Lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov (Ændringer af regler på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 3, 1. pkt., får en udlænding, der er under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, udbetalt et forsørgertillæg, hvis udlændingen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Der kan højest udbetales to forsørgertillæg pr. familie, jf. § 42 b, stk. 3, 4. pkt. En udlænding, der har forsørgelsespligt over for mere end to børn, får udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. § 42 b, stk. 3, 5. pkt. En udlænding, som har forsørgelsespligt over for mere end to mindreårige børn, får udbetalt et nedsat forsørgertillæg for det 3. og eventuelt 4. barn. Der kan ikke udbetales tillæg for flere end fire børn pr. familie, jf. § 42 b, stk. 3, 6. pkt., modsætningsvis.

Bor barnet sammen med begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til barnets moder, jf. § 42 b, stk. 7, 2. pkt.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 2. pkt., således, at hvis barnet bor sammen med begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg med halvdelen til hver af forældrene.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis et barn bor sammen med begge forældre, der er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, vil begge forældre som udgangspunkt får udbetalt forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg efter § 42 b med halvdelen af tillægget til hver forælder.

Der vil i praksis være sager, som Udlændingestyrelsen vil skulle udtage til særskilt behandling, førend forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg udbetales. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor forældrene, er enige om, at forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg skal udbetales til den ene. I et sådant tilfælde vil begge forældre skulle tilkendegive til Udlændingestyrelsen, at de ønsker, at hele ydelsen skal udbetales til den ene af forældre.

I situationer med én forælder, vil forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg – som det er i dag – kun vil blive udbetalt til denne forælder.

Ændringen vil ligeledes ikke ændre på, hvornår en udlænding er berettiget til tillæg eller størrelsen af et sådant tillæg, idet ordningen alene vedrører udbetalingen heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 14, at hvis en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, oppebærer lønindkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik omfattet af § 14 a eller § 42 g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter reglerne i § 42 b, stk. 1-13.

Det foreslås at nyaffatte udlændingelovens § 42 b, stk. 14, således at oppebærer en udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, indkomst, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter stk. 1-13.

Den foreslåede udvidelse af målgruppen for bestemmelsen har til formål at sikre, at Udlændingestyrelsen vil have adgang til at fradrage en oppebåret indkomst for alle udlændinge, der er under styrelsens forsørgelse, og som i øvrigt har tilladelse til at tage beskæftigelse mv.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at fradragsadgangen i udlændingelovens § 42 b, stk. 14, ikke alene vil omfatte lønindkomst oppebåret ved beskæftigelse efter § 14 a og ved lønnet praktik efter § 42 g, stk. 2, men al indkomst, herunder fra beskæftigelse eller lønnet praktik, oppebåret af udlændinge, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, uanset hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret i medfør af.

Den foreslåede nyaffattelse vil dermed betyde, at både lønindkomst oppebåret ved beskæftigelse efter § 14 a og ved lønnet praktik efter § 42 g, stk. 2, og anden indkomst, herunder lønindkomst ved beskæftigelse efter § 14, stk. 1, nr. 4, vil blive fradraget i kontante ydelser, der udbetales til udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 eller 2. Nyaffattelsen vil således medføre, at indtægter oppebåret ved bl.a. beskæftigelse i perioden fra meddelelse af opholdstilladelse og indtil overgang af ansvaret for udlændingen til kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 14, stk. 1, nr. 4, også fradrages i de kontante ydelser.

Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere betyde, at fradragsadgangen i udlændingelovens § 42 b, stk. 14, ikke alene skal omfatte asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, men at fradragsadgangen også skal omfatte øvrige udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3.

Den foreslåede nyaffattelse vil også indebære, at indkomst oppebåret af en udlænding, der har indgået en hjemrejsekontrakt efter hjemrejselovens § 5, og som efter udløbet af den fastsatte udrejsefrist omfattes af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, fremover vil blive fradraget i de kontante ydelser, som udlændingen efter nærmere omstændigheder modtager efter udlændingelovens § 42 b, stk. 1-13.

Den foreslåede nyaffattelse vil desuden medføre, at der bl.a. også vil kunne fradrages i kontante ydelser for indkomst oppebåret ved lønnet praktik for udlændinge, der har fået en opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og som har indgået en hjemrejsekontrakt efter hjemrejselovens § 5, hvorefter udlændingen deltager i lønnet praktik i forbindelse med i en ungdomsuddannelse som erstatning for hjemrejseforberedende undervisning.

