Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.) § 6

Det foreslås i § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Det vil bl.a. betyde, at udlændingelovens §§ 22 og 23 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 17, fra og med den 1. juli 2025 finder anvendelse ved spørgsmålet om udvisning af udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, jf. § 22, stk. 1, ved spørgsmålet om udvisning af udlændinge, der har haft lovligt ophold her i landet i de sidste 5 år eller derunder og idømmes betinget fængselsstraf, jf. § 22, stk. 2, og ved spørgsmålet om udvisning af udlændinge, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, og som ville skulle udvises efter § 22, hvis der ikke var idømt en sådan anden strafferetlig retsfølge, jf. § 23.

Efter forslaget til § 6, stk. 2, finder lovens § 1, nr. 6, 17, 30-32 og 39, samt §§ 3-5 ikke anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden den 1. juli 2025.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, medfører, at udlændinge, der får fastsat et indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, fordi de er pålagt at udrejse af landet straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, for en lovovertrædelse, der er begået efter lovens ikrafttræden, alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3, §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, medfører endvidere, at udlændingelovens §§ 22 og 23 ikke vil finde anvendelse på lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden. Det betyder, at hvis lovovertrædelsen er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens §§ 22-24 anvendelse.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, medfører også, at de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, 4 og 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30-32, om fastsættelse af indrejseforbuddets længde, ikke vil finde anvendelse på lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden. Hvis en udlænding er dømt for en lovovertrædelse begået før lovens ikrafttræden, og der som følge heraf skal fastsættes et indrejseforbud, finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, 4 og 5, anvendelse.

Endelig vil bestemmelsen i § 6, stk. 2, betyde, at for kriminalitet, der er begået før lovens ikrafttræden, vil en udvisning for en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst 1 år, og som har medført et indrejseforbud for mindst 6 år som følge af udvisningen, blive indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS), jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1. For kriminalitet, der er begået efter lovens ikrafttræden, vil et indrejseforbud i forbindelse med en udvisning blive indberettet, når udvisningen skyldes en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst 1 år, jf. den foreslåede ændring af § 58 g, stk. 1, nr. 1, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 39.

Efter forslagets § 6, stk. 3, finder lovens § 2 ikke anvendelse på ansøgninger om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at hvis ansøgningen om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand er indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i repatrieringslovens § 7, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5, § 10, stk. 6, 1. og 2. pkt. og stk. 7, samt udlændingelovens § 22, nr. 4-8, anvendelse.

En sådan ordning vil betyde, at verserende sager færdigbehandles i kommunalbestyrelsen efter de gældende regler. Således vil en anmodning om udbetaling af den resterende repatrieringsstøtte, hvor ansøgningen om hjælp til repatriering er indgivet inden lovens ikrafttræden, skulle behandles efter de gældende regler. Det betyder, at repatrieringsstøtten tilbageholdes eller bortfalder, hvis ansøgeren efter udrejsen sigtes eller dømmes for forhold omfattet af den gældende udlændingelovs § 22, nr. 4-8, der er begået helt eller delvist før udrejsen.

Er ansøgningen om repatriering indgivet efter lovens ikrafttræden, vil en sigtelse eller dom for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i den gældende udlændingelovs § 22, nr. 4-8, alene føre til tilbageholdelse eller bortfald af repatrieringsstøtten, hvis overtrædelsen er af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer, bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derudover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13. Hvis overtrædelsen ikke er det, vil repatrieringsstøtten ikke blive tilbageholdt eller bortfalde.

Samtidig vil en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, lov om knive og blankvåben m.v., lov om våben og eksplosivstoffer, bekendtgørelse om våben og ammunition mv., udlændingeloven eller straffeloven, der kan straffes med fængsel i 2 år eller derudover, eller af en bestemmelse, som er omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13, føre til tilbageholdelse og bortfald af repatrieringsstøtten, hvis ansøgningen er indgivet efter lovens ikrafttræden, uanset at den konkrete lovovertrædelse ikke er omfattet af den gældende udlændingelovs § 22, nr. 4-8.