studerende, der er optaget på akademiske overbygningsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 9

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 6, at der indsættes en henvisning til akademisk overbygningsuddannelse som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, hvorefter henvisningen til kandidatuddannelse ændres til nr. 3. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen til kandidatuddannelse i lovens § 4 b, stk. 1, ændret, således at der henvises til lovens § 4, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 10

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 1, kan et universitet efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4, stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse). En erhvervskandidatuddannelse er en kandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Erhvervskandidatuddannelse udbydes med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lovens § 4 b, stk. 2, hvorefter universiteterne også kan udbyde akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse. Dette vil ske under betegnelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. Udbud af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse kan ske uden ministerens særlige godkendelse.

Det vil betyde, at allerede godkendte akademiske overbygningsuddannelser vil kunne udbydes på deltid som 2-årige uddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Det vil være en forudsætning, at den studerende under hele uddannelsesforløbet sideløbende er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med selvstændig virksomhed. Akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse vil blive udbudt med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og uden mulighed for SU. Akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser foreslås i øvrigt at skulle følge de samme retlige rammer som er fastsat for erhvervskandidatuddannelser ved lov nr. 1565 af 19. december 2017, dog tilpasset den halve tidsramme.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 11

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 3, kan ministeren fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 3, der som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, bliver § 4 b, stk. 4.

Det vil betyde, at ministeren også for akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser vil kunne fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen. Hvis den akademiske overbygningsuddannelse udbudt på heltid er dimensioneret med en maksimumsramme for tilgangen af studerende, er det hensigten, at ministeren vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for den samlede tilgang til den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse og den akademiske overbygningsuddannelse udbudt på heltid. Det er således ikke tanken, at dimensioneringen af en akademisk overbygningsuddannelse udbudt på heltid kan overskrides ved at øge optaget af studerende på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Til nr. 12

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 4, 1. pkt., kan universiteterne hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 4, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, bliver § 4 b, stk. 5.

Det vil betyde, at universiteterne på samme måde som ved udbud af erhvervskandidatuddannelse får mulighed for hos told- og skatteforvaltningen at indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse. Hensigten er, at universitetet således får mulighed for at kontrollere, om den studerende opretholder betingelsen om at have sideløbende relevant beskæftigelse under hele den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Der er tale om behandling af personoplysninger i henhold til persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Det forudsættes, at behandlingen vil ske i overensstemmelse med persondataforordningens bestemmelser, herunder de generelle og grundlæggende principper for behandling af personoplysninger i forordningens artikel 5.

Til nr. 13

Efter universitetslovens § 4 b, stk. 5, der bliver stk. 6, fastsætter ministeren nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.

Der er fastsat nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1605 af 19. december 2017 om erhvervskandidatuddannelse ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Erhvervskandidatbekendtgørelsen).

Som følge af forslagene om, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og at universiteterne kan udbyde de akademiske overbygningsuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse), foreslås det, at der indføjes en henvisning til akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser i den nugældende § 4 b, stk. 5, der, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, bliver § 4 b, stk. 6.

Med hjemmel i den foreslåede § 4 b, stk. 6, forventes det, at ministeren vil fastsætte nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, herunder om krav til adgang og optagelse og særlige krav til tilrettelæggelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lov nr. 1565 af 19. december 2017, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 48 som fremsat, side 6-10.

Til nr. 14

Universitetslovens § 5 omhandler universitetets udbud af forskningsbaseret deltidsuddannelse. Efter § 5, stk. 1, nr. 1-3, kan et universitet som deltidsuddannelse udbyde masteruddannelse, anden efter- og videreuddannelse samt supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Der er med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., fastsat nærmere regler om supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Det er herunder fastsat regler om betingelser for, at et universitet kan tilbyde supplerende uddannelsesaktiviteter, det maksimale omfang af suppleringen og de tidsmæssige rammer for gennemførelsen heraf, den enkelte studerende rettigheder i denne forbindelse samt godkendelse af undtagelsesvist udbud af egentlige suppleringskurser.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for adgang til kandidatuddannelse og akademisk overbygningsuddannelse, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at universiteterne også kan udbyde supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav til en akademisk overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.2.