Den foreslåede nyaffattelse ændrer ikke på, at Udlændingestyrelsen fastsætter de nærmere regler for fradrag, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, 1. pkt., at Udlændingestyrelsen efter ansøgning træffer afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat hos en herboende ægtefælle eller, hvis udlændingen er mindreårig, hos herboende forældre, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4.

Det fremgår desuden af udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., at en afgørelse om privat indkvartering forudsætter, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8. Dette gælder dog efter § 42 l, stk. 5, 3. pkt., ikke for udlændinge, der ønsker privat indkvartering hos en herboende ægtefælle eller, hvis udlændingen er mindreårig, hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 42 l, stk. 3, 1. pkt., og § 42 l, stk. 5, 3. pkt., efter »herboende forældre« indsættes »eller hos et herboende nært familiemedlem«.

Forslaget til udvidelse af § 42 l, stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at mindreårige udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, kan gives tilladelse til privat indkvartering hos andre end herboende forældre, indtil den pågældende meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Det er en forudsætning for tilladelse til privat indkvartering hos andre end herboende forældre, at den mindreåriges forælder ikke opholder sig i Danmark.

Det er fortsat en betingelse for privat indkvartering hos herboende nære familiemedlemmer, at udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med udlændingelovens § 42 l, stk. 4. Den mindreårige udlænding vil derimod ikke skulle opfylde betingelsen om 6 måneders ophold fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 eller betingelsen om, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at den mindreårige asylansøger kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. § 42 l, stk. stk. 1, nr. 1 og 2.

Det er en forudsætning for privat indkvartering efter lovforslaget, at Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler derfor, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 2. pkt. Udlændingestyrelsen skal ved vurderingen heraf bl.a. inddrage beskyttelsen i artikel 3, 9 og 12 i FN’s Børnekonvention af 20. november 1989. Barnets bedste skal i medfør af Børnekonventionens artikel 3, stk. 1, komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvorfor der i sager med mindreårige, som har nærtstående familie, efter en konkret vurdering ligeledes bør være mulighed for privat indkvartering efter den lempelige adgang til privat indkvartering. Børnekonventionens bestemmelser er ikke udtømmende for Udlændingestyrelsens vurdering af barnets tarv.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med vurderingen af barnets tarv skulle indhente en børneattest for alle personer over 15 år, som er bosiddende på den pågældende adresse, såfremt den mindreårige udlænding er under 15 år, tilsvarende reglerne i bekendtgørelse nr. 1126 af 4. juli 2022 om indhentelse af børneattest ved privat indkvartering af udlændinge.

Med en mindreårig udlænding forstås i denne sammenhæng en udlænding under 18 år. Har en udlænding angivet at være mindreårig og på denne baggrund fået tilladelse til privat indkvartering hos nære herboende familiemedlemmer, og træffer Udlændingestyrelsen senere som led i behandlingen af udlændingens asylansøgning afgørelse om, at udlændingen er voksen på baggrund af en aldersundersøgelse, forudsættes Udlændingestyrelsen at træffe afgørelse om, at udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for privat indkvartering hos sine nære herboende familiemedlemmer som mindreårig, medmindre helt særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 6.

Udlændingen vil således som udgangspunkt ikke have krav på at få sin ansøgning behandlet efter den foreslåede udvidelse. Udlændingen vil da i stedet kunne indgive ny ansøgning om privat indkvartering efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, og vil skulle opfylde de almindelige betingelser, herunder betingelsen i udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., om, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8.

Ved herboende nært familiemedlem forstås i denne henseende i langt de fleste tilfælde en person, der har en nær familiemæssig relation med den mindreårige udlænding, eksempelvis ældre myndige søskende, tanter, onkler eller bedsteforældre. Der kan dog være tilfælde, hvor den mindreårige udlænding har en tilstrækkelig tæt relation til et familiemedlem i et fjernere led, eksempelvis ældre myndige kusiner eller fætre, hvortil der ligeledes vil kunne ske privat indkvartering.

Det foreslåede ændrer således ikke på den nuværende ordning, hvorefter en mindreårig udlænding, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan blive indkvarteret hos herboende forældre, men skal ses som en udvidelse af den nuværende ordning, hvorefter en mindreårig udlænding også kan blive indkvarteret hos andre herboende nære familiemedlemmer end forældre på samme lempeligere vilkår, som tilfældet er for mindreårige med herboende forældre.

