Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforordningen) § 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at der ved et Schengenland i denne lov forstås et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b, stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1. Cypern anses endvidere ikke for et Schengenland i forhold til § 10, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 4, § 58 g og § 58 h.

Rådet vedtog den 25. april 2023 afgørelse (EU) 2023/870 om anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformationssystemet (SIS) i Cypern (EU-Tidende, L 113 af 28. april 2023, s. 44-47). Med vedtagelsen blev det besluttet, at bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende SIS gælder i Cypern.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen Cypern fra den 25. juli 2023, behandler Cypern således oplysninger i SIS, herunder foretager indberetninger, udveksler oplysninger mv.

Herudover vedtog Rådet den 30. december 2023 efter en skriftlig procedure afgørelse (EU) 2024/210 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien (EU-Tidende, L 2024/210 af 4. januar 2024). Det blev herved besluttet, at personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser med og mellem Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024 blev ophævet, og at Schengenreglerne i øvrigt finder anvendelse på Bulgarien og Rumænien i deres indbyrdes forhold og over for de øvrige Schengenlande.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen var der fra den 31. marts 2024 således ikke længere personkontrol ved EU's indre luft- og søgrænser mellem Bulgarien og Rumænien og de øvrige lande i Schengenområdet, der anvender Schengenreglerne fuldt ud.

Bulgarien og Rumænien vil derudover kunne udstede visum med gyldighed for hele Schengenområdet i overensstemmelse med reglerne i visumkodeks, ligesom anmeldte opholdstilladelser vil være dokumenter, der giver tredjelandsstatsborgere ret til indrejse uden visum.

For så vidt angår grænser og visum bliver Bulgarien og Rumænien således et Schengenland i udlændingelovens forstand.

Det foreslås, at i § 2 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Bulgarien, Cypern og Rumænien« til: »Cypern«, og »Schengenlande« ændres til: »et Schengenland«.

Det foreslås endvidere, at § 2 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det alene vil være Cypern, som i forhold til § 2 b, stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1, ikke anses som et Schengenland.

De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at de særlige bestemmelser i § 2 a, stk. 2, 3. pkt. i relation til Cyperns anvendelse af SIS vil blive ophævet. Udlændingelovens bestemmelser i relation til SIS vil således fremadrettet omfatte Cypern på lige fod med andre Schengenlande.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 2 b, stk. 2, at udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages derfor den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at i § 2 b, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »et andet Schengenland«: », på Færøerne eller i Grønland«.

Det foreslåede vil medføre, at den tid, hvori en tredjelandsstatsborger uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland har haft kortvarigt visumpligtigt ophold på Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage, vil blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold på højst 90 dage i Danmark. Herefter vil tidligere korttidsophold i både Danmark, andre Schengenlande, på Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold på 90 dage i Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af udlændingelovens § 2 b, stk. 2, at udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages derfor den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller langtidsvisum, fradrages denne tid dog ikke.

De danske myndigheders udstedelse af visum reguleres i udlændingelovens § 4, stk. 1 og 2, hvori det fremgår, at visum udstedes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) bestemmelser. Visum kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af opholdet i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage. I den forbindelse skal perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. Ophold i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum medregnes ikke ved beregningen af de 90 dages ophold.

For så vidt angår visumfri udlændinge fremgår det af udlændingelovens § 3, stk. 1, at udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. I den forbindelse skal perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Ophold i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum fradrages dog ikke.

I lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at i § 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 4, stk. 2, ændres »Danmark eller et andet Schengenland« til: »Danmark, et andet Schengenland, på Færøerne eller i Grønland«.

Det foreslåede vil medføre, at den tid, hvori en tredjelandsstatsborger uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland har haft kortvarigt visumfrit eller visumpligtigt ophold på Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage, vil blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold i Danmark. Herefter vil tidligere korttidsophold i både Danmark, andre Schengenlande, på Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold på 90 dage i Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af udlændingelovens § 2 b, stk. 2, § 3, stk. 1, 3. pkt., og § 4, stk. 2, at ophold i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum) ikke medregnes ved beregningen af kortvarigt ophold.

I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås, at i § 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 1, 3. pkt., og § 4, stk. 2, ændres »dette Schengenland« til: »dette land«.

Baggrunden for ændringen er, at ophold på Færøerne og i Grønland også skal indgå i beregningen af kortvarigt ophold for tredjelandsstatsborgere uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland. Ophold på baggrund af opholdstilladelse på Færøerne eller i Grønland og ophold med langtidsvisum til Færøerne og Grønland skal derfor heller ikke medregnes ved beregningen af kortvarigt ophold i Danmark.