Til nr. 15

Efter universitetslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., kan universitetet inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden, der henviser til masteruddannelse som forskningsbaseret deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 1, samt § 10, nr. 3, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Det foreslås at indsætte den akademiske overbygningsgrad i § 6, stk. 1, 1. pkt., således at universitetet på samme vis kan tildele den akademiske overbygningsgrad til studerende, der har gennemført og bestået den akademiske overbygningsuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 16

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om uddannelse, herunder adgang til og optagelse på uddannelse, og det anføres i bemærkningerne til universitetsloven, jf. L 125, Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 2810, at studerende med en relevant akademisk bacheloruddannelse skal have ret til at blive optaget på en fagligt relevant kandidatuddannelse.

I § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fastlægges det, at en bestået bacheloruddannelse fra den pågældende uddannelsesinstitution giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme uddannelsesinstitution i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bachelorer kan bevare retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen i en nærmere afgrænset, kortere årrække efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Formålet med forslaget er at fremme fleksibilitet til at kombinere uddannelsesforløb og relevant beskæftigelse, og samtidigt give arbejdsmarkedet bedre muligheder for at rekruttere kvalificerede bachelorer.

Ministeren vil herunder kunne indføre regler, der fastlægger nærmere betingelser for, at retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, bevares i en nærmere afgrænset, kortere årrække.

Hvis der viser sig en adfærd på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, som strider mod forslagets formål, vil ministeren således kunne indføre betingelser om, at retten til på et senere tidspunkt at blive optaget på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, alene kan gøres gældende, hvis det f.eks. dokumenteres, at den pågældende ikke eller kun i begrænset omfang har modtaget dimittenddagpenge i den mellemliggende periode, eller at den pågældende har været i relevant beskæftigelse efter den afsluttede bacheloruddannelse.

Hvis det viser sig nødvendigt at stille betingelser for udnyttelse af retskravet, skal det ske med en passende varsling af hensyn til de studerendes retssikkerhed. Studerende, der har forladt universitetet med et ubetinget forlænget retskrav på en kandidatuddannelse, vil således ikke blive berørt, hvis der efterfølgende bliver stillet betingelser for at kunne udnytte retskravet.

Med dette lovforslags § 6, stk. 2, foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019. Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3.

Til nr. 17

Efter universitetslovens § 8, stk. 1, fastsætter ministeren generelle regler om adgang til og optagelse på uddannelse, og der er fastsat regler om adgangskrav, herunder adgangsprøver, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Efter bekendtgørelsen forudsætter adgang til bacheloruddannelser en gymnasial eksamen, opfyldelse af specifikke adgangskrav, samt opfyldelse af eventuelle karakterkrav og kan endvidere forudsætte, at ansøgeren består en adgangsprøve.

Efter universitetets nærmere regler herom kan et universitet beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om særlig anvendelse af adgangsprøver, således at et universitet kan beslutte og fastsætte nærmere regler om, at en afgrænset del af ansøgerne til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve.

Adgangsprøven kan således f.eks. være afgrænset til kun at gælde ansøgerne i én af de kvoter, som en bacheloruddannelses studiepladser efter de gældende regler opdeles i, hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen.

Den foreslåede ændring har til formål at give universiteterne flere muligheder for at målrette adgangskravene til den enkelte bacheloruddannelse, og dermed understøtte dokumentation af, at alle optagne studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer.

Universiteternes hidtidige mulighed for at beslutte, at alle ansøgere til studiepladser på en bacheloruddannelse skal bestå en adgangsprøve, fortsætter uændret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til nr. 18

Universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastlægger, at ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b, herunder eventuelle krav til studieaktivitet.

Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder regler om ansvar for tilmelding, indhold og omfang af tilmeldingen, framelding, tilrettelæggelse og muligheder for fravigelse af krav om tilmelding samt mulighed for fastsættelse af studieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point pr. studieår.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om universitetets pligt til at fastsætte interne regler om tilmelding og framelding af studerende til fag og prøver ved de enkelte akademiske overbygningsuddannelser.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler, der svarer til de nugældende regler for tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag og prøver ved de enkelte kandidatuddannelser.

Det forventes således, at ministeren i henhold til bemyndigelsen i universitetslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., fastsætter regler for den akademiske overbygningsuddannelse, inden for hvilke det enkelte universitet selv skal fastsætte regler, der har til formål at fremme en aktiv studiekultur.

Det enkelte universitetet vil således skulle fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse (tilmeldingskrav), herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve, herunder eventuelle frister.

Det er hensigten, at universitetet vil få de samme muligheder for at fastlægge løbende studieaktivitetskrav på en akademisk overbygningsuddannelse i form af bestå-krav, som universitetet har efter de gældende regler for heltidskandidatuddannelser, herunder erhvervskandidatuddannelser. Universitetet vil således kunne fastsætte studieaktivitetskrav, hvis det vurderes relevant.

På samme måde som for bachelor- og kandidatuddannelser forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, at universiteterne kan fravige deres internt fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver samt eventuelle studieaktivitetskrav, hvis en studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov nr. 411 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 125 som fremsat, side 6-7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.3.

Til nr. 19

Universitetslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., fastlægger, at ministeren fastsætter regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelse.

Ministeren har fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder regler om det maksimale omfang af tilmelding til fag, fagelementer og prøver, forudsætninger for tilmeldingen samt den studerendes rettigheder i forbindelse med tilmelding.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på den akademiske overbygningsuddannelse.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugældende regler er fastsat for tilmelding af bachelorstuderende til fag og prøver på kandidatuddannelser.

Til nr. 20

Efter universitetslovens § 8, stk. 6, kan ministeren fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er herunder fastsat regler om betingelser for studerendes deltagelse i projektorienterede forløb i udlandet, herunder vedrørende lønforhold.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan deltage i og modtage løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land under sådanne forløb.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugældende regler er fastsat herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 21

Efter universitetslovens § 8, stk. 7, kan ministeren fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 902 af 27. juni 2017 om ændring af bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Der er herunder fastsat regler om betingelser for modtagelse af erkendtlighed.

Som følge af forslaget om, at universiteterne kan udbyde en akademisk overbygningsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og med henblik på at ensrette de retlige rammer for tilrettelæggelsen af akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt, foreslås det, at ministeren fastsætter regler om, at studerende på akademiske overbygningsuddannelser kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Det forventes, at ministeren med denne bemyndigelse vil fastsætte regler om de samme forhold, som der i de nugældende regler er fastsat herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 22

Universitetslovens § 19 omhandler ministerens tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Efter § 19, stk. 2, fastsættes tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og §§ 4 b og 5 og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde 1-årig akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point, og at akademisk overbygningsuddannelse derfor tilføjes som nyt nr. 2 i universitetslovens § 4, stk. 1, der indeholder en opregning af universiteternes forskningsbaserede heltidsuddannelser.

På den baggrund foreslås det, at ministeren også yder tilskud til universiteternes udbud af godkendte akademiske overbygningsuddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 23

Efter universitetslovens § 19, stk. 1, yder ministeren tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet. Efter lovens § 19, stk. 2, fastsættes tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 4 b og 5 på de årlige finanslove. Sammensætningen af tilskud – tilskuddenes art – til universiteternes udbud af videregående uddannelser bliver fastsat på de årlige finanslove.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at et universitet i særlige tilfælde kan udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