Det foreslåede ændrer heller ikke på, at en mindreårig udlænding fortsat ikke vil kunne gives tilladelse til privat indkvartering, hvis udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 42 l, stk. 2, medmindre helt særlige omstændigheder tilsiger dette. En mindreårig udlænding omfattet af § 42 l, stk. 2, vil kunne gives tilladelse til at blive privat indkvarteret hos et herboende nært familiemedlem til trods for f.eks. en betinget dom om fængsel, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt hensynet til barnets tarv, helt afgørende tilsiger dette.

Det forudsættes, at den person, som den mindreårige udlænding skal indkvarteres hos, og som har rådighed over boligen, har lovligt ophold her i landet. Det forudsættes endvidere, at den pågældende bolig er egnet til beboelse af den pågældende husstand.

Forslaget vil endvidere indebære, at betingelsen i udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., om, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8, ikke gælder for mindreårige udlændinge, der ønsker privat indkvartering hos et herboende nært familiemedlem.

Mindreårige udlændinge, som ifølge lovforslaget gives tilladelse til privat indkvartering hos et herboende nært familiemedlem, vil fortsat være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse og udlændingelovens regler om undervisning og aktivering, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 5, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, vedrørende udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3 og 4, påklages til Ankestyrelsen.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 46 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »foranstaltninger« til »indsatser«.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke anvender benævnelsen ”sociale foranstaltninger” men i stedet ”sociale indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., at Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, ikke kan påklages.

Det foreslås, at udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., ophæves.

Baggrunden for ændringen er, at bestemmelsen ikke længere har nogen materiel betydning, idet Flygtningenævnet har kompetence til at behandle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til uledsagede mindreårige udlændinge, og i denne forbindelse altid vil foretage en vurdering af, om en uledsaget mindreårig udlænding kan anses for tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsprocedure. Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen utilsigtet ikke blev ophævet i forbindelse med overførslen af klagesager vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet i 2017. Bestemmelsen har således været indholdsløs siden 2017.

Den foreslåede ophævelse vil ikke indebære en ændring i behandling af asylsager vedrørende uledsagede mindreårige udlænding, ligesom retsstillingen for denne persongruppe ikke ændres. Udlændingestyrelsens vurdering af om en uledsaget mindreårig udlænding er moden nok til at gennemgå en asylsagsprocedure, vil fortsat ikke kunne påklages. Det skyldes, at Flygtningenævnet - som det er i dag - vil foretage en vurdering af, om en uledsaget mindreårig udlænding, der har indgivet en ansøgning om asyl, på tidspunktet for nævnets behandling af sagen kan anses for at være tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling.

Flygtningenævnet vil endvidere som i dag af egen drift kunne hjemvise en sag om en uledsaget mindreårig udlænding til Udlændingestyrelsen med den begrundelse, at den mindreårige efter Flygtningenævnets vurdering ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling i Flygtningenævnet, medmindre den mindreårige ønsker at fastholde sin ansøgning om asyl og få asylsagen realitetsbehandlet.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 2. pkt., kan endvidere Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations beslutning om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. § 40, stk. 4, ikke påklages.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 46 a, stk. 8., 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »Endvidere kan«, og efter »stk. 4,« indsættes »kan«.

Forslaget er således en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås at ophæve udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1 pkt.

Til nr. 7

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 4, ophører hvervet som repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, når forældremyndighedsindehaver indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 4, efter »forældremyndigheden,« indsættes »eller«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at ophæve udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5.

Til nr. 8

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5, ophører hvervet som repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, når barnets ægtefælle indrejser i Danmark. Ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige, anerkendes ikke efter dansk ret, medmindre der foreligger tvingende grunde herfor. Anerkendes ægteskabet ikke, indebærer dette, at parret ikke betragtes som ægtefæller efter dansk ret.

Det foreslås, at udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5, ophæves.

Den foreslåede ændring medfører, at hvervet som repræsentant til varetagelse af barnets interesser ikke længere – som et udgangspunkt ved en ordlydslæsning af udlændingeloven – vil ophøre, når barnets ”ægtefælle” indrejser i Danmark.