Det foreslåede vil medføre, at ophold på Færøerne eller i Grønland på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum, heller ikke medregnes ved beregningen af kortvarigt ophold. Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

De danske myndigheders udstedelse af visum reguleres i udlændingelovens § 4, stk. 1 og 2, hvori det fremgår, at visum udstedes i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) bestemmelser. Visum kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af opholdet i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage. I den forbindelse skal perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. Ophold i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum medregnes ikke ved beregningen af de 90 dages ophold.

I lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at i § 4, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »Schengenlande«: »samt på Færøerne og i Grønland«.

Det foreslåede vil medføre, at den tid, hvori en tredjelandsstatsborger uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland har haft kortvarigt visumpligtigt ophold på Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage, vil blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold på højst 90 dage i Danmark. Herefter vil tidligere korttidsophold i både Danmark, andre Schengenlande, på Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold på 90 dage i Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen 1) udvises efter reglerne i kapitel 4, 2) indgiver ansøgning om asyl her i landet eller i et andet Schengenland, jf. dog stk. 6, eller 3) indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. dog stk. 4.

Af bestemmelsens stk. 4, nr. 4, fremgår det endvidere, at stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 6, 2. pkt., at hvis en udlænding som ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning efter § 9 c, stk. 4, ikke indgives her i landet.

Det fremgår derudover af bestemmelsens stk. 7, at opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, skal betinges af, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tilbydes ophold, påtager sig at forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie under opholdet i kommunen, og at udlændingen underskriver en erklæring om anerkendelse af de grundlæggende værdier i det danske samfund

Det fremgår endelig af udlændingelovens § 11, stk. 17, 1. pkt., at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås i § 4 c, stk. 4, nr. 4, § 9 c, stk. 6, 2. pkt. og stk. 7, § 11, stk. 17, 1. pkt., § 14, stk. 1, nr. 8, og § 44 g , at henvisningen til »stk. 4« ændres til: »stk. 3«.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorved udlændingelovens § 9 c, stk. 2, om opholdstilladelse som udsendelseshindret foreslås ophævet.

Til nr. 8

Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, at der efter afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen om, at en udlænding er udsendelseshindret, som lægges til grund ved Udlændingestyrelsens afgørelse af sagen, kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke har været mulig i mindst 18 måneder (1), udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1, i sammenhængende 18 måneder (2) og udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs (3).

Det foreslås, at § 9 c, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at der ikke længere kan meddeles opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9-13

Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 6, 1. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller § 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 6, 4. pkt., at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 20, at en udlænding skal betale et gebyr senest samtidig med indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 b eller § 9 c, stk. 1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 e, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 7, at hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 7-9, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 4 og 5, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 11, og § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b, § 9 c, stk. 1-3, eller §§ 9 d, 9 e, 9 m eller 9 n, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, når udlændingen på tidspunktet for afgørelsen er optaget på en fuldtidsuddannelse, der på ansøgningstidspunktet fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det fremgår af udlændingelovens § 33, stk. 2, 2. pkt., at i afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b og § 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til 15 dage.

Det fremgår af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 d eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 5 eller 6, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 7 eller 8, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2, eller § 9 q, stk. 11.

Det fremgår af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 2, at afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, eller om nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, tillægges opsættende virkning.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 1, nr. 4, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 9, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 5, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3, eller § 9 q, stk. 12, tillægges opsættende virkning.

Af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., fremgår det, at Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, ikke kan påklages.

Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 8, 1. pkt., at sager vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, behandles af formanden eller en næstformand alene.

Af bestemmelsens stk. 9, 1. pkt., fremgår det endvidere, sager om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, behandles af formanden eller en næstformand alene.

Det fremgår endelig af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 7, at der for Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, eller nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 3, som Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. dog § 53 b, stk. 1.

Det foreslås, i § 9 c, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 3«.

Det foreslås, i § 9 c, stk. 6, 4. pkt., der bliver stk. 5, 4. pkt., at ændre »stk. 1 eller 4« til: »stk. 1 eller 3«.

Det foreslås i § 9 h, stk. 1, nr. 20, og § 9 i, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 1-3« til: »stk. 1-2«.

Det foreslås i § 9 h, stk. 7, § 33 a, stk. 1, og § 33 b, stk. 1, nr. 4, at ændre »stk. 6« til: »stk. 5«.