I forlængelse heraf foreslås det, at universitetslovens § 19, stk. 2, fastlægger, at godkendte uddannelser i Danmark, hvortil der ydes tilskud efter bestemmelsens 1. pkt., også omfatter videregående uddannelser efter lovens § 3, stk. 2, dvs. videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det foreslåede indebærer, at den danske stat yder almindeligt uddannelsestilskud for uddannelsesdele både i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til nr. 24

Universitetslovens § 19, stk. 2, omhandler tilskud og tilskuddenes størrelse til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark. Efter bestemmelsens 2. pkt. fastsættes tilskuddet i overensstemmelse med maksimumsrammer, som ministeren har fastlagt for tilgangen til uddannelsen, hvorefter der i bestemmelsen henvises til universitetslovens § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 3. Det følger af universitetslovens § 4 b, stk. 3, at ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.

Det følger af dette lovforslags § 1, nr. 10, om udbud af akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, at der indsættes et nyt stykke i universitetslovens § 4 b, stk. 3, hvorved den nugældende bestemmelse i § 4 b, stk. 3, bliver til § 4 b, stk. 4.

Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen til § 4 b, stk. 3, i universitetslovens § 19, stk. 2, ændres til en henvisning til § 4 b, stk. 4.

Til nr. 25

Universitetslovens § 26 omhandler universiteternes opkrævning af deltagerbetaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Efter § 26, stk. 2, skal universitetet opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse og erhvervskandidatuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 7 og 9, og § 20, stk. 1.

Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås det, at universitetet som forskningsbaseret heltidsuddannelse kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. Det foreslås med § 1, nr. 9, at universiteterne også kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse under betegnelsen akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse.

Som en konsekvens heraf og med henblik på en ensretning af regelgrundlaget og herunder de økonomisk rammer for universiteternes samlede udbud af forskningsbaserede uddannelser foreslås det, at universitetet også skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3.1.

Til nr. 26

Efter universitetslovens § 28, stk. 2, skal universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Der kan oprettes en intern revision efter aftale mellem vedkommende minister og rigsrevisor efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. for enkelte institutioner, institutions- eller forvaltningsområder – en såkaldt § 9-aftale. I forbindelse med indgåelsen af en ny § 9-aftale for Uddannelses- og Forskningsministeriets selvejende institutioner lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi, der udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).

Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som Folketinget skal godkende.

Det foreslås på den baggrund at ændre universitetslovens § 28, stk. 2, således at det fastlægges i bestemmelsen, at universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2.

Til nr. 27

Det fastlægges i universitetslovens § 28, stk. 5, at årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

I forbindelse med indgåelsen af en ny § 9-aftale for Uddannelses- og Forskningsministeriets selvejende institutioner i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. lægger Rigsrevisionen op til en ny revisionsstrategi, der udspringer af standarderne for offentlig revision (SOR).

Ændringen af revisionsstrategien betyder, at institutionernes årsrapporter ikke vil blive revideret af Rigsrevisionen, men at Rigsrevisionen vil have fokus på de oplysninger, der har betydning for statsregnskabet, da det er statsregnskabet, som Folketinget skal godkende.

Det foreslås på den baggrund at ændre universitetslovens § 28, stk. 5, således at det fastlægges i bestemmelsen, at der ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport.

Det fastholdes uændret, at årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.5.2.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 737 af 8. juni 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem.

Institutioner, der udbyder erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 8 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Efter lovens § 17 a, stk. 4, fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om udbud i udlandet. Der er fastsat nærmere regler om udbud af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet i bekendtgørelse nr. 853 af 6. juli 2015 om udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, godkender uddannelses- og forskningsministeren udbud i udlandet af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og diplomuddannelser i henhold til denne bekendtgørelse.

Med den foreslåede § 7 b, stk. 1, foreslås det, at et erhvervsakademi eller en professionshøjskole i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en videregående uddannelse, således, at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller hjemmestyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede § 7 b, stk. 2, vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, tilrettelægger uddannelses- og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet, jf. § 11 c i lov om maritime uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i henhold til lovens § 11 e fastsætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.