Udlændingestyrelsen vil som hidtil i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt den mindreårige skal betragtes som ledsaget eller uledsaget, skulle foretage en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor der lægges afgørende vægt på, hvad der samlet set er bedst stemmende med hensynet til den mindreåriges interesser. Der vil således som i dag kunne forekomme situationer, hvor det efter en konkret vurdering med udgangspunkt i barnets tarv, vurderes, at den mindreåriges partner bør anses som ledsager. Hvis den mindreårige er ledsaget, udpeges der som udgangspunkt ikke en personlig repræsentant.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ikke en ændring af praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter udlændingelovens § 62 e, stk. 2, skal personalet forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten afsøge alle muligheder for at opnå udlændingens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 e, stk. 2, ændres »foranstaltning« til »indsats«.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 3, kan formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbig afgørelse om anbringelse efter stk. 1, 1. pkt., når anbringelsen af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. En foreløbig afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt. Bestemmelsen svarer til reglerne om foreløbige afgørelser i barnet lov.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 l, stk. 3, 2. pkt., ændres »foranstaltningen« til »indsatsen«.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke længere anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 9, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om foreløbige afgørelser efter stk. 3, herunder regler om skriftlig meddelelse af foreløbige afgørelser til repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1, om varigheden af afgørelsernes gyldighed og om styrelseschefen for Ankestyrelsens adgang til at træffe foreløbige afgørelser.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 l, stk. 9, ændres »styrelseschefen« til »direktøren«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at Ankestyrelsens øverste leder er direktøren for Ankestyrelsen og ikke, som tidligere, styrelseschefen for Ankestyrelsen.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 12

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 10, nr. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social - og boligministeren fastsætte nærmere regler om fornyet afgørelse ved opretholdelse af længerevarende foranstaltninger.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 l, stk. 10, nr. 2, ændres »foranstaltninger« til »indsatser«.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke længere anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 13

Efter udlændingelovens § 62 t, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, udarbejde en plan for den indsats, der skal iværksættes under anbringelsen, inden der træffes afgørelse om anbringelse, jf. § 62 l. Betyder hensynet til den uledsagede mindreårige udlænding, at det ikke er muligt at afvente udarbejdelsen af en plan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 3 måneder at opstille en plan efter 1. pkt. for den iværksatte indsats i forbindelse med anbringelsen.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 t, stk. 1, 2. pkt., ændres »foranstaltningen« til: »indsatsen«.

Den foreslåede ændring hænger sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke længere anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 14

I henhold til overskriften i kapitel 9 c i udlændingeloven finder bestemmelserne i kapitlet anvendelse for iværksættelse af sociale foranstaltninger for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 9 c i udlændingeloven ændres »foranstaltninger« til »indsatser«, »ledsagede« udgår, og to steder udgår »uden lovligt ophold«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overskriften i kapitel 9 c i udlændingeloven fremover vil indeholde alle mindreårige udlændinge, uanset om de er ledsagede eller uledsagede, og uanset om de opholder sig lovligt eller ulovligt i Danmark samt unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år, uanset om de opholder sig lovligt eller ulovligt i Danmark.

Den foreslåede ændring hænger endvidere sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke længere anvender benævnelsen ”sociale foranstaltninger”, men i stedet ”sociale indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter udlændingelovens § 62 x, stk. 1, har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet finder § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og stk. 2-5, §§ 34, 37, 40 og 42-45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, § 51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og 3, §§ 55-61, § 62, stk. 1, 3 og 4, §§ 63 og 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91, 92 og 94, kapitel 12, §§ 99, 100 og 102, kapitel 10, §§ 108-112, 124, 125, 127, 129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og kapitel 23 i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 x, stk. 1, udgår »uden lovligt ophold«, ændres »§ 8, stk. 3,« til »§ 8, stk. 1-3,«, ændres »kapitel 12, §§ 99, 100 og 102, kapitel 10« til »kapitel 10, §§ 99, 100 og 102, kapitel 12«, og ændres »124, 125, 127, 129,« til »125-129,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen fremover vil omfatte alle ledsagede mindreårige udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, uanset om de pågældende opholder sig lovligt, i form af et processuelt ophold, eller ulovligt i Danmark.

Det betyder, at iværksættelse af sociale indsatser for ledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold vil kunne ske med direkte hjemmel i udlændingeloven modsat, som i dag, med hjemmel i barnets lov.

Der tilsigtes ikke en ændring i betingelserne for anvendelse af bestemmelsen, og der vil således gælde de samme betingelser for iværksættelse af sociale indsatser for ledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold, som gælder for ledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt ophold.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at bestemmelserne i § 8, stk. 1 og 2, og §§ 126 og 128, i barnets lov, som vedrører kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, udveksling af oplysninger og tilknytning af en koordinator til unge, vil finde anvendelse med de fornødne tilpasninger i sager om ledsagede mindreårig udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, som har behov for særlig støtte.