Det foreslås endelig i § 33, stk. 2, 2. pkt., to steder i § 33 b, stk. 1, nr. 2, i § 46 a, stk. 8, 1. pkt., § 53, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., to steder i § 53 a, stk. 1, nr. 7, og i § 53 a, stk. 1, nr. 8, at ændre »stk. 3« til: »stk. 2«. 9 c, stk. 2,

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorved udlændingelovens § 9 c, stk. 2, om opholdstilladelse som udsendelseshindret foreslås ophævet.

Til nr. 14

Schengengrænsekodeksens regler om indrejsebetingelser bl.a. for tredjelandsstatsborgere med kortvarigt ophold i Schengenområdet er gennemført i dansk ret i udlændingelovens § 28.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, kan afvisning af indrejse ske, hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum, registrering i ind- og udrejsesystemet, rejsetilladelse og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7.

For så vidt angår afvisning af indrejse, såfremt udlændinge ikke vil lade sig registrere i ind- og udrejsesystemet, gælder der i dag ikke betingelser om optagelse af biometriske oplysninger i forbindelse med udlændinges lovlige indrejse her i landet i forbindelse med kortvarigt ophold.

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder endvidere ikke regler vedrørende registrering i ind- og udrejsesystemet.

Forordning 2017/2225 indeholder bl.a. et nyt litra f i artikel 6, stk. 1, i Schengengrænsekodeksen, der indebærer, at afgivelse af nødvendige biometriske oplysninger til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet eller foretagelse af ind- og udrejsekontrol gøres til en indrejsebetingelse. Samtidig blev der indsat et nyt punkt I i bilag V, del B (Standardformularen for nægtelse af indrejse ved grænsen) i Schengengrænsekodeksen, hvorefter nægtelse af at stille biometriske oplysninger til rådighed i forbindelse med oprettelse af den individuelle sagsmappe eller i forbindelse med indrejsekontrol kan medføre en nægtelse af indrejse i Schengenområdet.

For at afvisningsgrunden i § 28, stk. 1, nr. 2, om bestemmelserne om registrering i ind- og udrejsesystemet, kan anvendes efter hensigten med lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.), er det derfor vurderingen, at det er nødvendigt at indføje en bestemmelse i kapitel 7 om ind- og udrejsesystemet.

Det foreslås, at der i § 39 indsættes som stk. 5: En udlænding skal afgive nødvendige biometriske oplysninger til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet eller med henblik på ind- og udrejsekontrol, medmindre den pågældende er fritaget herfor i medfør af EES-forordningen.

Den foreslåede ændring af § 39, vil indebære, at tredjelandsstatsborgere kan afvises ved indrejse i Danmark fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, hvis pågældende nægter at stille biometriske oplysninger til rådighed i forbindelse med oprettelse af den individuelle sagsmappe eller i forbindelse med indrejsekontrol, medmindre pågældende er undtaget herfor, jf. EES-forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 1, at Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 5, 7 og 9 og § 53 a.

Det foreslås i § 46 a, stk. 1 , at henvisningerne til »stk. 4, 5, 7 og 9« ændres til: »stk. 4, 6 og 8«.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved udlændingelovens § 46 a, stk. 4, om klage over afgørelser vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 2, foreslås ophævet.

Til nr. 16

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 4, at Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren. Det samme gælder Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over afslag på ansøgninger om, at en sådan opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3, og § 17 a, stk. 2.

Det foreslås, at § 46 a, stk. 4, ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, hvori udlændingelovens § 9 c, stk. 2, foreslås ophævet. Den foreslåede ændring vil, sammen med lovforslagets § 1, nr. 8, have den virkning, at der ikke længere kan meddeles opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, og at afgørelser herom, derfor ikke længere kan påklages til udlændinge- og integrationsministeren.

Den foreslåede ændring vil desuden have den konsekvens, at henvisningen i § 46 a, stk. 2, nr. 4, til stk. 6, nr. 8, der rettelig burde have været til stk. 7, nr. 8, bliver korrekt, idet rykningen som følge af ophævelsen af stk. 4 medfører, at den nuværende stk. 7, nr. 8, bliver stk. 6, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 10, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er omfattet af stk. 6.

Det foreslås i § 46 a, stk. 10, der bliver til stk. 9, at henvisningen til »stk. 6« ændres til: »stk. 5«.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 16, hvorved udlændingelovens § 46 a, stk. 4, om klage over afgørelser vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 2, foreslås ophævet.

Til nr. 18

Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 9, 1. pkt., at sager om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, behandles af formanden eller en næstformand alene.

Det fremgår af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 8, at for Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af eller er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller § 9 c, stk. 2 eller 3, som Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. dog § 53 b, stk. 1.

