Til nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring, der retter op på en sproglig fejl i bestemmelsen.

Til nr. 2

Sø- og lufttransportører, som har bragt en udlænding her til landet fra et andet Schengenland uden fornøden rejselegitimation og visum, har i dag ikke pligt til uden udgift for staten at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, hvis udlændingen bliver nægtet indrejse i Danmark. De pågældende transportører har heller ikke pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse. En sådan pligt gælder derimod ved indrejse fra et ikke-Schengenland, jf. udlændingelovens § 43, stk. 3 og 5.

Det foreslås – som konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 2 – at de pligter, der følger af udlændingelovens § 43, stk. 3, bl.a. med hensyn til at sørge for tilbagerejse, også skal gælde, hvis der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38, stk. 2, og udlændinge-, integrations- og boligministeren har truffet beslutning efter § 59 a, stk. 2, jf. den foreslåede ændring af denne bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at sø- og lufttransportører, der bringer en udlænding her til landet fra et andet Schengenland uden fornøden rejselegitimation og visum, får pligt til straks at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, hvis udlændingen bliver nægtet indrejse i Danmark, jf. udlændingelovens § 43, stk. 3, 1. pkt. Den pågældende vil endvidere få pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse, jf. § 43, stk. 3, 2. pkt.

Dette svarer til den ordning, der i dag gælder i forhold til indrejse fra et ikke-Schengenland.

Den foreslåede ændring vil gælde automatisk, hvis der er iværksat midlertidig grænsekontrol ved grænsen efter Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2, og hvis udlændinge-, integrations- og boligministeren i forbindelse hermed har truffet beslutning om transportøransvar efter § 59 a, stk. 2, jf. den foreslåede ændring af denne bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3.

Det er ikke en forudsætning for pligten, at den pågældende sø- eller lufttransportør kan pålægges strafansvar efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 59 a, stk. 2, at det i dag ikke er muligt at pålægge transportører strafansvar efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, for at bringe en udlænding, som ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, til Danmark fra et andet Schengenland. Transportører skal således ikke gennemføre en kontrol af, om rejsende har fornøden rejselegitimation og visum til indrejse i Danmark, hvis indrejsen sker over en indre Schengengrænse.

Det foreslås, at udlændinge-, integrations- og boligministeren skal kunne træffe beslutning om, at transportører kan pålægges strafansvar efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, for at bringe udlændinge uden fornøden rejselegitimation og visum over en indre Schengengrænse, hvor der sker kontrol i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.

Ministeren kan alene beslutte at indføre transportøransvar ved passage af en indre Schengengrænse, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol. Beslutningen vil endvidere alene kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol, og skal således ophæves, når denne forudsætning ikke længere måtte være opfyldt.

Ministerens beslutning om at indføre transportøransvar ved passage af en indre Schengengrænse vil enten kunne træffes samtidig med, at der indføres midlertidig grænsekontrol, eller efterfølgende, hvis det viser sig nødvendigt. Hvis betingelserne for at genindføre grænsekontrol er opfyldt på grund af et meget stort antal tilrejsende flygtninge og migranter, vil der i almindelighed også kunne indføres transportøransvar i forhold til passage af en indre Schengengrænsen efter den foreslåede ordning med henblik på at gøre grænsekontrollen effektiv. Beslutningen vil alene kunne gælde i den periode, hvor der er indført midlertidig grænsekontrol.

Formålet med ændringen er at sikre, at transportører – hvis der indføres midlertidig grænsekontrolkontrol ved en indre Schengengrænse – i praksis foretager en kontrol af rejsendes rejselegitimation og visum, inden de pågældende bringes her til landet, hvilket svarer til den ordning, der i dag gælder for transportører ved passage af ydre Schengengrænser.

Den foreslåede ordning omfatter – i lighed med, hvad der gælder i forhold til transport fra et ikke-Schengenland – luftfartsselskaber og andre transportører, der transporterer passagerer til Danmark. Ordningen vil således være anvendelig i forhold til erhvervsmæssig luft-, sø-, tog- og bustransport over danske landegrænser. Ordningen omfatter derimod ikke almindelig biltransport, herunder almindelig taxakørsel. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved biltransport kan pålægges strafansvar efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, hvis der foreligger forsætlig bistand til bl.a. ulovlig indrejse i Danmark.

Strafansvar for transportører efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, vil efter den foreslåede ordning alene kunne pålægges, hvis der bringes udlændinge, der ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, over grænser, hvor der er indført midlertidig grænsekontrol.

Der kan forekomme tilfælde, hvor flere transportører er involveret i at bringe en udlænding ind i Danmark, uden at den pågældende har fornøden rejselegitimation og visum. Om denne situation fremgår det af bemærkningerne til § 1, nr. 33, i lovforslag nr. L 222 af 10. april 1997 at, hvis en udlænding transporteres til Danmark med en bus på et skib, vil søtransportøren være den ansvarlige transportør i forhold til udlændingelovens § 59 a. I lyset af at søtranportøren ikke nødvendigvis kan anses for at være hovedansvarlig for transporten, vil en søtransportør fremadrettet ikke skulle straffes efter udlændingelovens § 59 a, stk. 1, hvis passagerer på et tog eller en bus, som transporteres til Danmark med en færge, ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum. I disse tilfælde vil det være bus- henholdsvis togtransportøren, der bærer ansvaret for, at den fornødne kontrol er gennemført af de passagerer, der er med toget eller bussen. Er der derimod tale om en bil på en færge, vil søtransportøren være ansvarlig efter bestemmelsen.

Der tilsigtes med lovforslaget ikke i øvrigt ændringer i udlændingelovens § 59 a, herunder i forhold til betingelserne for strafansvar, bødeniveauet mv., jf. nærmere herom pkt. 2.1.1 ovenfor. Det medfører bl.a., at der alene pålægges strafansvar i de tilfælde, hvor der ikke er foretaget kontrol, eller hvor kontrollen er mangelfuld og således burde have afsløret, at de pågældende ikke havde fornøden legitimation og visum, og at der alene vil skulle rejses tiltale ved gentagne overtrædelser, hvilket eksempelvis vil sige, at der ikke skal rejses tiltale i enkeltstående tilfælde, hvor en udlænding er bragt til landet uden fornøden rejselegitimation og visum. Der vil derimod kunne rejses tiltale, hvis der foreligger flere overtrædelser, herunder flere overtrædelser i forbindelse med den samme transport over den pågældende grænse. Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens Meddelelse 7-2006 om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b.

Kravene til rejselegitimation og visum ved indrejse i Danmark er nærmere reguleret i udlændingelovens § 39 og i regler udstedt i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter stk. 2 kan lovforslaget stadfæstes straks efter vedtagelsen. Bestemmelsen skal ses i lyset af den ekstraordinære situation, som er baggrund for fremsættelsen af lovforslaget. Der er derfor behov for ikrafttræden hurtigst muligt.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.