Den foreslåede ændring vil yderligere indebære, at § 124 i barnets lov, som vedrører oprettelse af børnehuse, ikke vil finde anvendelse i sager om ledsagede mindreårig udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, som har behov for særlig støtte. Bestemmelserne om anvendelse af børnehuse vil dog fortsat finde anvendelse.

Den foreslåede ændring vil endelig indebære, at henvisningerne til bestemmelserne i kapitel 10 og kapitel 12 i barnets lov fremgår i kronologisk rækkefølge i bestemmelsen.

Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, at har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet finder en række bestemmelser i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det kan f.eks. være anbringelse eller anden social indsats.

For så vidt angår iværksættelse af sociale indsatser over for uledsagede mindreårige udlændinge er der i udlændingeloven alene hjemmel til anbringelse efter lovens kapitel 9 b. Iværksættelse af øvrige sociale indsatser for mindreårige udlændinge med processuelt ophold kan ske med hjemmel i barnets lov, mens det for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold vil bero på en vurdering af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Børnekonventionen, om der kan iværksættes sociale indsatser med henvisning til principperne i barnets lov.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 62 x indsættes et nyt stykke, som bliver stk. 2, hvorefter § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 1-3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og stk. 2-5, §§ 33, 34, 37, 40, 91, 92, 94, 95 99, 107-109, 125-129 og 139, § 140, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 2 og 4, § 141, stk. 1, § 142, stk. 1, nr. 1-3 og stk. 2-7, § 143, stk. 1 og 3-6, § 144, § 145, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, §§ 146-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, og 4, og § 210 i barnets lov finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, hvis en uledsaget mindreårig udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov for særlig støtte, og der er begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der vil kunne iværksættes sociale indsatser, ud over anbringelse efter udlændingelovens kapitel 9 b, for uledsagede mindreårige udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2.

Det betyder, at uledsagede mindreårige udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse fremover vil kunne modtage øvrige sociale indsatser på samme vilkår som ledsagede mindreårige udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse.

Bestemmelsen vil omfatte såvel uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold.

Betingelserne for, hvornår der vil kunne ske iværksættelse af øvrige sociale indsatser vil skulle svare til betingelserne efter barnets lov, og der vil dermed ikke gives en mere vidtgående eller mere lempelig adgang til at iværksætte sociale indsatser for uledsagede mindreårige udlændinge, end hvad der følger af barnets lov.

Med fornødne tilpasninger henvises bl.a. til de særlige forhold, der gælder for de mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, i forhold til mindreårige udlændinge med lovligt ophold, der bor privat sammen med forældremyndighedsindehaverne. Der henvises hertil, at mindreårige udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, har nogle andre forudsætninger i forhold til støtte fra f.eks. ansatte på indkvarteringsstedet, i forhold til mindreårige udlændinge med lovligt ophold, der bor hjemme sammen med forældremyndighedsindehaverne. Det indebærer endvidere, at der ved valg af sociale foranstaltninger skal tages højde for, at den mindreårige udlænding ikke har lovligt ophold i Danmark og derfor, som udgangspunkt, vil skulle udrejse af Danmark.

Der er med lovforslaget tale om en tydeliggørelse og lovfæstelse af allerede eksisterende regler, og der tilsigtes således ikke med de foreslåede ændringer af udlændingelovens 9 c en ændring af den gældende praksis for iværksættelse af undersøgelser eller sociale indsatser for mindreårige udlændinge eller unge udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Det kan dog ikke afvises, at der med lovfæstelsen af hjemlen til iværksættelse af øvrige sociale tiltag end anbringelse for uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold vil kunne ske en mindre øgning i antallet af iværksatte sociale indsatser for denne persongruppe, end når iværksættelsen, som i dag, alene sker på baggrund af principperne i barnets lov.

Det afgørende for at være omfattet af den foreslåede bestemmelse vil være, at den uledsagede mindreårige udlænding er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, og at kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget vurderer, at der er behov for iværksættelse af undersøgelser eller sociale indsatser, som ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet.

Udlændingestyrelsen vil derfor også som hidtil skulle afholde udgifterne til de nødvendige sociale indsatser iværksat over for uledsagede mindreårige udlændinge og unge udlændinge, når betingelserne herfor er opfyldt. Kommunerne skal som hidtil således ikke iværksætte sociale indsatser for mindreårige udlændinge i det omfang det vurderes, at udlændingemyndighederne inden for indkvarteringssystemet vil kunne imødekomme eventuelle behov.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at udlændingelovens §§ 62 y, stk. 1 og 2, 62 z og 62 æ vil finde anvendelse for sager om iværksættelse af øvrige sociale indsatser end anbringelse efter udlændingelovens kapitel 9 b for uledsagede mindreårige udlændinge.