Det foreslås i § 53, stk. 9, 1. pkt., og i § 53 a, stk. 1, nr. 8, at: »2 eller« udgår.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorved udlændingelovens § 9 c, stk. 2, om opholdstilladelse som udsendelseshindret foreslås ophævet.

Til nr. 19

Det fremgår af udlændingelovens § 53, a, stk. 1, nr. 1, at der for Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b.

Det foreslås, at udlændingelovens § 53, stk. 1, nr. 1, ændres, således at derefter »kapitel 5 a« indsættes », jf. Dublinforordningens artikel 27, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebærer, at retten til at indbringe en klage for Flygtningenævnet over en beslutning om afvisning eller overførsel efter reglerne i Dublinforordningen skal fortolkes i overensstemmelse med Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, om retten til effektive retsmidler.

Det betyder, at bestemmelsen ikke vil være afgrænset til tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelser om overførsel af en tredjelandsstatsborger til en anden medlemsstat (udgående Dublinprocedure), men vil omfatte alle tilfælde, hvor der efter Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, skal indrømmes klageadgang til en domstol eller et domstolslignende organ.

Formålet hermed er navnlig i lyset af EU-Domstolens dom i sagen C-19/21 at sikre, at en uledsaget mindreårig, i forbindelse med proceduren efter udlændingelovens § 48 b (indgående Dublinprocedure) vil kunne påklage Udlændingestyrelsens afvisning af en anmodning om overtagelse fra en anden medlemsstat, såfremt denne medlemsstats anmodning er baseret på Dublinforordningens artikel 8.

Dette vil imidlertid ikke udelukke, at Flygtningenævnet vil kunne indrømme klageadgang i lignende tilfælde, såfremt der i lyset EU-Domstolens praksis vurderes at være ret dertil efter Dublinforordningens artikel 27, stk. 1. Der tilsigtes dog hermed alene den situation, hvor nye afgørelser fra EU-Domstolen vil kunne give Flygtningenævnet anledning til at justere praksis på ny. Ordningen indebærer således ikke nogen videre klageadgang, end hvad der følger af EU-retten, men har alene til formål at sikre, at den danske procedure er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende EU-ret.

For klager i den indgående Dublinprocedure vil der efter den foreslåede ordning gælde samme regler, som der gælder for klager i den udgående Dublinprocedure, herunder i forhold til klagefrist, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 1. pkt., og Flygtningenævnets behandling, jf. § 53, stk. 10.

Det bemærkes imidlertid, at klageren ikke vil kunne opnå en ret til opholde sig i Danmark under Flygtningenævnets behandling af klagen (processuelt ophold), og der vil i øvrigt ikke være grundlag for at tillade klageren indrejse i Danmark alene på baggrund af klagen. Særligt denne omstændighed indebærer, at der vil være en række naturlige forskelle i sagsbehandlingen sammenholdt med den gældende procedure for sager om overførsel efter kapitel 5 a, og der vil bl.a. ikke være grundlag for at tillægge en klage opsættende virkning i henhold til udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 5. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis udlændingen er udvist af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for mindst 6 år.

Det foreslås i § 58 g, stk. 1, nr. 1, at der efter »udlændingen er udvist af landet i medfør af §§ 22-24« indsættes »for en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst et år«.

Den foreslåede ændring vil bringe udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med SIS-forordningens artikel 24, således at det fremadrettet alene vil være udlændinge, der er udvist af Danmark i medfør af §§ 22-24 for en lovovertrædelse, for hvilken der er en strafferamme på mindst et års fængsel, og som desuden er meddelt indrejseforbud for mindst 6 år, der skal indberettes som uønsket i SIS.

En udlænding, der alene er dømt for en lovovertrædelse med en strafferamme på mindre end et år, og som er meddelt et indrejseforbud for mindst 6 år, vil således ikke længere kunne indberettes som uønsket i SIS.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og meddelt indrejseforbud.

Det foreslås i § 58 g, stk. 1, nr. 8, at »§§ 25 a eller 25 b« ændres til: »§ 25 a, stk. 2, eller § 25 b«.

Den foreslåede ændring vil bringe udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, fuldt ud i overensstemmelse med SIS-forordningens artikel 24, således at de tilfælde som er nævnt i § 25 a, stk. 1, som vedrører administrativ udvisning som følge af visse kriminelle forhold, ikke længere er omfattet af bestemmelsen om indberetning i SIS. Udlændinge, der er udvist af Danmark efter § 25 a, stk. 2, eller §§ 25 b, og desuden er meddelt indrejseforbud, vil forsat skulle indberettes som uønsket i SIS.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.