Med den foreslåede § 11 f, stk. 1, foreslås det, at en maritim uddannelsesinstitution i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde en videregående maritim uddannelse (professionsbachelorniveau), således at dele af uddannelsen skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

De uddannelser, der godkendes med gennemførelse af undervisning i Danmark og i Grønland eller på Færøerne, vil være underlagt de almindelige regler for akkreditering og godkendelse, herunder prækvalifikation, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, således at den enkelte uddannelse er godkendt til en tilrettelæggelse med undervisning i Grønland eller på Færøerne.

Det vil være en forudsætning, at der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne. Det vil sige, at uddannelsen ikke må udkonkurrere eller erstatte eksisterende nationale uddannelser, som er overtaget af selvstyret eller hjemmestyret.

Den danske stat vil yde almindeligt uddannelsestilskud til uddannelsesdele i Grønland og på Færøerne svarende til tilsvarende uddannelsesdele i Danmark, hvorved der i forhold til ydelse af tilskud til uddannelser under ordningen ikke skelnes mellem Danmark og Færøerne eller Grønland.

Med den foreslåede bestemmelse i § 11 f, stk. 2, vil ministeren fastsætte nærmere regler om udbud af uddannelser, hvor dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Det forventes blandt andet, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse vil fastsætte en ramme, hvorefter de dele af uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer, herunder praktik, der i henhold til uddannelsens studieordning skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, højst kan udgøre 50 pct. af uddannelsens samlede ECTS-omfang.

Det forventes desuden, at ministeren vil fastsætte regler om, at det er en betingelse, at den samlede danske uddannelse efter uddannelsesinstitutionens vurdering vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne.

Der vil blive stillet krav om, at uddannelsesinstitutionen skal have indgået en aftale med enten det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter i forhold til f.eks. undervisning og lokaler, samt at der stilles egnede studieboliger til rådighed for de studerende i Grønland eller på Færøerne. Der skal være indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre på det tidspunkt, hvor uddannelsesinstitutionen ansøger om at få prækvalificeret og godkendt den nye uddannelse. Hvis det ikke er muligt at opnå et endeligt tilsagn om medfinansiering på ansøgningstidspunktet, kan godkendelsen gives på betingelse af, at uddannelsesinstitutionen på det tidligst mulige tidspunkt herefter opnår et endeligt tilsagn om medfinansiering.

Det vil desuden være et krav, at de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af, at dele af undervisningen gennemføres i Grønland eller på Færøerne. Unødvendige merudgifter relaterer sig ikke til den enkeltes rejseudgifter eller bosætnings- og leveomkostninger, men vil f.eks. indebære, at de studerende ikke pålægges nogen form for studieafgift.

Der forventes derudover fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution bærer ansvaret for, at uddannelsen og tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder prøver eller anden bedømmelse samt klageadgang, følger de regler, som gælder for den danske uddannelse.

Endelig forventes der fastsat regler om, at den enkelte uddannelsesinstitution er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne og vilkårene herfor, inden de ansøger om optagelse på uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point. Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for SU. Akademisk overbygningsuddannelse udbydes på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) og vil derfor ikke give mulighed for SU. Den akademiske overbygningsuddannelse vil være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, hvilket er det samme niveau, som en kandidatuddannelse er indplaceret på.

Det er hensigten at ensrette de retlige rammer for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Det forventes således fastsat, at den akademiske overbygningsuddannelse skal være et selvstændigt afrundet, forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvilket også gælder for kandidatuddannelsen.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, også kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).

Forslaget indebærer, at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, sidestilles med personer, der har gennemført en kandidatuddannelse for så vidt angår deres muligheder for at opfylde betingelserne for opnåelse af ret til dagpenge (dimittendrettigheder).

Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 er der vedtaget en ændring af § 54, stk. 1, 1. pkt., således, at bestemmelsen udvides til også at omfatte en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse er således en sammenskrivning af gældende ret og den ændring, der følger af dette lovforslags § 4, nr. 1, samt den ændring, der følger af § 29, stk. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, og som træder i kraft den 1. august 2019.