Det betyder bl.a., at det vil være kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget i den kommune, hvor den mindreårige udlænding er indkvarteret, som vil kunne træffe afgørelse om iværksættelse af undersøgelser eller øvrige sociale indsatser, efter den foreslåede bestemmelse i medfør af udlændingelovens § 62 y, stk. 1.

Det betyder endvidere bl.a., at reglerne vedrørende Ankestyrelsen og de almindelige klageregler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse for sager om øvrige sociale indsatser end anbringelse efter udlændingelovens kapitel 9 b for uledsagede mindreårige udlændinge.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter udlændingelovens § 62 x, stk. 2, har en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder §§ 108-110, 113-121 og 144-150 og § 156, stk. 1, 2 og 4 i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 x, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »uden lovligt ophold«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen fremover vil omfatte unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år, uanset om de opholder sig lovligt, i form af et processuelt ophold, eller ulovligt i Danmark.

Det betyder, at iværksættelse af sociale indsatser for unge udlændinge med processuelt ophold vil kunne ske med direkte hjemmel i udlændingeloven modsat, som i dag, med hjemmel i barnets lov.

Der tilsigtes ikke en ændring i betingelserne for anvendelse af bestemmelsen, og der vil således gælde de samme betingelser for iværksættelse af sociale indsatser for unge udlændinge med processuelt ophold, som eksisterer for unge udlændinge med ulovligt ophold.

Til nr. 18

Det fremgår af § 62 y, stk. 1, at kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget i den kommune, hvor en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år uden lovligt ophold er indkvarteret, kan træffe afgørelse om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x.

Det foreslås i § 62 y, stk. 1, i udlændingeloven, at »uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,«, »uden lovligt ophold« udgår af bestemmelsen, og at »foranstaltninger« ændres til »indsatser«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 62 x, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, hvorefter § 62 x fremover vil omfatte alle mindreårige udlændinge, uanset om de er indkvarteret med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og unge i alderen fra 18 til 22 år, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, og uanset om de pågældende har processuelt eller ulovligt ophold i Danmark.

Det betyder, at kommunalbestyrelsens og børne- og ungeudvalgets kompetence til at træffe afgørelse om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x fremover også vil omfatte uledsagede mindreårige udlændinge, ligesom kompetencen vil omfatte ledsagede og uledsagede mindreårige udlændinge og unge udlændinge uafhængig af, om de har lovligt eller ulovligt ophold, forudsat, at de pågældende er under Udlændingestyrelsens forsørgelse.

Den foreslåede ændring hænger endvidere sammen med, at man på Social- og Boligministeriets område ikke længere anvender benævnelsen ”sociale foranstaltninger”, men i stedet ”sociale indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Af udlændingelovens § 62 y, stk. 2, fremgår det, at meddeles en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholdstilladelse, gælder afgørelsen om iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x, indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i barnets lov.

Det foreslås, at i udlændingelovens § 62 y, stk. 2, udgår », som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,«, og at »foranstaltninger« ændres til »indsatser«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 62 x, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, hvorefter § 62 x, fremover vil omfatte alle mindreårige udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, uanset om de er indkvarteret med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og unge i alderen fra 18 til 22 år, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, og uanset om de pågældende har processuelt eller ulovligt ophold i Danmark.

Det betyder, at en afgørelse om iværksættelse af sociale indsatser efter § 62 x i alle tilfælde vil gælde, indtil der efter reglerne i barnets lov er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf.

Den foreslåede ændring er endvidere en følge af, at man på Social- og Boligministeriets område ikke længere anvender benævnelsen ”sociale foranstaltninger” men i stedet ”sociale indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at benævnelsen ”sociale indsatser” ligeledes anvendes i udlændingeloven.

Ændringen har dermed ikke indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 1. pkt., tilvejebringer og driver Udlændingestyrelsen indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af styrelsens forsørgelsesforpligtelse.

Udlændingestyrelsen fører tilsyn med, at indkvarteringsoperatørerne, som Udlændingestyrelsen har indgået kontrakter med herom, løser opgaverne i overensstemmelse med kontrakterne.

Efter § 3, stk. 3, i socialstilsynsloven udfører socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen og på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen fagligt tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge.

Det foreslås, i § 3, stk. 3, i socialtilsynsloven at ændre »udlændinge, og« til: »udlændinge«, og efter »opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge« indsættes »og med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret udlændinge, og hvor de indkvarterede udlændinge alle efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rummes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte.«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen og på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen fremover også vil kunne føre fagligt tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret udlændinge, og hvor de indkvarterede udlændinge alle efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rummes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte.

Det betyder, at socialtilsynet – på tilsvarende vis, som socialtilsynet i dag fører tilsyn med indkvarteringssteder, hvor der er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge – fremover også vil skulle føre et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret udlændinge, og hvor alle de indkvarterede udlændinge efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rummes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte.

Ved særindkvarteringssteder forstås indkvarteringssteder, hvor der alene er indkvarteret udlændinge, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted.

Ved ekstern indkvartering forstås indkvartering i private indkvarteringstilbud uden for Udlændingestyrelsens centersystem og uden for serviceloven.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at socialtilsynet alene vil skulle føre tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor de indkvarterede udlændinge alle har særlige behov, der nødvendiggør indkvartering det pågældende sted. Der vil således ikke være tale om særindkvarteringssteder eller steder med ekstern indkvartering, hvor der kunne være indkvarteret udlændinge uden særlige støttebehov, idet dette ville vanskeliggøre tilsynet.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at det alene vil være det faglige tilsyn, der skal udføres af socialtilsynet. Tilsynet vil således ikke skulle vedrøre Udlændingestyrelsens øvrige tilsyn med de pågældende steder.

Det betyder, at når socialtilsynet vil skulle udføre tilsynsopgaven efter den foreslåede bestemmelse, vil det – ligesom det gælder for tilsynet med børnecentre mv. – ikke være socialtilsynslovens regler, der vil finde anvendelse. Tilsynet vil derimod indgå i Udlændingestyrelsens samlede tilsynsvirksomhed. Det vil ligeledes være Udlændingestyrelsen, der træffer alle myndighedsbeslutninger om eventuelle videre foranstaltninger, der sættes i værk på baggrund af tilsynet.

Den foreslåede ændring indebærer derudover, at socialtilsynet – på grundlag af en aftale indgået med Udlændingestyrelsen – vil have pligt til at udføre tilsynet på vegne af styrelsen. Tilsynsopgaven vil f.eks. kunne udføres af de socialtilsyn, der i forvejen fører driftsorienteret tilsyn med de pågældende tilbud.

Den foreslåede ændring indebærer også, at det forudsættes, som det er tilfældet med indkvarteringsstederne med mindreårige, at det i aftalen mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen desuden vil kunne indgå, i hvilket omfang socialtilsynet ved varetagelsen af tilsynsopgaven skal inddrage oplysninger fra modtagne indberetninger om magtanvendelse og oplysninger fra personalet og de indkvarterede udlændinge på indkvarteringsstedet.

Det forudsættes derudover, at det vil kunne indgå i aftalen, i hvilket omfang socialtilsynet, hvis forholdene på det enkelte indkvarteringssted tilsiger det, kan beslutte at gennemføre tilsyn med større hyppighed og intensitet. Det kan f.eks. være relevant, hvis et indkvarteringssted har uforholdsmæssigt mange magtanvendelser eller gentagne gange indberetter ikke-tilladt magtanvendelse som tilladt magtanvendelse.

Den foreslåede ændring indebærer endeligt, at det vil være Udlændingestyrelsen, der skal føre økonomisk tilsyn, bygningstilsyn, inventartilsyn og informationssikkerhedstilsyn med de relevante indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 23, stk. 5, i socialtilsynsloven dækkes omkostningerne af Udlændingestyrelsen, når socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen udfører tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge. Omkostningerne dækkes på grundlag af den aftale, der er indgået i henhold til § 3, stk. 3, i socialtilsynsloven.

Det foreslås i § 23, stk. 5, at »udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge« ændres til »§ 3, stk. 3«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med af lovforslagets § 2, nr. 1, hvori det foreslås, at særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret udlændinge, og hvor de indkvarterede udlændinge alle efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rummes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte, omfattes af socialtilsynets tilsynskompetence, jf. socialtilsynslovens § 3, stk. 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at når socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen udfører tilsyn med de indkvarteringssteder, som er omfattet af § 3, stk. 3, i socialtilsynsloven, dækkes omkostningerne hertil af Udlændingestyrelsen på grundlag af den aftale, der er indgået i henhold til § 3, stk. 3, i socialtilsynsloven.