Det foreslås, at personer, der i medfør af regler fastsat efter den gældende § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Dette svarer til gældende regler, dog med den ændring, at det også er muligt at opnå ret til dagpenge på grundlag af en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter.

Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. august 2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 2.

Forslaget betyder, at loven pr. 1. august 2019 kommer til at omfatte såvel ændringen efter § 4, nr. 1, i dette lovforslag som ændringen i § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Til nr. 3

Efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, der deltager i uddannelse.

Et medlem kan dog bevare retten til arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som en heltidsuddannelse. Dette finder ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge kan også bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen, i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin og under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der kan dog ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

De gældende regler betyder, at det er muligt for et medlem at deltage i erhvervsforberedende uddannelser og efteruddannelsesaktiviteter, samtidig med at pågældende bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge og står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det indebærer blandt andet, at det er muligt at følge uddannelser, der er udbudt i voksen- og efteruddannelsessystemet, f.eks. master-, diplom- og akademiuddannelser. Fælles for disse uddannelser er, at de er tilrettelagt som deltidsuddannelser, der – ud over en adgangsgivende videregående uddannelse – forudsætter mellem 2 og 3 års erhvervserfaring. Herudover er det muligt at deltage i meritlærer- og pædagoguddannelserne. Disse uddannelser giver ikke ret til statens uddannelsesstøtte, og der opkræves deltagerbetaling.

Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.1. foreslås det, at den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse tilrettelægges og gennemføres inden for rammerne af den gældende ordning for erhvervskandidatuddannelser, herunder at den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse tilrettelægges som deltidsuddannelse, og at uddannelsen ikke giver ret til statens uddannelsesstøtte under uddannelsen.

Det indebærer, at de studerende på den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse sideløbende med uddannelsen skal have relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen eller være iværksætter med en fagligt relevant, selvstændig virksomhed eller være tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø og i et reelt iværksætterforløb.

Den foreslåede ordning indebærer, at deltagerne i den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse – på samme måde som deltagere i erhvervskandidatuddannelsen – kan opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen på samme måde som fuldtidsstuderende. Der vil blive fastsat regler herom på bekendtgørelsesniveau.

Det foreslås, at det eksisterende princip om, at det ikke skal være muligt at få arbejdsløshedsdagpenge samtidig med deltagelse i en uddannelse, som giver dimittendrettigheder, også skal gælde for den akademiske erhvervsoverbygningsuddannelse.

Dette svarer til, hvad der gælder for den nugældende ordning for erhvervskandidatuddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.4. og 3.1.3.1.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, at det indsættes i § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til forslag til lov om forberedende grunduddannelse kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).

Med dette lovforslags § 4, nr. 2, foreslås det af lovtekniske grunde at nyaffatte § 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som følge af, at § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, først træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Som en konsekvens heraf foreslås § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Kilde

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2 , at nyaffattelsen af § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dette lovforslags § 4, stk. 2, og at ophævelsen af § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1, først skal træde i kraft den 1. august 2019. Dette er en konsekvens af, at den ændring, der er foretaget af bestemmelsen ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, først træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 , foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 16, får virkning fra den 1. januar 2019. Det indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at alle bachelorer, der har afsluttet deres bacheloruddannelse efter den 1. januar 2019, bevarer retten til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger oven på bacheloruddannelsen, i en nærmere afgrænset, kortere årrække, f.eks. 3 år, efter afslutning af bacheloruddannelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.3.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, vil de regler, der med hjemmel i universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er fastsat i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016, forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af andre forskrifter udstedt med hjemmel i universitetsloven. Uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse til at udstede regler i henhold til universitetslovens § 3, stk. 1, 4. pkt., er udmøntet i kapitel 6 i uddannelsesbekendtgørelsen. Der er tale om en ordensmæssig bestemmelse.

Universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Derfor skal denne lov heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.