Det betyder, at det er Udlændingestyrelsen, der vil skulle afholde omkostningerne forbundet med udførelsen af tilsynet efter § 3, stk. 3, på eksterne indkvarteringssteder og særindkvarteringssteder på samme måde, som Udlændingestyrelsen i dag også afholder omkostningerne forbundet med socialtilsynets tilsyn med børnecentre mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 173 i lov om social service (serviceloven), at kommunen endeligt afholder udgifterne efter serviceloven.

Efter § 2 i serviceloven har enhver, der er fyldt 18 år og opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter serviceloven. Ved lovligt ophold forstås lovligt ophold i udlændingeretlig forstand, herunder processuelt ophold.

§ 42 a i udlændingeloven vedrører bl.a. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Det følger af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven, at en udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. Det følger videre, at en udlænding som nævnt i § 42 a, stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1-3, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at der i § 173 indsættes efter »denne lov« , »jf. dog stk. 2«.

Det foreslås samtidig at der i § 173, indsættes en ny bestemmelse som stk. 2, hvorefter social- og boligministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil social- og boligministeren være bemyndiget til efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren i en bekendtgørelse at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelsen i § 173, stk. 1, i serviceloven om kommunens finansieringsansvar. Bemyndigelsen vil være begrænset til udgifterne til hjælp efter serviceloven til personer med lovligt ophold, herunder processuelt ophold, som er omfattede af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til ved en ændring af bekendtgørelse nr. 348 af 4. april 2024 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (finansieringsbekendtgørelsen) at fastsætte bestemmelser om, at Udlændingestyrelsen afholder kommunens udgifter til hjælp efter serviceloven til personer med lovligt ophold, herunder processuelt ophold, som er omfattede af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis. Formålet med de foreslåede ændringer er således at skabe grundlaget for, at der kan fastsættes regler, der sikrer en klar og tydelig retstilstand med hensyn til finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven.

Kilde

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af § 194 i barnets lov, at kommunen endeligt afholder udgifterne efter barnets lov.

Efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov har enhver, som opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af § 1, ret til hjælp og støtte efter barnets lov. Ved lovligt ophold forstås også lovligt ophold i udlændingeretlig forstand, herunder processuelt ophold.

Kapitel 9 b i udlændingeloven regulerer særskilt anbringelsen af uledsagede mindreårige udlændinge. Afgørelse om anbringelse træffes efter udlændingelovens regler, uanset at der er tale om en uledsaget mindreårig udlænding med processuelt ophold. Af udlændingelovens § 62 l, stk. 11, fremgår en bemyndigelse for social- og boligministeren til efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens betaling for uledsagede mindreårige udlændinges ophold på anbringelsessteder, når opholdet er led i en anbringelse efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i finansieringsbekendtgørelsen om Udlændingestyrelsens finansiering af anbringelser på delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger og sikrede døgninstitutioner.

Udlændingelovens § 42 a vedrører bl.a. Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. Det følger videre, at en udlænding som nævnt i § 42 a, stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1-3, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at der i § 194 indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 2«.

Det foreslås samtidig, at der i § 194 i barnets lov indsættes en ny bestemmelse som stk. 2, hvorefter social- og boligministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil social- og boligministeren være bemyndiget til efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren i en bekendtgørelse at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelsen i § 194, stk. 1, i barnets lov om kommunens finansieringsansvar.

Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til ved en ændring af finansieringsbekendtgørelsen at fastsætte bestemmelser om, at Udlændingestyrelsen afholder kommunens udgifter til hjælp efter serviceloven til børn og unge, som er omfattede af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis. Formålet med de foreslåede ændringer er således at skabe grundlaget for, at der kan fastsættes regler, der sikrer en klar og tydelig retstilstand med hensyn til finansieringsansvaret for hjælp og støtte efter barnets lov.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1.

Det betyder, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforslagets § 1, nr. 1, om ligedeling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg træder i kraft. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Udlændingestyrelsen har mulighed for at foretage systemtilretninger forud for, at forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg udbetales i overensstemmelse med lovens § 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 1, får virkning på udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter udlændinge- og integrationsministeren har fastsat ikrafttrædelsestidspunktet efter lovens § 5, stk. 2.

Det skal ses i sammenhæng med, at forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 3. pkt. For alle kontante ydelser gælder, at Udlændingestyrelsen ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen bestemmer, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt en kontant ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 4. pkt. Virkningen for dette er, at den førstkommende skæringsdato først fastsættes efter, udlændinge- og integrationsministeren har fastsat ikrafttrædelsestidspunktet.

Kilde

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Efter socialtilsynslovens § 28 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det vil indebære, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, men at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.